
Kommunen vil fremme dialog og åbenhed i forhold til borgere, virksomheder og pressen. Derfor offentliggør vi lister over den post, som kommunen modtager.
Se postliste efter modtagelsesdato
Se postliste efter journaliseringsdato
Det kan du finde på postlisten
Postlisten er en daglig oversigt over breve, mails og fax, der bliver sendt til kommunen, og som registreres i kommunens elektroniske sags- og dokumenthåndteringssystem.
Postlisten ses i modtagelsesdatoorden, og indeholder oplysninger om
- Modtagelsesdato
- Sagsansvarlig
- Sagsnummer
- Emne
- Afsender
Det er muligt at se de sidste 14 dages postlister. Dannelsen af postlisten sker hver dag senest klokken 15.00.
Det er målet, at breve og dokumenter kan findes på postlisten senest tre dage efter, at de er modtaget. I juli måned kan postlisten dog ikke forventes at være komplet.
Postlisten omfatter ikke
- Udgående post
- Post, der er omfattet af reglerne om tavshedspligt (beskyttelse af personlige og private interesser)
- Tilbud i forbindelse med licitation og udbud
- Post vedrørende køb og salg
- Kommunens interne post
Aktindsigt
Reglerne om aktindsigt gælder i fuldt omfang, uanset om kommunen offentliggør åbne postlister eller ej. Hvis du er interesseret i at få aktindsigt i et dokument, der er optaget på postlisten, skal du henvende dig til den sagsansvarlige, der er oplyst i tilknytning til dokumentet.





