
Fælles børne- og ungesyn på børn og unges liv hviler på fælles holdninger og værdier. Kommunen ønsker at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0 til 18 år.
Børne- og Familieudvalget godkendte den 23. juni 2008 kompendiet og idékataloget Fælles børne- og ungesyn.
Overordnet politik, målsætninger og tidlig forebyggende indsats
Kommunen ønsker at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0 til 18 år. Der skal være en rød tråd i det liv, de oplever i kommunens dagpleje, daginstitutioner og skoler, og derfor vil vi arbejde ud fra et fælles syn på børn og læring, og vi prioriterer udviklingen af stimulerende og støttende læringsmiljøer højt.
Arbejdet med fælles børne- og ungesyn hviler på dagplejens, daginstitutionernes og skolernes egne målsætninger inspireret af tankerne om fælles børne- og ungesyn.
Dialogen med forældrene er helt afgørende, når der skal ske udvikling. Dagplejen, institutionen eller skolen kan aldrig overtage ansvaret fra forældrene for børnenes opvækst. Sigtet må være, at forældrenes engagement og ansvar fastholdes, og at forældrene ved, hvad de kan forvente.
Dialog med udgangspunkt i forældrenes værdier og ønsker til deres børns opvækst har vist sig at være en brugbar indfaldsvinkel, når der skal ske udvikling. For personalet består udfordringen i at integrere forældrenes værdier med de mere faglige overvejelser, og på den baggrund skal de konkrete udviklingsmål udformes.
Dette kræver, at alle, der er omkring barnet, opfanger, tolker og forholder sig aktivt til de signaler, barnet udsender.
Pædagogisk grundlag
Det enkelte barns udvikling er størst i de første leveår. De forhold, barnet lever under i disse år, og de oplevelser, barnet udsættes for, har stor betydning for, hvordan barnet senere vil klare voksenlivet. En tidlig forebyggende/sundhedsfremmende indsats i barnets første leveår kan skabe et positivt udviklingsforløb.
Det er vigtigt med forebyggelse/sundhedsfremme at igangsætte en dialog med forældrene og de mange voksne, som har den daglige kontakt med barnet og indflydelse på dets udviklingsmuligheder.
Et af de bærende elementer i det pædagogiske grundlag er at anerkende det enkelte barn.
Fælles syn på læring
Læring er en proces, hvor barnet og den unge aktivt konstruerer sin viden i et gensidigt forhold mellem sig selv og sin omverden. Der er sket en læring, når barnet kan noget, som det ikke kunne før.
Læring finder sted direkte og indirekte - både når barnet er alene, og når det er sammen med andre. Det kan ske gennem leg, undervisning og andre pædagogisk tilrettelagte aktiviteter og situationer.
Fælles sprog
Alle, der har med børn og unge at gøre, samarbejder om opgaven og har et fælles sprog. Vi skal bruge de samme ord om de samme begreber og i øvrigt mene det samme med dem.
Metoder
Børn lærer gennem samvær med forældre, familie, andre børn og de fagligt professionelle voksne, de møder i deres dagligdag. Det er væsentligt for børn og unges udvikling, at de mødes af voksne, der er opmærksomme på deres følelser og behov. Børns opfattelse af sig selv skabes i mødet med nære voksne, der forstår og respekterer deres måde at udtrykke sig på.
Overgange mellem forskellige tilbud og foranstaltninger
Alle børn og unge vil i deres levealder blive udsat for overgange fra et tilbud til et andet, og der kan være følgende overgange for et barn:
- fra sundhedspleje til dagpleje/vuggestue
- fra dagpleje/vuggestue til daginstitution/aldersintegreret institution
- fra daginstitution/aldersintegrerede institutioner til skole og SFO
- fra aldersintegrerede institutioner og SFO til klubber
- fra almindelige institutioner til specielle institutioner
- fra skole til ungdomsuddannelser.
Derfor er det vigtigt, at alle aktører på børne- og ungeområdet samarbejder ud fra samme mål vedrørende overgange mellem f