Gå til navigation | Gå til Sideindhold

Ringkøbing-Skjern Kommune

Indkøbspolitik

Tekst

Byrådet har den 17. maj 2011 vedtaget en revideret indkøbspolitik for hele kommunen.

Det overordnede formål med Ringkøbing-Skjern Kommunes indkøbspolitik er gennem en fælles koordinering af de enkelte fag- og stabsområder, at skabe de optimale rammer for indkøb af varer og tjenesteydelser efter princippet ”bedst og billigst” ved nye udbud og ”laveste pris” ved genudbud, og derved opnå de mest fordelagtige betingelser for Ringkøbing-Skjern Kommune som helhed.

Endvidere er det overordnede formål også at sørge for overholdelse af udbudsreglerne, både med hensyn til EU-udbudsdirektiver og de nationale regler.

Indkøbspolitikken skal skabe en ensartet adfærd for indkøb i hele organisationen og medvirke til, at kommunen ved indgåelse af aftaler optræder som én kunde over for leverandørerne

Ringkøbing-Skjern Kommune skal købe ind efter princippet ”bedst og billigst”, det vil sige at købe den samlet set bedste vare til den lavest mulige pris. Dette mål søges opnået gennem:

• udbud på flest mulige områder
• indgåelse af obligatoriske indkøbsaftaler (skal aftaler)
• centralt styrede indkøbsaftaler
• medinddragelse af medarbejdere og decentrale indkøbere
• decentrale indkøb ved anvendelse af indkøbsaftalerne

Indkøbspolitikken gælder for indkøb af varer, tjenesteydelser og bygge- og anlæg og for alle Kommunens fag- og stabsområder og omfatter, udover kommunens egne institutioner, også selvejende institutioner i det omfang, det er muligt i henhold til de gældende driftsoverens-komster.

Ringkøbing-Skjern Kommune benytter systemer til eHandel og prioriterer samhandel med leverandører, der kan indgå i elektronisk handel.

Vil du se hele indkøbspoltikken kan den downloades her.

 

Vi handler bedst og billigst

Her kan du henvende dig

Indkøb
Rådhuset
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing

Telefon 9974 2424
Send en mail

Download