
En pædagogisk uddannelse giver dig nogle muligheder. Du får adgang til job med mening og ansvar, hvor du kommer til at gøre en forskel blandt kolleger og borgere.
Kommunen tilstræber at skabe en dynamisk arbejdsplads, hvor vi giver plads til forskellighed og dermed grobund for meningsudveksling. Derigennem kan vi understøtte den udvikling, vi anser som væsentlig i forhold til at skabe gode resultater til glæde for borgere og ansatte.
Vi bygger kommunen og vores handlinger på Den lærende Organisation og Værdibaseret ledelse.
Pædagogisk grundlag
Børne- og ungepolitikken lægger op til, at vi alle aktivt medvirker til at styrke børn og unges trivsel, sundhed og livskvalitet med udgangspunkt i barnets egne ressourcer og kompetencer, på tværs af faggrænser og med en positiv tilgang til barnet.
I kommune arbejder vi ud fra Fælles børne- og ungesyn. Vi har fokus på helhed i barnets liv, og livet i dagtilbuddet skal være harmonisk og en naturlig del af barnets hverdag, hvor barnet skal have udfordringer og oplevelser, der medvirker til at barnet fortsat udvikler livsglæde og positiv livsholdning.
Forældrene har hovedansvaret for deres barns udvikling. Den indsats, der finder sted i dagtilbuddene, skal ske i samarbejdet med forældrene om det enkelte barn.
Samarbejdet prioriteres højt og skal praktiseres under trygge og tillidsfulde forhold, i en åben og positiv atmosfære med forståelse for hinandens holdninger og ønsker.
Uddannelsesforløb for pædagogstuderende
Uddannelsesmål
Kommunens overordnede mål er, at du som studerende må opleve et praktikforløb, som er tilrettelagt således, at kommunens overordnede værdier, seminariets forventninger, praktikinstitutionens kerneområder og dine ønsker og mål for praktikken bliver tilgodeset.
Den endelige målfastsættelse udformes i et samarbejde mellem dig og praktikinstitutionen.
Du er i samarbejde med praktikvejlederen ansvarlig for at handlingsplanerne til indfrielse af uddannelsesmålene jævnligt justeres og evalueres.
Dit arbejde med indfrielse af uddannelsesmålene danner grundlag for institutione





