Gå til navigation | Gå til Sideindhold

Ringkøbing-Skjern Kommune

Regler om tilskud til privat pasning

Uddybende forklaring på tilskud til privat pasning

Tilskuddets størrelse
Der kan maksimalt udbetales tre tilskud til samme husstand. Tilskuddet per barn kan højst udgøre 75 procent af forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning. Derudover er tilskuddets størrelse afhængigt af, hvor mange timer barnet bliver passet, og der er en øvre grænse for tilskud, alt efter barnets alder:

24 uger til 2 år, 22,63 kroner per time per uge
3 år til børnehaveklassestart, 16,06 kroner per time per uge

Forældrene skal selv betale mindst 25 procent af udgiften.

Tilskuddet er skattefrit for forældrene og omberegnes i forhold til takstændringer hvert år per den 1. januar. Tilskuddet udbetales månedsvis bagud. Ordningen er omfattet af reglerne om søskendetilskud.

Kommunen skal godkende og føre tilsyn
Ringkøbing-Skjern Kommune skal i hvert enkelt tilfælde vurdere, at tilskuddet bliver brugt til at passe børnene forsvarligt.

Det betyder, at kommunen skal godkende børnepasserne og rammerne for børnepasningen inden aftalen kan træde i kraft.

Kommunen fører to gange årligt tilsyn med de forskellige aftaler, der bliver udbetalt tilskud til. Det foregår ved anmeldte og uanmeldte besøg.

Forældrenes forpligtelse
Privat børnepasning med offentlige midler kan på mange måder sammenlignes med at have eget firma med ansatte. Der er to varianter:

  • Forældrene ansætter en børnepasser og har forskellige arbejdsgiverforpligtelser over for børnepasseren
  • Børnepasseren, der tilbyder børnepasning, er selvstændig

Arbejdsgiverforpligtelser omfatter blandt andet følgende:

  • Udarbejdelse af ansættelsesbrev til børnepasseren
  • Udbetaling af løn
  • Indbetaling af ATP (SE nummer kan fås ved henvendelse til SKAT, telefon 7222 1818)
  • Indbetaling af feriepenge (girokort kan fås på postkontoret)
  • Tegning af lovpligtig arbejdsskadeforsikring (eget forsikringsselskab)
  • Tegning af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring AES samt barselsudligningsordning (nærmere information kan fås ved ATP, telefon 7011 1213)

Lønnen børnepasseren modtager er skattepligtig, børnepasseren skal selv sørge for at indbetale skat (henvendelse kan ske til Borgerservice, telefon 9974 2424).

Ringkøbing-Skjern Kommune kan tilbyde at indbetale ATP og feriepenge samt udbetale løn til børnepasseren mod en reduktion i tilskuddet på 260 kroner per måned.

Børnepasseren skal, i henhold til Lov om arbejdsmiljø, være mindst 13 år.

Hvis børnepasserer er under 18 år, skal der gives skriftligt tilsagn fra forældremyndighedsindehaveren.

Ved børnepasserens sygdom er barnet ikke omfattet af kommunens pasningsgaranti.

Hvis der sker ændringer i aftale om privat børnepasning, eller hvis den private børnepasning ophører, skal forældrene hurtigst muligt give besked til Pladsanvisningen.

Når den private bø