
Borgerpanel og brugerundersøgelser er blandt kommunens værktøjer til dialog med borgere og brugere.
Dialog skaber de bedste løsninger
Kommunen ønsker dialog med borgere og brugere for at skabe de bedste løsninger. Det er en del af den politiske vision for kommunen.
Derfor har kommunen sin egne konsulenter ansat til at lave målrettede undersøgelser og analyser, som er delt i to typer:
- Borgerpanel
- Brugerundersøgelser
Bruger resultater aktivt
Resultater af undersøgelserne bliver brugt i til at støtte politikerne i Byrådet og de enkelte udvalg, når de skal træffe beslutninger. For eksempel er spørgsmål om brug af kommunens genbrugspladser med til at sikre, at kommunen kender borgernes ønsker. Det er dog politikerne, der i sidste ende beslutter, hvordan genbrugspladserne for eksempel er placeret.
Borgerpanel nøje udvalgt
Der er over 2.000 medlemmer af kommunens borgerpanel. Medlemmerne er repræsentativ udvalgt. Det vil sige, at de blandt andet er udvalgt efter køn, alder og bopæl.
Alle er anonyme
Alle medlemmer af borgerpanelet er anonyme, når de svarer på en undersøgelse. Men resultaterne kan sorteres for eksempel efter by og land. Eller hvordan et andet spørgsmål er besvaret.
Spørger alle - eller udvalgte
De fleste undersøgelser deltager alle medlemmer i. Men nogle gange bliver kun en del af panelet spurgt. For eksempel spørgsmål om boligønsker for 50 til 69-årige.
Brugerundersøgelser
Kommunen spørger med jævne mellemrum brugere af kommunens tilbud om deres tilfredshed. Det kan for eksempel være forældre, der bliver spurgt om, hvor tilfredse de er med skolerne.






Sidst redigeret . Sideansvarlig: Gitte Aagaard - lokalredaktør viden og strategi