Bliv ven af bibliotekerne på facebook

Selvfølgelig er Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne også på facebook, - og vi inviterer nu alle vore brugere til at følge os der - når de nu alligevel er derinde - og det er de jo.

Antallet af danske Facebook-brugere har rundet 2,5 million - hvilket gør os til det mest internet-sociale folkefærd i verden.

Der er rigtig god grund til at blive ven af Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne på facebook.
Det er simpelthen den hurtigste vej til at blive opdateret omkring alle vores spændende arrangementer og andre nyheder.

Facebook er også et rigtig godt sted at gi' udtryk for sin mening.
Er der noget vi ikke gør ordentlig nok på bibliotekerne, - ja, så lad os da endelig få det at vide, så vi kan gøre det bedre.

Det kan også blive det forum, hvor vores brugere diskuterer med hinanden og gi'r hinanden et tip om en fantastisk bog, en super-cd eller en tåreperser af en film.

Så opfordringen er:
Bli' ven af biblioteket - hvis du vil vide mere.