Gå til navigation | Gå til Sideindhold

Ringkøbing-Skjern Kommune

Forretningsorden for Handicaprådet

Forretningsorden for Handicaprådet

Paragraf 1 - Konstituering
Handicaprådet konstituerer sig med formand og næstformand.

Formand og næstformand skal være fra hver sin side af rådet, det vil sige vælges formanden blandt repræsentanterne indstillet af Danske Handicaporganisationer (DH), vælges næstformanden blandt politikerne og omvendt.

Omkonstituering kan finde sted.

Paragraf 2 - Indkaldelse
Indkaldelse til møde kan ske på formandens, to medlemmers eller Kommunalbestyrelsens initiativ. Der fastlægges endvidere en mødeplan for et år ad gangen.

Dagsordener til rådsmøder udsendes normalt med mindst otte dages varsel. I sager af særligt hastende karakter kan rådet undtagelsesvis indkaldes af formanden med kortere varsel.

Formand og Politisk Administrativt Sekretariat er ansvarlige for forberedelse og indkaldelse til Handicaprådets møder.

Er et medlem forhindret i at deltage i et møde i Handicaprådet, meddeler pågældende formanden eller sekretariatet dette inden mødet.

Den personlige stedfortræder deltager i rådets møder ved det ordinære medlems fravær eller inhabilitet. Det ordinære medlem har pligt til hurtigst muligt at melde fraværet og indkalde stedfortræderen.

De personlige stedfortrædere modtager dagsordener og referater uden bilag.

Paragraf 3 - Mødevirksomhed
Rådet afholder møder efter behov, dog mindst seks gange årligt. Handicaprådets formand eller næstformand leder møderne.

Handicaprådets møder afholdes for lukkede døre. Orientering til pressen kan finde sted via formand eller næstformand.

Handicaprådet kan efter behov indkalde personer med særlig viden til at belyse en sag.

Paragraf 4 - Beslutningsdygtighed med videre
Handicaprådet er beslutningsdygtigt, når seks af medlemmerne er til stede.

Paragraf 5 - Referat
Over Handicaprådets møder føres et referat, hvori den til mødet udsendte dagsorden samt de trufne beslutninger indføres. Referatet skal endvidere tydeliggøre, hvis der blandt rådets medlemmer er forskellig stillingstagen til en sag, samt medtage de forskellige argument