Generelle betingelser for Musikskolen Ringkøbing-Skjern
Revideret af Musikskolens administration marts 2008
§ 1 – Indmeldelse
Indmeldelse skal ske skriftlig på indmeldelsesblanket der indleveres eller fremsendes til Musikskolen. Vær opmærksom på, at der hver sæson er en sidste indmeldelsesfrist.
Indmeldelse efter sidste indmeldelsesfrist er dog mulig jf. § 3.
Indmeldelse i Musikskolen er bindende for hele sæsonen.
Indmeldelse i Musikskolen er bindende fra den dag Musikskolen modtager en underskrevet indmeldelsesblanket.
Indmeldelse i Musikskolen er kun gældende for den sæson indmeldelsesblanketten vedrører.
§ 2 – Førstegangsindmeldelse
Førstegangsindmeldte har en bindende prøvetid på 3 måneder.
Fra sæsonstart løber prøvetiden til 1. december.
Førstegangsindmeldte defineres som elever, der første gang indleverer/fremsender indmeldelsesblanket til Musikskolen.
Ved instrument- eller lærerskift betragtes eleven som førstegangstilmeldt.
Der er ingen prøvetid for elever over 25 år.
For elever på venteliste er det ovenfor nævnte gældende fra undervisningen igangsættes.
§ 3 – Indmeldelse efter sæsonstart
Hvis der er plads hos en lærer eller et hold kan indmeldelsen godkendes, og indmeldelsen er herefter bindende jf. § 1 og 2.
Undervisning kan påbegyndes efter den 1. i en måned.
Hvis der ikke er plads optages eleven på venteliste jf. § 5.
§ 4 – Udmeldelse
Indmeldelse i Musikskolen er bindende for hele sæsonen jf. § 1, dog undtagelse § 2.
Førstegangstilmeldte kan dog senest 14 dage inden prøvetidens udløb melde fra. Meddelelse om udmeldelse skal fremsendes skriftligt til Musikskolen.
Herudover accepteres udmeldelse:
- hvis en elev på venteliste kan overtage pladsen,
- hvis eleven permanent fraflytter Ringkøbing-Skjern Kommune,
- ved længerevarende sygdom.
Førskole-elever kan udmeldes med 1 måneds varsel.
Den til enhver tid værende leder af Musikskolen træffer afgørelse om udmeldelse er rettidigt, eller kan accepteres.
§ 5 – Venteliste
Elever som har modtaget undervisning i foregående sæson, og som er indmeldt rettidigt, bliver optaget frem for nye elever.
Elever som ønsker undervisning på messing-, træ- og strygerinstrumenter, og som er tilmeldt rettidigt, bliver optaget frem for nye elever.
Elever som har stået på venteliste den foregående sæson, og som er indmeldt rettidigt, bliver optaget frem for nye elever.
Nye elever optages i den rækkefølge tilmeldingerne er modtaget.
De elever, der herefter ikke er plads til, sættes på venteliste og optages efter ovenstående, hvis der i løbet af sæsonen bliver ledige pladser.
§ 6 – Undervisning
Sæsonen er 36 uger indenfor skoleåret i folkeskolen.
Lektionslængderne for instrumental- og sangelever er på 25 min. Herudover er der deltagelse i kor/sammenspil. Der undervises desuden på hold á 2 elever i 35 min., fortrinsvis begynderelever.
Værkstedshold/familiehold/børnehold undervises i 45 min.
Hvert år planlægges en pædagogisk dag, hvor der ikke undervises. De berørte elever vil modtage særskilt meddelelse om dette.
Evt. erstatningsundervisning kan gennemføres efter sæsonens 36 uger og inden folkeskolens sommerferie.
§ 7 – Elevafbud
Elever, der er forhindret i at komme til undervisning, skal melde afbud til læreren eller Musikskolens kontor senest klokken 11:00 på afbudsdagen.
§ 8 – Lærerafbud
Hvis læreren bliver forhindret i at møde til undervisningen giver Musikskolen besked.
Ved længerevarende lærerafbud forsøges undervisningen gennemført ved hjælp af vikar.
Til elever i førskolealderen sendes beskeden enten til hjemmet eller til daginstitutionen.
Til elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse sendes beskeden så vidt muligt til hjemmet, ellers kontaktes skolen.
Til elever fra 4. klasse og op sendes beskeden pr. sms til det nummer, der er opgivet på indmeldelsesblanketten eller til skolen hvis der ikke ønskes aflysning pr. sms. Skolen videregiver beskeden ved opslag eller mundtlig kontakt.
§ 9 – Fælles aktiviteter
Musikskolen forbeholder sig ret til at konvertere op til tre undervisningsgange til andre musikskolerelaterede aktiviteter for eleverne.
§ 10 – Noder
Noder anskaffes af eleven selv, gerne i samråd med læreren.
Alle elever skal betale et kopieringsgebyr til COPY-DAN, en forening for ophavsrettighedshavere. Dette gebyr er indeholdt i deltagerbetalingen og dækker de kopier der i begrænset omfang må bruges i undervisningen.
§ 11 – Udlån af nøgler
Det er i særlige tilfælde muligt for elever på Musikskolen at låne nøgle til Musikskolen.
Nøgler udlånes mod kvittering og et depositum på kr. 100,00 for udlevering af nøglen. Henvendelse omkring udlån af nøgler sker til Musikskolens kontor.
Hvis en nøgle bortkommer skal dette meddeles Musikskolens kontor øjeblikkeligt, og vil medføre et erstatningskrav på kr. 500,00.
§ 12 – Leje af instrumenter
Pris for instrumentleje fremgår af Musikskolens takstblad.
Lejebetaling tillægges og opkræves sammen med den almindelige betaling.
Udlejning sker mod kvittering for udlevering af instrumentet. Henvendelse omkring leje af instrumenter skal ske til musiklæreren eller Musikskolens kontor.
Hvis et instrument bortkommer eller bliver ødelagt i elevens varetægt skal dette meddeles Musikskolens kontor øjeblikkeligt, og vil medføre erstatningskrav for instrumentet. Erstatningsbeløbet fastsættes af Musikskolen.
Musikskolen anbefaler, at de elever der lejer instrumenter på forhånd undersøger hvorvidt de er dækket ind forsikringsmæssigt hvis det lejede instrument skulle blive stjålet, bortkommer eller bliver ødelagt.
§ 13 – Erstatning
Musikskolen forventer, at eleverne opfører sig ordentligt og med respekt for Musikskolens inventar, instrumenter, nodehæfter mv.
Elever, der ved uagtsom eller ligegyldig opførsel pådrager Musikskolen omkostninger, vil blive gjort erstatningspligtige.
§ 14 – Fripladser
Musikskolen råder over et antal fripladser. Anmodning om friplads sker ved henvendelse til musikskolelederen.
Godkendt i Byrådet, 15. april 2008
Tilbage til toppen

