
Mere om
KRAFT på projektets egen hjemmeside www.kraftnet.com
Naturen sætter vilkårene for vores liv. Det har klimadebatten fået meget tydeligt frem. Derfor skal vi forstå, udforske og værdsætte naturen.
Det gør vi i Vestjylland. Både som virksomheder med Vestas i spidsen for en verdensomspændende moderne energiproduktion over naturen som ressource. I det offentlige med Ringkøbing-Skjern Kommune og en plan for at blive 100 procent selvforsynende med alternativ energi i løbet af det næste årti. Og destination Ringkøbing Fjord som yndet turistmål med fire millioner overnatninger om året, hvor den enestående natur er det, der trækker. Naturen er helt klart vores største ressource, vi er powered by nature.
KRAFT er vores levendegjorte ambition om at skabe en sjov, social og anderledes ramme for en forståelse af naturen som ressource. Men det er også et mødested for de nyeste tanker fra hele verden omkring de bedste måder at bruge naturen på, i nye energiløsninger og fremtidens grønne produkter, i fremsynede fødevarer og moderne kunst. Tanker der gerne må tage form og blive til nye produkter, boliger, virksomheder og transportformer. Nu de er her.
KRAFT er et bredt og rummeligt koncept. Det har vi hørt meget for. Men det står vi ved som en stor styrke. Her er plads til alle, horisonten er vid. Sådan har vi det bedst herude.
Fakta om KRAFT
KRAFT er endnu i sin vorden. Projektet har fået tilsagn om 10 millioner kroner til videreudvikling af Vækstforum for Region Midtjylland. Udgangspunktet er:
- KRAFT placeres i Ringkøbing
- Størrelsen bliver på 6.600 brutto-kvadratmeter indenfor, 25.000 udenfor
- 200.000 besøgende om året
- En samlet pris på 35 millioner Euro
- Planlagt åbning i maj 2015
Læs bog om KRAFT
Bag projektet står kommunen, Ringkøbing Fjord Handels- og TurismeCentret, Vestas Wind Systems A/S og Innovation Lab. I forbindelse med ansøgningen til Vækstforum, er der lavet en bog om KRAFT.





