Kultur og Fritid
I landdistrikterne i kommunen skal der være en vifte af fritids- og kulturaktiviteter, der sammen med landdistrikternes samlingssteder fremmer det lokale sammenhold og fællesskab, og dermed gør bosætning attraktivt.
Et styrket samarbejde vil lokalt føre til at ressourcerne udnyttes bedre, og bidrage til brugbare resultater via den sociale kapital, der dannes.
Målsætning for kultur og fritid i attraktive landdistrikter
I attraktive landdistrikter er der lokale samlingssteder, som kan anvendes til en række kultur- og fritidsarrangementer. Der er adgang til supplerende kultur- og fritidstilbud inden for kort afstand.
Målsætning for kultur og fritid i dynamiske landdistrikter
I dynamiske landdistrikter er lokalbefolkningen involveret i fritidsaktiviteter via engagement i foreningslivet. Lokalbefolkningen involverer sig i nye og lidt skæve kulturtilbud, som rækker ud over det normale.

