Magtanvendelse
(Fra "Retningslinier for behandling af sager om magtanvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune)
"Baggrunden for reglerne om magtanvendelse er et politisk ønske om at styrke retssikkerheden såvel hos den berørte personkreds som for den pågældende personalegruppe.
Reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten fremgår af Lov om social service (serviceloven) kap. 24.
Magtanvendelse defineres som "fysiske indgreb" i selvbestemmelsesretten"
I reglerne om magtanvendelse er der en præcisering af de sociale myndigheders aktive omsorgspligt, jfr. servicelovens §82.
Herudover er der en positiv opregning af reglerne for de lovlige indgreb i selvbestemmelsesretten.
De handlinger, der ikke kan henføres til omsorgspligten eller til en af de nævnte indgreb i servicelovens §§ 125-129 vil være at betragte som ulovlige. En undtagelse kan dog være overgreb begrundet i straffelovens regler om nødværge eller nødret.
I regelsættet er der givet særlige retsgarantier i form af sagsbehandlingsregler, klageregler samt regler for domstolsprøvelser. Eksempelvis skal det sociale nævn efter indstilling fra kommunen træffe afgørelse om tilbageholdelse i boligen.
Ved beslutning om tilbageholdelse i boligen eller flytning mod den pågældendes vilje skal der stilles advokatbistand til rådighed.
Intentionen med reglerne er, at indgreb i selvbestemmelsesretten skal undgås blandt andet ved hjælp af pædagogiske midler. Dette er understreget ved, at det er forbudt at anvende fiksering.
Reglerne om magtanvendelse gælder generelt i alle boformer og i alle dagtilbud, ligesom de også gælder i private hjem, hvor der ydes praktisk eller pædagogisk bistand.
I de følgende afsnit gennemgås de generelle principper for regelsættet, ligesom der gives en systematisk gennemgang af de enkelte bestemmelser."
Klik her Afsnit 1-3.2
Klik her Afsnit 3.2(fortsat)- 5
Klik her Afsnit 6-9
