Gå til navigation | Gå til Sideindhold

Ringkøbing-Skjern Kommune

Medicin

Tekst

Bliver du syg og får brug for medicin, vil det som hovedregel være nødvendigt, at du henvender dig til din egen læge.

Medicin på recept
Får du ordineret medicin hos en læge (receptpligtig medicin), kan du få det udleveret på et apotek eller et apoteks-salgssted (i mindre byer, for eksempel hos en købmand). Det kan også være fra et sygehus eller et plejehjem.

Håndkøbsmedicin
I mange kiosker og hos købmænd og supermarkeder kan du købe medicin til eget brug, der ikke er receptpligtig (håndkøbsmedicin) for eksempel hovedpinetabletter.

E-apoteket
Hvis du har flergangsrecepter, kan du bestille medicin på e-Apoteket. Her kan du købe medicin, som du kan få leveret med bud, post eller selv hente på apoteket. Du skal have NemID eller digital signatur for at købe medicin på e-apoteket.

Pillepas
Hvis du bruger medicin, der indeholder sløvende eller euforiserende stoffer (der er rød advarselstrekant på pakningen), så skal du have et pillepas med, når du rejser i alle EU-lande (minus England og Irland og plus Norge og Island).

Læs mere om pillepas og bestil et pillepas

Medicintilskud
Du kan kun få tilskud til lægeordineret og tilskudsberettiget medicin. Tilskuddet trækkes automatisk fra prisen ved købet på apoteket.

Du kan læse meget mere om medicin, naturmedicin, køb på nettet, tilskud og meget andet på borger.dk, der også oplyser om lægemiddelloven, dine rettigheder og så videre.

Dosering af medicin
Har du fysiske eller psykiske problemer, der gør det svært at huske, at tage din medicin eller svært ved at hælde medicinen op? Så kan du henvende dig til visitationen og få hjælp. Er der mange ændringer i din medicin, vil det være en sygeplejerske, der hælder op. Får du den samme medicin hver dag over en længere periode, bliver medicinen hældt op på apoteket og udleveret i særlige dosispakninger.

Hvis du får mange forskellige præparater, kan det være svært at holde styr på det hele. Du kan få hjælp til det.

Her kan du henvende dig

Kontakt Borgerservice

Kontakt Borgerservice på telefon 9974 2424 eller send en mail.

Find nærmeste Borgerservice

Se åbningstider

Bestil tid hos Borgerservice

Vi anbefaler borger.dk

 

 

Denne side linker til indhold på borger.dk.