Gå til navigation | Gå til Sideindhold

Ringkøbing-Skjern Kommune

NemID

Tekst

Mere om

NemID
Den digital adgang til offentlige og private selvbetjeningsløsninger vil fremover være NemID – den samme løsning, som de danske pengeinstitutter benytter sig af.

Du kan bestille NemID på NemID.nu eller få NemID udleveret hos kommunens Borgerservice i Ringkøbing eller Skjern eller på visse skattecentre.

IT- og Telestyrelsen har udarbejdet nogle små e-læringsfilm som kan ses her.

Mange borgere har allerede fået udstedt en NemID til brug for  digital adgang til offentlige og private selvbetjeningsløsninger.  NemID er den samme løsning, som de danske pengeinstitutter benytter sig af.

NemID – din personlige underskrift på nettet
NemID er en digital signatur – din personlige underskrift på nettet. Med NemID kan du logge på for eksempel skat.dk eller borger.dk på præcis samme måde, som du logger på netbank.

Som NemID-bruger skal du kun huske ét bruger-id og én adgangskode, uanset om du skal ind på det offentliges hjemmesider, på netbank - eller på en af de andre hjemmesider, NemID også giver adgang til.

Sådan bliver du bruger
Er du netbankkunde, vil du få NemID fra din bank. Derefter får du tilsendt et brev med et nøglekort, hvorefter du kan oprette dig som NemID-bruger i netbanken.
Ønsker du også at bruge NemID udstedt af banken til offentlige tjenester, skal du først oprette den til det på Nemid.nu - log på selvbetjening og følg vejledningen.

Du kan selv bestille NemID på NemID.nu, hvis du har gyldigt dansk pas eller kørekort. Ved personligt fremmøde kan NemID udstedes hos visse kommuners Borgerservice eller på visse skattecentre. Straksudstedelse kræver gyldig billedlegitimation (fortrinsvis pas el. kørekort).

Nøglekortet – et ekstra sikkerhedselement
NemID giver dig adgang til det digitale Danmark. Når du logger på, skal du indtaste dit bruger-id og din adgangskode, men også en ”nøgle” (en kode på seks tal), som du finder på det nøglekort, DanID sender til dig.

To-trins-processen bliver hurtigt rutine, og fordelen er, at den gør det mere sikkert at logge på selvbetjeningsløsningerne. Kun du har koderne i hovedet og nøglekortet i hånden – og ingen kan hacke sig ind på dit nøglekort.

Nøglekortet har 148 nøgler og fylder ikke mere end et Dankort. Kortet bliver sendt til dig af DanID, som står for udviklingen og driften af NemID.

Med nøglekortet kan du gå i netbanken eller logge på det offentliges hjemmesider fra en hvilken som helst computer.

Hver nøgle kan kun bruges én gang, og når der er 20 nøgler tilbage, sender DanID automatisk et nyt nøglekort til dig.  

Nøgleviser
Bruger du mange nøgler, kan du bestille en nøgleviser her.