Ny i børnehaven


Før start i børnehaven modtager barnet et velkomstbrev, og en infopjece -I brevet indbydes forældre og barn til at besøge børnehaven.

 

Når I besøger os vil vi vise rundt og fortælle om vores hverdag.I forældre kan fortælle om jeres barn, og hvilke forventninger I har.

 

Omstillingen fra dagpleje til institution kan være overvældende for både barn og forældre. 45-50 børn, 10 voksne og mange nye indtryk. I vil sikker erfare, at jeres barn ved opstart i børnehaven bliver tidligere træt, og måske falder det i søvn midt i aftensmaden.  Barnet har mulighed for at sove middagsøvn i børnehave, det kan være hver dag eller måske 2 eller 3 dage om ugen efter behov.

 

2 til 3 måneder efter barnets start tilbydes en opstartssamtale læs mere her. Før opstartssamtalen tilbydes en sprogvurdering

 

Husk at stille spørgsmål til os, når der er noget I undrer jer over - nogen gange kan vi svare - andre gange kan vi ikke, fordi vi ikke har tænkt over det eller ikke er bevidste om det. Hver gang lærer vi noget nyt eller får noget at tænke over. En god dialog giver godt samarbejde og bidrager til udviklingen af børnehaven til gavn for alle.