
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning tilbyder rådgivning hver torsdag eftermiddag. Læg besked på 2159 5170, så ringer vi tilbage og aftaler en tid.
Hvem er psykologrådgivning for?
Psykologrådgivning er for alle i den nære personkreds omkring et barn mellem nul og 17 år. Det kan være forældre, bonusforældre, bedsteforældre eller andre familiemedlemmer.
Psykologrådgivningen er også for unge, der går og tumler med nogle tanker eller problemstillinger, og som har brug for råd og vejledning.
Hvad er psykologrådgivning?
Der er tale om rådgivning og vejledning ved en session, hvor der er mulighed for at vende store og små problematikker med en psykolog.
Rådgivningen er anonym, og der bliver ikke lavet nogen form for registrering.
Emnerne til en session kan være:
- Mit barn har ringe selvværd
- Mit barn har ingen venner
- Konflikter omkring sengetid
- Opdragelsesmæssige problemstillinger
- Hvilke krav kan jeg stille til mit barn?
- Hvad er vores rolle som forældre?
For den unge kan emner være:
- Jeg er trist og går ofte med dystre tanker
- Jeg har ingen venner
- Jeg er bange for at blive voksen
- Jeg kan ikke overskue noget
- Har jeg spiseforstyrrelse?
- Jeg har mange konflikter med mine forældre
Hvordan får jeg en tid?
Ring på telefonnummer 2159 5170.
Læg navn og telefonnummer på telefonsvareren, så ringer vi dig op for at lave en aftale.
Hvor foregår psykologrådgivningen?
Psykologrådgivningen kan foregå på følgende adresse:
- PPR Syd, Nygade 56, 6900 Skjern
- PPR Vest, Kjærgårdsvej 8, 6950 Ringkøbing
- PPR Øst, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk
Hvornår foregår psykologrådgivningen?
Hver torsdag mellem klokken 14.00 og 17.00.
Hvem står bag?
Vi er 15 psykologer ansat ved Pædagogisk-Psykologisk-Rådgivning i Ringkøbing-Skjern Kommune, der på skift varetager psykologrådgivningen.





