
Formålet med specialundervisning er at give børn med særlige behov mulighed for at udvikle sig på lige fod med andre børn.
Indstilling til specialundervisning
En indstilling til specialundervisning sker altid i samråd med elev og forældre. Det er mest almindeligt, at det er elevens klasselærer, der gør opmærksom på, at barnet måske har brug for specialundervisning.
Hvis forældrene er imod, at deres barn skal modtage specialundervisning, kan det kun komme på tale, hvis skolelederen vurderer, at det er absolut nødvendigt for barnets udvikling.
Er specialundervisningen midlertidig, skal der laves en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvorefter der bliver taget stilling til, hvilke tilbud barnet har brug for.
Vurderingen foretages af en pædagogisk-psykologisk rådgiver, oftest enten en psykolog eller en specialundervisnings-konsulent.
Undervisningens rammer og indhold
Specialundervisning kan foregå på flere måder:
- Eleven bliver i sin sædvanlige klasse, men får specialundervisning i et eller flere fag. Den kan enten erstatte eller supplere den almindelige undervisning.
- Eleven bliver flyttet til en specialklasse, som kan være placeret på en specialskole.
- Eleven bliver både undervist i sin almindelige klasse og i en specialklasse.
Specialundervisningen kan foregå på mange forskellige måder, alt efter hvad barnet har brug for. Ofte vil barnet få særlige undervisningsmaterialer og øvelser, der skal gøre skolegangen lettere.
Specialiserede tilbud
Regionerne har ansvaret for de mest specialiserede lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge, samt for undervisningen af b&osla





