I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Dette betyder, at borgerne ved valgene udvælger de repræsentanter til Folketinget, byråd og regionsråd, som de ønsker skal tage beslutninger på deres vegne.
Folketingsvalg
Valg til Folketinget skal ifølge Grundloven afholdes mindst en gang hver fjerde år, da et folketing højest må sidde i fire år. Det er statsministeren, der udskriver valget.
Folketingets 179 folkevalgte medlemmer er opdelt i partier, og kun sjældent sidder der en kandidat uden for et parti - en løsgænger.
Når man skal afgive sin stemme kan man enten stemme på et parti eller på en bestemt person.
Kommunale valg
I Danmark er der kommunalt selvstyre, hvor kommuner og regioner hver især har selvbestemmelse over en række områder. De kommunale valg er en samlebetegnelse for valg til byrådet eller kommunalbestyrelsen og regionsrådet.
Disse valg skal afholdes en gang hvert fjerde år, og altid den tredje tirsdag i november. Det sidste kommunalvalg var den 17. november 2009. Næste valg er den 19. november 2013.
EU-Parlamentsvalg
Da Danmark er med i Den Europæiske Union, skal danskerne også vælge kandidater til EU-parlamentet. Der skal vælges 13 danske repræsentanter til parlamentet. Der er valg hvert femte år, sidste gang den 7. juni 2009. Næste valg bliver i juni 2014.
Folkeafstemninger
I visse tilfælde kan eller vil Folketinget ikke selv tage stilling til en sag, men spørger om borgernes mening ved en folkeafstemning. I disse tilfælde er der tale om direkte demokrati.
I Danmark har der for eksempel været flere folkeafstemninger om EU-spørgsmål.
Sidst redigeret . Sideansvarlig: Gitte Aagaard - lokalredaktør viden og strategi