22. juni 2017

Ringkøbing-Skjern Kommune berørt af sikkerhedshul i Digital Pladsanvisning

Ringkøbing-Skjern Kommune berørt af sikkerhedshul i Digital Pladsanvisning

En af kommunens IT-leverandører, KMD, har meddelt, at der har været et hul i sikkerheden i et af deres systemer, Digital Pladsanvisning.

Sikkerhedshullet er lukket.

Ringkøbing-Skjern Kommune anvender Digital Pladsanvisning til, at forældre kan indskrive børn i dagtilbud og SFO.

En person har benyttet det til at skaffe sig adgang til navne og CPR-numre på et antal borgere i 80 kommuner i Danmark.

Her fra kommunen fik personen navne og CPR-numre på tre borgere. Vedkommende har ikke haft adgang til at læse andet om de berørte borgere. Ringkøbing-Skjern Kommune har været i kontakt med de tre borgere.

Andre personer har potentielt haft mulighed for at få adgang til de samme informationer, men KMD har hverken mistanke eller viden om, at det skulle være sket.

KMD betragter sagen som hacking og har meldt den til politiet, ligesom Datatilsynet er orienteret.