Fokus på erhvervslivets rammer
Ringkøbing-Skjern Kommune skal være kendt som en af de bedste erhvervskommuner, derfor inviterede Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Ringkøbing-Skjern Kommune det lokale erhvervsliv til dialog om erhvervsvenligheden på Innovest mandag den 9. april.
- Vi vil sikre, at vi hele tiden udvikler vores erhvervsservice i kommunen, så erhvervslivet har de bedst mulige rammer, og det gør vi naturligvis bedst ved at lytte til erhvervslivets ønsker og visioner. Vi har en ambition om at ligge helt i top, siger borgmester Hans Østergaard.
- Det er vigtigt, at kommunen og erhvervslivet samarbejder tæt og har en løbende dialog om at udvikle rammerne. Vi har en fælles forpligtelse i at sprede de gode historier om Ringkøbing-Skjern Kommune som en attraktiv erhvervskommune, siger erhvervsdirektør Hans Jørn Mikkelsen, der sammen med borgmesteren bød velkommen og gav bolden op til dialog.
Cafedialog
Dialogen blev ledet af fagchefer og ledere fra kommunen samt erhvervsrådet og var delt op på fire temaer: erhvervsvenlighed, arbejdskraft, sagsbehandling og image. Snakken gik livligt ved bordene, da debatten blev sluppet løs.
Generelt rapporterede erhvervslivet om tilfredshed med dialogen med kommunen, erhvervslederne udtrykte samtidig ønsker om blandt andet endnu større fokus på proaktivitet i forhold til virksomhedsudvidelser, behovet for udenlandsk arbejdskraft, vigtigheden i at der bliver tegnet et mangfoldigt billede af kommunen, og at der bliver set på løsninger for de virksomheder, der har logistikproblemer med til- og frakørsel til virksomheden.
- Det har været inspirerende og givtigt at lytte til debatten. Vi tager nu alle input med videre i arbejdet med udvikling af erhvervspolitikken og handlingsplanerne, siger Hans Østergaard.
- 1. februar 2024
Kommunen underskriver ny klimaaftale om grøn fjernvarme - 22. februar 2024
Kommunen skyder gang i stort uddannelsesforløb - 2. februar 2024
Nu starter høringsperioden for ny solcellepark ved Videbæk - 6. februar 2024
Samarbejde på tværs af interesser skaber ridesti og fælles forståelse i Faster Plantage - 7. februar 2024
Ny pulje skal understøtte udviklingen af fjernvarme i landsbyer - 20. februar 2024
Ringkøbing-Skjern Kommune byder velkommen til PostNord Danmark Rundt