§ 54 støtteperson i Ringkøbing-Skjern Kommune

Når et barn anbringes udenfor hjemmet, så har barnets forældre ret til en støtteperson. Denne ret er forankret i Servicelovens § 54, som siger at

”Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forældremyndighedens indehaver en støtteperson i forbindelse med barnets eller den unges anbringelse uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7.”

En støtteperson er et tilbud, som forældre til anbragte børn selv kan vælge – det er således ikke et krav, at man siger ja tak til at have en støtteperson.

Forældrene kan selv vælge den konkrete støtteperson. Det er dog et krav, at den støtteperson der vælges, er fleksibel samt har en vidensmæssig og personlig baggrund der gør, at den pågældende kan leve op til de krav, der stilles til en uafhængig støtteperson. Forvaltningen har dermed ret til at afvise en ansættelse af en given støtteperson, hvis det vurderes at den pågældende ikke kan lave op til det, der forventes af en § 54 støtteperson.

En støtteperson ansættes af den kommune, som forældrene bor i, uanset om det er denne kommune, der har anbragt børnene.

Formålet med at have en § 54 støtteperson er overordnet set at støtte forældrene i det, at have et barn anbragt udenfor hjemmet. For de fleste forældre vil det være forbundet med svære følelser, når ens barn ikke kan bo derhjemme, og det er derfor vigtigt, at forældrene har en uafhængig og kvalificeret person, som de kan tale med om barnet og anbringelsen.

Formålet med en støtteperson er også at hjælpe forældrene med at forstå hvorfor samt acceptere, at deres barn er anbragt. Det er også vigtigt, at forældrene støttes i at forbedre deres forældreskab, samt at skabe en konstruktiv og positiv kontakt mellem barn og forældre under anbringelsen, herunder også at kunne acceptere de rammer der er sat for samværet.

Det er støttepersonens opgave at lytte og være der for at støtte forældrene. En støtteperson til forældrene kan være med til at dække de behov, som forældrene har under barnets anbringelse og kan dermed også være med til at styrke forældrenes samarbejde og involvering i arbejdet omkring barnet. Det styrkede forældresamarbejde kan medføre en større gensidig respekt, mellem på den ene side kommunen og anbringelsesstedet og på den anden side forældrene, der kan medføre, at kommunen og anbringelsesstedet i højere grad forventes at respektere, at forældrene forsat er forældre, og hvor forældrene i højere grad oplever, at de fortsat har betydning for børnene, også under anbringelsen.

Støttepersonen skal give forældrene modspil, hjælpe med udredning af spørgsmål i forhold til den måde det offentlige system fungerer på, hjælpe med forberedelse til og evaluering af møder, og hjælpe med at læse og forstå skriftligt materiale omkring anbringelsen.

Det er vigtigt, af hensyn til forældrene, at støtteordningen gøres så fleksibel som mulig. Støttepersonen varetager dog ikke opgaver af behandlingsmæssig karakter – f.eks. i forhold til forældrenes misbrug, psykiske problemer m.v. Støttepersonen kan medvirke til, at forældrene støttes til at blive afklaret i forhold til anbringelsen. Dette kan være relevant i forhold til alle forældre – også forældre hvis barn er anbragt uden for hjemmet alene på grund af nedsat funktionsevne, fordi forældrene ikke længere kan varetage pasningen af barnet i hjemmet.

Forældrene kan under anbringelsen af støttepersonen hjælpes til at forbedre forældreskabet, herunder fastholde kontakten til barnet. I forhold til kontakten til barnet eller den unge kan støttepersonen supplere kommunens indsats for at fremme kontakten efter servicelovens § 71. For forældrene kan anbringelsesforløbet derved blive mindre smertefuldt, og barnet kan opleve en mindre grad af splittelse mellem forældrene og anbringelsesstedet. Herudover kan en støtteperson bidrage til at støtte forældrene på en række andre punkter, f.eks. med at løse de problemer der har været medvirkende til, at barnet eller den unge måtte anbringes uden for hjemmet.

Når en forælder siger ja til at have en støtteperson, afklares det i første omgang hvem støttepersonen skal være. Ringkøbing-Skjern kommune har et kartotek med mulige støttepersoner, som der kan vælges ud fra – forældrene kan også selv foreslå, hvem de kunne ønske som støtteperson.

Det er praksis i RKSK, at der indhentes børne- og straffeattester på den personer, der ansættes som § 54 støttepersoner. Når disse er indhentet og forvaltningen har vurderet, at den givne støtteperson kan varetage opgaven, afholder sagsbehandler og støtteperson et formøde eller telefonmøde mhp. at afklare ansættelsesforhold. Herefter afholdes et opstartsmøde mellem forældre, støtteperson og sagsbehandler. På dette møde er der gensidig præsentation, og der laves aftaler for samarbejdet og opgaverne i sagen.

Forvaltningen følger typisk op efter ca. 3 mdr. Det vurderes fra sag til sag, om der er brug for et egentlig opfølgningsmøde eller om opfølgningen kan tages på anden vis. Forvaltningen har pligt til én gang om året at vurdere om forældrehandleplanen, hvis en sådan er udarbejdet, skal revideres.

Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om den foreslåede person er egnet som støtteperson. Det er således ikke tanken, at nære familiemedlemmer eller andre fra forældrenes nære personlige netværk udpeges som støtteperson. Ordningen, hvorefter forældrene tildeles en støtteperson, er uafhængig af forældrenes eventuelle advokatbistand. Kommunen fastsætter tidsforbruget for støttepersonen og kan i den forbindelse vurdere forældrenes behov, herunder deres udbytte af støtten.

Det er ikke meningen med ordningen, at en støtteperson skal træde i stedet for en eventuel bisidder. Forældrene kan ud over støttepersonen også have en bisidder, og myndighederne kan således ikke afvise bisidderdeltagelse med henvisning til støttepersonordningen. Der ydes dog ikke betaling til en bisidder.

Kommunens afgørelse i forbindelse med forældrenes eventuelle valg af en støtteperson, der ikke er opført på listen over støttepersoner, kan indbringes for Ankestyrelsen, ligesom forældrene kan indbringe spørgsmålet om støttens omfang, jf. klagereglerne.

Ringkøbing-Skjern kommune aflønner § 54 støttepersoner på følgende måde:

1. Timebaseret ansættelse til løntrin 29, der svarer til en pædagogløn
2. Honorarbaseret ansættelse, hvor der udbetales et honorar (evt. flere) jf. KL’s takster

Det er en individuel vurdering fra sag til sag, hvilken ansættelsesform der findes mest egnet og hvor mange timer der bevilliges. Det typiske niveau er 1-2 timer pr. uge, dvs. 4-8 timer pr. måned.

Det er et krav fra forvaltningen i forbindelse med ansættelsen, at man melder ind til sagsbehandler/forvaltningen, hvis støttepersonsordningen ikke benyttes.

Der bevilliges kørsel efter laveste takst til kørsel med forælder, fx til og fra møder med forvaltningen, hvor forælder kører med støttepersonen. Kørsel mellem egen bopæl og forælders bopæl indberettes til Skat, som befordring til og fra arbejde.