Naturfredning
Fredning af et stykke natur er en effektiv måde at beskytte dyr, planter, kulturspor og landskab på. Desuden kan en fredning være med til at sikre folk adgang til det fredede område.
Siden 1917 har fredning været et centralt værktøj i naturbeskyttelsen i Danmark. Fredning er det ældste og mest vidtgående instrument til beskyttelse af natur og landskaber. I dag er cirka fem procent af landets areal fredet.
En fredning skal ofte bevare området som det er, herunder forbyde tilplantning, bebyggelse m.v. Fredningen kan også forbyde jagt eller færdsel - eller omvendt give publikum ret til at færdes i området. En fredning kan ligeledes fastsætte bestemmelser om pleje af området eller at en bestemt naturtilstand eller udsigt skal genskabes.
Der kan være særbestemmelser om enkelte ejendomme indenfor fredningen. En fredning kan enten begrænse eller udvide retten til at færdes i et område. Fredning kan ske af to grunde: Landskabspleje eller naturgenopretning. Ved landskabspleje bevares landskabet i sin nuværende form, mens landskabet ved naturgenopretning ændres tilbage til sin oprindelige form.
Hvis du er ejer, bruger eller har andre rettigheder til et område, der bliver fredet, kan du få erstatning for det tab, som fredningen har påført. Hvis en privat ejer af et fredet område ikke selv vil gennemføre bestemmelserne i forbindelse med en fredning, kan myndighederne overtage retten til landskabspleje eller naturgenopretning.
Fredningsnævnene behandler naturfredningssager og ansøgninger om dispensation fra eksisterende fredninger. Der er i alt 13 fredningsnævn; to i henholdsvis Region Nordjylland og Region Midtjylland samt tre i Region Syddanmark, Region Sjælland og Region Hovedstaden.
Nævnene består af en formand og to medlemmer. Formanden skal være dommer og udpeges sammen med det ene medlem af miljøministeren. Det sidste medlem udpeges af den kommune, hvor fredningsarealet ligger.
Miljøministeren, kommunerne og Danmarks Naturfredningsforening kan fremsætte forslag til naturfredning. Forslaget skal sendes til fredningsnævnet, der vurderer og tager stilling til sagen. Hvis fredningen bliver gennemført, skal nævnets afgørelse forklare fredningens formål og de fastsatte fredningsbestemmelser - herunder hvad arealet må bruges til. Fredningsnævnet skal desuden fastsætte den erstatning, som ejere, brugere og andre kan få for det tab, fredningen påfører dem. Hvis et forslag om fredning ikke bliver gennemført, kan fredningsnævnet tilkende ejerne af et område erstatning for ikke at have kunnet bruge deres ejendom, mens sagen blev behandlet.
En taksationskommission er en ankeinstans, der træffer den endelige afgørelse om erstatning i fredningssager, hvor Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke kan blive enig med ejeren om erstatningens størrelse. Kommissionen består af en formand, der skal være landsdommer, og to medlemmer. Alle medlemmerne bliver udpeget af miljøministeren. Naturstyrelsen er sekretariat for kommissionen.
