Kvalitetsstandard - Aktivitetscentre/daghjem
Læs mere om de forskellige kvalitetsstandarder inden for aktivitetscentre/daghjem i listen neden for.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 84.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Behov for dagaflastning af pårørende der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Behov for hjælp, omsorg og støtte til udvikling af færdigheder fysisk, psykisk og socialt.
Hvad er formålet med ydelsen?
- At understøtte og udvikle borgerens ressourcer fysisk, psykisk og socialt og give mulighed for at højne selvværd og livskvalitet
- At forebygge og afhjælpe ensomhed
- At udsætte flytning til plejehjem
- At tilbyde aflastning af pårørende
Hvem kan modtage ydelsen?
Pensionister, førtidspensionister og 60 + årige i kommunen, som har midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, samt aflastning til pårørende.
Borgere med behov for tilsyn og som kun vanskeligt kan være alene i eget hjem.
Borgere som er i risiko for social isolation.
Borgere som, med personalestøtte, kan indgå i mindre fællesskaber/grupper.
Visiteret kommunalt tilbud kan ikke benyttes af borgere, som er i døgntilbud.
Tildelingen sker efter en faglig individuel vurdering af Sundhed og Omsorgs myndighedsafdeling.
Hvad indgår i ydelsen?
- Pleje, omsorg og hjælp til udvikling og opretholdelse af færdigheder og livsvilkår
- Individuelle tilbud i daghjemmet, der styrker borgernes fysiske, psykiske og sociale færdigheder, med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang.
- Aktiviteter der er analyseret og planlagt ud fra den enkelte borgers behov og interesse
- Socialt samvær og mulighed for netværk
- Måltider (efter gældende takster)
- Middagshvil (i hvilestol)
- Kørsel til og fra daghjem (efter gældende visitationskriterier og takst)
Hvad er ydelsens omfang?
- Efter behov, som udgangspunkt dog max. 3 gange ugentlig på hverdage
- Åbningstiden er på hverdage med lokale variationer
- Der ydes ikke erstatningsdage for dage aflyst af borgeren
- Der ydes erstatningsdage for dage aflyst af kommunen
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen er leverandør, og ydelsen tilbydes på kommunens visiterede daghjemspladser.
Tilbuddet gives som udgangspunkt på det geografiske nærmeste daghjem.
Der er ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Ydelsen er gratis.
Kaffe, måltider, udflugter og materialer til aktiviteter betales efterforbrug.
Transport betales efter gældende takst.
Hvordan følges op på ydelsen?
Visiteret kommunalt tilbud revurderes efter behov.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 84.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Behov for dagaflastning af pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Behov for hjælp, omsorg og støtte til udvikling af færdigheder fysisk, psykisk og socialt.
Behov for strukturerede og kendte rammer.
Hvad er formålet med ydelsen?
- At understøtte og udvikle borgerens ressourcer fysisk, psykisk og socialt og give mulighed for at højne selvværd og livskvalitet
- At udsætte flytning til plejehjem
- At tilbyde aflastning af pårørende
Hvem kan modtage ydelsen?
Pensionister, førtidspensionister og 60 + årige i kommunen, som har midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, samt aflastning til pårørende.
Borgere med behov for tilsyn og som kun vanskeligt kan være alene i eget hjem.
Borgere med særlige behov for rolige, overskuelige og strukturerede rammer.
Borgere som, med personalestøtte, kan indgå i mindre fællesskaber/grupper.
Visiteret kommunalt tilbud kan ikke benyttes af borgere, som er i døgntilbud.
Tildelingen sker efter en faglig individuel vurdering af Sundhed og Omsorgs myndighedsafdeling.
Hvad indgår i ydelsen?
- Pleje, omsorg og hjælp til udvikling og opretholdelse af færdigheder og livsvilkår
- Individuelle tilbud i daghjemmet, der styrker borgernes fysiske, psykiske og sociale færdigheder, med udgangspunkt i den rehabiliterende tilgang
- Aktiviteter der er analyseret og planlagt ud fra den enkelte borgers behov og interesse
- Socialt samvær
- Tæt samarbejde med pårørende og andre samarbejdsparter.
- Mulighed for måltider (efter gældende takster)
- Mulighed for middagshvil (i hvilestol)
- Mulighed for kørsel til og fra daghjem (efter gældende visitationskriterier og takst)
Hvad er ydelsens omfang?
Efter behov, som udgangspunkt dog max. 3 gange ugentligt på hverdage. Åbningstiden er på hverdage med lokale variationer.
Der tilbydes erstatningsdage for dage aflyst af kommunen.
Der ydes ikke erstatningsdage for dage aflyst af borgeren.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen er leverandør, og ydelsen tilbydes på kommunens visiterede specialdaghjemspladser.
Tilbuddet gives på det geografisk nærmeste specialdaghjem.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Ydelsen er gratis.
Kaffe, måltider, udflugter og materialer til aktiviteter betales efter forbrug.
Transport betales efter gældende takst.
Hvordan følges op på ydelsen?
Visiteret kommunalt tilbud revurderes efter behov.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 79
Kommunalbestyrelsen kan iværksætte eller give tilskud til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
Kommunalbestyrelsen skal fastsætte retningslinjer for, hvilke persongrupper, der kan benytte tilbuddene.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Behov for socialt samvær og netværk.
Behov for aktiverende og forebyggende aktiviteter.
Hvad er formålet med ydelsen?
- Sammen med borgerne skabe rammer og muligheder for at ældre kan tage aktiv del i egen og andres velfærd, samt bidrage til og deltage i meningsfulde relationer og fællesskaber
- Sammen med borgerne skabe tilbud om forskelligartede fritidsaktiviteter med aktiverende og forebyggende sigte, for at fremme borgernes trivsel og sundhed
- At forbygge ensomhed igennem meningsfulde relationer og netværk
- At styrke den enkelte borgers egen indsats
- Borgere og frivillige bidrager med deres engagement og ressourcer
- At forebygge funktionstab og vedligeholde færdigheder
- Fremme bevægelse og fysiske aktiviteter, da fysisk aktivitet er et godt middel til at opnå psykisk og social velvære
Hvem kan modtage ydelsen?
Pensionister, førtidspensionister og 60 + årige i kommunen.
Borgeren kan benytte det åbne tilbud efter ønske og behov, såfremt vedkommende er selvhjulpen og ikke er til gene for de øvrige brugere af aktivitetscentrene.
Hvad indgår i ydelsen?
Tilbud om forskelligartede fritidsaktiviteter med aktiverende og forebyggende sigte for at medvirke til borgernes trivsel.
Sammen skabe rum, hvor relationer bliver knyttet og benyttet og derigennem forebygge ensomhed.
Hvilke aktiviteter indgår ikke i ydelsen?
Vedligeholdelsestræning og genoptræning
Hvad er ydelsens omfang?
Borgeren kan benytte kommunens åbne tilbud i centrenes åbningstid. Der kan være lokale variationer i åbningstiden.
Uden for åbningstiden kan centrene benyttes efter gældende regler.
Der kan være dage, hvor bestemte aktiviteter er aflyst.
Der er visse begrænsninger for, hvilke aktiviteter de forskellige centre kan tilbyde.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Det foregår på Kommunens aktivitetscentre.
Borgeren vælger selv, hvilket kommunalt tilbud, man ønsker at benytte, under forudsætning af, at borgeren kan transportere sig selv dertil.
Hvad koster ydelsen for brugerne?
Borgeren skal betale for medlemskab pr. sæson, efter gældende takst.
Kaffe, måltider, udflugter og materialer til aktiviteter betales efter
forbrug.
Hvordan følges op på ydelsen?
Indholdet af tilbuddene evalueres løbende i samarbejde med brugerrådene og de frivillige.
Klageadgang
Kommunalbestyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed