Kvalitetsstandard - Boligændringer
Læs mere om de forskellige kvalitetsstandarder inden for boligændringer i listen neden for.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 116.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Hjælp til indretning af bolig, når indretningen er nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted for den pågældende borger.
Mindre boligændringer f.eks. automatiske døråbnere, udvidelse af døre. Udendørs belægning (kan bevilges til børn).
Større boligændringer. f.eks. trappelift, elevator. Udvidelse af eksisterende rum (f.eks. værelse, badeværelse, køkken).
Hvad er formålet med ydelsen?
I betydelig grad at mindske de indretningsmæssige ulemper i borgerens bolig, når dette er nødvendigt for at borgeren kan tage ophold i egen bolig.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted for den pågældende.
Hvad indgår i ydelsen?
Der foretages en individuel vurdering af behovet for boligændringer.
Hvad er ydelsens omfang?
Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af allerede bestående beboelser.
Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt.
Dog skal der ved mere omfattende og bekostelige ændringer undersøges, om en mere hensigtsmæssig eller økonomisk afhjælpning af boligforholdene kan tilvejebringes.
Hvor det ikke er praktisk muligt at løse problemet med nødvendig boligindretning, og kommunen ikke kan anvise en anden egnet bolig, kan der i ganske særlige tilfælde ydes hjælp til anskaffelse af egnet bolig. Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen følger rammeaftale på området i forhold til valg af leverandør.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Bevilling er til borgers ejendom.
Hvis der er specielle ønsker i forhold til kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling.
Hvis ydelsen medfører en ikke ubetydelig forøgelse af boligens værdi, også for andre, ydes den del af hjælpen, der modsvarer denne værdiforøgelse i form af et rente- og afdragsfrit lån, der forfalder til betaling ved ejerskifte. Skat afgør om der skal oprettes og tinglyses pantebrev i boligen.
Hvordan følges op på ydelsen?
Boligindretning gives som en engangsydelse.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af boligindretningen påhviler borgeren i forhold til § 116.
Der bevilges ikke reetablering af ejerboliger f.eks. efter loftslifte og elevatorer, medmindre der i særlige tilfælde er udarbejdet aftale herom.
Der bevilges ikke reetablering af lejebolig. Der kan dog i særlige tilfælde laves aftale herom.
Der gives ikke bevilling til modernisering, reparation, vedligeholdelse og udskiftning.
Der kan ikke gives bevilling til boligindretning, der er iværksat eller afsluttet, før en bevilling foreligger.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 116 stk. 2.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Hjælp til boligskift: Kan der af praktiske grunde eller på grund af bekostelige ændringer ikke foretages den nødvendige boligindretning med hjælp efter servicelovens § 116, stk.1, i ansøgerens nuværende bolig, og kan kommunen ikke anvise en anden egnet bolig (lejebolig), skal kommunen vurdere, om borgeren er berettiget til hjælp til anskaffelse af en egnet ejerbolig.
Hvad er formålet med ydelsen?
At afhjælpe eller i betydelig grad mindske de indretningsmæssige ulemper i borgerens bolig, når dette er nødvendigt for at gøre boligen egnet som opholdssted for borgeren.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borger med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen egnet som opholdssted for den pågældende.
Hvad indgår i ydelsen?
Forud for eventuel anvisning af anden bolig, foretages der en individuel vurdering af omkostningerne i forbindelse med den nødvendige boligindretning.
Hvad er ydelsens omfang?
Nødvendig hjælp til ændring eller indretning af anden bolig.
Hjælp kan ydes til opførelse af mindre tilbygning til værelse eller lignende, når det skønnes hensigtsmæssigt.
Der skal være tale om en betydelig varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Hvem leverer ydelsen og har borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen følger rammeaftale på området i forhold til valg af leverandør.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Bevilling er til borgers ejendom.
Flytteudgifter dækkes ikke efter § 116 stk. 1 eller stk. 2., men kan søges som merudgift efter servicelovens § 41 og 100.
Hvordan følges op på ydelsen?
Boligskift gives som en engangsydelse.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Efterfølgende udgifter til vedligeholdelse af bolig og boligindretning påhviler borgeren.
Der bevilges ikke reetablering af ejerboliger f.eks. efter loftslifte og elevatorer medmindre der i særlige tilfælde er udarbejdet aftale herom.
Der gives ikke bevilling til modernisering, reparation, vedligeholdelse og udskiftning.
Der kan ikke gives bevilling til boligindretning, der er iværksat eller afsluttet, før en bevilling foreligger.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Udligning af dørtrin: Lov om Social Service § 112 om hjælpemidler.
Fjernelse af dørtrin: Lov om social service § 116 om boligindretning.
Kan bevilges som nødvendig ændring i forbindelse med arbejdspladsvurdering.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Ydelsen skal kompensere for borgerens væsentlige og varigt nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med ydelsen?
At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.
At borgeren kan færdes selvstændigt og sikkert i egen bolig.
At borgerens daglige tilværelse i hjemmet lettes væsentligt.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med væsentlig og varigt nedsat funktionsevne, når fjernelse eller udligning af dørtrin er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende borger.
Hvad indgår i ydelsen?
Der afprøves altid forud, om dørtrinsudligning fra kommunens hjælpemiddeldepot kan afhjælpe problemet.
I lejebolig indhentes tilladelse til fjernelse af dørtrin, hos ejeren af boligen.
Bestilling af håndværker.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes som udgangspunkt kun hjælp til udligning/fjernelse af dørtrin ved boligens centrale rum (f.eks. soveværelse, bad, køkken, stue, entré).
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Udligning af dørtrin foretages af kommunens hjælpemiddeldepot.
Fjernelse af dørtrin udføres af lokal håndværker.
Hvad koster ydelsen for brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Hvis der er specielle ønsker med hensyn til kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Der bevilges ikke boligændringer som er nødvendige i forbindelse med midlertidige funktionsnedsættelser.
Der ydes som udgangspunkt ikke hjælp til boligændringer, der er udført/påbegyndt inden bevillingen forelægger.
Der ydes ikke reetablering i ejerboliger og i lejebolig. Der kan i forhold til lejebolig laves særlige aftale herom.
Der ydes kun hjælp til udligning/fjernelse af dørtrin, ved ét af husets ind/udgange.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service:
112 vedr. hjælpemiddel, § 113 vedr. forbrugsgoder eller § 116 vedr. boligændring.
Om gelændere og støttegreb er boligindretning, hjælpemidler eller forbrugsgoder afhænger af det konkrete gelænder eller støttegrebs udformning og fastgørelse.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med ydelsen?
At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem - herunder
- At borgeren kan færdes selvstændigt og sikkert på trapper og ved niveauforskelle.
- At borgeren bliver i stand til selvstændigt at udføre dagligdags aktiviteter så som bad.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med varigt nedsat funktionsevne, når indretning er nødvendig for at gøre boligen bedre egnet som opholdssted for den pågældende.
Gelænder/greb bevilges til borgere, som pga. en væsentligt nedsat gangfunktion ikke er i stand til komme op/ned ad trapper uden støtte af gelænder/greb.
Hvad indgår i ydelsen?
Der foretages altid en individuel vurdering af, hvorvidt borgeren kan afhjælpes for den nedsatte funktionsevne med en anden løsning f.eks. træning efter SEL § 86 eller ved bevilling af hjælpemiddel efter SEL § 112.
Som udgangspunkt kan der kun bevilges opsætning af gelænder/greb, hvis der i forvejen er opsat gelænder/greb ved trappens ene side.
I lejebolig indhentes tilladelse til ændringen hos ejeren af boligen.
Kommunen er kun forpligtet til at betale for reetableringsudgifter ved lejers fraflytning, hvis udlejer ved bevilling har gjort krav på reetablering.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes kun hjælp til opsætning af gelænder/greb ved én af husets ind-/udgange.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Opsætning af gelænder/greb leveres som udgangspunkt af kommunens hjælpemiddeldepot.
Borgeren har ikke frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for brugerne?
Ydelser efter § 112 og 116 er gratis for borgeren.
Hvis der er specielle ønsker i forbindelse med kvalitet og udformning, kan der blive tale om en egenbetaling.
Borgeren er forpligtet til at sørge for afholdelse af alle udgifter til vedligeholdelse, reparationer og udskiftninger.
Ydelser efter § 113 om forbrugsgoder skal borgeren selv betale halvdelen af udgiften til.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Der kan som vejledende regel ikke ydes hjælp til produkter, der er anskaffet/påbegyndt udført inden bevillingen foreligger.
Gelænder/greb: Hvis en trappe har en sådan udformning, at andre uden funktionsnedsættelser heller ikke kan færdes forsvarligt på trappen, betragtes opsætning af et ekstra gelænder som en forbedring af boligen og kan ikke bevilges.
I ejerboliger er kommunen ikke ansvarlig for nedtagning af gelænder/greb efter endt brug.
Der bevilges som udgangspunkt ikke gelænder/greb til faldforebyggelse.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Kommunen har pligt til at genvurdere afgørelsen. Hvis afgørelsen fastholdes, videresendes sagen til afgørelse i Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt og væsentligt nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med ydelsen?
At kunne afhjælpe eller i betydelig grad formindske de boligmæssige ulemper ved ophold i eget hjem.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med varigt nedsat funktionsevne, hvor en udendørs rampe i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Hvad indgår i ydelsen?
Vurdering af behov og eventuelt opsætning af rampe.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes som udgangspunkt kun hjælp til opsætning af ramper ved én af husets indgange, hvor hældningskravet på 1:20 kan overholdes.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Opsætning af rampe leveres som udgangspunkt af kommunens Hjælpemiddeldepot eller Værkstedet Skovvang, Holstebro.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for brugerne?
Ramper ydes som udlån.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
