Kvalitetsstandard - Kropsbårne- og diabeteshjælpemidler
Læs mere om de forskellige kvalitetsstandarder inden for kropsbårne- og diabeteshjælpemidler i listen neden for.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Hvilke behov dækker ydelsen?
Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktionsniveau.
Hvad er formålet med ydelsen?
At ansøgerens funktionsniveau i væsentlig grad bliver forbedret, således at ansøgeren i videst mulig omfang selv kan varetage sine daglige funktioner.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere med svære varige lidelser med behov for korset/bandage/skinne for at kunne udføre/vedligeholde funktioner i dagligdagen.
Hvad indgår i ydelsen?
- Bandager, korsetter og skinner, såfremt det ikke er en del af en behandling/forebyggelse
- Reparation/udskiftning
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel efter en konkret individuel vurdering.
Der skal foreligge skriftlig dokumentation med oplysning om lidelsens omfang og behandlingsmuligheder.
Bandage/korsetter:
Ved første bevilling bevilges 1 stk. bandage. En bandage/korset til skiftebrug kan tidligst bevilges/anskaffes efter 1 måned af hensyn til eventuelle tilretninger.
Herefter bevilges kun én bandage/korset efter behov.
Skinne:
Ved første bevilling bevilges 1 stk. skinne.
Herefter bevilges kun udskiftning ved fagligt dokumenteret behov.
Hvem leverer ydelsen og har borgeren frit leverandørvalg?
Myndighedsafdelingen oplyser om aktuelle leverandører på området i forbindelse med bevilling.
Der er frit leverandørvalg. Hvis borgeren vælger at benytte en anden leverandør end den, kommunen har indkøbsaftale med, skal ansøgeren være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at benytte.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Leverandøren indsender ansøgerens kvittering for modtagelse af korset/bandage/skinne, og at den umiddelbart fungerer.
Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Er behovet for bandage/skinne grundet arbejdsmæssige forhold, kan sagsbehandlingen varetages af sagsbehandler i jobcentret efter Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktionsniveau og i væsentlig grad være en lettelse i den daglige tilværelse.
Hvad er formålet med ydelsen?
At fremme borgerens mulighed for at være selvhjulpen i forhold til af- og påklædning.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere hvor den specielle beklædningsgenstand gør borgeren selvhjulpen.
Hvad indgår i ydelsen?
Der kan som vejledende regel ydes hjælp til anskaffelse af tøj, som borger normalt ikke ville have haft behov for, hvis borgeren ikke havde haft en funktionsnedsættelse. Som eksempel på særlige beklædningsgenstande kan nævnes køreposer, regnslag til kørestole samt inkontinensbukser.
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes det bedst egnede og billigste hjælpemiddel.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Kommunen følger de indgåede leverandøraftaler for særlige beklædningsgenstande.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Ydelsen er gratis.
Hvordan følges op på ydelsen?
Borgeren har pligt til at oplyse Myndighedsafdelingen om ændringer i dennes helbredstilstand, som kan have betydning for behovet for hjælpemidlet.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112 stk. 1.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Protesen skal erstatte et manglende eller delvis manglende bryst.
Hvad er formålet med ydelsen?
Protesen skal skabe balance i kropsholdningen og herigennem forebygge smerter i skulder, nakke og ryg.
Protesen skal lette den daglige tilværelse.
Hvem kan modtage ydelsen?
Kvinder, der har fået helt eller delvist bortopereret det ene eller begge bryster.
Hvad indgår i ydelsen?
- Helprotese
- Delprotese
- Brystvorter
Hvad er ydelsens omfang?
Der bevilges normalt 1 stk. brystprotese og 1 stk. skifteprotese om året. Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning.
Der bevilges ikke:
- Protesebrystholder
- Badedragt
- Svømmeprotese
- Brystprotese, der indopereres
Jf. bekendtgørelsens § 2 gives der normalt ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet.
Hvem leverer ydelsen og har borgeren frit leverandørvalg?
Der er frit leverandørvalg.
Ansøgeren skal være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og produktbeskrivelse hos den ønskede leverandør.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Kommunen giver fuldt tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Den første ansøgning kommer fra sygehus, hvorefter Myndighedsafdelingen sender et orienteringsbrev om den videre sagsgang til borgeren.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Hjælpemidlet skal sikre, at borgerens blodsukkerniveau kan følges som en del af indsatsen for en velreguleret diabetes.
Hvad er formålet med ydelsen?
Hjælpemidlet skal medvirke til at gøre borgeren så uafhængig og selvhjulpen som muligt, samt lette den daglige tilværelse.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere med en dokumenteret tablet- eller insulinkrævende diabetes.
Hvad indgår i ydelsen?
Insulin- og kombinationsbehandlet diabetes:
- Injektions- og testmaterialer
- Blodsukkerapparat – dækkes med min. 50% af udgiften til borgere, der ikke modtager hjælp til blodsukkermåling
Tillægsbevillinger:
- Stix til måling af ketonstoffer i blodet
- Stix til måling af ketonstoffer i urinen
- Flergangspen
- Insuflon til børn
Tabletbehandlet diabetes:
- Teststrimler og fingerprikker (lancetter) ud fra en individuel vurdering af behov
Hvad er ydelsens omfang?
Til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig blodsukkermåling påkrævet, bevilges teststrimler og fingerprikker ud fra en konkret og individuel vurdering af borgerens behov.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres som udgangspunkt af den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået aftale med.
Borgeren har dog ret til at benytte en anden leverandør end den, kommunen har aftale med. I givet fald betaler borgeren selv en evt. merudgift.
Hvad koster ydelsen for modtageren?
Blodsukkerapparat dækkes med minimum halvdelen af den samlede udgift til insulinbehandlede diabetikere.
Øvrige ydelser er gratis for ansøgeren inden for rammerne af kommunens sortiment.
Hvordan følges op på ydelsen?
Bevillingen er løbende.
Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Ansøgere, der er i kombinationsbehandling med andet godkendt injektionspræparat end insulin, er berettiget til samme bevilling som insulinbehandlede diabetikere.
Rammerne er alene vejledende og kan fraviges ved lægelig dokumentation. Bevillingen skal afspejle det konkrete behov.
Lovgrundlaget omfatter ikke:
- Blodsukkerapparat til tabletbehandlede diabetikere
- Bevilling af insulinpenne, inkl. insulin
- De borgere, der har behov for hjemmesygepleje til at varetage opgaverne omkring blodsukkerkontrol og/eller medicinadministration, skal have leveret diabeteshjælpemidlerne fra ældreplejeområdernes sygeplejedepoter.
Ved ansøgning om afspritningsservietter, plaster og Emlacreme til børn, henvises til Børn og Familie, hvor ansøgningen skal behandles som en merudgift, idet det ikke vurderes at udgøre en integreret del af begrebet ”injektions- og testmaterialer”.
Jf. bekendtgørelsens § 2 gives der normalt ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til det Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Ydelsen skal sikre, at borgerens hoved beskyttes ved fald samt i forbindelse med selvskadende adfærd.
Hvad er formålet med ydelsen?
Formålet med ydelsen er at forhindre hovedtraumer.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere med alvorlig risiko for hovedtraumer.
Hvad indgår i ydelsen?
- Beskyttelseshjelm – fabriksfremstillet
- Beskyttelseshjelm – individuel fremstillet
- Reparation/udskiftning
Hvem leverer ydelsen og er der frit leverandørvalg?
Leverandøren leverer produktet.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis borgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Lov om Social Service § 10 stk. 4.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Kompensation for varig inkontinens (manglende evne til at holde på urin eller afføring).
Hvad er formålet med ydelsen?
At gøre borgeren så uafhængig og selvhjulpen som muligt, og give mulighed for at opnå en værdig livsførelse på trods af inkontinens.
Hvem kan modtage ydelsen?
Der ydes støtte til hjælpemidler til personer med varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet
- i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, eller
- i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller
- er nødvendig for, at den pågældende kan udøve et erhverv
Inkontinenslidelsen skal erklæres varig, og alle behandlingsmuligheder bør være afprøvet og udtømte.
Borgeren skal være udredt af egen læge/sygehus. Det skal sikres, at de behandlings-, træningsmæssige samt andre muligheder er udtømte, inden ovennævnte iværksættes.
Undtagelsesvist kan kravet om udredning fraviges, når ulemperne ved udredning er større end de forventede fordele ved samme.
Hvad indgår i ydelsen?
Bleer, katetre, katetertilbehør, uridomer og nettrusser.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Ydelsen leveres af den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået indkøbsaftale med.
De inkontinensprodukter, kommunen tilbyder, er underlagt kommunens indkøbsaftale. Ønskes produkter, der ikke er en del af indkøbsaftalen, kan der gøres brug af frit valg, hvor man selv betaler en evt. merpris på det produkt, der skal bruges.
Dette gælder ligeledes, hvis man ønsker at bruge en anden leverandør end den af kommunens valgte.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren, såfremt kommunens leverandør vælges.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Følgende bevilges ikke:
- Hjælpemidler under udrednings-, behandlings- og træningsforløb.
- Plaster, kolber, engangshandsker og –vaskeklude, underlag, stiklagner, sengetøj og bodystockings
- Bind, bleer, trusseindlæg, der bruges på grund af tryghed samt bind, bleer, trusseindlæg, der bruges ved dryp- og stressinkontinens
- Bind, bleer, trusseindlæg, hvis behovet er under 2 stk. dagligt.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelsen om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Kompressionsstrømper skal kompensere for svære ødemer.
Hvad er formålet med ydelsen?
Formålet er, at ansøgerens mobilitet bliver forbedret, således at ansøgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere med svære, varige kredsløbslidelser, f.eks.:
- Svære grader af åreknuder, som ikke svinder efter fornøden behandling
- Varige følger efter blodprop i ben
- Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling
- Kronisk væske (ødemer) i benene på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar
Hvad indgår i ydelsen?
- Kompressionsstrømper til ben
- Påtagningshjælpemidler
- Tåkapper (i særligt svære tilfælde)
Hvad er ydelsens omfang?
Der bevilges som hovedregel 2 stk. kompressionsstrømper om året pr. ben.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Som udgangspunkt leveres ydelsen af den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået aftale med.
Ansøgeren er dog frit stillet med hensyn til at vælge en leverandør. Ansøgeren skal være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at benytte.
Hvad koster ydelsen for modtageren?
Ydelsen er gratis for ansøgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Der bevilges ikke hjælp til reparation, støttestrømper og antiembolistrømper, som anvendes f.eks. til lettere benproblemer, irritationer, uro i benene eller for at forebygge venelidelser. Der bevilges ikke behandlingsstrømper.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Kompression til arme skal kompensere for svær hævelse i arme (ødemer).
Hvad er formålet med ydelsen?
At ansøgerens mobilitet bliver forbedret, så ansøgeren i videst mulig omfang kan varetage sine daglige funktioner.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere med svære, varige kredsløbslidelser, f.eks.:
- Varige følger efter blodpropper i arme
- Varige hævelser på grund af følger efter strålebehandling
- Kronisk væske (ødem) på grund af en varig utilstrækkelig funktion af vener eller fraførende lymfekar
Hvad indgår i ydelsen?
- Kompressionsstrømper til arm
- Kompressionsstrømpe til hånd (handske)
- Påtagningshjælpemidler
Hvad er ydelsens omfang?
Ved førstegangsbevilling bevilges 1 stk. kompressionsstrømpe pr. arm.
En kompressionsstrømpe til skiftebrug kan tidligst bevilges/anskaffes efter 1 måned af hensyn til eventuelle tilretninger.
Der bevilges som hovedregel maks. 3 stk. kompressionsstrømper om året pr. arm samt maks. 6 stk. handsker.
Der skal søges hver gang og det skal oplyses, hvilken type kompressionsstrømpe/handske, der søges om samt begrundelse herfor.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Ansøgeren skal være behjælpelig med at fremskaffe prisoverslag og produktbeskrivelse hos den leverandør, borgeren ønsker at benytte.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for modtageren?
Ydelsen er gratis for ansøgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Der ydes ikke hjælp til reparation, behandlingsærme og materiale til bandagering.
Der gives ikke tilskud til et hjælpemiddel, ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112 samt Hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1: ”Indikationer for hjælp til ortopædiske indlæg efter § 12”.
Hvilke behov dækker ydelsen?
Invaliderende funktionsnedsættelse i fod/fødder.
Hvad er formålet med ydelsen?
At ansøgeren bevarer en aktiv og selvstændig hverdag.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere, der opfylder kriterierne, jf. indikationer for hjælp til ortopædiske fodindlæg efter bekendtgørelsens § 12, bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og ansøgeren uden brug af fodindlæg, vil være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj.
Lidelsen skal anses for invaliderende. Der skal foreligge kirurgiske, ortopædiske eller dermatologiske oplysninger fra speciallæge/hospital om lidelsens omfang og behandlingsmuligheder.
Hvad indgår i ydelsen?
- Løst fodindlæg, der kan flyttes fra fodtøj til fodtøj.
Der bevilges normalt ét par fodindlæg om året, der kan flyttes fra fodtøj til fodtøj.
Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået aftale med.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Ydelsen er gratis for ansøgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112 samt Hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1: ”Indikationer for hjælp til ortopædisk fodtøj efter § 11”.
Hvilket behov dækker ydelsen?
Invaliderende funktionsnedsættelse i fod/fødder.
Hvad er formålet med ydelsen?
At ansøgeren bevarer en aktiv og selvstændig hverdag.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere, der opfylder kriterierne, jf. indikationer for hjælp til ortopædisk fodtøj efter bekendtgørelsens § 11, bilag 1, hvis generne af foddeformiteten ikke kan kompenseres ved indlæg og/eller tilpasning af eget fodtøj.
Lidelsen skal anses for invaliderende.
Ansøgere med en dokumenteret forskel i benlængden på mindst 2 cm.
Hvad indgår i ydelsen?
- Individuelt fremstillet fodtøj
- Semiortopædisk fodtøj
- Almindeligt fodtøj med en størrelsesforskel på mindst 2 numre
- Forhøjelser og andre tilretninger af eget fodtøj.
- Reparation
Hvad er ydelsens omfang?
Efter en individuel vurdering er der mulighed for at søge om fornyelse efter 18 måneder. Udskiftningsintervallet er vejledende, og er betinget af, at det fodtøj, der ønskes udskiftet, ikke er funktionelt. Der oplyses, hvilket fodtøj, der ønskes udskiftet.
Særlige forhold kan bevirke hyppigere udskiftning.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Den aktuelle leverandør, som kommunen har indgået indkøbsaftale med.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Der er en lovbestemt egenbetaling på ortopædisk fodtøj på området for henholdsvis voksne og børn under 18 år. Beløbet reguleres hvert år.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Ansøgeren/leverandøren har pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for bevillingen.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Ved første bevilling kan reservefodtøj tidligst bevilges/anskaffes efter 3 måneder af hensyn til eventuelle tilretninger.
Ved børn under 18 år foretages individuel vurdering, idet fødderne vokser.
Generelt bevilges udelukkende fodtøj, som benyttes i dagligdagen. Der gives ikke tilskud til festsko, sportsfodtøj til fritidsbrug, hjemmesko mv.
Der bevilges tilskud til forhøjelse af eget dagligt fodtøj til 2-3 stk. fodtøj det første år. Herefter til 1 stk. fodtøj pr. år.
Hjælp til anskaffelse af almindeligt fodtøj ydes til personer, som på grund af en størrelsesforskel på fødderne på mindst to hele skonumre er nødt til at anskaffe to par sko. Hjælpen ydes med halvdelen af den samlede udgift, dog højst med et beløb på 1.450 kr. (2022 niveau, beløbet reguleres årligt).
Ved førstegangsanskaffelse ydes hjælp til to par sko (dvs. at der skal købes fire par sko). Herefter kan der ydes hjælp til et par hver 15. måned, medmindre der foreligger ganske særlige forhold, som nødvendiggør hyppigere udskiftning.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112, stk. 1
Hvilket behov dækker ydelsen?
At kompensere for varigt hårtab.
Hvad er formålet med ydelsen?
At bevare ansøgerens selvværd.
Hvem kan modtage ydelsen?
Ansøgere med varigt hårtab.
Hvad indgår i ydelsen?
- Paryk
- Toupé
Hvad er ydelsens omfang?
Der bevilges som udgangspunkt tilskud til én maskinfremstillet paryk om året
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for modtageren?
Ydelsen er gratis for ansøgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 112.
Hvilket behov dækker ydelsen?
En individuel tilpasset protese.
Hvad er formålet med ydelsen?
Ydelsen skal kompensere for borgerens varigt nedsatte funktion.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere, der har gennemgået en amputation, og har behov for en protese for at kunne opretholde en så normal hverdag som muligt.
Hvad indgår i ydelsen?
- Armproteser
- Fingerproteser
- Håndproteser
- Benproteser
- Øreproteser
- Næseproteser
(listen er ikke udtømmende)
Hvad indgår ikke i ydelsen?
Strømper, der kan købes i almindelig handel
Hvad er ydelsens omfang?
Der ydes de bedst egnede og billigste proteser efter en konkret individuel vurdering.
Ud over protesen omfatter bevillingen også reparationer af denne, dog efter aftale med sagsbehandlende terapeut.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Myndighedsafdelingen oplyser om aktuelle leverandører på området i forbindelse med bevilling.
Der er frit leverandørvalg.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Ydelsen er gratis for borgeren.
Kommunen giver tilskud til det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hvis ansøgeren vælger en dyrere løsning, vil der blive tale om en egenbetaling, som skal afregnes direkte med leverandøren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Sagsbehandlende terapeut kontakter borgeren i forhold til større reparationer og udskiftninger.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service §112.
Hvilket behov dækker ydelsen?
At kompensere for en varig nedsat tarmfunktion.
Hvad er formålet med ydelsen?
Sikre at borgeren kommer af med sine udskillelser efter operation med varig stomi til følge.
Hvem kan modtage ydelsen?
Borgere der har fået foretaget en af følgende operationer:
- Colostomi (tyktarm)
- Ileostomi (tyndtarm)
- Urostomi (vandladning)
Hvad indgår i ydelsen?
Stomiposer, stomiplader, klæbefjerner, barrierefilm, kantsikring samt materialer til tarmskylning.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Den leverandør, som kommunen på det aktuelle tidspunkt har indgået indkøbsaftale med leverer ydelsen.
De stomiprodukter kommunen tilbyder, er underlagt kommunens indkøbsaftale. Ønskes produkter, der ikke er en del af indkøbsaftalen, kan der gøres brug af fritvalgsordningen.
Hvad koster ydelsen for brugerne?
Ydelsen er gratis for borgeren, såfremt kommunens leverandør vælges.
Ved brug af fritvalgsordningen kan der forekomme en prisdifference, som borgeren selv skal betale.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Vatpinde, hudcreme, plasticposer, engangsvaskeklude, gazestykker, plaster, engangshandsker, affaldsposer og stomitrusser/-bælter indgår ikke i ydelsen.
Klagevejledning
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelsen om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.