Kvalitetsstandard - Pleje- og pasningsorlov
Læs mere om de forskellige kvalitetsstandarder inden for pleje- og pasningsorlov i listen neden for.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 118
Hvilket behov dækker ydelsen?
Pasning, pleje og omsorg af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.
Hvad er formålet med ydelsen?
Formålet med indsatsen er, at personkredsen i en afgrænset, kortere periode kan modtage pleje og omsorg fra en nærtstående, når:
- indsatsen har et omfang, der svarer til fuldtidsarbejde og dermed ikke er foreneligt med et erhvervsarbejde og
- der er behov for at overveje og planlægge hvilke foranstaltninger, der er behov og mulighed for på længere sigt eller
- der er behov for varetagelse af særlige omsorgsopgaver, som f.eks. deltagelse i behandlinger på sygehus.
Hvem kan modtage ydelsen?
Personkredsen omfatter alle, der har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk nedsat funktionsevne, herunder også demens, samt personer med indgribende kronisk eller langvarig, herunder uhelbredelig, alvorlig sygdom.
Ved langvarig sygdom forstås normalt lidelser, der forventes at vare et år eller mere.
Ved uhelbredelig, alvorlig sygdom forstås tilfælde, hvor der på trods af behandling, ikke er udsigt til helbredelse, bedring eller lindring, men alene en vis livsforlængelse.
Det er en betingelse, at alternativet til ordningen er døgnophold uden for hjemmet, f.eks. i plejebolig, botilbud eller lignende og at plejebehovet svarer til fuldtidsarbejde.
Hvad indgår i ydelsen?
Løn til pasning af nærtstående, hvori indgår pensionsbidrag og feriepenge efter gældende regler.
Hvad er ydelsens omfang?
Der er tale om en midlertidig pasningsmulighed, hvor ansættelse kan ske i op til 6 måneder. Aftale om en ansættelsesperiode på mindre end 6 måneder kan ikke efterfølgende ændres.
Det er muligt efter aftale at opdele ansættelsesperioden i 2 perioder af indtil 3 måneder. En deling af ansættelsesperioden eller aftale om ansættelsesperioder på mindre end 3 måneder kan ikke efterfølgende ændres. Aftale om ansættelsesperiode skal ske ved ansættelsesforholdets begyndelse.
Den ansatte skal være i stand til at varetage følgende opgaver:
- Pleje og omsorg
- Praktisk hjælp og støtte
- Særlige omsorgsopgaver f.eks. deltage i behandlinger på sygehus
- Sociale støttefunktioner, vejledning og rådgivning
Den ansatte har pligt til at underrette kommunen hvis der sker ændringer i den nærtståendes tilstand, og som kan påvirke ansættelsesforholdet.
Hvem leverer ydelsen, og har borgeren frit leverandørvalg?
Den pårørende som ansættes af kommunen.
Hvad koster ydelsen for borgeren?
Der er ingen omkostninger for borgeren.
Hvordan følges op på ydelsen?
Kommunen foretager ikke opfølgning. Der er tale om et ansættelsesforhold, der løber i aftaleperioden.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
I forbindelse med ansøgning om pasningsordning, jf. servicelovens § 118, vurderer kommunen, om der er afgørende forhold, f.eks. faglige hensyn af sygeplejefaglig karakter eller særlige fysiske eller psykiske belastninger, der taler imod etablering af ordningen.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.
Hvad er ydelsens lovgrundlag?
Lov om Social Service § 119 og § 122
Hvilket behov dækker ydelsen?
§ 119:
Omsorg for nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.
§ 122:
At sikre, at den døende, som ønsker at blive plejet i eget hjem, ikke påføres udgifter til sygeplejeartikler og lign., som de ikke ville have haft under indlæggelsen på et sygehus.
Hvad er formålet med ydelsen?
Formålet med indsatsen er at yde plejemodtager omsorg, lindring og evt. pleje og dermed forbedre livskvaliteten i den sidste levetid.
Hvem kan modtage ydelsen?
Personkredsen omfatter alle med behov for pleje, der ønsker at dø i eget hjem, når prognosen efter lægelig vurdering er kort levetid og hospitalsbehandling alene har lindrende sigte.
Det er en betingelse, at plejemodtageren er indforstået med plejeforholdet. Plejeforholdet skal foregå i plejemodtagerens hjem eller i plejegivers hjem.
Hvad indgår i ydelsen?
Udbetaling af plejevederlag, jf. servicelovens § 120 og hjælp til sygeplejeartikler, jf. servicelovens § 122.
En plejeordning etableres oftest i forlængelse af et hospitalsophold og i det omfang plejemodtager og plejetager ønsker det, visiteres der ofte samtidig til andre ydelser efter Serviceloven og/eller efter Sundhedsloven.
Er der særlige forhold at tage hensyn til?
Ansøgning om plejeordning inklusive arbejdsgivertilsagn om orlov indgives til den kommune, hvori plejeforholdet skal finde sted. Dette skal ske inden dødsfaldet.
Hvis du modtager en offentlig ydelse, stopper udbetalingen i den periode, hvor du modtager plejevederlag.
Plejeordningen kan ikke etableres, når plejemodtager har ophold i institutionslignende boformer som plejebolig, plejehjem, botilbud, hospital, hospice o.l., hvor plejen varetages af døgnpersonale.
Plejemodtagers indlæggelse af kortere varighed – herunder midlertidige aflastningsophold (hospice, plejecenter mm.) og indlæggelse til smertelindrende behandling medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag, men tages løbende op til revurdering af den bevilgende myndighed.
§ 122:
Ansøgning om hjælp til sygeplejeartikler vurderes og afgøres af kommunen.
For at kunne behandle ansøgningen skal der foreligge en terminalerklæring udarbejdet af en læge, som dokumenterer, at plejemodtageren er døende.
Afgørelsen træffes på baggrund af et konkret skøn, hvori der indgår en individuel vurdering af, om den ansøgte hjælp ville være blevet givet under indlæggelse på sygehus.
Klageadgang
En klage skal være kommunen i hænde senest 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Hvis kommunen ikke giver borgeren fuldt medhold i klagen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.