Ringkøbing-Skjern Kommune udleverer gratis mundbind til borgere, der modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse samt socialt udsatte borgere, som skal køre med offentlig transport.
Borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, der modtager kontanthjælp eller integrationsydelse samt de mest socialt udsatte borgere, for eksempel borgere på forsorgshjem, kan få udleveret en pakke med 5-10 mundbind fra kommunen.
Mundbindene skal bruges, hvis du skal køre med kollektiv transport.
Det blev obligatorisk for alle at anvende mundbind eller visir i kollektive transport den 22. august.