Lodsejere langs Skjern Å er positive over for nationalpark

Efter årets sidste møde i Nationalpark Skjern Å-Udvalget kunne både udvalgsmedlemmer og Den Grønne Følgegruppe gå på juleferie med visheden om, at de mange timer, de har lagt i arbejdet med at sikre, at Danmarks sjette nationalpark bliver omkring Skjern Å, har været givet godt ud.

På mødet blev de foreløbige konklusioner af den indledende lodsejerdialog med 200 centrale lodsejere med jord inden for projektområdeudkastet for nationalparken fremlagt. Og selv om den endelige rapport først ligger klar i januar, var tendensen klar: To ud af tre lodsejere er positive eller vil gerne høre mere.

Efter dialogmøderne, hvor konsulenter fra konsulentvirksomhederne Landudviklerne og Orbicon har inviteret sig selv på en kop kaffe og en snak om nationalparken, er lodsejerne ud fra de svar de har givet på en række nøglespørgsmål blevet inddelt i de tre kategorier ”Interesseret”, ”afventer at høre mere” og ”ikke interesseret”, hvor to tredjedele altså placerer sig i de første to kategorier.

Dykker man ned i de enkelte svarskemaer viser det sig endda, at der blandt den sidste tredjedel i kategorien ”ikke interesseret” kun er et fåtal, som klart har afvist at lægge jord til den kommende nationalpark.

- Vi har hele tiden vidst, at der ville være lodsejere som ikke kunne se sig selv i en nationalpark. Men i udvalget synes vi bestemt, det er glædeligt, at så mange lodsejere er interesserede i at snakke videre med os og høre nærmere om de muligheder, der ligger i at blive en del af en nationalpark, siger Hans Østergaard, borgmester i Ringkøbing-Skjern Kommune. Han er formand for Nationalpark Skjern Å-Udvalget, og hæfter sig ved, at der i kategorien ”ikke interesseret” er en del, som faktisk har fulgt det udsagn op med et ”men…”:

- Dét vi kan se er, at nogle er umiddelbart positive, nogle er afventende og vil gerne høre mere og nogle siger: ”Jeg er ikke interesseret, men…” Det ’men’ opfatter vi da bestemt som en invitation til videre dialog, siger Hans Østergaard.

Flere lodsejere nævner ifølge den foreløbige afrapportering, at jordfordeling i mange tilfælde kunne være nøglen til at komme videre i processen.

- Vi vil bestemt ikke afvise, at jordfordeling kan komme på tale. På det punkt er vi jo næsten blevet overhalet af begivenhedernes gang, efter at Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening i deres fælles udspil taler om udtagning af landbrugsjord gennem multifunktionel jordfordeling, og efter at partierne bag finansloven afsatte 200 mio. kr. om året de kommende ti år til jordfordeling, siger Hans Østergaard og peger ligeledes på den jordfordelingsfond på 150 mio., der var en del af den tidligere regerings tørkepakke fra 2018, og hvor pengene skal fremme multifunktionel jordfordeling gennem køb og salg af landbrugsjorde.

- Vi ved ikke, hvor stor en del af de beløb, der eventuelt ender hos os, så vi kan ikke for nuværende gå ud og love lodsejerne, at vi har penge til jordfordeling. Men vi kan love, at vi vil undersøge mulighederne for at skaffe penge til jordfordeling, siger Hans Østergaard.

Misforståelser

Formålet med lodsejersamtalerne, der er foretaget i efteråret 2019, har været at tilvejebringe sikker viden om lodsejernes holdning til nationalpark-projektet og de forskellige delelementer i visionen, afdække lodsejernes eventuelle spørgsmål og bekymringer, samt undersøge hvilke barrierer og muligheder, lodsejerne ser ift. at indgå i nationalparken.

Den foreløbige konklusion viser, at flere lodsejere er skeptiske over for myndighederne og ikke har tillid til, at nationalparkloven også i fremtiden vil være underlagt f.eks. lokalplaner, landsplandirektivet osv. Derudover er der en generel modvilje mod at lade produktionsjord indgå i nationalparken ligesom en del lodsejere fortæller, at de har følt sig presset af naboer til at afvise at indgå i en nationalpark.

Endelig viser svarene fra lodsejerne en tendens til, at nogle lodsejere er utrygge ved, om der med en nationalpark følger horder af turister, så der ikke længere vil være fred og ro i deres skov eller på deres jagtområde.

- I arbejdet med Nationalpark Skjern Å tilbyder vi frivillighed ad to omgange: Først er det frivilligt, om man vil indgå i nationalparken og dernæst er det frivilligt, om man vil deltage i projekter, som fx stier på sin jord. En nationalpark i Danmark er ikke ensbetydende med, at man fuldstændig afgiver al autoritet over sin jord og ser tre busfulde turister komme rendende hver dag, siger Hans Østergaard og tilføjer, at udvalget ser den foreløbige afrapportering som en mulighed for også at dykke ned i de misforståelser omkring en nationalpark, der kan opstå, og efterfølgende arbejde for at få formidlet fakta.

- Det arbejde glæder vi os til at tage fat på i det nye år, siger han.

FAKTA:

I andet halvår af 2019 er der gennemført 200 lodsejersamtaler inden for projektområdeudkastet til Nationalpark Skjern Å.

Formålet med lodsejersamtalerne har været at tilvejebringe sikker viden om lodsejernes holdning til nationalpark-projektet og de forskellige delelementer i visionen, afdække lodsejernes eventuelle spørgsmål og bekymringer, samt undersøge hvilke barrierer og muligheder, lodsejerne ser ift. at indgå i nationalparken.

For at skabe et bedre overblik over de mange lodsejere, er projektområdet inddelt i 12 delområder. De 200 lodsejere, der blev inviteret til samtale, blev valgt i de 3 centralt beliggende delområder, som dækker Skjern Enge, Borris Hede og Skjern Å fra Borris til Arnborg. På Nationalpark Skjern Ås projektside kan man bl.a. læse om de kriterier de første 200 lodsejere er blevet valgt ud fra.

Følg også Nationalpark Skjern Å på facebook.