Adgang med tegn
Bemærk:
Som et led i håndtering af COVID-19 er der ikke adgang for tilhørere i byrådssalen til byrådsmøderne.
Det er muligt at se byrådsmødet live her
eller på Ringkøbing-Skjern Kommunes Facebook side
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr:
SagsfremstillingDer var ved fremsendelse af dagsorden ikke modtaget spørgsmål til spørgetid i Byrådet.
BilagIngen bilag.
Beslutning
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 21-001174
SagsfremstillingØkonomiudvalget og Byrådet anmodes om stillingtagen til låneoptagelse i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter.
Kulturcentret har ved skrivelse til borgmesteren, der er vedhæftet som bilag "Tilbygning - forespørgsel vedrørende etablering på lejet jord", beskrevet overvejelserne omkring opførelse af en tilbygning til Kulturcentret, der indrettes som lokaler til Skjern Fysioterapi, der ønsker at flytte fra nuværende adresse til en placering i sammenhæng med Kulturcentret.
Det vil være Kulturcentret der etablerer og ejer tilbygningen, der er planlagt til ca. 250 m2. Det er kommunen der ejer grunden, som er udlejet til Kulturcentret med en opsigelsesfrist på 30 år, se vedhæftede "Tilbygning - BILAG".
Anlægssummen vil udgøre 3 mio. kr. eksklusiv moms, der finansieres ved, at Kulturcentret optager et lån på 3 mio. kr. uden kommunegaranti. Lånet tilbagebetales over 10 år.
Region Midtjylland har i skrivelse til Skjern Fysioterapi godkendt flytningen til Kulturcentret, se vedhæftede "Tilbygning til Skjern Fysioterapi - brev fra Region Midtjylland".
Der er tidligere indgået en driftsaftale mellem Kulturcentret og kommunen i relation til anvendelsen af "Holmsland-modellen", hvilket indebærer, at Kulturcentret via kommunen kan hjemtage momsen vedrørende den ikke-kommercielle del af Kulturcentrets drift.
På forespørgsel, er det vurderet, at etableringen af tilbygningen kan omfattes af Holmsland-modellen, hvorved momsen af byggeriet kan hjemtages, se svar til Kulturcentret i vedhæftede "Tilbygning til Skj. Fys. - holmsland-modellen". Det hænger sammen med, at kommunen selv ville kunne opføre og udleje til fysioterapi i henhold til bestemmelser i sundhedsloven. Betingelsen er, at udlejning sker på markedsvilkår, hvilket Kulturcentret har bekræftet.
I henhold til driftsaftalen for benyttelse af Holmsland-modellen, skal Byrådet godkende Kulturcentrets optagelse af lån på 3 mio. kr., til finansiering af tilbygningen. Årsagen hertil er, at lånoptagelsen enten vil reducere den kommunale låneramme i 2021 med 3 mio. kr., eller kommunen alternativt foretager en regnskabsmæssig deponering af de 3 mio. kr.
Administrationen anbefaler deponering, der frigives løbende over 10 år, hvorved lånerammen for 2021 ikke reduceres. De deponerede beløb indgår ikke i kommunens såkaldte kassekredit-likviditet, som er den størrelse ministeriet måler kommunens likvide situation.
Kassekredit-likviditeten udgør ved udgangen af 2020 ca. 336 mio. kr., og må aldrig blive negativ. Derudover har kommunen ved udgangen af 2020 likviditet på ca. 122,8 mio. kr. bundet i regnskabsmæssig deponeringer, hidrørende fra tidligere udlodninger fra RS Forsyning og HMNG. Likviditetens størrelse gør, at det vil være uproblematisk at foretage en deponering på 3 mio. kr. i nærværende sag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIkke yderligere bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget og Byrådet godkender, at
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 19-025327
SagsfremstillingByrådet skal inden udgangen af marts 2021 tage stilling til, om der skal optages lån på baggrund
af regnskabsresultatet for 2020. Der vil dog ikke være noget i vejen for, at Byrådet på
nuværende tidspunkt også beslutter sig for låneoptagelse på baggrund af budgettet for 2021.
Kommunens samlede adgang til at optage lån for 2020 og 2021 kan opgøres til i alt 130,2 mio.kr. Denne låneadgang har udgangspunkt i regnskabsresultatet for 2020 med ca. 47,7 mio. kr. og budgettet for 2021 med ca. 82,5 mio. kr.
Kommunens låneadgang har baggrund i bestemmelserne i Lånebekendtgørelsen, der angiver
hvilke af kommunens anlægsudgifter, der kan lånefinansieres.
Den samlede låneramme på 130,2 mio. kr. er opgjort således:
(1.000 kr.)
|
Beskrivelse |
Regnskab Låneramme 2020 |
Budget Låneramme 2021 |
| Køb af landbrugsjord til jordforsyning | 375 | 0 |
| Energibesparende foranstaltninger | 12.187 | 5.556 |
| Byfornyelse og boligforbedring | 1.223 | 3.104 |
| Havne (incl. Hvide Sande Havn) | 6.983 | 14.031 |
| Lån til betaling af ejd.skat (for pensionister) | -2.223 | 1.000 |
| Lån vedr. indefrysning af grundskyld | 19.216 | 15.000 |
| Borgernære investeringer i 2020 (lånedispensation) | 15.151 | |
| Fremrykning af anlægsinvesteringer til 2020 (dispensation) | 28.012 | 43.787 |
| Låneramme 2020-2021 | 80.924 | 82.478 |
| Heraf anvendt ved låneoptagelse i marts 2020 | -33.158 | |
| Total låneramme 2020-2021 til disposition | 130.244 | |
Særlige kommentarer vedrørende opgørelse af lånerammen.
Energibesparende foranstaltninger
Udgiften er opgjort som summen af en række forskellige energibesparende foranstaltninger, der i
2020 er udført på kommunens samlede bygningsmasse. Af større projekter kan nævnes
energirenoveringer på bl.a. Videbæk skole, Lem skole samt Holmelunden.
Havne
I det opgjorte beløb indgår anlægsinvesteringer for kommunens egne havne med ca. 0,8 mio. kr.
Herudover indgår ca. 6,2 mio. kr. som anlægsinvesteringer, der er foretaget i Hvide Sande
Havn, men som havnen ikke selv har lånefinansieret. Hvide Sande Havn er en kommunal
selvstyrehavn, hvorfor disse anlægsinvesteringer kan indregnes i opgørelsen af den kommunale
låneramme. I den budgetterede 2021-låneramme er der indregnet anlægsinvesteringer fra Hvide
Sande Havn med 5,0 mio.kr.
Lån til betaling af ejendomsskat (pensionister)
Det skatteprovenu, som kommunen midlertidigt mister i forbindelse med pensionisters mulighed
for udskydelse af betaling af grundskyld kan lånefinansieres. Det anførte beløb udgør forskellen
mellem den udskudte grundskyld og den betaling, der tilgår kommunen, når pensionisterne
afhænder den pågældende ejendom. Der er i 2020 sket en netto-tilbagebetaling til kommunen, således at lånerammen bliver reduceret med dette beløb.
Lån vedrørende indefrysning af kommunal grundskyld
Stigningerne i grundejernes kommunale grundskyld er midlertidigt indefrosset fra og med 2018.
Denne indefrysning er gældende for alle private grundejere uanset alder. Dette medfører, at
kommunens likviditet ved registrering af indtægter fra grundskyld midlertidigt formindskes
tilsvarende. De indefrosne beløb optages på kommunens status som et tilgodehavende, der skal
indbetales, når ejendommen sælges. Som likviditetsmæssig kompensation for dette, er der i
lånebekendtgørelsen givet mulighed for at kommunen kan optage lån, svarende til det indefrosne
beløb.
Ordningen bliver fra medio 2021 gjort frivillig, hvorfor der i beregningen af lånerammen for 2021 skønsmæssigt er medtaget et mindre beløb, end det tilsvarende tal i 2020.
Lånedispensationer
Social- og Indenrigsministeriet har givet dispensation til lånefinansiering af udgifter, der foretages til borgenære anlægsinvesteringer, bl.a. på skole- og daginstitutionsområdet i 2020.
Social- og indenrigsministeriet har herudover i september 2020 givet lånedispensation med i alt 71,8 mio. kr. til anlægsinvesteringer, der er fremrykket til 2020. Der er anvendt ca. 28,0 mio. kr. til de fremrykkede projekter bl.a. vejanlæg i Søndervigområdet samt skole- og institutionsbyggeri i Tim. I låneopgørelsen er det forudsat, at anlægsprojekterne færdiggøres i 2021.
Særlige kommentarer til udnyttelse af lånerammen.
Beregningen af 2020-lånerammen på 47,7 mio. kr. er endelig. Anvendelsen af lånerammen skal
besluttes inden udløbet af marts måned 2021, og et eventuelt lån skal optages inden udgangen
af april 2021. Kommunen kan således ikke "opsamle" en ikke-udnyttet låneramme til eventuelt
senere brug, ligesom en ikke-udnyttet låneramme heller ikke forlods kan reserveres til
finansiering af fremtidige investeringer eller lejemål.
Den del af lånerammen, der kan henføres til 2021, kan helt eller delvist udmøntes på nuværende tidspunkt. Beslutningen om udnyttelse af 2021-lånerammen skal dog ske senest i marts 2022.
Den kommunale låneramme kan dels anvendes til egentlig låneoptagelse, eller dels til nedskrivning af eventuelle deponeringer, der er foretaget i forbindelse med afgivelse af kommunegarantier eller indgåelse af lejemål.
Aktuelt udgør kommunens deponeringer i alt ca. 122,8 mio. kr., som dog alle hidrører fra tidligere udlodninger fra RS Forsyning og HMNG. Ifølge lovgivningen kan en eventuel ledig låneramme ikke benyttes til nedskrivning af denne type deponeringer, men udelukkende til nedskrivning af deponeringer i forbindelse med garantier og lejemål.
Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013 (Lånebekendtgørelsen).
ØkonomiVed behandling af den tilsvarende lånesag i marts 2020 besluttede Byrådet at optage lån for i alt 90 mio. Af dette beløb vedrørte ca. 33 mio. kr. forventede udgifter i 2020, således at de nu opgjorte låneberettigede anlægsudgifter for 2020 på 80,9 mio. kr. medfører en aktuel lånemulighed på 47,7 mio. kr.
Det kan oplyses, at der i 2020 har været afholdt samlede anlægsudgifter i størrelsesordenen ca. 200 mio. kr.
Økonomi anbefaler, at lånemuligheden på 47,7 mio. kr. vedrørende regnskabet for 2020 udnyttes
til låneoptagelse fuldt ud. Det er en forudsætning ved budgetlægningen for perioden 2021 -
2023, at der optages lån i denne størrelsesorden.
Det anbefales, at der optages lån i KommuneKredit med den maksimale løbetid på 25 år, og hvor
den årlige ydelse vil udgøre ca. 1,9 mio. kr. Det anbefales endvidere, at låneoptagelse
vedrørende regnskabsåret 2021 opgøres og afklares efter udløbet af regnskabsår 2021. Dette af hensyn til, at der i løbet af 2021 kan blive afgivet kommunegarantier eller indgået lejemål, der i givet fald vil skulle reducere lånerammen.
Kommunen har ved udgangen af 2020 langfristet gæld på ca. 547 mio. kr., hvor renter og afdrag
finansieres via det skattefinansierede område. Afdragene har på disse lån udgjort ca. 35 mio. kr.
i 2020. Ved udgangen af 2019 udgjorde gælden 11.151 kr. pr. indbygger, hvor landsgennemsnittet var på 11.170 kr.
Derudover har kommunen langfristet gæld på ca. 315 mio.kr. vedrørende ældre- og handicapboliger, hvor ydelserne finansieres over beboernes husleje. Denne type gæld er ikke indregnet i foranstående nøgletal.
Kommunens gennemsnitlige kassebeholdning opgjort efter kassekreditreglen udgør ved udgangen af 2020 ca. 336 mio. kr. Denne beholdning må aldrig være negativ.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller til Byrådets godkendelse
• at 2020-lånerammen udnyttes til optagelse af et 25-årigt lån hos KommuneKredit med 47.766.000 kr.
• at anvendelsen af 2021-lånerammen besluttes på et senere tidspunkt
Ingen bilag.
Beslutning
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 21-001186
SagsfremstillingDet er besluttet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 2. februar 2021, at krydset Søndervig Landevej-Klostervej skal ombygges til en rundkørsel i løbet af 2021.
Byrådet anmodes om at tage stilling til, om der kan indledes en ekspropriationsforretning med henblik på at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af rundkørslen.
Ved gennemførsel af en ekspropriationsproces ønsker administrationen at opnå en sikkerhed for, at arbejdet i marken kan påbegyndes i løbet af 2021. Samtidig sikres lodsejernes retsstilling og mulighed for prøvelse af dels ekspropriationens lovlighed og dels den tilbudte erstatning.
Stianlægget berører cirka 5 lodsejere, se bilag.
Det forventes, at åstedsforretningen kan finde sted i april/maj 2021.
Lovgrundlag og juridisk vurderingEkspropriationshjemlen findes i Lov om offentlige vejes Kapitel 10.
ØkonomiMidlerne er afsat i budget for 2021. Der er afsat 4,057 millioner kroner. Det forventes, at udgifterne kan afholdes indenfor budgettet. Dog vurderes det, at der kan være en mindre overskridelse på grund af 5 procent trækket til administrationen.
EffektvurderingEn rundkørsel vil give en bedre og sikrere trafikafvikling.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalg samt Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet:
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 19-030283
SagsfremstillingSocial- og Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 27. januar 2021 det politiske strateginotat for det specialiserede voksenområde samt serviceniveaubeskrivelserne for Handicap og Psykiatri. Det blev på dette møde godkendt, at det politiske strateginotat skal indgå som et politisk forord til serviceniveaubeskrivelserne for handicap og Psykiatriområdet.
Det politiske strateginotat samt serviceniveaubeskrivelserne for Handicap og Psykiatri har efter Social- og Sundhedsudvalgets møde været i høring i perioden den 28. januar til den 10. februar 2021.
Der foreligger høringssvar fra FagMED, Handicaprådet, Socialpædagogerne, Erhvervsskolen Vestjylland, pårørenderådet på Center Bakkehuset og et borgerpar. Høringssvarene er vedlagt som bilag.
Der er i høringssvarene fremsat en række bemærkninger, og der er derfor udarbejdet et notat "Høringssvar med administrationens bemærkninger", hvor de enkelte punkter fra høringssvarene er kommenteret.
Lovgrundlag og juridisk vurderingLovbekendtgørelse nr. 1287 af den 28. august 2020 om social service (Serviceloven/SEL) §§ 85, 103, 104, 107 og 108.
Lovbekendtgørelse nr. 1203 af den 3. august 2020 om almene boliger mv. (Almenboligloven/ABL) §105.
ØkonomiDen økonomiske ressourcetildeling jf. serviceniveaubeskrivelserne er ikke endeligt udarbejdet endnu. Det kan oplyses, at det politiske besluttede effektiviseringskrav, der tilbagestår fra 2022 og fremefter, indarbejdes. Der vil kunne opstå behov for flytning af budgetmidler mellem centrene og paragrafområder. Serviceniveaubeskrivelserne skal medvirke til overholdelse af den fremtidige økonomiske ramme for fagområdet.
EffektvurderingServiceniveaubeskrivelserne vil være gældende fra den dato, de er politisk vedtaget i Byrådet for både nuværende og kommende borgere. Der vil fra godkendelsesdatoen blive arbejdet med, at få det nye serviceniveau gjort kendt og indarbejdet for både medarbejdere og borgere i fagområdet.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget
Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at serviceniveaubeskrivelser inklusiv strateginotatet godkendes med administrationens foreslåede ændringer.
Udvalget godkendte, at serviceniveaubeskrivelserne evaluereres en gang om året.
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 20-004989
SagsfremstillingBørne- og Familieudvalget behandlede på sit møde den 26. januar 2021 sagen om normeringsløft på dagtilbudsområdet. Udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på yderligere udredning.
Til indfasning af minimumsnormeringer for vuggestuebørn og børnehavebørn i kommunale og selvejende dagtilbud, blev der på finansloven for 2020 afsat 500 mio. kr. Heraf blev der afsat 4,7 mio. kr. til Ringkøbing-Skjern Kommune.
I forlængelse af denne aftale, har et flertal i folketinget den 5. december 2020 indgået en aftale om en model for lovbundne minimumsnormeringer i dagtilbud fra 2024.
Den nye aftale af 5. december 2020 består af ti initiativer:
I indfasningsårene 2021 - 2023 afsættes der en statslig pulje, som fordeles til kommunerne ud fra antallet af 0 - 5 årige børn. Midlerne skal gå til kommunale og selvejende dagtilbud samt privatinstitutioner og puljeordninger. Det sidste er nyt i forhold til 2020-midlerne. Privatinstitutioner vil alene modtage tilskud indirekte via reglerne for tilskud til privatinstitutioner. Kommunerne skal godtgøre, at midlerne er anvendt til formålet via revisorpåtegnede regnskaber.
Regeringen vil søge at indgå aftale med KL om årligt at følge udviklingen i normeringerne og den uddannelsesmæssige fordeling i de enkelte kommuner fra 2021 og frem mod lovkravet i 2024.
Til den tredjedel af kommunerne, der er svagest stillet socioøkonomisk, og som i 2018 ikke lever op til minimumsnormeringer, afsættes der en tilpasningspulje på 45 mio. kr. i 2022 og 55 mio. kr. i 2023. Denne pulje supplerer de øvrige midler.
Aftalepartierne er enige om, at der skal vedtages en lov i 2020/2021, der indfører lovbundne minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Forventningen er, at der stilles krav om, at der som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Opgørelsen sker på kommuneniveau, og følger opgørelsesmetoden fra den aktuelle normeringsstatistik fra Danmarks Statistik. Opgørelserne fra Danmarks Statistik de seneste 5 år er vedlagt som bilag.
Forud for lovgivningsprocessen skal det drøftes med KL, hvordan økonomien bag minimumsnormering knytter sig til henholdsvis alder og lederandel. Dette med henblik på at understøtte, at normeringerne følger barnets alder, således at kommunerne prioriterer en bedre normering, hvis børnene rykkes op i børnehave, før de er fyldt tre år.
Det skal fremadrettet være nemt og enkelt for forældre, kommuner og andre interesserede at få indblik i centrale kvalitetsindikatorer for det enkelte dagtilbud. Det er derfor aftalt, at dagtilbudsportalen udvides og forbedres, så flere centrale informationer gøres tilgængelige. For eksempel omkring normeringer og uddannelsesdækning. Aftalepartierne opfordrer til, at kommunerne arbejder henimod, at forældre får et lokalt indblik i den "praktiske oplevede normering" i de enkelte dagtilbud. Til understøttelse af dette bliver der udviklet et konkret redskab til kommunerne, som tager udgangspunkt i kommunale opgørelser af blandt andet det pædagogiske personales tid med børnene, ledernes rolle i hverdagen, sygefravær og øvrige særlige lokale hensyn.
Aftalepartierne er enige om, at der ikke skal kunne trækkes overskud ud i privatinstitutioner på daginstitutionsområdet. Nyoprettede privatinstitutioner skal derfor organiseres som selvejende institutioner. For eksisterende privatinstitutioner skal der udarbejdes en model, der sikrer, at der ikke kan trækkes overskud ud.
Endvidere ønskes det, at reglerne for private pasningsordninger i højere grad skal følge de regler, som gælder for dagplejen, hvad angår antallet af børn pr. privat passer. Derfor fastsættes der et loft over, hvor mange børn der må tilknyttes nyoprettede private pasningsordninger på 4 børn.
Der afsættes en opkvalificeringspulje på 100 mio. kr. i 2023 og 200 mio. kr. i 2024-2030. For at få andel i midlerne skal den enkelte kommune fremvise en plan for at opnå en uddannelsesdækning på mindst 85% eller en plan for at forbedre uddannelsesdækningen med mindst 10%-point. Såfremt alle kommuner ikke kan tilgodeses, vil kommuner med lavest uddannelsesdækning blive prioriteret i fordelingen af midlerne. Puljen kan anvendes til uddannelsesudgifter, vikardækning m.m.
Adgangen til meritpædagoguddannelsen skal gøres mere fleksibel. Det er aftalt, at adgangskravet til uddannelsen nedsættes fra fem til to års relevant erhvervserfaring eventuelt kombineret med alderskrav.
Aftalepartierne er enige om at styrke tilsynet på dagtilbudsområdet, herunder både det pædagogiske tilsyn og tilsynet med de fysiske rammer for børnenes hverdag. Der skal fastsættes tydelige lovkrav med minimumsstandarder til det kommunale tilsyn, herunder at der sikres uvildighed i tilsynet, at der i tilsynet indgår observationer, at der over tid foretages uanmeldte og anmeldte besøg, at forældrebestyrelserne inddrages aktivt i tilsynet, og at der sker en effektiv opfølgning. Tilsynsrapporterne skal offentliggøres.
Herudover etableres der et statslig rejsehold, som af egen drift eller efter ønske fra kommuner og dagtilbud kan bistå det kommunale tilsyn.
Det er aftalt, at de to tidligere statslige puljer til sociale normeringer på i alt 327 mio. kr. årligt fra 2023 sammenlægges og videreføres. Midlerne udmøntes samlet til dagtilbuddene på baggrund af en opgørelse af de indskrevne børns socioøkonomiske baggrund.
En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet. Lovgrundlag og juridisk vurderingDagtilbudsloven.
ØkonomiUd fra aftalen af 5. december 2020 er den samlede statslige ramme til finansiering af de 10 initiativer følgende:
|
Hele 1.000 kr. |
2021 |
2022 |
2023 |
2024 |
|
Statslige midler - samlet beløb |
799.000 |
999.000 |
1.399.000 |
1.791.000 |
|
RKSK's andel - anslået 0,88% |
7.067 |
8.836 |
12.374 |
15.841 |
Beløbene i 2022 og fremefter er foreløbige tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. De kan ændres i forbindelse med de kommende års finanslovsforhandlinger. Ringkøbing-Skjern Kommune's andel af de statslige puljer i 2022 og fremefter kan herudover ændrer sig, hvis Ringkøbing-Skjern Kommune's andel af 0 - 5 årige ændrer sig i forhold til 2021.
Puljemidlerne på 7.067.000 kr. i 2021 har til formål at gøre det muligt for kommuner og dagtilbud at fortsætte arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer, og som vil være gældende fra 2024.
Modsat puljetildelingen i 2020 vil puljemidlerne i 2021 skulle indgå i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling. Det betyder, at tilskuddet skal indgå i kommunens budgetterede bruttodriftsudgifter, hvorfor forældrebetalingen kan reguleres som følge heraf. Tilskuddet indgår derfor ligeledes i fastsættelsen af tilskud til privatinstitutioner, som dermed også får mulighed for at styrke deres normeringer.
Det betyder, at kommunen skal beslutte, om taksterne skal genberegnes for 2021, eller om puljemidlerne skal udmøntes uden takststigninger. Hvis taksterne skal fastholdes på det nuværende niveau, skal forældrebetalingsandelen nedsættes fra de nuværende 22% for en vuggestueplads og 25% for en børnehaveplads. Det giver følgende 2 scenarier:
|
Scenarie 1 |
Scenarie 2 |
|||
|
Vgst. |
Bhv. |
Vgst. |
Bhv. |
|
|
Ekstra normering til kommunale dagtilbud |
0,6 t./barn |
0,3 t./barn |
0,5 t./barn |
0,26 t./barn |
|
Forældrebetalingsandel |
22,00% |
25,00% |
21,15% |
24,15% |
|
Ekstra lønsum |
6.845.000 |
5.880.000 |
||
|
Forældrebetaling fra 1. august 2021 |
-800.000 |
0 |
||
|
Ekstratilskud til private institutioner |
1.107.000 |
1.237.000 |
||
|
I alt |
7.152.000 |
7.117.000 |
||
Ekstranormeringen fra puljemidlerne var i 2020 0,5 t. pr. vuggestuebarn og 0,25 t. pr. børnehavebarn. I 2020 var privatinstitutioner ikke omfattet af tilskuddet, og midlerne blev ikke indregnet i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen.
De økonomiske konsekvenser pr. dagtilbud er vedlagt som bilag.
Takststigningerne i scenarie 1 vil være:
|
Nuværende takster 2021 |
50 timer |
30 timer |
|
Vuggestue |
3.016 |
2.111 |
|
Børnehave |
1.852 |
1.204 |
|
Ny takster gældende pr. 1. juni 2021 |
||
|
Vuggestue |
3.153 |
2.207 |
|
Børnehave |
1.929 |
1.254 |
|
Stigning pr. 1. juni 2021 |
||
|
Vuggestue |
137 |
96 |
|
Børnehave |
77 |
50 |
Takststigninger i løbet af budgetåret skal ske med 3 måneders varsel fra Byrådet har godkendt de nye takster. Det er grunden til, at stigningerne først kan effektueres pr. 1. august 2021.
Børne- og Undervisningsministeriet har i bevillingsbrevet af 20. januar 2021 præciseret, at der med puljen for 2021 ikke stilles krav om, at tilskuddet skal anvendes ud over kommunernes vedtagne budgetter på dagtilbudsområdet.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at der træffes beslutning:
Beslutningen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse.
Børne- og Familieudvalget 23-02-2021Bjarne Svendsen og Svend Boye Thomsen ønsker at fordele midlerne efter scenarie 2 uden en stigning i forældretaksterne.
Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler at fordele midlerne efter scenarie 1 med en stigning i forældretaksterne.
Jakob Agerbo ønsker at fordele midlerne efter scenarie 2 uden en stigning i forældretaksterne.
Bilag
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 19-025101
SagsfremstillingKommunen er forpligtet til at planlægge et beredskab på sundhedsområdet jævnfør Sundhedslovens § 210, Beredskabsloven samt bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskab.
Kommunalbestyrelsen skal således en gang i hver valgperiode, udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Planen skal omfatte den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunerne har ansvaret for, dvs. hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejecentre og specialinstitutioner, psykologer og sundhedspleje.
Efter beredskabslovens § 12 har kommunen derudover en forpligtigelse til at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det kommunale beredskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.
Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en fælles plan for kommunernes sundhedsberedskab, da dette giver god mening i forhold til geografisk placering, sammenfaldende interesser og synergier i forbindelse med håndtering af sundhedsberedskabet ved ekstraordinære hændelser. Kommunerne er desuden alle omfattet af Brand og Redning MidtVest. Den skriftlige sundhedsberedskabsplan understøttes i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommune af det digitale system (RGM-C3), som indeholder alle relevante informationer i forbindelse med den generelle plan for fortsat drift.
Kommunens overordnede beredskabsplan består af "Plan for fortsat drift" samt diverse delplaner for kommunale institutioner osv. Sundhedsberedskabsplanen er en delplan i forhold til det samlede beredskab, og skal derfor ses i sammenhæng med den generelle beredskabsplan i kommunen, Region Midtjyllands Sundhedsberedskabsplan samt øvrige kommuners sundhedsberedskabsplaner.
Planen kan enten aktiveres selvstændigt eller som en indsatsplan til kommunens generelle beredskab.
Sundhedsberedskabsplanen skal overordnet udgøre en ramme for effektiv og fleksibel handling i den situation, hvor kommunen udsættes for en ekstraordinær situation.
Denne sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på bagrund af de tre kommuners tidligere sundhedsberedskabsplaner og Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2017 ” Planlægning af sundhedsberedskab – vejledning til regioner og kommuner”. Sundhedsberedskabsplanen er sendt i høring i Sundhedsstyrelsen, Region Midtjylland, nabokommunerne samt alle kommuner i Vestklyngen. Høringssvarene er indarbejdet i denne udgave.
Evalueringer i relation til Corona-pandemien vil sandsynligt afstedkomme tiltag og ændret lovgivning, som har indvirkning på sundhedsberedskabsplanen. Dette vil løbende blive indarbejdet i sundhedsberedskabsplanen.
Fagchefen giver en introduktion til - og kort gennemgang af Sundhedsberedskabsplanen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingSundhedsberedskabsplanen er primært udarbejdet efter
samt endvidere Beredskabsloven, Lægemiddelloven, Epidemiloven og WHO’s internationale sundhedsregulativ.
Planen tager desuden afsæt i de nationale sikkerheds- og beredskabsvurderinger og den lokale risiko- og sårbarhedsanalyse.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen anbefaler at;
Sundhedsberedskabsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune drøftes og godkendes i social- og sundhedsudvalget og indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 20-011884
SagsfremstillingWestWind Challenge handler om at skabe verdens mest omtalte og innovative event for fossilfri transport i Ringkøbing-Skjern Kommune. Der foreligger et feasibility studie af mulighederne for at realisere WestWind Challenge projektet.
Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter feasibility studiet og taget stilling til oplægget til projektplan, budget og finansieringsplan på et ekstraordinært møde den 12. marts.
Byrådet bedes drøfte feasibility studiet og indstillingen fra Erhvervs- og Vækstudvalget. Byrådet bedes godkende oplægget til det videre arbejde med projektet.
Baggrunden for WestWind Challenge
Det er komiker Jan Gintberg og journalist Anders Agger, der har fået idéen til at skabe et innovativt event for fossilfri transport i Ringkøbing-Skjern Kommune. Formålet med WestWind Challenge er at styrke branding, erhvervsudvikling og tiltrækning af arbejdskraft til Ringkøbing-Skjern Kommune.
I 2018 bevilgede Erhvervs- og Vækstudvalget 2 mio. kr. over to år til at udvikle WestWind Challenge projektet. I forlængelse heraf blev der ansat en projektchef på projektet. Projektchef Chris Kroer Jensen har de seneste to år udviklet WestWind Challenge projektet og arbejdet på at søge opbakning til projektet hos relevante interessenter.
Indhold i WestWind Challenge projektet
WestWind Challenge består som eventplatform af tre grundelementer, der tilsammen sikrer, at hele værdikæden inden for fossilfri transport samles:
Symposiet er stedet, hvor virksomheder, vidensinstitutioner, offentlige myndigheder og branchemedierne deler den nyeste forskning og best-practise-cases inden for fossilfri transport. Det er her eksperter, forskere, udviklere samt politikere og embedsmænd netværker, skaber nye relationer og partnerskaber. Symposiet vil finde sted på Naturkraft.
Race Challenge er en konkurrence for el-biler og el-varebiler. Det er en folkelig begivenhed, der skal være både lærende og underholdende. Formålet med konkurrencen er at klæde borgere og virksomheder på i forhold til valg af elbil og el-varebil. Der er tale om et ganske unikt format, der ikke ses andre steder i verden. Vi vil teste el-bilernes performance inden for rækkevidde, ladetid, fart, acceleration og træk. Deltagerne vil være kendisser, virksomheder og borgere.
Folkefestivallen er sammen med Race Challenge den folkelige forankring af projektet. Festivalen er stedet, hvor man som forbruger ved selvsyn og på egen hånd kan høre om, se, mærke og prøve, hvad nutiden og morgendagen bringer på transportområdet. Hvad det betyder for vores hverdag, vaner og adfærd. Et eksperimentarium for morgendagens grønne transport.
Feasibility studiets konklusioner
Feasibility studiet for WestWind Challenge viser, at en bred skare af interessenter har udtrykt stor interesse for at deltage i en årlig tilbagevendende event som WestWind Challenge. Vestas ønsker at bidrage med finansiering samt medarbejderressourcer til realisering af projektet. Det er afgørende for interessenterne, at projektet forankres i en selvstændig juridisk enhed med Vestas som en aktiv spiller, og at der udbydes konkrete udspil til partnerskaber/sponsorpakker til WindWind Challenge.
Feasibility studiet anbefaler, at Vestas, Ringkøbing-Skjern Kommune, Aarhus Universitet og Naturkraft opretter en almennyttig forening. Der arbejdes med en 3-årig realiseringsplan for WestWind Challenge startende med en beta-event i maj 2022. Projektet udvikles og skaleres i de to efterfølgende år, således at WestWind Challenge i 2024 vil stå som en flyvefærdig international event.
Der nedsættes et lille sekretariat med to mand samt eksterne ressourcer fra Vestas. Sekretariatets opgave er i første omgang at sikre udvikling og afvikling af en beta-event for WestWind Challenge i maj 2022. Der skal endvidere findes 3-4 andre store erhvervsvirksomheder, der vil bidrage til realiseringen af WestWind Challenge. Lovgrundlag og juridisk vurderingIfølge kommunalfuldmagtsreglerne må kommunen arbejde med projekter som WestWind Challenge, når der en lovlig kommunal interesse i projektet. Den kommunale interesse begrundes i formålet om at skabe forventet positiv effekt på branding, erhvervsudvikling og tiltrækning af arbejdskraft til Ringkøbing-Skjern Kommune.
ØkonomiUdgifterne til drift af WestWind Challenge sekretariatet i perioden 1. juni 2021 – 31. maj 2022 er 1,5 millioner kroner.
Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager med 1 million kroner. Administrationen anbefaler, at midlerne findes på erhvervshuskontoen samt ph.d.-puljen.
Vestas bidrager med 500.000 kroner samt medarbejderressourcer til realisering af projektet.
Budget for WestWind Challenge sekretariatet fremgår af vedhæftede feasibility studie.
WestWind Challenge sekretariatet får til opgave at tilvejebringe den nødvendige finansiering til afvikling af beta-event i maj 2022. Der lægges op til et stop/go for projektet efter endt beta-eventen. Skulle WestWind Challenge mod forventning ikke leve op til de definerede målsætninger og succeskriterier, har parterne mulighed for at nedlægge projektet.
Administrationen udarbejder en sag til budgetkonferencen 2021, hvor Byrådet kan tage stilling til finansiering af WestWind Challenge projektet i 2022-2023. EffektvurderingWestWind Challenge understøtter Ringkøbing-Skjern Kommunes politiske visioner og målsætninger – på tværs af erhvervspolitikken, energipolitikken, turismepolitikken, profilerings- og bosætningspolitikken og videnpolitikken. Projektet understøtter således den grønne omstilling i Ringkøbing-Skjern Kommune og brander kommunen som en grøn erhvervs- og turistkommune. WestWind Challenge samler virksomheder, forsknings- og uddannelsesinstitutioner samt studerende fra ind- og udland og bidrager dermed til at udvikle nye grønne forretningsmodeller og tiltrække nye grønne virksomheder. Endelig fremviser projektet Ringkøbing-Skjern Kommune som et attraktivt sted at bo og arbejde.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Byrådet:
Erhvervs- og Vækstudvalget 12-03-2021
Et enigt Erhvervs- og Vækstudvalg anbefaler Byrådet at godkende oplæg til projektplan, budget og finansieringsplan.
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 21-000880
SagsfremstillingDatabeskyttelsesrådgiveren rådgiver om korrekt databeskyttelse i kommunen og er kontaktperson for kommunens borgere og Datatilsynet vedrørende behandlingen af personoplysninger.
Som en del af opgaven udarbejder databeskyttelsesrådgiveren en årlig rapport til Byrådet om sit arbejde.
Databeskyttelsesrådgiveren aflægger nu sin rapport for 2020.
Sammenfattende er rapportens konklusion, at det meget anderledes år 2020 har givet anledning til ændrede arbejdsgange, idet mange medarbejdere har været hjemsendt. Derudover er flere kommuner nu indstillet til bøder og det forventes at flere vil følge – derfor skal der fortsat være fokus på GDPR.
Kommunens øverste it-sikkerhedsansvarlige Karen Marie Johansen har ingen bemærkninger til rapporten.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIngen bemærkninger.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingTil godkendelse.
Økonomiudvalget 23-02-2021
Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 21-003870
SagsfremstillingDirektionen bestilte i juni 2020 en evaluering af, hvad vi i Ringkøbing-Skjern Kommune som organisation har lært under coronapandemien.
Formålet med at evaluere, hvad vi har lært under coronapandemien, er at skabe et overblik over de erfaringer, vi som organisation har gjort os, og som vi kan drage nytte af:
Viden & Strategi har indsamlet de tværorganisatoriske erfaringer gennem spørgeskemaundersøgelser blandt ledere, 20% af medarbejdere, byrådspolitikere, eksterne samarbejdspartnere og borgerpanelet samt 10 fokusgrupper med medarbejdere og ledere.
De overordnede erfaringer er samlet i en hovedrapport indeholdende praksisorienterede anbefalinger. Hovedrapporten samler konklusionerne fra en række detaljerede analyser i bilag, som kan anvendes i den interne læringsproces, og derfor ikke er vedlagt.
I hovedrapporten har vi kigget nærmere på følgende temaer:
Hovedkonklusionerne er drøftet i chefforum og vil blive drøftet i byrådet d. 16. marts samt i HovedMED og i ledergrupperne. Derefter fortsætter drøftelserne i chefforum med henblik på en vurdering af hvilke tiltag, der skal igangsættes på baggrund af undersøgelsens resultater.
Lovgrundlag og juridisk vurderingIntet at bemærke.
ØkonomiIntet at bemærke.
EffektvurderingFælles læring i organisationen med fokus på at fastholde nye, hensigtsmæssige arbejdsgange til hverdag og på at håndtere lignende krisesituationer i fremtiden. Viden & Strategi forventer, at resultaterne kan danne udgangspunkt for tilpasninger i kriseorganiseringen samt drøftelser af arbejdsmetoder og -forhold.
IndstillingAdministrationen indstiller, at økonomiudvalget drøfter undersøgelsens resultater og videresender sagen til byrådet.
Økonomiudvalget 09-03-2021
Økonomiudvalget drøftede undersøgelsens resultater og videresendte sagen til Byrådet.
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 17-041231
SagsfremstillingByrådet godkendte den 19. februar 2019 nedenstående fordeling mellem byrådspartierne af valgstyrere og tilforordnede vælgere samt valgstyreformænd, i indeværende byrådsperiode når der bliver afholdt valg:
|
Partier |
Antal valgstyrere og tilforordnede |
Heraf antal valgstyre-formænd |
|
A: Socialdemokratiet |
31 |
6 |
|
F: Socialistisk Folkeparti |
15 |
2 |
|
J: Fjordlisten |
5 |
0 |
|
K: Kristendemokraterne |
31 |
5 |
|
O: Dansk Folkeparti |
10 |
1 |
|
V: Venstre |
58 |
11 |
|
I alt |
150 |
25 |
Ovenstående beregning er i overensstemmelse med valglovene foretaget som et forholdstalsvalg efter den d’Hondtske metode på baggrund af det antal mandater, byrådspartierne opnåede ved kommunalvalget den 21. november 2017.
Byrådet godkendte endvidere fordelingen af ovenstående valgstyrere og tilforordnede vælgere på hvert af de 25 valgsteder i kommunen - se vedlagte bilag, kolonne A - samt fordelingen af valgstyreformænd.
I forbindelse med afholdelse af Kommunal- og Regionalvalget 16. november 2021 foreslår administrationen en justering af fordelingen mellem partierne på valgstederne - se vedlagte bilag, kolonne B.
Der vil efter afholdelsen af Kommunal- og Regionalvalget i november 2021 - på baggrund af antal mandater efter den d’Hondtske metode - blive udarbejdet en ny fordeling af valgstyrere og tilforordnede vælgere på partier. Fordelingen på valgstederne vil i den forbindelse blive justeret igen.
Lovgrundlag og juridisk vurderingReglerne findes i den kommunale og regionale valglovs §§ 16 og 18, hvor der står at det er kommunalbestyrelsen der vælger valgstyrere for hvert afstemningsområde. Og det sker ved forholdstalsvalg.
Den praksis vi har her i kommunen er:
Ingen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Økonomiudvalget oversender sagen til Byrådet til godkendelse af:
Forslag til fordeling af partiernes valgstyrerformænd på de 25 valgsteder
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 21-005376
SagsfremstillingByrådet bedes vedtage den reviderede vejledning om vederlag, godtgørelse m.v. for byrådsmedlemmerne. Vejledningen er en revidering af samme vejledning fra 2016, og indeholder en ajourføring af denne, samt tilføjelse af befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der foretage vielser, og indarbejdelse af tillægget til vejledningen, der blev godkendt af byrådet sidste år vedr. fravær ved byråds- og udvalgshverv.
Byrådsmedlemmerne modtager vederlag for deres hverv. Vederlaget kan overordnet deles op i det faste vederlag og forskellige vederlag ift. poster som udvalgsmedlem, -formand, viceborgmester, m.fl. Herudover godtgøres byrådsmedlemmerne på forskelligvis for udgifter til kørsel, rejseudgifter, mv. I stedet for det faste vederlag kan byrådsmedlemmerne vælge at modtage erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste efter reglerne i § 16 stk. 5, i lov kommunernes styrelse.
Når et kommunalbestyrelsesmedlem vælger erstatning for tabt arbejdsfortjeneste har medlemmet - mod en reduktion i det faste vederlag - ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste ifm. aktiviteter efter reglerne i § 16 stk. 5, i lov kommunernes styrelse.
Der er udarbejdet et forslag til revideret vejledning om vederlag og godtgørelse til byrådsmedlemmerne. Forslaget er mestendels fortsættelse af eksisterende regelsæt, herunder
1) I bilag 1 og 2, hvortil der oplistes en række aktiviteter, som vil kunne give ret til erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
2) I forhold til bilag 1, litra C-F, hvor byrådet uddelegerer til Økonomiudvalget at afgøre, hvorvidt andre aktiviteter - efter konkret anmodning - kan dækkes ved erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.
3) I forhold til bilag 1, litra C-F,, hvori der regelsættes, at deltagelse i en aktivitet for et udvalg skal behandles i det pågældende udvalg, førend deltagelsen er dækket.
4) I forhold til bilag 1, litra G, hvorunder der ikke kan ydes erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, men der foreslås en liste af aktiviteter, hvortil der kan ydes kørselsgodtgørelse og anden godtgørelse.
Herudover foreslås det, at der fremadrettet gives befordringsgodtgørelse til de byrådsmedlemmer, der foretage borgerlige vielser, jf. styrelseslovens § 16f.
Vederlagsvejledningen udvides også til at omfatte bilagsmateriale vedr. retningslinjer for udlån af lokaler til politisk formål (godkendt i direktionen), information om IT- og avispakker til byrådsmedlemmerne, samt akutelle satser for vederlag og godtgørelse. Bilagsmaterialet ajourføres løbende.
Endeligt indskrives tillægget til vederlagsvejledningen vedr. ophør af vederlag ved fravær fra byråds- og udvalgshvervet. Tillægget blev godkendt af byrådet den 8. december 2020. Her har byrådet uddelegeret den daglige administration af reglerne til Politisk Administrativt Sekretariat, Viden & Strategi.
Det understreges, at vejledningen ikke præciserer omfanget af byrådshvervet, men alene, hvilke aktiviteter, der kan søges om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til. Øvrige aktiviteter anses for at være dækket af det restende faste vederlag som byrådsmedlem samt evt. øvrige vederlag såsom udvalgsvederlag.
Lovgrundlag og juridisk vurderingStyrelsesloven, vederlagsbekendtgørelsen med tilhørende vejledning.
ØkonomiIngen bemærkninger.
EffektvurderingIngen bemærkninger.
IndstillingAdministrationen indstiller, at Byrådet godkender, at der fremadrettet kan ydes befordringsgodtgørelse til byrådsmedlemmer, der foretager borgerlige vielser, samt vejledningen i sin helhed.
Bilag Beslutning
Kopier link til punktet - Print
Sagsnr: 17-019137
SagsfremstillingØkonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til et eventuelt rentefrit udlån på 15 mio. kr. til Naturkraft, herunder at lånet skal være indfriet inden for 5 år. Baggrunden er en henvendelse fra Naturkraft om betydelige likviditetsmæssige udfordringer opstået i 2020, dels forårsaget af corona-situationen, dels en sætningsskade.
Naturkraft beskriver udfordringerne som følger:
"Efter 14 års forberedelser åbnede Naturkraft 12. juni 2020 med deltagelse af Kronprinsesse Mary, ministre samt repræsentanter fra en række af landets største fonde, repræsentanter fra byrådet, lokale erhvervsfolk, borgmestre, mf'ere m.fl.
En samlet investering på godt 300 mio. kr. var i udgangspunktet fuldt ud finansieret, og kimen til fremtidig succes var stærkt funderet for en nyskabende vidensattraktion placeret i Danmarks største kystdestination.
Sådan skulle det som bekendt ikke gå, idet to udefra kommende begivenheder fra start gav et betydeligt økonomisk benspænd, nemlig en uforudsigelig byggeskade af stort omfang og en corona-krise, der ramte Naturkraft specielt hårdt.
De to ting ramte henholdsvis Ejendomsfonden Naturkraft (ejendomsfonden/bygherre) og Fonden Naturkraft (driftsfonden).
Fonden Naturkraft
Corona har i Naturkrafts tilfælde haft en stor økonomisk konsekvens - direkte som afledt.
Direkte ved markant færre besøgende end forventet, hvilket blev forstærket hen over højsæsonen, da Naturkraft, sammen med andre aktiviteter, blev udeladt af den såkaldte "Sommerpakke".
Dette betød et stort million tab iht. budget, da mange danske sommergæster dokumenteret tilvalgte de mange attraktioner med 1/2 pris og følgelig fravalgte attraktioner med normalprisen, herunder Naturkraft. De tyske turister havde dertil en markant anden adfærd end normalt i forhold til brug af kulturelle aktiviteter.
Derudover har der afledt corona'en været øgede omkostninger til bl.a. øget rengøring og øget sikkerhedsbemanding.
Naturkraft har som iværksættervirksomhed først medio december kunne benytte hjælpepakkerne, og har således ikke fået dækket nogen af ovennævnte omkostninger eller opnået kompensation for tabene i perioden fra åbningen og frem til den 17. december 2020, hvor Naturkraft på linje med landets øvrige kulturinstitutioner blev tvangslukket og hjemsendte al personale.
Allerede inden åbning blev der i forhold til budget gennemført markante besparelser på alle områder og alle omkostninger for året 2020 er væsentligt under budget.
Omsætning pr. gæst har til fulde indfriet de budgetmæssige forudsætninger, selvom den i forhold til branchen er sat over normen. Det må anses for særdeles positivt. Gæsterne bliver længe i Naturkraft og det skaber afledt omsætning.
Positivt er også, at Naturkraft i forbindelse med finanslovsforhandlingerne fik en bevilling på 4 mio. kr. årligt for de kommende 4 år.
Kulturministeren gav personligt en håndsrækning lige før jul med et særligt tilskud på 4 mio. kr., ligesom Realdania og Augustinus Fonden hver gav deres tredje bevilling til Naturkraft med et samlet ekstraordinært COVID-tilskud på 1,8 mio. kr.
Disse tilskud til trods vil Fonden Naturkraft stå med et driftsunderskud på mere end 7 mio. kr. i 2020, hvilket anses for kritisk i forhold til den videre udvikling, da fundamentet for en succesfuld attraktion efter al erfaring skal skabes i de første 3-5 leveår og understøttes af løbende nyinvesteringer. Naturkraft er i dialog med fonde og andre, som vil kunne tænkes at støtte nye ideer, når adgangsforholdene er normaliserede.
Ejendomsfonden Naturkraft
Det er værd at notere, at byggeriet i princippet blev gennemført inden for den fastlagte økonomiske ramme, når man ser bort fra den ulykkelige sætningsskade i byggeprocessen. En syns- og skønsmand udpeget af Voldgiftsretten har meget præcist fastslået, at skaden skyldes fejlprojektering fra rådgiverside (ingeniøren).
Der var inden byggeriets opstart tegnet den nødvendige projektansvarsforsikring, der ud fra et erfaringstal var fastsat med en sum på 20 mio. kr.
Faktum er, at skaden har kostet Ejendomsfonden mere end 25 mio. kr., og at disse indtil sagen er afgjort om 24-30 måneder skal afdækkes af Ejendomsfonden.
Selvom sagen rent juridisk og ansvarsmæssigt er klar, er det aktuelt forventningen, at nettoprovenuet efter endt retssag og efter korrektion for sagsomkostninger vil være i spændet 12-14 mio. kr., og dermed betyde et to cifret tab for Ejendomsfonden Naturkraft, som ikke har ansvar for skaden.
Det er ikke ukendt, at bygherre må leve med et økonomisk tab, når den slags ulykker sker, men størrelsen af tabet er usædvanligt.
Konsekvenser
Summen af ovenstående er, at Naturkraft med baggrund i nævnte uforskyldte hændelser, mangler likviditet til genopstart og drift i den kommende periode.
Aktuelt
Naturkraft er fortsat tvangslukket og personalet i udgangspunktet hjemsendt.
Personale i såkaldt kritiske funktioner arbejder dog fortsat i typisk to dage ugentligt. Der arbejdes dels på at vedligeholde og beskytte bygningen og udstillinger, dels fortsættes udviklingen af indholdssiden (formidling, undervisningsmaterialer, salgsmaterialer m.m.) som aftalt i resultatkontrakten med Undervisningsministeriet.
Kommunikations- og marketingsmæssigt blev der bremset hårdt op i 2020, hvorfor der er behov for en fornyet synlighed i 2021 for at sikre Naturkrafts langsigtede positionering og branding og dermed betalende gæster. Da det ikke vides, hvornår man igen kan åbne, er det svært at vurdere det konkrete behov, men der spares, hvor der kan på dette felt.
Der vurderes i det hele taget løbende på alle stedets omkostninger, og de justeres i relation til varigheden af nedlukningsperioden.
Skal Naturkraft opfylde de ambitioner og mål, der med god grund er skabt, og skal den samlede store samfundsøkonomiske investering, som er foretaget i at skabe en unik attraktion i Ringkøbing-Skjern kommune beskyttes, er der desværre, på grund af de indtrufne omstændigheder, brug for midlertidig tilførsel af likviditet."
Lovgrundlag og juridisk vurderingNaturkraft er etableret på et almennyttigt grundlag, hvor det offentlige har været væsentlige bidragydere. Det gælder Staten, hvor der er bevilget tilskud via bl.a. finansloven, se sagsfremstillingen. Det gælder endvidere Region Midt der tidligere i processen har ydet tilskud, ligesom kommunen i væsentligt omfang har medfinansieret anlægsmæssigt og yder årligt driftstilskud. Derfor er der heller ikke noget til hinder for, at kommunen kan foretage et midlertidigt udlån til Naturkraft.
ØkonomiNaturkraft har oprindeligt budgetteret med et antal betalende gæster i 2021 på 153.000. Naturkraft har nu udarbejdet alternative scenarier for antal betalende gæster:
Naturkraft har endvidere foretaget tilpasninger og besparelser på udgiftsbudgettet for 2021. Samlet set betyder det med ovenstående scenarier for antal betalende gæster følgende overskud i 2021:
Et udlån finansieres normalt af kommunens kassebeholdning, ligesom indfrielsen af udlånet tilgår kassebeholdningen, og derfor ikke vil belaste kommunens økonomi og likviditet på sigt. Kassebeholdningen har en størrelse der gør, at det midlertidige udlån ikke vil være nogen videre belastning for kommunens økonomi og likviditet.
EffektvurderingUdlånet vil medvirke til at sikre, at Naturkraft kommer igennem de nuværende likviditetsmæssige udfordringer, og dermed medvirke til, at understøtte Naturkraft fremad.
IndstillingBorgmesteren indstiller, at kommunen udlåner 15 mio. kr. til Naturkraft samt, at lånet er rentefrit og indfries af Naturkraft inden for 5 år. Udlånet finansieres af kassebeholdningen, ligesom indfrielsen tilgår kassebeholdningen.
Økonomiudvalget 09-03-2021
Søren Elbæk fremsatte følgende ændringsforslag: Ringkøbing-Skjern Kommune yder et lån på kr. 15 millioner til Ejendomsfonden Naturkraft og til indfrielse om senest 10 år. Lånet er i hele løbetiden rentefrit og i øvrigt afdragsfrit de første 5 år. Lånet ydes som kompensation for den byggesag, som Naturkraft uforskyldt er kommet i. Når tabet i byggesagen er opgjort, behandles sagen igen i ØU og byråd med henblik på at opgøre det endelige låns størrelse
Beslutning i sagen blev udsat. Genoptages på et kommende møde.
Beslutning fra Økonomiudvalgets ekstraordinære møde den 15. marts 2021 foreligger ved mødets start.
Ingen bilag.
Beslutning
