Mobilt borgmesterkontor

Borgmester Hans Østergaard flytter sit kontor ud af rådhuset fire gange om året for at møde borgerne på deres hjemmebane.

”I 2017 besluttede jeg, at jeg ville indføre mobilt borgmesterkontor, hvis jeg blev borgmester. Sidstnævnte lykkedes, og beslutningen om at indføre mobilt borgmesterkontor er - til min store glæde - også blevet ført ud i livet”, fortæller Hans Østergaard.

Borgmesterens ide om at rykke borgmesterkontoret ud i alle hjørner af kommunen bunder i hans ønske om at være synlig og lettilgængelig. ”Borgerne skal ikke opfatte mig som en, der gemmer sig inde bag rådhusets tykke mure”, siger Hans Østergaard.

Borgmesteren sætter stor pris på de mange gode snakke, han allerede har haft med mange borgere rundt omkring i kommunen - og tilføjer, ”Det er vigtigt for mig at have fingeren på pulsen i forhold til vores borgere, virksomheder, foreninger, kulturinstitutioner og meget andet. Jeg vil ud at møde folk, der hvor de bor og arbejder”.

Politisk Administrativt Sekretariat, Charlotte Neumann Coles
Politisk Administrativt Sekretariat, Charlotte Neumann Coles
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing

T:    99 74 14 20
E:    charlotte.coles[mail]rksk.dk