Frivilligprisen

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker at anerkende det frivillige sociale arbejde med en Frivilligpris.

Frivilligprisen gives som påskønnelse af en person, en forening eller en organisation, som har gjort en ekstraordinær indsats på de frivillige sociale område siden sidste prisuddeling. De indstillede kandidater vil bl.a. blive vurderet ud fra følgende kriterier:

  • En frontløber/frontløbere, som har været med til at skabe ny udvikling og inspirere andre på det frivillige sociale felt.
  • En person, forening eller organisation, som har været med til at styrke samarbejdet på tværs – fx ved at involvere andre samarbejdspartnere eller målgrupper.
  • En person, forening eller organisation, som har skabt opmærksomhed omkring en ellers overset problematik indenfor det frivillige sociale område.

Prisen, der består af et diplom samt 5.000 kroner bliver uddelt hvert år på årsmødet på det frivilligt sociale område af formanden for Social- og Sundhedsudvalget.

Indstilling til Frivilligprisen 2023

Indstillinger til Frivilligprisen 2023 skal være indsendt på e-mail til ekstern.udvikling@rksk.dk senest den 31. oktober 2023.

Indstillingen skal indeholde en beskrivelse på maks. 200 ord af kandidatens eller foreningens frivillige arbejde, samt en begrundelse for, hvorfor netop denne kandidat/forening/organisation fortjener prisen. Husk også kontaktinfo på den, der indstiller.

Frivilligprisen vil blive uddelt den januar 2024 til Ringkøbing-Skjern Kommunes store prisuddelingsfest West Awards.

Du kan læse mere om WestAwards her.

Kontaktoplysninger
Frivillighedskoordinator Emil Sloth Sig
Frivillighedskoordinator Emil Sloth Sig
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing