Har du brug for hjælp til at finde rundt i regler, forstå en afgørelse eller er du usikker på hvordan du kommer videre med din sag?
Så hjælper borgerrådgiveren dig gerne.
Alle borgere i Ringkøbing-Skjern kommune kan rette henvendelse til borgerrådgiveren. Det er gratis at bruge borgerrådgiveren.
Formålet med borgerrådgiveren er:
Mia Uldum Lundsberg
Telefon 29 63 92 84
Du kan sende mails med personlige og fortrolige oplysninger til kommunes sikre postkasser.
Vi anbefaler, at du benytter din digitale postkasse på www.borger.dk, da den på forhånd er sat op til at kunne sende sikker post.
Det er borgerrådgiverens opgave at behandle henvendelser om kommunens sagsbehandling og den personlige betjening.
Borgerrådgiveren skal fungere som mægler og bidrage til at få løst uoverensstemmelser, før de bliver til en konflikt.
Eksempler på borgerrådgiverens opgaver:
Hvis du har brug for hjælp, kan borgerrådgiveren:
Borgerrådgiveren behandler normalt ikke en sag, hvis der er gået mere end et år efter forløbet eller hvis der er ansat en privat socialrådgiver.
Ønsker du et personligt møde med borgerrådgiveren, skal du kontakte borgerrådgiveren og aftale en tid, ved at skrive eller ringe til hende.
Borgerrådgiveren har mulighed for at booke lokaler på de fleste af bibliotekerne, eller komme hjem til dig personligt. Det aftaler vi nærmere når vi aftaler en tid.
Borgerrådgiveren har kontorplads på Ringkøbing Rådhus, Fjorden 6, 6950 Ringkøbing.
Borgerrådgiveren forsøger at skabe dialog mellem borgere og kommunen. I første omgang er det den ansvarlige afdeling, der skal forsøge at løse eventuelle uoverensstemmelser.
Hvis det ikke lykkes, kan borgeren kontakte borgerrådgiveren, som herefter undersøger, hvordan sagen er blevet behandlet.
Borgerrådgiveren er ansat direkte af Ringkøbing-Skjerns Byråd og er ikke en del af administrationen i kommunen. Det betyder, at du som borger kan kontakte borgerrådgiveren, uden at administrationen i første omgang bliver involveret i din henvendelse.
Din persondata registreres ikke i det øjeblik, at du henvender dig til borgerrådgiveren. Det gør den først, hvis du og borgerrådgiveren i fællesskab bliver enige om at oprette en sag på baggrund af din henvendelse. Det kan fx være, at du ønsker at klage over kommunens:
I sådanne tilfælde registrerer borgerrådgiveren, hvem du er og hvad din klage drejer sig om og ofte vil det være nødvendigt, at dét fagområde, som klagen handler om, får adgang til din persondata.
Du har altid mulighed for at sige nej til, at borgerrådgiveren må videregive oplysninger om dig til relevante dele af administrationen. Du skal blot være opmærksom på, at et nej vil begrænse borgerrådgiverens mulighed for at behandle din henvendelse.
Når borgerrådgiveren opretter sager, sker det naturligvis i overensstemmelse med reglerne om notatpligt, journaliseringspligt og databeskyttelse.
En gang om året skriver borgerrådgiveren en beretning til Byrådet.
I beretningen fortæller borgerrådgiveren om det forløbne års aktiviteter. Derudover reflekterer borgerrådgiveren over henvendelserne og fremsætter eventuelt forslag til fremtidige indsatsområder, som kan styrke dialogen med borgerne, borgerbetjening og forbedre borgernes retssikkerhed.
Beretningen vil blive offentliggjort her, forventeligt første gang foråret 2023.