Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder isolationsophold til:
Borgere i øget risiko for at være smittet med Covid 19, dvs. nære kontakter, som venter på svar på Coronatest, og som ikke har mulighed for at isolere sig i eget hjem eller andet sted. Ophold og forplejning er gratis for denne gruppe borgere
Borgere i forbindelse med indrejse til landet, der jf. Sundhedsministeriets bekendtgørelse, skal gå i selvisolation, og som ikke har mulighed for at isolere sig i eget hjem eller andet sted. Der er for denne gruppe borgere en egenbetaling for ophold og forplejning.
Kommunen kan kontaktes om isolationsophold på telefonnummer 20 18 14 92 eller 20 18 32 93, hvor du vil modtage vejledning i forhold til mulighederne for isolation i eget hjem. Hvis isolation i eget hjem ikke er muligt, kan der ske visitering til ophold i den kommunale isolationsfacilitet.
For at komme i betragtning til ophold i frivillig isolation skal du være selvhjulpen. Det anbefales at have daglig kontakt med nære pårørende telefonisk eller via mail under opholdet.
Isolationsfaciliteterne er i Ringkøbing-Skjern Kulturcenter i Skjern.
Ved bevilling sendes informationsmateriale med yderligere praktiske oplysninger.
Det forventes, at den isolerede under opholdet følger Sundhedsstyrelsens retningslinjer for selvisolation.
Hvis den isolerede under opholdet får forværring i sin sygdom, skal vedkommende selv kontakte læge/vagtlæge.
Ved pludselig livstruende sygdom kontaktes 112.