Referat: 27. oktober 2025 kl. 08:00

Kopier link til punktet  -   Print

1 : Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Ingen bilag.

Godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

2 : Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Udvalget besøger Tarm Bogtryk, hvor direktør Stig Madsen holder et oplæg om virksomheden.

Tarm Bogtryk A/S er en traditionsrig og moderne trykkerivirksomhed med adresse på Trykkerivej i Tarm. Virksomheden blev etableret i 1985 og har gennem årene udviklet sig fra klassisk bogtryk til et fuldt moderne trykkeri, der mestrer både offset- og digitaltryk.

I dag er Tarm Bogtryk kendt for sin kombination af faglighed, kvalitet og personlig service. De beskriver selv deres rolle som mere end blot et trykkeri – de er en samarbejdspartner, der følger kunden fra idé til færdigt produkt.

Hos Tarm Bogtryk løses alle typer trykopgaver – fra bøger, magasiner og brochurer til kataloger, årsberetninger og kontortryk. Den grafiske afdeling rådgiver om alt fra format og papirvalg til indbinding og overfladebehandling, og virksomheden lægger vægt på, at kunderne får den bedst mulige løsning både æstetisk og økonomisk. Produktionen er baseret på moderne teknologi, herunder avancerede workflow-systemer og procesfri plader, der sikrer præcision, effektivitet og høj trykkvalitet.

Bæredygtighed er en integreret del af virksomhedens identitet. Tarm Bogtryk anvender grøn strøm og tilbyder tryksager med miljømærkninger som FSC® og Svanemærket. Desuden arbejder virksomheden med ClimateCalc for at kunne beregne og synliggøre CO₂-aftrykket fra de enkelte trykopgaver. Målet er at give kunderne mulighed for at vælge miljøvenlige løsninger uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Ingen bilag.

Virksomhedsbesøg fandt sted.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

3 : Proces for fremtidig behandling af indkomne ansøgninger om opstilling af vedvarende energianlæg

Sagsnr: 24-016093

Formålet med dagsordenspunktet er at tage stilling til processen for borgerinvolvering i planlægningen for de prioriterede VE-projekter.

På mødet deltager en medarbejder fra Plan-afdelingen.

Baggrund

Byrådet blev den 17. juni 2025 orienteret om status på ansøgninger om vedvarende energianlæg (VE-anlæg) i bearbejdningsfase og genoptog samtidig prioritering af afventende ansøgninger. Byrådet besluttede at igangsætte en evaluering af bearbejdningsfasen og prioriterede tre nye VE-ansøgninger, hvor processen tidligst går i gang, når evalueringen er gennemført. 

En opdateret status på VE-ansøgninger er vedlagt. Projekterne Fjaldene, Nørhede-Hjortmose og Sdr. Vium Vind er fortsat i bearbejdningsfase, mens projekterne Heimdal, Kirsebærmose og Kjelstrup Sol II er de tre nye prioriterede VE-projekter, som afventer byrådets evaluering af bearbejdningsfasen.

Økonomiudvalget, Teknik- og Miljøudvalget og Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget holdt den 19. august 2025 et fælles evalueringsmøde. Formålet med mødet var at evaluere, hvordan modellen med bearbejdningsfase og VE-facilitatorer fungerer i praksis, og hvordan både politikere, borgere, VE-facilitatorer og udviklere har oplevet deres roller og samspillet mellem parterne.

Fra bearbejdningsproces til borgerspor

På ovenstående baggrund foreslår administrationen, at der indføres et nyt borgerspor, der tager afsæt i den formelle (traditionelle) planproces. Den tidligere anvendte bearbejdningsfase afskaffes, mod at de indledende faser af planprocessen bruges til at tilpasse VE-projektet i tæt dialog med borgere og udvikler. Borgersporet skal understøtte byrådets ambitioner om, at VE-projekter også skal bidrage til lokal værdiskabelse.

Administrationen vil være den styrende tovholder, og processen tilpasses det enkelte projekt med afsæt i administrationens proces og dialog med borgere og udviklere. Hensigten er at fastholde planstrategiens intentioner om at sikre lokal indflydelse på VE-projekter. Målet er, at lokalområdet har opnået viden og fået mulighed for indflydelse på VE-projektet, samtidig med, at lokale udviklingsønsker er blevet afdækket.

Borgersporets faser

Inden den første politiske behandling har administrationen været i dialog med lokalområdet, som er blevet orienteret, og der har været en dialog om forventninger til proces, og hvordan lokalområdets udviklingsønsker kan komme i spil. Hvis byrådet ønsker, at processen fortsætter, tilpasses borgerinvolveringen lokale dagsordener. Da både projekter og lokalområder er forskellige, skal det understreges, at hver borgerspor-proces vil være forskellig og skal tilpasses det lokale behov.

Tiden efter den første politiske behandling bruges til at tilpasse projektet og få projektets værdiskabende effekter belyst. Først herefter tager byrådet reelt beslutning om planlægningen for projektet skal gennemføres.

De forskellige aktører er tiltænkt følgende roller i borgersporet:

Udvikler opfordres fortsat til at have en aktiv deltagende rolle i de borgerinddragende processer og lokale samarbejder med henblik på at udvikle VE-projekter med lokale værdiskabende effekter, jævnfør byrådets politiske signaler.

Borgerne opfordres til at danne en lokal borgergruppe/følgegruppe, som kan danne bindeled til lokalsamfundet, evt. en borger-/sogneforeningsbestyrelse som bindeled.

Administrationen vil med borgersporet få en mere aktiv og styrende rolle i en borgernær involvering.  Administrationen vil udfordre udvikler til at tilpasse sig lokale dagsordener og ønsker, herunder vil administrationen inspirere til multifunktionalitet i projekterne bl.a. ved at facilitere borger-workshops.

Politikere kan deltage i borgermøder, følgegrupper mv. efter behov.

VE-facilitatorens rolle omdefineres og bringes kun i spil, hvis det i det konkrete tilfælde vil understøtte en hensigtsmæssig lokal proces. Rollen for en eventuel VE-facilitator vil være at understøtte administrationen i at have dialog med lokalsamfundet. VE-facilitatoren kan hjælpe med opgaver så som at samle den lokale borgergruppe, agere ordstyrer på møder, afdække lokale interesser mv.

Administrationens forslag til nyt borgerspor er beskrevet i vedlagte bilag.

Proces for prioriterede projekter
Administrationen anbefaler, at de tre nye prioriterede projekter, Heimdal, Kirsebærmose og Kjelstrup Sol II, følger den beskrevne proces for planlægning med borgerspor. Det vil sige, at administrationen arbejder med projekterne som beskrevet under overskriften OPSTART i Borgersporet, mens det vil være det nye byråd, der kommer til at tage stilling til den eventuelle videre proces i form af en politisk igangsætning.

Lov om planlægning.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).
Lov om vedvarende energianlæg.

Et borgerspor hvor administrationen tager en mere aktiv styrende rolle, og hvor der eventuelt skal faciliteres løbende dialogmøder, workshopforløb eller skitseplaner, vil medføre et øget brug af ressourcer pr. VE-sag. Endvidere vil borgersporet i de fleste tilfælde betyde, at planprocessen i et vist omfang bliver længere end i en traditionel planproces uden borgerspor.

Det er administrationens vurdering, at der i Planafdelingen er ressourcer til at arbejde med 1-2 VE-projekter af gangen. Hvis der på et tidspunkt ønskes at administrationen arbejder med flere VE-sager, skal det overvejes, om der skal tilføres flere midler, eventuelt ved en budgetkonference.

Byrådet har i 2024 bevilget 300.000 kr. til VE-facilitatorordningen. Hovedparten af midlerne er anvendt til de gennemførte VE-faciliteringer. Der er behov for en ny bevilling, hvis det fortsat skal være muligt at tilknytte VE-facilitatorer til projekterne.

Som følge af "lov om fremme af vedvarende energi" er opstillerne af vedvarende energianlæg pålagt at indbetale et beløb pr. opstillet MW til den kommune, hvori der opstilles VE-anlæg. Beløbet er 125.000 kroner pr. MW for solcelleanlæg og 313.000 kroner pr. MW for landvindmøller.

Realiseringen af solcelleanlæg og vindmøller understøtter kommunens Klimaplan A for CO2-neutralitet og klimarobusthed. Det gælder særligt målene om, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal

• nedbringe CO2-udledningen med 70 % i perioden 1990-2030,
• blive et 100 % fossilfrit område i 2040 og
• være CO2-neutral i 2050.

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget, Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at beslutte:

• at den nuværende VE-proces for bearbejdningsfase med VE-facilitator afløses af Borgersporet, der tilrettelægges som en proces tilpasset individuelt til hvert VE-projekt (jf. bilag)
• at administrationen igangsætter Borgersporet for de tre projekter Heimdal, Kirsebærmose og Kjelstrup Sol II
• at det overlades til et nyt byråd at beslutte, om der eventuelt skal tilføres flere ressourcer til VE-planlægning og borgerspor

Viden og Strategi supplerer indstillingen med en anbefaling om, at udvalgene beslutter:  

• at afvente yderligere tildeling af midler til VE-facilitatorer, da der fortsat resterer ca. 200.000 kr. udisponerede midler af de 300.000 kr., som Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsudvalget tidligere bevilgede finansieret af Klimavækstpuljen. 

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den bemærkning, at lodsejerne bliver mere synlige i den tidlige borgerproces.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig at igangsætte borgersporet for de 3 projekter men ønsker at afvente resultatet af Grøn Trepart.

• Tabel - Status på VE-projekter august 2025
• Nyt borgerspor

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget anbefaler Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

4 : Scenarier for fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040

Sagsnr: 25-003150

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får her en præsentation af hovedresultaterne i rapporten ”Scenarier for fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040” som strategisk beslutningsgrundlag for det videre arbejde med fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040.

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget godkendte bestilling af rapporten på sit møde den 24. februar 2025.

På mødet deltager Henning Donslund fra Klimasekretariatet og lægger op til drøftelse af rapporten.

Baggrund:

Ringkøbing-Skjern Kommune har en mangeårig ambition om at være frontløber i den grønne omstilling, både til gavn for det globale klima og for at fremme lokal grøn værdiskabelse hos borgere og virksomheder i Naturen Rige.
Byrådet besluttede i 2008, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100% selvforsynende med VE = Vedvarende Energi i 2020. Det vil sige, at den totale VE-produktion skal være mindst lige så stor som alle borgeres og virksomheders totale energiforbrug til el, varme og transport. I 2019 besluttede byrådet, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100% fossilfrit område i 2040. Det vil sige, at kul, olie og naturgas fortrænges af VE som f.eks. vind, sol, biogas m.m., så det fremtidige energiforbrug i 2040 sker alene med vedvarende energikilder.

Den rådgivende ingeniørvirksomhed PlanEnergi præsenterede den 22. august sine scenarier og resultater til drøftelse og input i Klimarådet. 1. oktober 2025 foreligger ekspertrapporten "Scenarier for fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040", der er udarbejdet af PlanEnergi.

Formålet:
For at kvalificere arbejdet frem mod 100% fossilfrihed i 2040 godkendte Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget bestilling af rapporten ”Scenarier for fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040”. Formålet er at indhente værdifuld viden og få en oversigt over de mulige teknologiske løsningsalternativer, virkemidler og scenarier, der kan tages i brug for at sikre lokal, værdiskabende grøn omstilling, f.eks. elektrificering.
For at undgå misforståelser bør rapporten ”Scenarier for fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040” læses i sin helhed, idet sammenhæng er med til at sikre fuld forståelse af forudsætningerne, energiteknologierne, de fem scenarier samt mulighederne og anbefalingerne beskrevet i rapporten.

Uddrag fra rapporten:

1. Ringkøbing-Skjern Kommune har opnået 100% VE: Ja og nej.
   Rapporten slår fast, at Ringkøbing-Skjern Kommune i 2024 opnåede 100% selvforsyning med vedvarende energi ifølge beregningsmetoden ”VE% Lokal” og dermed er byrådets mål fra 2008 indfriet. I 2024 blev opnået en selvforsyningsprocent på 102,9 VE% Lokal.
   Samtidig viser beregningsmetoden ”VE% Global”, der anvendes i den nuværende nationale energistatistik og i EU-sammenhæng, at Ringkøbing-Skjern Kommune opnåede en selvforsyningsprocent i 2024 på 74,1 VE% Global.
   
   Figur 1: Forskellen på de to kurver i 2024 udtrykker betydningen af tilbageværende fossilt energiforbrug.
   
   
2. Rapporten belyser, at Ringkøbing-Skjern Kommune har gode forudsætninger for omstilling til et fossilfrit energisystem, idet de seneste års udbygning med bl.a. vindmøller, solceller og biogas har skabt et el-overskud, der kan anvendes i den forestående elektrificering af flere sektorer. Et erklæret formål er derfor at vise muligheder for at skabe lokal værdi ved at udnytte mere af elproduktionen lokalt fremfor at eksportere el til værdiskabelse uden for kommunen.
   
   
3. Fuld elektrificering af sektorerne Opvarmning, Transport og Industri m.m. kan gøre Ringkøbing-Skjern Kommune til fossilfrit område. Elektrificering kan ske både direkte og indirekte. Direkte elektrificering er, når el anvendes f.eks. direkte i elbiler, varmepumper og i industrielle processer, hvilket er meget energieffektivt. Industrielle processer, der ikke kan anvende el direkte, kan i stedet indirekte elektrificeres via Power-to-X, der omdanner og lagrer el til anden energiform f.eks. brint, metanol og ammoniak. Omdannelsen via Power-to-X har et relativ stort energitab, men det er nødvendigt dels for at kunne langtidslagre el i en transportabel energiform og især for at skaffe brændsler til f.eks. fly og særlige industrielle processer, hvor direkte anvendelse af el ikke kan lade sig gøre.
    
4. For at kunne udvikle og vurdere scenarier for et fossilfrit energisystem tages der udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes nu-situation. Rapporten beskriver Ringkøbing-Skjern Kommunes udgangspunkt (baseline), og der tages afsæt i energiregnskabet og vises grafer for elbalancen, gasbalancen og fossilt energiforbrug.
      
5. I afsnittet Teknologiske løsninger beskrives de teknologiske virkemidler, der er vurderet at være relevante for den fortsatte omstilling af energisystemet i Ringkøbing-Skjern Kommune til fossilfrihed i 2040: Fra importafhængighed til lokal værdiskabelse; Placeringshensyn i den grønne omstilling, Industri, Varmeforsyning, Let vejtransport, Tung transport, Biogas og Power-to-X samt Elforsyning.
    
6. I rapporten er opstillet og analyseret på disse fem mulige scenarier for at blive fossilfri:
     1) BAU2040. (BAU=Business-as-usual)
     Moderat fremskrivning på behovs- og produktionssiden.
     2) A-Brint 2040
     Fuld elektrificering. PtX: Brintproduktion
     3) B-Brint 2040
     Reduceret elektrificering af transport og industri. PtX: Brintproduktion
     4) A-Metanol 2040
     Fuld elektrificering. PtX: Metanolproduktion
     5) B-Metanol 2040
     Reduceret elektrificering af transport og industri. PtX: Metanolprodutkion.
      
7. Her følger en forkortet version af rapportens afsnit "Forslag til handlinger": 
   • Styrket dialog med erhvervslivet:
     Intensivér dialogen med virksomheder om energieffektivisering, brændselsvalg og elektrificering – med fokus på stigende gaspriser som følge af det nye kvotesystem (ETS2) fra 2027.
   • Placering og symbiose:
     Undersøg den lave interesse for energiintensive virksomheders placering i kommunen trods stærk forsyningssikkerhed og grøn el. Afdæk muligheder for erhvervssymbioser og GreenLab-lignende løsninger.
   • Lokal inddragelse og formidling:
     Fortsæt og udbyg formidlingen om den grønne omstilling for at fastholde lokal opbakning. Kravet om at dokumentere lokal værdiskabelse bør fastholdes og styrkes med input fra lokale aktører.
   • Opfølgning på fossil omstilling:
     Følg op på igangværende initiativer for at udfase fossilt forbrug – især på varmeværker og i transportsektoren.
   • Teknologiåbenhed og kommunikation:
     Bevar åbenhed over for forskellige teknologier og brændsler, da projekter som Megaton viser skiftende vilkår. Tydelig kommunikation med udviklere, borgere og interessenter er afgørende ved projektændringer.
      
8. De mest relevante energiteknologier og deres egnethed i Ringkøbing-Skjern Kommune er beskrevet i rapportens bilag A. Heri vises, at varmepumper er 3 gange så effektive som olie- eller gasfyr, og at elbiler er 3 gange så effektive som fossile biler.
   Bilaget beskriver følgende energiteknologiers tekniske modenhed og graden af egnethed til anvendelse i Ringkøbing-Skjern Kommune: Opgraderet biogas/biometan; Elektrolyse; Metanisering; E-metanol; Bio-metanol; Ammoniak; 4. generations kernekraft (SMR) samt batterier (BESS).

Ingen bemærkninger

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget bevilgede 115.000 kr. til rapporten på mødet den 24. februar 2025. Beløbet blev finansieret af Klimaplan A.

Analysens samlede udgift blev 130.000 kr. Udgiften er finansieret af Klimaplan A.

Ved at elektrificere alt, hvad der kan elektrificeres opnås en meget effektiv grøn omstilling, idet direkte elektrificering er meget energieffektivt. F.eks. når strøm fra vindmøller og solceller anvendes direkte i elbiler og varmepumper og dermed fortrænger fossil energi som benzin, diesel og fyringsolie.

• En elbil udnytter energien omkring tre gange så effektivt som en benzin- eller dieselbil.
• En varmepumpe udnytter energien omkring tre gang bedre end et olie- eller gasfyr.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget drøfter og tager rapporten ”Scenarier for fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040” til efterretning som strategisk beslutningsgrundlag for det videre arbejde med fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040.

• Scenarier for fossilfri Ringkøbing-Skjern Kommune 2040, PlanEnergi 2025-10-01

Administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

5 : Energirådgivning til husejere med oliefyr

Sagsnr: 25-021875

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får her til orientering en sagsfremstilling om energirådgivning til husejere, der opvarmer deres bolig med et oliefyr.

Baggrund:
SparEnergi, der er en del af Energistyrelsen, har tilbudt Ringkøbing-Skjern Kommunes Klimasekretariat samarbejde om afholdelse af 1-2 borgermøder henvendt til borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, der har oliefyr eller gasfyr.

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere gennemført varmescreening af 21 landsbyer især vinklet områder med individuelle gasfyr. Derfor har Klimasekretariatet takket ja til tilbuddet om et samarbejde med SparEnergi, hvor fokus vil være på at tilbyde rådgivning til husejere med oliefyr.
Ifølge BBR (Byggeriets Boligregister) er der fortsat mange boliger, der opvarmes med olie.

Formål:
Formålet med afholdelse af informationsmødet er et tilbud om oplysninger, til interesserede husejere med oliefyr, om mulighederne for at opnå energibesparelser ved at omstille til vedvarende energi. Herved bliver husejeren bedre klædt på til at træffe beslutning om, hvornår en omstilling fra oliefyr til f.eks. varmepumpe eller fjernvarme kan være relevant.

En varmepumpe kan koste ca. 150.000 kr., og kan derfor være en relativ dyr og vigtig beslutning for den enkelte husejer.

Omstilling til f.eks. varmepumpe eller fjernvarme kan være med til at sikre husejere billigere og mere klimavenlig varme, måske løfte husets værdi og gøre områder mere attraktive bosætningsmæssigt.

Kampagne henvendt til husejere med oliefyr:
Det er planen at afholde informationsmøde for interesserede husejere med oliefyr i den forestående fyringssæson, hvor bevidstheden om boligopvarmning og energipriser forventes at være størst. Husejere med oliefyr inviteres til at komme til et borgermøde, hvor SparEnergi vil oplyse om muligheder for at skifte fra oliefyr til vedvarende energiformer som f.eks. varmepumpe eller fjernvarme samt oplyse om potentielle besparelser.

Administrationen har via data fra BBR indhentet oplysninger om antal og placering af huse, der har oliefyr som primær opvarmningsform. 
I Ringkøbing-Skjern Kommune er der i alt ca. 23.900 boliger, der opvarmes (etageboliger og sommerhuse er ikke indregnet). Størstedelen at boligerne opvarmes med fjernvarme, mens ca. 2.136 boliger opvarmes med oliefyr og ca. 1.721 opvarmes med individuelt gasfyr. Antallet af boliger med oliefyr udgør således ca. 9% og gasfyr ca. 7% af boligerne i Ringkøbing-Skjern Kommune. Det er husejers eget ansvar, at oplysningerne, der ligger i BBR, er korrekte. 

En geografisk kortlægning af de ca. 2.136 huse med oliefyr viser koncentrationer af huse med oliefyr i og omkring Bork-Sdr. Bork, Lønborg-Vostrup samt Stauning og andre områder, mens der ikke er mange oliefyr tilbage i områder med fjernvarme eller i landsbyer med individuel naturgas.

Alle husejere med oliefyr tilbydes at deltage i oliefyrsmødet med SparEnergi. Planen er med hjælp af kampagneværktøj i Energi- og Boliganalysen, at udsende invitationerne via eboks. Det betyder, at den enkelte husejer med oliefyr får direkte henvendelse og mulighed for at finde oplysninger på SparEnergi's hjemmesiden og kunne forberede sig før det fælles borgermøde.  

Efterfølgende evaluering:
Klimasekretariatet vil i sin evaluering efter det fælles oliefyrsmøde vurdere på interessen og behovet for i en periode igen at tilbyde energitjek til husejere på hjemmeadressen. Et energitjek koster typisk 2.500-5.000 kr., hvor der kan være mulighed for mængderabat ved gennemførelse af mange energitjek.

Til orientering har Ringkøbing-Skjern Kommune tidligere afholdt informationsmøder med energirådgivning samt gennemført ca. 1.400 energitjek hos husejere, der har ønsket besøg på hjemmeadressen.

Eksempler på spørgsmål, der kan stilles på oliefyrsmødet:

• Hvad koster det at udskifte mit oliefyr med en varmepumpe?
• Hvad koster årlige opvarmning med varmepumpe sammenlignet med mit oliefyr?
• Hvad er tilbagebetalingstiden?
• Kan det bedre svare sig at købe en varmepumpe fremfor at pengene står på en bankkonto?
• Har man ikke pengene til en varmepumpe, hvad gør man så? Kan man låne til grøn omstilling?
• Støjer en varmepumpe? Og hvad er egentlig fordele og ulemper?
• Bliver mit hus mere værd? Og bliver det nemmere at sælge?
• Hvad er et Energimærke?
• Hvor kan jeg finde mere information?

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Data for huse med standardvarmebehov på 13,4 MWh/år:
Virkningsgraden er 80% på et oliefyr, men hele 300% på en varmepumpe.
Energiforbruget er 16,8 MWh/år i oliefyret, men kun 4,5 MWh/år for varmepumpen.
CO2-emissionen er 4,5 ton/år for oliefyret, men kun 0,0-0,4 ton/år for varmepumpen.

Afholdt borgermøde med information fra SparEnergi kan bidrage til,at interesserede husejere med oliefyr får mulighed for på et oplyst grundlag at træffe beslutning om udskiftning af oliefyr til grøn energi. Det kan bidrage til en billigere og grønnere boligopvarmning.

Grøn omstilling med udfasning af fossile oliefyr til boligopvarmning bidrager til at gøre Ringkøbing-Skjern Kommune fossilfri frem mod 2040. Derudover bidrager det til CO2-reduktion og understøtter kommunale, nationale og FN's målsætninger om at blive CO2-neutrale senest i 2050.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

6 : Evaluering af projekt - ESGreenTool

Sagsnr: 23-022938

Administrationen orienterer Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget om afslutningen på projektet ESGreenTool. Projektet har haft til formål at understøtte Klimaplan A's spor om landbrug og arealanvendelse gennem klimaberegninger på udvalgte landbrugsbedrifter i Ringkøbing-Skjern Kommune

Projektet er gennemført i samarbejde med Vestjysk Landboforening, Vestjysk Bank, Ringkjøbing Landbobank og Skjern Bank.

Projektet er afviklet i perioden 2023–2025 og afsluttet med udgangen af august 2025. De deltagende landbrug viste stor interesse for projektet gennem hele forløbet, og der var blandt de oprindelige 30 bedrifter blot to, der faldt fra over den to-årige periode. Det vurderes, at projektet har givet landmændene et konkret, brugbart overblik over deres klimaaftryk og anvist realistiske muligheder for deres videre arbejde med at reducere klimaaftrykket.

Den endelige rapport dokumenterer erfaringer og resultater, herunder:

• Klimaberegninger på bedriftsniveau for 28 bedrifter (grise, fjerkræ, kvæg og planteavl) via ESGreenTool. Der gennemførtes nulpunktsmålinger og opfølgende målinger.
• Gennemførsel af scenarieberegninger for udvalgte klimareducerende virkemidler, f.eks. foderskift, biogas og gødningshåndtering.
• Organisering af erfa-gruppemøder, hvor deltagere og rådgivere drøftede resultater og barrierer.

Analysen omfattede både bedriftsaftryk og produktaftryk – dvs. udledning pr. produceret enhed (f.eks. pr. kg mælk, kød eller afgrøde).

Resultaterne viser, at foder (især importeret soja) og husdyrgødning udgør de største kilder til CO₂ ækvivalent udledninger.

Scenarieberegninger viste, at visse virkemidler – f.eks. reduktion af ammoniakfordampningen fra gyllen (staldforsuring) biogas og nedmuldning af halm – har dokumenteret reduktionseffekt på 20–70 % afhængigt af bedriftstype og teknologi.

Ingen bemærkninger

Projektets samlede budget udgjorde 1.255.000 kr. og blev finansieret således:

• 405.000 kr. fra deltagende landmænd (betaling af licens og egenfinansiering).
• 170.000 kr. fra Ringkøbing-Skjern Kommune (midler fra Klimaplan A).
• 510.000 kr. fra de tre deltagende banker (170.000 kr. pr. bank).
• 170.000 kr. fra Vestjysk Landboforening.

Ringkøbing-Skjern Kommunes bidrag dækkede dels lønomkostninger til projektledelse i Klimasekretariatet og et mindre beløb til afvikling af workshops og gennemførelse af klimaberegninger.

Projektet skabte stor interesse blandt de deltagende landmænd, som aktivt har bidraget med data, deltaget i erfa-grupper og medvirket i workshops. Mange gav udtryk for, at værktøjet skabte øget forståelse for sammenhængen mellem bedriftens drift og klimaaftryk

Effekten af projektet kan vurderes på flere niveauer:

• Individuelt niveau: Landmændene fik konkret indsigt i egen bedrift og forslag til realistiske klimareducerende tiltag, f.eks. ændringer i fodring, gødskning og markdrift. 
• Systemisk niveau: Projektet har etableret en model for samarbejde mellem kommune, erhverv og finanssektor om grøn omstilling i landbruget.
• Kommunalt niveau: Hvis metoden udbredes til alle bedrifter i kommunen, estimeres det samlede reduktionspotentiale til ca. 15.000 tons CO₂, svarende til 2–4 % af de samlede udledninger fra landbrugssektoren i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Den afsluttende rapport peger også på barrierer: Værktøjets tekniske begrænsninger, usikkerhed om fremtidig CO₂-afgift og behovet for bedre sammenligningsdata. Alligevel vurderes det, at projektet har styrket kapaciteten hos både landmænd og rådgivere og kan danne grundlag for fremtidige klimatiltag.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

7 : Ansøgning - udvikling af Vesterhavskøkkenet som fødevarebrand

Sagsnr: 23-019861

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget skal beslutte, om der i 2026 skal gives 300.000 kr. i tilskud til videreudvikling af Vesterhavskøkkenet som en fælles indsats mellem Destination Vesterhavet, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, ProVarde og Varde og Ringkøbing-Skjern Kommuner. 

Baggrund

Destination Vesterhavet, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og ProVarde har indsendt en ansøgning om midler til udvikling og udrulning af Vesterhavskøkkenet som fælles fødevarebrand for hele destinationen, der dækker Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner.

Målet er at samle eksisterende indsatser og brands under brandet Vesterhavskøkkenet. Det bliver ét tydeligt og anvendeligt brand, der kan anvendes af fødevareaktører i hele området. Indsatsen sker med afsæt i efterspørgsel fra det lokale fødevareerhverv.

Brandet skal være kendetegnet ved kvalitet, lokal produktion og forankring. Ambitionen er at opnå stærk genkendelse blandt både lokale og turister og bidrage til øget synlighed og omsætning hos fødevareproducenter og spisesteder.

Indhold og samarbejde
Projektet omfatter følgende hovedaktiviteter:

• Videreudvikling af brand og kernefortælling i samarbejde med kommunikationsbureau
• Udvikling af den fælles platform vesterhavskoekkenet.dk inkl. grafik, billeder og indhold. smagenafvest.dk bliver indarbejdet i hjemmesiden. 
• Aktørinvolvering, koordinering og projektledelse

Der arbejdes med en rollefordeling, hvor Destination Vesterhavet står for gæstekommunikation, markedsføring og strategisk netværksledelse, mens erhvervsrådene og kommunerne varetager erhvervsservice, netværk og lokal forankring herunder kommunikation til lokale borgere.

Ingen bemærkninger.

Det samlede budget for projektet er 600.000 kr., fordelt som følger:

Finansiering:

• Der søges om 300.000 kr. fra Ringkøbing-Skjern Kommunes Vækstpulje for Fødevarer og Landbrug.
• Der søges om 300.000 kr. fra byrådets udviklingspulje i Varde Kommune.

Der er et årligt budget på 423.000 kr. i Vækstpuljen for Landbrug og Fødevarer, hvoraf der er disponeret 350.000 kr. i 2025 og 230.000 i 2026. Hertil er der overført 1,7 mio. kr. fra tidligere år. 

I projektperioden 1. november 2025 - 31.december 2026 vil de tre samarbejdspartnere afsøge muligheder for videre finansiering af den varige indsats.

Projektet understøtter målsætninger i både Fødevarepolitikken og Turismepolitikken særligt i forhold til:

• Øget synlighed og værdi for lokale producenter og spisesteder
• Styrket fortælling og identitet omkring vestjyske fødevarer overfor både gæster og borgere
• Sammenhæng og genkendelighed i destinationsmarkedsføring
• Lokal forankring og erhvervsudvikling

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget godkender ansøgningen om 300.000 kr. i 2026 fra Vækstpuljen for Fødevarer og Landbrug til projektet Vesterhavskøkkenet, såfremt et tilsvarende beløb godkendes fra Varde Kommune.

• Bilag 1: Ansøgning Vesterhavskøkkenet - webtilgaengelig
• Bilag 2: Tidsplan Vesterhavskøkkenet - ej webtilgaengelig

Administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

8 : Evaluering af Nationalt Topmøde om Arbejdskraft 2025

Sagsnr:

Ringkøbing-Skjern Kommune var den 18. september 2025 vært for Nationalt Topmøde om Fremtidens Arbejdskraft. Mødet blev afholdt på Hotel Fjordgaarden i Ringkøbing og samlede omkring 200 deltagere fra blandt andet erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter. Heriblandt har der været flot opbakning fra 42 virksomheder, organisationer m.v., som havde indgået partnerskab i forbindelse med arrangementet.

Topmødet havde til formål at sætte fokus på manglen på kvalificeret arbejdskraft og mulige løsninger. Dagens program bestod af oplæg, debatter og workshops med følgende fire temaer: 1) International arbejdskraft: Hvad er erfaringerne, og hvad kan vi gøre bedre?, 2) Teknologi, Innovation og AI som nøglen til at tackle arbejdskraftmanglen, 3) Uddannelse og kompetenceudvikling i fremtidens samfund, og 4) Policy-anbefalinger til Christiansborg. 

Deltagerevaluering af topmødet 2025
Følgende evaluering bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt topmødets deltagere og giver et billede af topmødets udbytte og et grundlag for at overveje tilpasninger til Topmødet 2026. Evalueringen er gennemført af 118 deltagere ud af de 174 distribuerede skemaer, hvilket giver en svarprocent på 67 %.

Som det fremgår af Figur 1, så er 89 % af deltagerne tilfredse eller meget tilfredse med deres samlede udbytte af topmødet. Kun 10 % er neutrale, mens der stort set ikke er utilfredshed.

Figur 1. Overordnet tilfredshed med udbytte fra Topmødet 2025

Evalueringen viser desuden, at 90 % af deltagerne oplevede et stort eller meget stort udbytte af plenumoplæggene, mens de resterende 10 % angav at have fået et nogenlunde udbytte. Ingen deltagere rapporterede begrænset eller intet udbytte. I forlængelse angiver hele 76 % af deltagerne, at de i høj eller meget høj grad forventer at deltage igen næste år. Yderligere 21 % overvejer det i nogen grad, mens kun 3 % svarer, at de i mindre grad overvejer at deltage.

Når det gælder workshops, tegner evalueringen et mere blandet billede. Policy-workshoppen skiller sig positivt ud, idet alle deltagere vurderede at have fået udbytte – og 92 % placerede sig i kategorien ”stort” eller ”meget stort udbytte”. De øvrige tre workshops gav mere blandede erfaringer: 32–44 % fremhævede et stort eller meget stort udbytte, mens 31–34 % vurderede udbyttet som nogenlunde. Samtidig angav 16–29 % at de fik begrænset udbytte, og enkelte deltagere fik slet ikke et udbytte.

Når det kommer til output af workshops, så angiver 64 % af deltagerne, at de deltager i prøvehandlinger i forlængelse af topmødet. Det indikerer, at topmødet ikke blot var anledning til debat, men også har været startskuddet til konkrete initiativer mhp. at sikre kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

Afslutningsvis peger de kvalitative kommentarer både på styrker og forbedringspunkter til næste års topmøde. Blandt styrkerne fremhæves et veltilrettelagt, inspirerende og relevant arrangement, hvor især plenumoplæggene vurderes højt – både i forhold til indhold, oplægsholdere og moderation. Flere deltagere understreger, at topmødet har sat kommunen på landkortet og skabt værdi for både erhvervsliv og lokalsamfund.

På udfordringssiden nævnes især workshops, som af nogle blev oplevet som ufokuserede eller ikke tilpasset målgruppen. De praksisnære prøvehandlinger får ros, men visse deltagere påpeger, at forventningerne hertil kunne have været kommunikeret tydeligere. Endelig er der praktiske forbedringsforslag, som overvejes i planlægningen af næste års topmøde. For eksempel vil der blive arbejdet på bedre adgang til vand, udluftning, tydeligere navneskilte mm. 

Ingen bemærkninger.

Topmødet blev afviklet inden for den økonomiske ramme på 400.000 kr., som blev bevilget på Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalgets møde den 16. december 2024. Midlerne blev finansieret via Vækstpuljen for Erhverv og Arbejdskraft og blev anvendt til projektledelse, markedsføring og til at sikre et fagligt og logistisk stærkt program med oplægsholdere og moderatorer på højt niveau.

Topmødet har bidraget til at markere Ringkøbing-Skjern Kommunes nationale profil som en ansvarlig og initiativrig aktør på arbejdskraftområdet. Det har desuden skabt netværk og prøvehandlinger, som kan bidrage til udvikling af både lokale og nationale løsninger og partnerskaber.

Evalueringen viser bred opbakning til at gentage topmødet som en årlig begivenhed med potentiale for yderligere national gennemslagskraft.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

9 : Sammenlægning af Videnråd og Arbejdskraftråd

Sagsnr: 25-022320

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftsrådet drøfter og indstiller til Byrådet, at Videnrådet og Arbejdskraftrådet sammenlægges til ét råd: Rådet For Kvalificeret Arbejdskraft pr. 1. januar 2026.

Formålet er at styrke samarbejdet om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i Ringkøbing-Skjern Kommune.

De to råd har været centrale aktører i kommunens politiske samskabelse med omverdenen, og de har stor værdi for både borgere og institutionelle partnere, idet de fokuserer på implementering af Viden- og Arbejdskraftpolitikken i Ringkøbing-Skjern Kommune. 

Det er vurderingen, at sammenlægningen vil skabe større sammenhæng og effektivitet, da flere af rådenes dagsordener overlapper hinanden og deler en stor fællesmængde af opgaver i relation til kvalificeret arbejdskraft. Konkret arbejder begge råd med indsatser som uddannelsesinitiativer, erhvervssamarbejde, kompetenceudvikling, rekruttering og fastholdelse af arbejdskraft.

Sammenlægningen udspringer af, at Videnpolitikken i vid udstrækning er en delmængde af Arbejdskraftpolitikken. Hvor Videnrådet har fokuseret på uddannelse og opkvalificering, har Arbejdskraftrådet bredt beskæftiget sig med at matche ledige med arbejdsmarkedet, fremme profilerings- og bosætningsindsatser samt finde nye løsninger på arbejdskraftmanglen. En fælles platform vil give mulighed for bedre koordinering samt styrke indsatserne på tværs af sektorer.

Det foreslås, at det nye råd sammensættes af relevante aktører fra hele værdikæden omkring arbejdskraftudvikling: Virksomheder, arbejdsmarkedets parter, uddannelsesinstitutioner, civilsamfund, statslige, regionale og kommunale myndigheder. Det skal sikre en bred og helhedsorienteret tilgang til den komplekse udfordring med at skaffe kvalificeret arbejdskraft.

Arbejdskraftrådet og relevante medlemmer af det nuværende Videnråd kommer til at indgå i Rådet For Kvalificeret Arbejdskraft, mens andre medlemmer kommer til at indgå i et nyt råd UddannelsesForum bestående af administrative repræsentanter fra ungdomsuddannelsesinstitutionerne i kommunen. Videnrådet og Arbejdskraftrådet er orienteret om sammenlægningen. 

Rådets opgaveportefølje

Det nye Råd for Kvalificeret Arbejdskraft vil:

• Rådgive Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget i forhold til mål og indsatser i de politikker, som omhandler rammevilkåret kvalificeret arbejdskraft.
• Understøtte implementeringen af tiltag for at bidrage til tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i området.
• Rådgive udvalget om alternative løsninger på mangel på arbejdskraft, f.eks. innovation, digitalisering, robotteknologi, opgaveflytning og opkvalificering.
• Rådgive om opkvalificering samt efter- og videreuddannelse af arbejdsstyrken.
• Koordinere og udvikle indsatser, som styrker samarbejdet mellem interne og eksterne aktører på arbejdskraftområdetrådet.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Ingen bemærkninger.

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget indstiller til Byrådet, at Videnrådet og Arbejdskraftrådet slås sammen til Rådet for Kvalificeret Arbejdskraft.

Ingen bilag.

Administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

10 : Projekt Ålandet - status efteråret 2025

Sagsnr: 23-017634

Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget får en orientering om status i projekt Ålandet. Udvalget besluttede den 25. september 2023 at indgå i et tværkommunalt samarbejde med Herning og Ikast-Brande Kommuner med henblik på at fremme de frivilliges indsats med at gøre Skjern Å og dets opland endnu mere kendt og tilgængeligt, end det i forvejen er. Det blev samtidig besluttet at forankre projektet politisk i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget.

Administrativt blev Natur, Land og Vand udpeget til projektejer med support fra Ekstern Udvikling til organisering af fundraising arbejdet samt bistand og support til de frivilliges netværksmøder mv. 

Visionsoplægget for Ålandet er udarbejdet på initiativ af en gruppe erhvervsfolk og lokale ildsjæle og er igangsat med økonomisk støtte fra sogne- og borgerforeninger i den sydlige del af Herning Kommune. Visionsoplægget er blevet anvendt til at invitere flere kommuner med, og Ikast-Brande - og Ringkøbing-Skjern Kommuner har givet tilsagn om at gå med i det tværgående samarbejde fra en start, mens andre kommuner med tilknyttet geografi til Skjern Å deltaet overvejer deres medvirken.

Projektets overordnede vision er at skabe yderligere udvikling i Skjern Å-deltaet, hvis store naturværdier og interessante kulturhistorie fortsat indeholder uudnyttet potentiale. Store områder er kendte og bliver brugt i stor stil, mens mindre kendte områder særligt i den østlige del af Skjern Å deltaet har et meget stort potentiale både i relation til Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord og afledte rekreative projekter.

Visionen for Ålandet drives i et samarbejde mellem Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommuner. Der inddrages flere kommuner i samarbejdet på et senere tidspunkt, hvis de måtte ønske det. Potentielle kommuner er øvrige kommuner med geografi i Skjern Å´s delta og opland.

Forankringen i Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget sikrer, at alle politikområder bringes i spil. Indledningsvis er der dialog mellem politikområderne erhverv, turisme og landdistrikter til sikring af involvering af relevante kompetencer til understøttelse af de frivilliges ideer og projekter. Der gives støtte til flere projekter, som direkte peger på projekt Ålandet som den overordnende vision. Det er bl.a. opgravningen af Hoven Mølledam og udarbejdelsen af en naturhelhedsplan for Borris og omegn. De nævnte projekter er forankret i Ålandets netværk til glæde for de øvrige frivillige på tværs af de tre kommuner.

For at understøtte de frivilliges arbejde og ideudveksling har kommunerne etableret en hjemmeside, som har til hensigt at give inspiration til, hvorledes et projekt kan organiseres og igangsættes. Se her: aalandetskommuner.dk

Projekt Ålandet er kommet godt fra start. Projektet vil givetvis tage fart, når samspillet med Den Lokale Trepart bliver endnu mere konkret, og de frivillige bliver endnu mere bevidste om fondenes interesse i at give midler til de konkrete projekter i Ålandet. Kommunernes opgave er her at understøtte de frivilliges initiativer, ligesom der kan blive tale om kommunale fondsansøgninger i kølvandet på arbejdet i Den Lokale Trepart.

Eksisterende lovgivning og den enkelte kommunes rammer og retningslinjer er udgangspunktet for de frivilliges projektønsker og ideer. Der indledes en tæt dialog mellem de frivillige og kommunens faglige medarbejdere, når en projektide skal testes. 

Økonomien i projektets initiativer er fortsat baseret på fondsansøgninger. Kommunernes udgift til projekterne er den tid, som fagpersonalet bruger på kvalificering af projekterne og den løbende dialog, som pågår med øvrige myndigheder og styrelser.

Visionen for projekt Ålandet indeholder store potentialer for de kommende års indsatser i Skjern Å- deltaet med positiv konsekvens for erhvervs-,  turisme- og landdistriktsudvikling. Særligt er beslutningen om etableringen af de lokale treparter og i vores tilfælde etableringen af Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord med til at sætte fokus på potentialer, som fondene givet vil støtte. Flere fonde rækker i øjeblikket ud for at få inspiration til, hvor de skal støtte projekter i kølvandet på indsatserne i Treparten. Det vil tage år inden resultaterne bliver tydelige, men trædestenene er lagt ud. 

Administrationen indstiller, at Erhvervs-, Klima- og Arbejdskraftudvalget tager orienteringen til efterretning. 

• Projekt_Ålandet_pixi_version_20230301

Administrationens indstilling godkendt.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

11 : Gensidig orientering

Sagsnr:

Ingen bilag.

Orientering fandt sted.

• Hans Østergaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

12 : Underskriftsside

Sagsnr:

Ingen bilag.

• Hans Østergaard ()