Referat: 25. november 2019 kl. 08:00

Bayarch, Nørregade 2, 6950 Ringkøbing
Erhvervs- og Vækstudvalget

Deltagere

  • Søren Elbæk
  • Jørgen Rabjerg
  • Iver Enevoldsen
  • Jens Erik Damgaard
  • Jakob Agerbo
  • Hans Østergaard
  • Trine Ørskov

Kopier link til punktet  -   Print

1: Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Udvalget besøger Bayarch, hvor indehaver Christian Bay-Jørgensen holder et oplæg om virksomheden samt giver en rundvisning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Virksomhedsbesøg fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetopfølgning pr. 31. oktober 2019 - Erhvervs- og Vækstudvalget

Sagsnr: 19-003598

Sagsfremstilling

Ud fra budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2019 for Erhvervs- og Vækstudvalget forventes det, at budgettet samlet set overholdes. Vækstpuljerne indgår ikke i budgetopfølgningen. Der er en særskilt opfølgning på samtlige vækstpuljer.

I nedenstående tabel ses budgetopfølgningen pr. 31. oktober 2019 (opgjort i 1.000 kr.)

 

Inden for Turisme, Handel og Profilering er de største poster "tilskud til Ringkøbing Fjord Turisme", "sponsorater" og "tilskud til handelsråd", mens tilskud til "Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd", "Erhvervshus Midtjylland" samt driftstilskud til "Naturkraft" er de største poster inden for Erhvervsservice, Iværksætteri og Naturkraft.

Det forventede merforbrug vedrørende "Erhvervsservice, iværksætteri og Naturkraft" hænger sammen med forbrug af overførte midler vedrørende særligt "udviklingsmuskelpuljen", mens årsagen til det forventede  mindre forbrug indenfor vidensstrategi er, at der forventes lavere udgifter vedrørende phD-puljen.

Projekterne, som er nævnt i ovenstående tabel, gennemføres i et samarbejde med eksterne aktører, og der indgår derfor medfinansiering. Der forventes at være balance mellem budget og regnskab ved afslutning af projekterne.

Der er overførselsadgang i Erhvervs- og Vækstudvalgets budget. Eventuelle mer-eller mindreforbrug vil blive overført til næste års budget.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Fordeling af besparelse på vækstmidler på 2 millioner kroner

Sagsnr: 16-006191

Sagsfremstilling

Med budgettet for 2020-2023 vedtog byrådet at spare 10 mio. kr. årligt på vækstmidlerne. Fordelingen af de første 8 mio. kr., der skal spares, er besluttet, men de sidste 2 mio. kr. mangler at blive fordelt på de forskellige vækstpuljeområder. Erhvervs- og Vækstudvalget skal nu beslutte, hvordan de sidste 2 mio. kr. skal fordeles. Administrationen anbefaler, at Erhvervsvækstforum beskæres med 1 mio. kr., og at den sidste million fordeles ligeligt mellem turisme, uddannelse, produktionsindustri og profilering- og bosætning.

Derudover skal Erhvervs- og Vækstudvalget beslutte, om LAG-rammevilkårsprojektet og FLAG fortsat skal indgå som en del af vækstpuljebesparelsen. Her har Erhvervs- og Vækstudvalget tidligere på året besluttet at spare 343.000 kr. fra den åbne vækstpulje ved fra 2020 at stoppe den årlige bevilling på 171.500 kr. til hhv. LAG og FLAG til mindre lokale tiltag.

 

På Erhvervs- og Vækstudvalgets møde i marts 2019 besluttede udvalget at indstille denne fremtidige økonomi og besparelse vedr. vækstpuljemidlerne:

Pulje Normal år (uden yderligere besparelser, kr.) Normal år (efter besparelser, kr.) Reduktion
Fødevarer 1.000.000 400.000 600.000
Produktionsindustri 1.500.000 1.300.000 200.000
Uddannelse 1.800.000 1.300.000 500.000
Turisme 2.000.000 1.300.000 700.000
Energi 1.000.000 600.000 400.000
Sammenhængskraft 1.000.000 175.000 825.000
Markedsføring og bosætning 2.000.000 1.400.000 600.000
ErhvervsVækstforum 4.875.000 3.000.000 1.875.000
Ildsjæle 2.000.000 0 2.000.000
Den åbne vækstpulje 1.813.000 1.470.000 343.000
I alt 18.988.000 10.945.000 8.043.000

 

Der skal nu findes en yderligere besparelse på 2 mio. kr., som administrationen foreslår fordeles blandt de økonomisk største puljer.

 

Begrundelse for forslag til fordeling af besparelsen:

Der er tre puljer, som administrationen ikke mener, at der umiddelbart kan findes besparelser på. Det drejer sig om følgende 3 puljer:

1: Ildsjælepuljen, som nedlægges fra 2020.

2: Sammenhængskraftpuljen, som nedlægges fra 2020. En rest på 175.000 kr. overføres dog permanent til frivillighedsområdet som godkendt af udvalget i marts 2019. Der er sideløbene hermed besluttet en kommunal besparelse på 500.000 kr. årligt på hele frivillighedsområdet, som også kan berøre disse midler.

3: Den åbne vækstpulje: Puljen er reelt nedlagt. Kommunens bidrag til Business Region MidtVest er oprindeligt finansieret af puljen og er en fortløbende udgift. Husleje til Fødevarepark Skjern Enge og til Erhvervspark Ringkøbing er også oprindeligt finansieret af puljen. Hvis nogle af udgifterne på et tidspunkt bortfalder vil der blive mulighed for at finde et udisponeret beløb her, men altså ikke på nuværende tidspunkt.

 

Der er to puljer, som administrationen ikke mener bør reduceres yderligere, hvis der fortsat skal kunne sikre implementeringskraft til de tilhørende politikker og gearingsmuligheder. Gearing kræver ofte en egenfinansiering af en vis størrelse (anslået gerne omkring mindst 500.000 kr. pr. år). Det drejer sig om følgende to puljer, som på denne baggrund ikke foreslås reduceret yderligere:

1: Energi

2: Fødevarer

 

Dermed foreslår administrationen en reduktion på nedenstående puljer som følger:

1: Erhvervsvækstforum: Denne pulje foreslås reduceret med 1 mio. kr. yderligere pr. år. Puljen vil fortsat være klart den største af vækstpuljerne. Reduktionen skal også ses i sammenhæng med, at pengene i puljen som hovedregel har opnået mindre gearing og i mindre grad har været knyttet til de kommunale politikker.

2+3+4: Profilering og bosætning, Turisme og produktionsindustri: Alle tre puljer foreslås reduceret med 250.000 kr. årligt. Dermed vil der fortsat være godt 1 mio. kr. i alle tre puljer.

5: Uddannelse: De overførte midler i puljen, som med udgangen af 2019 forventes at blive på 2,1 mio. kr. (efter den planlagte finansiering af industri 4.0) foreslås disponeret til at finansiere besparelser i de kommende otte år, dvs. 250.000 kr. om året. Derimod vil der fortsat være 1,3 mio. kr. i nye vækstpuljemidler til uddannelse årligt. Når administrationen foreslår at beholde puljens størrelse på 1,3 mio. kr. hænger det sammen med de kommunale bestræbelser på at skabe finansiering til at få etableret et fjernstudiemiljø på Innovest, så studerende kan benytte studiefaciliteter på Innovest og blive boende i kommunen, selvom deres uddannelse er placeret andre steder i landet.

 

LAG-rammevilkårprojekt og FLAG-projekter:

LAG og FLAG-midlerne er mindre puljer kaldet lokale aktionsgrupper, som er finansieret af EU-midler og som har til hensigt at støtte udvikling i landdistrikter (LAG) og i fiskeriområder (FLAG). Formålet med de to puljer er at give LAG og FLAG mulighed for at støtte små projekter, da Erhvervs- og Vækstministeriet har fastlagt minimumsprojektstørrelser for projekter, som kan støttes med LAG- og FLAG-midler, samt regler for, at FLAG-midler skal være erhvervsrettede. Af bilag 1 fremgår en evaluering af FLAG og LAG-midlerne finansieret af vækstmidlerne.

Som en del af besparelsen på den åbne vækstpulje var der lagt op til at fjerne det årlige tilskud på 171.500 kr. til rammevilkårs-projekter i LAG'en og et tilsvarende beløb til FLAG'en.  Imidlertid har LAG-bestyrelsen reageret på den forventede reduktion og argumenteret for, at den planlagte besparelse bør trækkes tilbage. Bestyrelsen argumenter for, at midlerne gør en betydningsfuld forskel for mindre lokale landdistriktsinitiativer, og at der efterhånden er blevet stor efterspørgsel efter midlerne. Administrationen anbefaler derfor, at LAG'en fortsat bevilliges 171.500 kr. årligt til LAG-rammevilkårsprojektet. Lemvig Kommune bevilliger forholdsmæssigt årligt det samme beløb (altså 3 kr. pr. indbygger). Finansieringen kan findes i overskydende midler til turismeforeningen.

Hvad angår FLAG-midlerne har efterspørgslen efter midlerne været mindre. Der er på nuværende tidspunkt bevilliget midler til 3 projekter siden 2016 med en samlet bevilling på 374.000 kr. Der resterer dermed 312.000 kr. i ikke-disponerede midler fra årene 2016-2019. Administrationen anbefaler, at FLAG'en får mulighed for at benytte de udisponerede midler de kommende år, mens besparelsen fra 2020 fortsat fastholdes.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Såfremt Erhvervs- og Vækstudvalget følger administrationens indstilling til besparelser vil økonomien for vækstpuljerne være som følger:

 

Pulje

Normal år (uden yderligere besparelser, kr.)

Normal år (efter besparelser, kr.)

Reduktion

Fødevarer

1.000.000

400.000

600.000

Produktionsindustri

1.500.000

1.050.000

450.000

Uddannelse*

1.800.000

1.300.000

500.000

Turisme

2.000.000

1.050.000

950.000

Energi

1.000.000

600.000

400.000

Sammenhængskraft

1.000.000

175.000

825.000

Markedsføring og bosætning

2.000.000

1.150.000

850.000

ErhvervsVækstforum

4.875.000

2.000.000

2.875.000

Ildsjæle

2.000.000

0

2.000.000

Den åbne vækstpulje

1.812.000

1.640.000

171.500

I alt

18.987.000

9.365.000

9.621.500

* Uddannelsesmidlerne reduceres med 2,1 mio. kr. af overførte midler

Med ovenstående besparelser, så mangler der fortsat 128.500 kr. for at nå besparelsen på 10 mio. kr. årligt. Det skyldes, at der i modsætning til tidligere nu ikke længere er indlagt en besparelse på LAG-rammevilkårsprojekter på 171.500 kr. årligt under Den åbne vækstpulje.

Administrationen anbefaler, at de sidste 128.500 kr. årligt findes af det faste nuværende tilskud til Ringkøbing Fjord Turisme. Kommunen betaler årligt 4.263.000 kr. til Ringkøbing Fjord Turisme, men skal kun betale 3.750.000 kr. til Destination Vesterhavet i basistilskud plus cirka 250.000 kr. årligt i fire år til husleje (beløbene er i 2019-priser og pris- og lønreguleres årligt).

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at:

1: Erhvervsvækstforum beskæres med yderligere 1 mio. kr. årligt.

2: Profilerings- og bosætningsvækstmidler, turismevækstmidlerne og produktionsindustrivækstmidlerne beskæres med 250.000 kr. årligt i alle tre puljer.

3: Uddannelsesvækstmidlerne beskæres med 2,1 mio. kr. som et engangsbeløb, hvilket dækker det sammen som en besparelse på 250.000 kr. i otte år.

4: Kommunen fortsat finansierer LAG-rammevilkårsprojektet med 171.500 kr. årligt, og at det manglende vækstpuljebeløb til dette projekt finansieres af et overskud på kontoen til driftstilskud til Destination Vesterhavet.

5: At FLAG'en får mulighed for at fortsætte uddeling af FLAG-vækstpuljemidlerne i 2020 og frem, så længe som de hiidtil udisponerede vækstpuljemidler til FLAG'en fra 2016-2019 rækker.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Turismevækstmidler: Bevilling til Laksens Hus

Sagsnr: 16-025077

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget skal igen tage stilling til, hvorvidt der skal gives en bevilling til Laksens Hus i form af et årligt driftstilskud for årene 2020 og 2021. Administrationen indstiller, at udvalget bevilliger 175.000 kr. i årligt tilskud i to år.

Sagen var også på dagsordenen på sidste møde i Erhvervs- og Vækstudvalget, hvor udvalget bad om præcisering vedrørende bevilling til Laksens Hus fra Herning Kommune. Denne præcisering er tilføjet under økonomiafsnittet nedenfor.

Baggrund

Erhvervs- og Vækstudvalget besluttede på mødet i januar 2019 at give 175.000 kroner i driftstilskud til Laksens Hus i 2019.

Laksens Hus drives af Danmarks Center for Vildlaks (DCV), som tilkendegiver, at Laksens Hus også har behov for en bevilling i 2020 og i årene længere frem for at kunne opretholde en balance mellem indtægter og udgifter til bemandende åbningstider i Laksens Hus. 

Der blev bevilliget 325.000 kroner til projektet Riverfisher og 175.000 kroner til Laksens Hus i 2019. Projekt Riverfisher er et tværkommunalt markedsføringssamarbejde, hvor vi sammen med Herning, Skive og Viborg Kommuner arbejder for at tiltrække flere lystfiskerturister til vores åer.

DCV udfører en stor rolle for kommunerne i Riverfisher-projektet, og kommunens midler til Riverfisher tilfalder dermed også DCV. DCV har en ansat medarbejder, der arbejder i begge projekter, altså både i Laksens Hus og med Riverfisher. Derfor er der betydelige synergier mellem Laksens Hus og Riverfisher, og DCV har da også i deres aktiviteter regnet med, at Riverfisher skal ses i sammenhæng med Laksens Hus. Riverfisher-projektet skaber kunder i butikken gennem markedsføring, og Laksens Hus fungerer efterfølgende som et lokalt velkomst- og servicecenter for de gæstende lystfiskere.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Der er tale om støtte til en aktivitet, som er omfattet af den kommunale interesse. Støtten vil være omfattet af kommunalfuldmagten, og det vil således være lovligt at støtte aktiviteten.

Økonomi

Der er blevet bevilliget 175.000 kroner fra turismevækstmidlerne til Laksens Hus i 2019. Derudover har DCV modtaget 400.000 kr. i 2019 fra kommunerne gennem Riverfisher-projektet.

Danmarks Center for Vildlaks tilkendegiver, at der er behov for yderligere 200.000 kroner i 2020 og 205.000 kr. i 2021 for at deres budget balancerer, da de forventer en fortsat stigning i gæster til huset og dermed et øget behov for at tilkalde en ekstra hjælper til bemandingen i en del af åbningstiden. 

Regnskab for Laksens Hus i 2019 og budget for 2020 og 2021 kan ses i bilag 1.

Budgetforudsætninger

DCV forventer, at salg af serviceydelser vil kunne opretholdes på nuværende niveau. Der forventes en stigning i aktivitetsniveauet (besøgende og salg) fra 2019 til 2020 på 15 % og fra 2020 til 2021 på 10 % yderligere. Det medfører tilsvarende vækst i varesalg og salg af fiskekort.

Øvrige kommunale tilskud til DCV

Ringkøbing-Skjern Kommune har tidligere bevilliget 655.000 kr. til projekt Riverfisher og bidrager heraf i 2020 med den sidste rate på 138.000 kr. til projektet.

Turismevækstmidler

Der er årligt afsat 1.300.000 mio. kr. i vækstmidler til turisme. Derudover kan puljens størrelse blive ekstra reduceret fra 2020, da der fortsat mangler at blive udmøntet 2 mio. kroner i yderligere vækstpuljebesparelse. 

Der er 1.672.300 kroner (efter overførsel af overskydende midler fra 2019) tilbage af turismevækstmidlerne i 2020, men også allerede disponeret mange midler i de kommende år (Se bilag 2)

Administrationen bemærker, at et driftstilskud i to år på 175.000 kroner pr. år af turismevækstmidlerne vil være et forholdsvist stort beløb af den samlede pulje. Vækstmidlerne skal dække alle former for turisme, ikke mindst kyst- og sommerhusturisme, som er klart dominant i kommunen. Omsætningen inden for lystfiskerturisme er beregnet til at være i omegnen af 14 mio. kr. årligt i kommunen, mens den samlede turismeomsætning var omkring 2,9 mia. kr. i 2018.

DCV bemærker, at en bevilling på 175.000 kroner ikke vil kunne sikre, at de kan holdes udgiftsneutralt ved at køre projektet, men vil kunne forvente et mindre underskud. DCV har endnu ikke afgjort, om de vil være villig til fortsat at drive Laksens Hus, hvis de ikke kan forvente at blive holdt udgiftsneutrale.

DCV er blevet hørt i forbindelse med sagsbehandlingen og deres udtalelse fremgår af bilag 3.

Bevilling fra Herning Kommune

Forud for det sidste møde i Erhvervs- og Vækstudvalget blev det oplyst, at Herning Kommune i forbindelse med budgetforlig havde afsat et fast årligt beløb på 250.000 til drift af Laksens Hus i 2020-2023 budgettet.

Administration har i mellemtiden været i dialog med Herning Kommune, der oplyser, at beløbet på de 250.000 kroner først påtænkes udmøntes fra 2023 og frem. Muligvis kommer der dog allerede et beløb i 2022. Herning Kommune oplyser, at der således ikke er afsat penge til Laksens Hus fra Herning Kommunes side i 2020 og 2021.

Effektvurdering

Det er administrationens opfattelse, at Laksens Hus har levet op til de opstillede effektmål for 2019 for det beløb, de fik bevilliget til 2019.

Her blev der bl.a. opstillet krav om, at DCV skulle styrke den eksterne medfinansiering af Laksens Hus således, at økonomien ikke beror på driftstilskud alene. DCV har indgået en resultatkontrakt med Naturstyrelsen som blandt andet indebærer, at Laksens Hus mod betaling leverer eksempelvis formidlingsopgaver for Naturstyrelsen. Dette har været med til at styrke medfinansieringen hos Laksens Hus. Administrationen vurderer, at der bør være basis for at skaffe yderligere privat finansiering til Laksens Hus efterhånden, som det bliver tydeligt for de omkringliggende virksomheder, hvilken værdi Laksens Hus tilfører lystfiskersegmentet.

Administrationen vurderer, at effekterne af Laksens Hus generelt er følgende:

1) Et øget serviceniveau og høj kvalitet i formidlingen til lystfiskerne

2) Flere turister og øget omsætning i indlandet - medvirkende til at sprede turisterne ud i hele kommunen

3) Medvirker til at opfylde målsætning 3 i turismepolitikken omkring en grøn og bæredygtig destination

4) Styrket dialogen med grundejere og fiskeriforeningerne omkring fiskeri i åen, således at der er accept og opbakning til laksefiskeriet.

5) Fremadrettet vil Laksens Hus understøtte arbejdet i den nye Destination Vesterhavet med fokus på nichemålgrupper, bæredygtighed og synlighed inde i landet.

Administrationen noterer sig, at antallet af solgte fiskekort har været stigende gennem de seneste år. Det fremgår af regnskabet for Laksens Hus, at der er en indtægt i form af provision fra bl.a. salg af fiskekort. Der blev i 2017 solgt fiskekort for 30.000 kroner fra Laksens Hus. I 2018 var dette steget til 80.990 kroner og i 2019 er der solgt fiskekort for 248.190 kroner.

Der har i 2019 været 4063 besøgende i Laksens Hus mod 3303 i hele 2018 og 2700 i hele 2017.  

Det kan således bekræftes, at der kommer mange gæster i Laksens Hus og, at en stor del af disse også lægger penge på stedet og dermed medvirker til øget indtægt. 

Ringkøbing Fjord Turisme bakker op omkring Laksens Hus og bemærker følgende:

"Laksens Hus udfylder en vigtig funktion, da de besidder en speciel know-how i forhold til at servicere lystfiskerturister som speciel interest målgruppe. Speciel interest turister stiller højere krav til kvalitet og service og lægger generelt flere penge under deres besøg. Ringkøbing Fjord Turisme har ikke selv den specifikke- og høje viden, der kræves for at servicere den nichemålgruppe, som lystfiskerne ved Skjern Å er og vi sender en del forespørgsler videre til Laksens Hus og får gode tilbagemeldinger fra gæsterne efterfølgende. Det er vores vurdering, at Laksens Hus også vil være med til at understøtte arbejdet i den nye Destination Vesterhavet, hvor der også skal være fokus på nichemålgrupper, bæredygtighed og synlighed inde i landet."

Administrationen vurderer, at et øget driftstilskud til Laksens Hus skal suppleres af yderligt skærpede effektmål i forhold til fortsat ekstern medfinansiering, og der vil skulle indgås en resultatkontrakt med Laksens Hus. Resultatkontrakten vil indeholde følgende effektmål:

  • Dokumenteret stigning i medfinansieringen fra 2019-2020
  • Dokumenteret stigning i medfinansieringen fra 2020-2021
  • Dokumenteret stigning i antallet af servicerede gæster i Laksens Hus fra 2019-2020 på 15%
  • Dokumenteret stigning i antallet af servicerede gæster i Laksens Hus fra 2020-2021 på 10%

Ligeledes skal kommunen kunne vælge at stoppe en evt. udbetaling i 2021 såfremt der ikke er fremdrift i Laksens Hus i forhold til målene.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Laksens Hus gives et driftstilskud fra turismevækstmidlerne på 175.000 kroner årligt i 2020 og 2021.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Ansøgning om vækstmidler fra Skjern Handelsråd til koordinator af nationalparkinitiativer

Sagsnr: 19-027663

Sagsfremstilling

Byrådet har modtaget en ansøgning fra Skjern Handelsråd om vækstpuljemidler på 5 mio. kr. fordelt over 3 år. Handelsrådet ønsker for pengene at ansætte en projektkoordinator i tre år samt at udvikle en række aktiviteter, som især består i et årligt tilbagevendende nationalparkevent, men som også inkluderer en nationalpark formidlingsbutik, en ny plan for byudvikling af Skjern med udgangspunkt i at trække naturen mere ind i byen og at etablere et nationalparkformidlingscenter.

Administrationen anbefaler, at Erhvervs- og Vækstudvalget giver afslag til ansøger. Ligeledes anbefaler administrationen, at administrationen bemyndiges til fremover at give afslag i lignende tilfælde alene efter en administrativ behandling. Administrationen vil kunne henvise til, at der ikke længere findes en åben vækstpulje, som alle kan søge midler fra, men at Erhvervsvækstforum uddeler kommunale midler som projektet eventuelt kan komme i betragtning til.

 

Om projektet fra Skjern Handelsråd:

Skjern Handelsforening har gennem cirka to år været en del af projekt ”Gentænk Skjern” under Skjern Udviklingsforum. "Gentænk Skjern" er et borgerdrevet projekt, hvor der på tværs af målgrupper og indsatser er arbejdet med forskellige initiativer, som skal styrke Skjern i fremtiden og fortsætte en positiv udvikling. I processen har en gruppe med repræsentanter fra Handelsforeningen og borgere/kunder sat særligt fokus på udvikling af detailhandlen i Skjern.

Denne projektansøgning udspringer af denne gruppes arbejde. Gruppen har forsøgt at samle en række borgerideer og koble dem til Skjern som nationalparkens ”hovedstad”. På den måde er skabt vedlagte masterplan/strategiplan for Skjern som handelsby, nu og i fremtiden (Se bilag 1). Skjern Handelsforening griber selv de mindre bolde løbende.

Det er dog en stor satsning at få Skjern etableret som den kommende Nationalparks ”hovedstad”, som ansøgningen fra Skjern Handelsråd lægger op til (Se bilag 2). Foreningen vil gerne allerede nu satse på at skabe en ”Nationalpark Festival” i lighed med den 1700-tals festival som Ringkøbing startede i 2018, og Skjern handelsforening søger midler til en projektkoordinator forankret i handelsforeningen til at udvikles festivalen og en række tilhørende aktiviteter. Projektet Nationalpark Festival har til formål at skabe et unikt event omkring den forventede National Park Skjern Å, hvor den årlige festival/folkefest har til hensigt at styrke koblingen mellem naturen og Skjern som handelsby. Det overordnede formål med projektet er dermed at arbejde systematisk i byen om at udvikle Skjerns identitet som "Hovedstad" i Nationalpark Skjern Å.

Handelsforeningen forestiller sig, at projektkoordinatoren ansættes i handelsforeningen og skal referere til en bestyrelse bestående af repræsentanter fra handelsforeningen, repræsentanter fra styregruppen for Nationalpark Skjern Å, repræsentanter fra kommunen og flere andre.

Den treårige udviklingsplan forventes at udfolde sig således:

1. halvår: Organisering og planlægning af arbejdet plus etablering af en nationalpark butik/ et formidlingscenter i Skjern midtby, hvor lokale produkter fra nationalparken kan købes.

2. halvår: Planlægning af Nationalpark event 2020 i samråd med styregruppen.

3 og 4 halvår: Udarbejde plan for byudvikling sammen med Ringkøbing-Skjern Kommune og den lokale borgersammenslutning under Skjern Udviklingsforum "Gentænk Skjern". Afvikling af første store event/festival. Sikre at produkter fra lokalområdet kan sælges på en samler-webshop for nationalparkområdet.

5 og 6 halvår: Forankring af nationalpark formidlingscenter i Skjern By som en del af en besluttet Nationalpark. Udbygning af den årlige festival i samarbejde mellem styregruppen og Skjern Handelsforening. Bymidten tænkes videreudviklet, så den i højere grad binder natur og byliv sammen og skaber en natur-by oplevelse for handlende.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Der er tale om støtte til en aktivitet, som er omfattet af den kommunale interesse. Støtten vil være omfattet af kommunalfuldmagten, og det vil således være lovligt at støtte aktiviteten.

Økonomi

Skjern Handelsforeningen søger om et tilskud på 5 mio. kr. over tre år, hvoraf de første 1,5 mio. kr. går til honorering af en fuldtidsansat projektkoordinator, mens der resterer 3,5 mio. kr. til projektaktiviteter.

Der er ikke medsendt noget budget med ansøgningen og ikke redegjort for nogen øvrig medfinansiering af projektet.

Handelsforeningen sammenligner bevillingen med det tilskud som kommunen tidligere har givet fra den store åbne vækstpulje på 3,9 mio. kr. fordelt over tre år til 1700-tals festival i Ringkøbing. Bevillingen til 1700-tals festival blev givet af Økonomi- og Erhvervsudvalget den 3. maj 2016, herunder med betingelse om egenfinansiering fra handelsforeningen på 500.000 kr. pr. år.

I 2017 valgte byrådet at lukke den åbne vækstpulje som del af en kommunal vækstpuljebesparelse. Dermed er der ikke længere mulighed for at bevillige midler til eksterne ansøgere fra disse vækstmidler. De øvrige vækstpuljer er rettet mod udmøntning af udviklingspolitikker i samarbejde med centrale samarbejdspartnere som Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Ringkøbing Fjord Turisme. Dog behandler Erhvervsvækstforum fortsat eksterne ansøgninger rettet mod at skabe vækst og udvikling i vores lokalområde, hvorfor ansøgningen kan stiles mod Erhvervsvækstforum.

Effektvurdering

Det er handelsforeningens ambition at styrke handelslivet i Skjern ved at skabe en nationalparkfestival.  Der er endnu ingen af de danske nationalparkbyer som har etableret en samlende, årlig National Park event, og handelsforeningen mener, at der er et uudnyttet potentiale for Skjern i kobling til en forventning om en kommende National Park Skjern Å.

Ringkøbing Handelsråd har evalueret deres 1700-tals festival og skønsmæssigt vurderet, at der i løbet af de to festivaldage, en fredag og lørdag i juni, har været cirka 5.000 ekstra besøgende i byen. Handelsforeningen vurderer, at det er væsentligt flere end ved sidste års festival, men også at udgifterne til festivalen fortsat overstiger den forventede estimerede meromsætning i byen i løbet af de to dage (Se vækstpuljeevalueringen af 1700-talsfestivalen i bilag under dagsordenspunktet "Opfølgning på vækstpuljer").

Administrationen ønsker at fremhæve, at det er uvist, om der bliver etableret en nationalpark Skjern Å, og at der dermed for nuværende ikke er nogen nationalpark at koble denne projektplan an til.

Indstilling

Administrationen anbefaler:

- at ansøgningen afslås

- at administrationen fremadrettet bemyndiges til at afslå lignende ansøgninger fremadrettet med henvisning til, at den åbne vækstpulje ikke længere findes

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Destinationssamarbejde mellem Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner: Dannelse af Destination Vesterhavet

Sagsnr: 19-012537

Sagsfremstilling

Dannelsen af Destination Vesterhavet, som er den nye fælles turistdestination mellem Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner er nu næsten færdig. Erhvervs- og Vækstudvalget skal derfor drøfte- og indstille aftalegrundlaget for det nye destinationsselskab til godkendelse i byrådet.

Baggrund

Dannelsen af den nye fælles turistdestination udspringer af ny Lov om Erhvervsfremme samt aftale om konsolidering af dansk turisme i færre turismeselskaber. På denne baggrund har de to byråd i Varde og Ringkøbing-Skjern i begyndelsen af 2019 vedtaget en hensigtserklæring om sammenlægning af de to turismeselskaber Ringkøbing Fjord Turisme og den del af ProVarde, der arbejder med turisme. Der er nedsat et forberedelsesudvalg med bred repræsentation af både erhvervs- og politiske repræsentanter med ligelig fordeling fra de to kommuner til at sikre processen frem mod sammenlægning. Fra Ringkøbing-Skjern Kommune deltager formanden for Erhvervs- og Vækstudvalget, viceborgmester Søren Elbæk og borgmester Hans Østergaard, der er udpeget som formand for Forberedelsesudvalget. 

Generel status

I regi af Forberedelsesudvalget har der været afholdt tre møder, hvor udvalget har haft en overordnet drøftelse af blandt andet den fremtidige strategi, den nye bestyrelses sammensætning samt proces- og tidsplan for sammenlægningen. Derudover er der truffet beslutning om, at det nye hovedkvarter for Destination Vesterhavet skal placeres på det gamle rådhus i Hvide Sande, ligesom Forberedelsesudvalget har nedsat – og bemyndiget - et ansættelsesudvalg til at varetage ansættelsen af en ny fælles turistdirektør. Den nye direktør er blevet ansat og starter i jobbet den 1. januar 2020.

Forberedelsesudvalget har derudover drøftet de forskellige dokumenter, der kræves for at gennemføre destinationsdannelsen, ligesom der har været afholdt et stormøde, hvor turisterhvervet i begge kommuner var bredt repræsenteret. Derudover har forberedelsesudvalget godkendt den overordnede strategi for Destination Vesterhavet ligesom der den 20. november afholdes stiftende generalforsamling, hvor der skal vælges erhvervsrepræsentanter til den nye bestyrelse. Byrådet udpegede på mødet den 18. november hhv. borgmester Hans Østergaard og formanden for Erhvervs- og Vækstudvalget, viceborgmester Søren Elbæk til bestyrelsen.

Aftale om destinationsdannelse mellem Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner

Aftalen er vedlagt som bilag, se bilag 1.

Hovedoverskrifterne i aftalen mellem de to kommuner er følgende:

  • Kommunerne giver i alt 7,5 millioner kroner til destinationsselskabet. Dette beløb skal understøtte både drifts- og udviklingsopgaver.

  • Ringkøbing-Skjern Kommune betaler derudover huslejen for destinationsselskabets hovedkvarter i de første fire år til og med d. 31. december 2023.

  • Kommunerne beslutter herudover hver for sig, om de ønsker at finansiere øvrige aktiviteter hos destinationsselskabet.

  • Hver af de to kommuner har mulighed for at indgå associeringsaftaler med andre destinationsselskaber, såfremt geografi, kommunale strategier for turismeudviklingen eller produktfællesskab fordrer det. En evt. associeringsaftale skal godkendes af begge kommuner.

  • Der er mulighed for, at destinationsselskabet samarbejder med andre destinationsselskaber og andre kommuner om tids- og indholdsmæssigt afgrænsede projekter.

  • Kommunerne vil fortsat være medlem af og bidrage aktivt til Partnerskab for Vestkystturisme og forventer, at destinationsselskabet forpligter sig til det samme.

  • Destination Vesterhavet er en medlemsforening, hvor kommunerne er medlem af bestyrelsen og, hvor samarbejdet reguleres med en samarbejdsaftale.

  • Samarbejdsaftalen tager udgangspunkt i den vedtagne vision og målsætninger for Destination Vesterhavet samt en fælles handlingsplan, der revideres én gang årligt.

Den fælleskommunale handlingsplan og samarbejdsaftalen mellem kommunerne og Destination Vesterhavet, forventes godkendt på næstkommende møde i Erhvervs- og Vækstudvalget den 16. december.

Forberedelsesudvalget er blevet præsenteret for aftaleudkastet og har følgende fælles forståelse af aftalegrundlaget:

  • At formandsposten for bestyrelsen i Destination Vesterhavet i de første fire år varetages af en erhvervsrepræsentant fra Varde Kommune.

  • At formand og næstformand for bestyrelsen ikke kan komme fra samme kommune

  • At større nøgleevents primært afholdes i Varde Kommune de første fire år.

  • At der ud over kystturisme også skal være fokus på indlandsturisme, og at destinationsselskabets medarbejdere skal færdes i hele destinationen; herunder indlandet i begge kommuner.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Aftalen skal godkendes i begge byråd, før Destination Vesterhavet kan modtage de kommunale basisbidrag. Jura vurderer, at det vil være lovligt at indgå aftalen.

Såfremt aftalen ikke godkendes, så har Destination Vesterhavet ikke mulighed for at modtage finansiering fra statslige puljer og kommunerne kan ikke deltage i de styrende organer i Partnerskab for Vestkystturisme, da dette arbejde fremover formelt kun kan ske gennem destinationsselskaberne.

Økonomi

De to kommuner tilfører hver en basisbevilling til det nye destinationsselskab på 3.832.000 kroner; i alt 7.664.000 kroner pr. år (angivet i 2020-priser).

De to kommuner finansierer derudover løbende forskellige projekter med relation til turisme, som f.eks. udviklingsplaner, fysiske udviklingsprojekter og erhvervsudviklingsprojekter. I Ringkøbing-Skjern findes en del af finansieringen til den slags projekter i turismevækstmidlerne.

Derudover skal destinationsselskabet være medlemsfinansieret. En af de første opgaver for det nye destinationsselskab bliver at finde en fælles kontingentstruktur for medlemmerne, så medlemsbidragene bliver de samme, uanset om et medlem har virksomhed i den ene eller den anden kommune.

Derudover er der bevilliget yderligere i alt 6.400.000 kroner i projekttilskud i en 3-årig projektperiode; herunder er halvdelen bevilliget af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til en del af konsolideringen og udviklingsopgaverne i den nye destination.


Effektvurdering

Administrationen mener, at aftalegrundlaget er en forudsætning for dannelsen af Destination Vesterhavet, da det er aftalen, der formaliserer den hensigtserklæring om destinationsdannelse, der tidligere er vedtaget i begge byråd. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og Erhvervsministeriet betragter først destinationen som endelig dannet, når der er et formelt politisk godkendt aftalegrundlag mellem de kommuner, der deltager i destinationssamarbejdet. Derfor vil godkendelsen være en forudsætning for at kunne modtage bevillinger fra bl.a. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse fremadrettet.

Aftalen er derudover vigtig for, at kommunerne fra start får afklaret en række forhold omkring det fremtidige samarbejde mellem de to kommuner, herunder f.eks. hvordan ledelsessamarbejdet og samarbejdet mellem medarbejderne i kommunerne og i destinationsselskabet skal være. Derudover skal aftalen være med til at sikre, at de nuværende aktiviteter i Ringkøbing Fjord Turisme og de turismerelaterede aktiviteter i ProVarde fortsættes på tilfredsstillende måde i destinationsselskabet.


Indstilling

Administrationen indstiller:

  • At Erhvervs- og Vækstudvalget indstiller aftalegrundlaget ”Aftale om destinationsdannelse mellem Ringkøbing-Skjern og Varde Kommune" til godkendelse i byrådet.

Bilag Beslutning

Erhvervs- og Vækstudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Det præciseres ift. pkt. 6.2, at det er aftalt mellem kommunerne, at det bemandede turistkontor i Blåvand og Henne samt i Hvide Sande og Ringkøbing bibeholdes i mindst fire år

Kopier link til punktet  -   Print

8: Opfølgning på samarbejdsaftale med CDEU og studietur til Bruxelles

Sagsnr: 18-033870

Sagsfremstilling

Den hidtidige samarbejdsaftale mellem Central Denmark EU Office (CDEU) og Ringkøbing-Skjern Kommune løb fra 2016 frem til og med oktober 2019. Erhvervs- og Vækstudvalget modtager her en orientering om den endelig status på samarbejdsaftalen samt arbejdet med at indfri de mål, der lå i denne.

Samtidig får udvalget lejlighed til at drøfte udvalgets studietur til Bruxelles fra den 13. november til 15. november 2019.

 

Opsamling på samarbejdsaftalen

Erhvervs- og Vækstudvalget godkendte på sidste møde en ny samarbejdsaftale. Det overordnede formål med den hidtidige samarbejdsaftale var at fremme vækst, udvikling og videndeling gennem internationalisering i Ringkøbing-Skjern Kommune. Samarbejdsaftalen indeholdt ni overordnede mål. Nedenfor fremgår status på udvalgte mål i samarbejdsaftalen: 

  • Mål 4: Kommunen opbygger i perioden frem til 2018 en løbende projektportefølje på mindst tre internationale projekter. Dette mål er nået.
  • Mål 5: Kommunen opbygger kapaciteten til at være leadpartner på EU-projekter frem til 2018. Dette mål er blevet opfyldt.
  • Mål 7: Hver arbejdsgruppe sender årligt deltagere til mindst to arrangementer med det formål at styrke det internationale netværk/partnerskab. Dette mål ikke nået.
  • Mål 8: Hver arbejdsgruppe deltager mindst én gang årligt i en projektansøgning. Dette mål er ikke nået.

Administrationen har gennemført opfølgning på samtlige mål i den nuværende samarbejdsaftale med CDEU, som kan læses i bilag 1.

Status på arbejdet i de fire arbejdsgrupper

Nedenfor fremgår status på arbejdet i samt de kommende planer for de fire undergrupper, der arbejder med henholdsvis energi, produktion, fødevarer og turisme:

Energi:

Aktuelt er Ringkøbing-Skjern Kommune projektdeltager i COBEN-projektet inden for energiområdet, hvor leadpartneren er tysk. Derudover er der ansøgt om, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal have en særlig grøn profil i regi af den europæiske award Green Leaf. European Green Leaf Award er en konkurrence rettet mod byer i hele Europa med mellem 20.000 og 100.000 indbyggere, der anerkender engagement i at skabe bedre miljøresultater gennem særlige bestræbelser, der skaber grøn vækst og nye job.

Produktion:

I samarbejde mellem kommunens erhvervskonsulent, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og medarbejdere i CDEU er der i produktionsindustrigruppen blevet arbejdet med opkvalificering af erhvervsrådets konsulenter. Opkvalificeringen af erhvervsrådets konsulenter er gennemført gennem workshops faciliteret af CDEU og Midtjysk Erhvervsudviklingsakademi (MEA) samt gennem sidemandsoplæring af erhvervskonsulenterne og deltagelse på virksomhedsbesøg med CDEU. Der er gennemført ti virksomhedsbesøg og fire virksomheder er henvist til CDEU. Der har også været en fælles kampagne med informationsmøder og virksomhedsbesøg, hvilket gerne skulle medføre flere ansøgninger og udviklingsprojekter fra lokale virksomheder finansieret af EU-midler.

Der er endnu ikke udarbejdet EU-ansøgninger fra de lokale virksomheder, og det er usikkert om det sker.

Fødevarer:

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd er i løbende dialog med CDEU og deltager i EU-netværket European Region for Innovation in Agriculture and Forestry (ERIAFF), som er et partnerskab mellem lande, der vil arbejde på at undersøge mulighederne for at realisere foodhubs.

Turisme:

Kommunen deltager i NECSTouR, som er et af de stærkeste europæiske kystturismenetværk, hvor medlemskabet giver adgang til mange forskellige arrangementer. Ringkøbing-Skjern Kommune er blevet valgt til bestyrelsen i NECSTouR og har ad denne vej været med til at udarbejde den nye fælles strategi for NECSTouR. Derudover har kommunen via NECSTouR medvirket til en projektansøgning, som der forventes svar på i første kvartal af 2020. I NECSTouR's bestyrelse vil vi bl.a. arbejde for at styrke organisationens nordeuropæiske profil, da netværket ellers er meget præget af sydeuropæiske interesser.

Erasmus+ projektet, som vi påbegyndte i 2017, har fokus på at motivere turismevirksomheder til at opgradere deres digitale færdigheder. I alle tre partnerlande - England, Portugal og Danmark - må man konstatere, at mange turismevirksomheder halter bagefter, hvad angår brugen af digitale medier i forhold til betjening af kunder og til markedsføring. Konsekvensen heraf er, at forretningerne ikke udnytter det fulde potentiale for vækst. Projektet vil udvikle en "digital kompetence-stige", hvor virksomheder kan måle deres eget færdighedsniveau og sammenligne det med andre turismevirksomheder. Projektet sikrer derudover kontakt til internationale parter på både turisme- og uddannelsesområdet.

 

Opsamling på udvalgets studietur

Udvalget besøgte på første dagen af studieturen Leuven, som tidligere har vundet European Green Leaf Awards samt Flandern Make, som er en pendant til det industri 4.0-innovationscenter, som vi ønsker at skabe i kommunen for vores produktionsvirksomheder.

På anden dagen af studieturen mødtes udvalget med to organisationer, som vi er medlem af, hhv. turismeorganisationen NECSTouR og CDEU. Dernæst drøftede udvalget landdistriktsudvikling med DG AGRI (Agriculture and rural development under kommissionen) og endelig besøgte udvalget Europa-Parlamentet og mødtes med EU-parlamentariker Søren Gade.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger.

 

Effektvurdering

Administration vurderer, at samarbejdsaftalen med CDEU understøtter vækstmålene i de fire erhvervsmæssige styrkepositioner i kommunen. Samarbejdsaftalen har genereret tre specifikke projekter; henholdsvis COBEN og Erasmus+ og Green Leaf-ansøgningen, der hver især kan være med til at styrke kommunens virksomheder og vidensgrundlag. Via netværksdeltagelse i internationale netværk sikres desuden mulighed for styrket interessevaretagelse således, at kommunen kan være proaktiv i forhold til fremtidige projekter og få mulighed for at finde gode projektpartnere.


Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget:

1: tager orienteringen om status på samarbejdsaftalen med CDEU til efterretning

2: drøfter opfølgning på studieturen til Bruxelles

 


Bilag Beslutning

Status på samarbejdsaftalen taget til efterretning. Opfølgning på studieturen blev drøftet. Der arbejdes videre med muligheden for konkrete initiativer på baggrund af særligt mødet i Leeuven og i Europa-parlamentet.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Status på Handelspolitikken 2019-2023

Sagsnr: 19-008701

Sagsfremstilling

For første gang er der blevet etableret en handelspolitik, som skal sikre, at Ringkøbing-Skjern Kommune er et godt sted at handle. Der er blevet nedsat en handlingsplan, som skal understøtte handelspolitikken ved igangsættelse af flere projekter og samarbejdsaftaler til forbedring af den nuværende handel i kommunen. Handelspolitikken 2019-2023 trådte i kraft d. 1. august 2019.

 

Status på de overordnede mål for politikken

Handelspolitikken har ikke eksisteret længe, og derfor er opfølgningen i højere grad et udtryk for en nulpunktsmåling. I forbindelse med opfølgningen udarbejder administrationen en tilfredshedsundersøgelse i november 2019, der skal redegøre for borgernes tilfredshed med detailhandlen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Undersøgelsen skal afdække, hvorvidt målsætningerne i handelspolitikken bliver opfyldt eller ej. Planen er, at der årligt bliver gennemført en kundetilfredsgedsundersøgelse. Erhvervs- og vækstudvalget forelægges resultatet af undersøgelsen, når den foreligger.

Nedenfor ses et resumé af de foreløbige målinger, der baserer sig på eksisterende registerdata.

 

Mål 1: Stigende indtjening                                                                 

Et udtræk fra Danmarks Statistik viser, at der var en stigning i indtjeningen blandt handelsvirksomhederne fra 2014 til 2017 på 9 procent. Det er en stigning svarende til cirka 64 millioner kroner. Fra 2017 til 2018 kan der observeres et fald i indtjeningen på 2 procent, hvilket svarer til cirka 15 millioner kroner. Handelsvirksomhederne har samlet set en indtjening på 696 millioner kroner i 2018.

 

Mål 2: Stigende omsætning

Handelsvirksomhedernes omsætning er steget med 11 procent i Ringkøbing-Skjern Kommune fra 2014 til 2018. Det svarer til en stigning i omsætningen på cirka 325 millioner kroner. Virksomhedernes samlede omsætning lander på cirka 3,3 milliarder kroner i 2018.

 

Mål 3: Stigende antal butikker

Antallet af handelsvirksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune har været stigende i perioden 2014 til 2017 med cirka 4 procent. Det er en stigning svarende til 20 handelsbutikker. Fra 2017 til 2018 falder antallet af handelsvirksomheder dog igen med 3 procent. I 2018 er der derfor 477 aktive handelsvirksomheder i Ringkøbing-Skjern Kommune.

 

Mål 6: Stigning i antallet af elever til handelsuddannelser

På baggrund af tal fra Dagtilbud og Undervisning i Ringkøbing-Skjern Kommune, kan det ses i perioden 2016-2019, at der har været et fald i antallet af elever, som påbegyndte handelsuddannelserne EUX og EUD. I 2016 påbegyndte 60 elever EUX og EUD, mens antallet af påbegyndte elever i 2019 er nede på 42 elever.

 

Se bilag 1 for en komplet oversigt over status på målene.

 

Status på udvalgte indsatser i handlingsplanen for handelspolitikken:

E-Handelsprojekt 2019 - 2022.

Projektet er bevilliget af Erhvervsvækstforum og igangsat i tæt samarbejde imellem Erhvervsrådet og Handelsrådet. Projektet forbedrer viden om digitaliseringsmuligheder og tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger for handels- og erhvervsvirksomheder. Der bliver afholdt:

  • 10 -12 workshops om året med mindst 10 deltagere pr. workshop i emner som: Hvordan startes en webshop, blive bevidst om flere mulige salgskanaler, tage gode billeder med smartphonen, skrive spændende tekster på nettet og annoncering på sociale medier
  • En årlig e-handelsdag med e-handelseksperter
  • Etablering af en til to erfagrupper, hvor der gives feedback på hinandens hjemmesider

 

Digitaliseringskampagne:

I foråret gennemførte handelsrådet i tæt samarbejde med Erhvervshus Midtjylland workshops for erhvervet med Google Success Online og informationsmøder om SMV-Digitaliseringspuljen, hvor fire virksomheder fik tildelt 100.000 kr. hver til rådgivning om digital strategi. De fire heldige virksomheder er BOLLERUP JENSEN A/S, VESTJYLLAND FORSIKRING, DANWEST FERIEHUSUDLEJNING A/S og Brodersens Ringkøbing ApS.

Handelsudviklingsstrategi for byen:

I foråret og i sommer har der været de første strategi- og informationsmøder i Skjern og Ringkøbing med deltagelse fra Dansk Erhvervs specialkonsulent Per Thye Rasmussen og dialog med politikere, borgere, ejendomsejere, udviklingsfora og handelsforeningerne.

Handelsakademi:

I samarbejde med Uddannelsescenter Ringkøbing Skjern, Ringkøbing-Fjord Turisme og kommunens videnkoordinator bliver der arbejdet på at give relevante, lokale uddannelsestilbud til kompetenceudvikling og rekruttering til branchen. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.


Økonomi

Der er afsat følgende økonomi i forbindelse med Handelspolitikken:

 

2019

2020

Tilskud til Ringkøbing-Skjern Handelsråd

743.000 kr.

743.000 kr.

Ledende og administrativ medarbejder

250.000 kr.

250.000 kr.

Beløbene er i 2019-priser og pris- og lønreguleres årligt. Ovenstående beløb er bevilliget fortløbende og altså også efter 2020.

Effektvurdering

Dette er målsætningerne for handelspolitikken:

 

Målsætning 1: Let tilgængelighed

Vi vil sammen med handelslivet i kommunen medvirke til, at der er let og naturlig adgang til butikker og bymidter ad varierende ruter samt gode muligheder for parkering tæt ved detailhandelen.

 

  • Mål 1: Stigende indtjening
  • Mål 2: Stigende omsætning

  • Mål 7: 90 pct. af de adspurgte kunder er tilfredse

 

Målsætning 2: Oplevelsesrige bymidter

Vi skal sammen med handelslivet i kommunen udvikle et aktivt og levende bymiljø, der tilgodeser borgere og turisters mulighed for at handle, når de har lyst og behov for dette. Herunder skal vi sikre turisters og øvrige handlendes mulighed for at kombinere deres handel med andre oplevelser - f.eks. café- og restaurationsbesøg, legepladser og adgang til øvrige kultur- og fritidsfaciliteter.

 

  • Mål 1: Stigende indtjening

  • Mål 2: Stigende omsætning

 

Målsætning 3: Øget digitalisering og e-handel

Vi understøtter digitalisering og udvikling af e-handel i detailhandel.

 

  • Mål 4: Stigende e-handel

 

Målsætning 4: Kompetenceudvikling og nemmere rekruttering

Vi understøtter kompetenceudvikling for detailhandel sammen med samarbejdspartnere som uddannelsesinstitutioner og andre erhvervsgrupper.

Vi vil medvirke til, at vores butikker har adgang til kvalificeret arbejdskraft igennem en målrettet indsats inden for uddannelse og gode rammer for familie- og fritidslivet for alle aldersgrupper.

 

  • Mål 6: Stigning i antallet af elever til handelsuddannelser

 

Målsætning 5: Tiltrækning af handelsvirksomheder

Vi skal sammen med handelslivet i kommunen tiltrække handelsvirksomheder til byerne, der vil bidrage til, at det fælles handelsliv i kommunen består og vækster.

 

  • Mål 3: Stigende antal butikker

  • Mål 5: Stigende antal arbejdspladser


Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter status på handelspolitikken.


Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Status på Turismepolitikken 2019

Sagsnr: 18-034125

Sagsfremstilling

Turismepolitikken og den tilknyttede handlingsplan trådte i kraft pr. 1. august 2019. Trods den korte levetid er en del af indsatserne allerede igangsat, og overordnet set er handlingsplanen i god fremdrift. I efteråret 2019 er der dog gået meget tid med dannelsen af det nye turismeselskab, hvorfor fremdriften i en række turismefremmeaktiviteter har været mindre end normalt. Erhvervs- og Vækstudvalget modtager nu en orientering om status på målene i politikken, samt en orientering om et par af de større igangværende indsatser.

 

Status på de overordnede mål for politikken

Den nye turismepolitik et lige trådt i kraft, og derfor er der naturligt ikke nogen udvikling i målene indenfor den nuværende politikperiode. Administrationen har udarbejdet nulpunktsmålinger for samtlige mål i den nye turismepolitik. Nedenfor følger en kort opsummering af resultaterne på udvalgte mål fra målingen:

Mål 1 og 2: Vækstmål om øget omsætning og flere overnatninger

I 2018 lå den samlede turismeskabte omsætning i Ringkøbing-Skjern Kommune på 3,5 mia. kr. Fra 2008 til 2018 er der tale om en gennemsnitlig årlig vækst på 2,1 %.

I 2018 lå det samlede antal overnatninger foretaget i Ringkøbing-Skjern Kommune på 3.858.626. Der er tale om en stigning på 3,4 % sammenlignet med det samlede antal overnatninger foretaget i 2017.

Mål 3, 5, 6, 7, 11 og 13: Gæstetilfredshed

Gæsternes tilfredshed med destinationen ligger generelt højt, dog med plads til forbedringer på alle parametre.

Gæsterne er overordnet set mest tilfredse med destinationens natur og naturoplevelser, niveauet af service og værtsskab fra lokalbefolkningen, samt udvalget af attraktioner og oplevelser.

Gæsterne er mindre tilfredse i forhold til udvalg og kvalitetsniveau af destinationens spisesteder, samt veje, infrastruktur og offentlige toiletter.

Mål 9: Ringkøbing-Skjern som bæredygtig destination

Feriegæsterne i Ringkøbing-Skjern Kommune er i Dansk Kyst- og Naturturismes tilfredshedsanalyse 2019 blevet spurgt om, hvorvidt de opfatter Søndervig, Hvide Sande og Ringkøbing som bæredygtige ferieområder.

Omkring en tredjedel af turisterne opfatter deres feriedestination som værende bæredygtig. For Ringkøbing svarer 41 % af de adspurgte turister, at de i høj eller meget høj grad opfatter feriebyen som værende bæredygtig. For Søndervig er det 32 %, og for Hvide Sande er det 43 % af turisterne der opfatter feriebyerne som værende bæredygtige.

Se bilag 1 for en komplet oversigt over status på målene.

 

Status på udvalgte indsatser i handlingsplanen for turismepolitikken

Udviklingsplaner:

Der skal udarbejdes strategisk-fysiske udviklingsplaner for både Søndervig og Hvide Sande. Der er blevet udvalgt et rådgiverteam ledet af arkitektfirmaet Møller & Grønborg til at løse opgaverne i begge byer. Der er blevet afholdt opstartsworkshops for begge projekter og rådgivningsteamet er nu godt i gang. De færdige udviklingsplaner forventes drøftet første gang i Erhvervs- og Vækstudvalget, Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget i december 2019.

NECSTOUR:

Ringkøbing-Skjern Kommune sidder med i bestyrelsen for det europæiske turismenetværk NECSTOUR. I regi af netværket er der igangsat en indsats, hvor formålet er at advokere for at turisme fortsat skal være prioriteret i EU’s politikker og ikke mindst i det finansielle rammeprogram for 2021-2027. Ringkøbing-Skjern Kommune er med til at advokere for en prioritering af turisme overfor de danske medlemmer af Europa Parlamentet.

Dannelse af ny fælles destination med Varde Kommune:

Processen med dannelsen af en ny fælles destination mellem Ringkøbing-Skjern og Varde Kommune er godt i gang. Den nye turismedestination afholder generalforsamling den 20. november 2019. Pr. 1. januar 2020 tiltræder den nye direktør stillingen og den nye destination vil herefter være i drift. 

Grønne og bæredygtige certifikater:

I samarbejde med NECSTOUR sekretariatet i Bruxelles har Ringkøbing-Skjern Kommune indsendt en projektansøgning til EU-programmet COSME. Formålet med projektet er at få certificeret nogle af kommunens turismevirksomheder som bæredygtige turismevirksomheder. Det er en indsats, som knytter sig til kommunens overordnede mål om at modtage certifikat som bæredygtig turismedestination. Projektansøgningen blev indsendt den 24. oktober 2019, og vi kan forvente svar på, om projektet får tilsagn i slutningen af februar 2020.

Profilstrande:

I regi af Udviklingsplan for Vestkysten arbejdes der på et konceptkatalog for særlige profilstrande langs Vestkysten. I Ringkøbing-Skjern Kommune er Hvide Sande Syd stranden udvalgt som værende en strand som har særligt potentiale. Konceptkataloget folder ideen om profilstranden ud og skal danne grundlaget for kommunens videre arbejde med at udvikle stranden og for en fælles ansøgning på tværs af vestkystkommunerne til relevante fonde med henblik på ekstern finansiering.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

 

Økonomi

Følgende økonomi er tilknyttet turismepolitikken:

Tilføres årligt fra 2020
Vækstpulje - Turisme 1.300.000*

* Beløbet er ekskl. en eventuel andel af de 2 mio. kr. i vækstpuljebesparelser, som endnu ikke er udmøntet.

 


Effektvurdering

Der henvises til målene i turismepolitikken, se bilag 2.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter status på turismepolitikken.

 

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Status på Energipolitik

Sagsnr: 19-024467

Sagsfremstilling

Til orientering og drøftelse gives her status på den nyikrafttrådte Energipolitik og den tilhørende handlingsplan.

 

Visionen for politikken er denne: "Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040."

Seneste Energiregnskab viser, at Ringkøbing-Skjern Kommune i 2017 har opnået en selvforsyningsgrad på 65,6 procent. I perioden 2007-2017 viser Energiregnskabet, at vi har reduceret CO2-udledningen med ca. 75 procent fra 11,1 ton til kun 2,8 ton/indbygger/år.Næste Energiregnskab bliver for 2018, hvor data ventes klar i januar 2020.

I 2020 forventer vi at nå ca. 80 % produceret vedvarende energi.
De kystnær havvindmøller ventes opført i 2023, og halvdelen af produktionen herfra må indregnes i Energiregnskabet, svarende til ca. 12%. Der kan desuden være nogle kæmpe solcelleanlæg på vej, som vil kunne bidrage væsentligt til at opfylde målet om 100% vedvarende energi.
Med bidrag fra store solcelleanlæg med mere, bliver vi med rimelig sandsynlighed 100% selvforsynende med VE i 2023. Vi når altså ikke i året 2020 at producere 100%, men måske når vi byrådets mål om 100%, - planlægningsmæssigt set.

Indsatser i Energipolitikken holdes op mod udvikling i Energiregnskabet, hvor vi måler på selvforsyningsgrad af vedvarende energi og på CO2-udledningen. Fremadrettet kommer vi også til at måle på reduktion i anvendelse af fossil energi, hvilket vil sige vores evne til som område at anvende vedvarende energi og dermed fortrænge brug af fossil energi.

 

Her vises en oversigt over de indsatsområder, som knytter sig til energipolitikken:

 

Målsætning 1: Energien bruges effektivt.

  • I EU-Interreg-projekt COBEN er der gennemført 914 energitjek i private huse. Oprindeligt var forventningen 400 energitjek.

  • I projekt GRO er der hidtil gennemført 103 energibesøg hos lokale virksomheder.

  • Projekt ECSMV, dvs. energieffektivisering og CO2-besparelser i virksomheder i Region Midtjylland: Projektet er igangsat med Ringkøbing-Skjern, Skive og Aarhus Kommuner som operatørkonsortium og projektsekretariat er placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune. Her er målet at screene 800 virksomheder, og at 200 virksomheder udarbejder grønne forretningsmodeller fordelt på kommuner i hele Region Midtjylland.

Målsætning 2: Elektrificering, - ren el til opvarmning og til industri.

  • På et møde hos områdets fjernvarmeværker er den ny energipolitik gennemgået og drøftet.
    Den gode dialog fortsættes.

Målsætning 3: Grøn transport.

  • Elektrisk Vestrum er et delebilsprojekt med en minibus, fire fossilbiler, tre elbiler og seks elcykler. Seneste data viser, at projektet har registreret 124 brugere, og at de tilsammen har kørt flere end 50.000 km. Borgerne i Vestrum er begyndt at tage delekonceptet til sig.

  • Der er på forrige møde givet Erhvervs- og Vækstudvalget en status i forhold til WestWind24.

  • Der er udarbejdet konceptudkast for en el-mini-bus for turister og borgere for strækningen Ringkøbing-Søndervig-Hvide Sande og retur.

  • I projekt COBEN er der midler til at etablere en hurtiglader til elbiler.
    I dag findes kun hurtigladeren i Ringkøbing som den eneste i Ringkøbing-Skjern Kommune.
    På seneste møde i Energirådet fremkom der synspunkter om manglende lademuligheder til elbiler rundt i hele Ringkøbing-Skjern Kommune. Det gælder for hovedbyer, landsbyer, trafikknudepunkter, centrale turiststeder og ved offentlige bygninger.

Målsætning 4: Lagring og smart energiforbrug

  • Der er brug for at arbejde med energilagring lokalt i Ringkøbing-Skjern Kommune. Energisekretariatet har gennem sommerhalvåret erfaret, at vindmøller i stigende grad standses i Ringkøbing-Skjern Kommune, som led i reguler-kraft-markedet. Forenklet beskrevet betales vindmølleejerne for at tænde og slukke vindmøller i forhold til forbrugsbehov og elpriser i det nordeuropæiske el-system. En delvis forklaring på manglende afsætning af grøn strøm skyldes flaskehalse i el-systemet i Nordtyskland, så el ikke kan sendes til det meget energiforbrugende Midt- og Sydtyskland. Det skal understreges, at vindmøller på årsbasis kun i en lille del af tiden standses, men altså i stigende omfang. Vi bør fortsat etablere nye produktionsanlæg med vedvarende energi for at nå målene for grøn omstilling, men vi skal parallelt hermed arbejde med lagring af energi og smart energiforbrug, f.eks. i form af brint, batterier osv. Se også energilaboratorium under målsætning 6.

Målsætning 5: Effektiv biomasseanvendelse.

  • Under den tidligere energipolitik har en gruppe med deltagelse fra Vestjysk (landboforening) og kommunen arbejdet på øget værdiskabelse af den lokale biomasse. I forlængelse af biomassemøde afholdt på Vestjysk har private henvendt sig til Erhvervsrådet, som har afholdt møde om ”Græs, det nye guld”.  Forskere i Danmark arbejder på at omdanne græs til protein, først til dyrfoder og siden til menneskefoder, så kødproduktion til menneskeføde på sigt er et led i fødekæden, der måske kan springes over.

Målsætning 6: Ringkøbing-Skjern som energilaboratorium.

  • Området Ringkøbing-Skjern, landets største kommune, er særlig interessant set i energimæssig sammenhæng, idet området allerede i dag er ca. 150 procent selvforsynende med el fra vedvarende energi, og der håndteres og eksporteres store mængder el.
    Det er en energisituation som først senere vil optræde i hele Danmark. Danmark og resten af verden kan altså lære af forskeres erfaringer med at optimere på udfordringer og muligheder i energisystemet hos os i Ringkøbing-Skjern Kommune.
    Aarhus Universitet i Herning og Ringkøbing-Skjern Kommune arbejder derfor på at sikre grundlag for etablering af et digital energilaboratorium. Det skal ske i et Ph.D-samarbejde med fokus på at skabe visualiseringskort over energi-flowet i Ringkøbing-Skjern Kommune med in- og output- data fra både energiproducenter og energiforbrugere.
    Det åbne værktøj vil gøre det muligt for energiaktørerne at samarbejde og lave scenarie-moduleringer for energi-flow på tværs af forskellige energikilder, som effektiviserer produktion og forbrug af energi til gavn for producenter og forbrugere.

A: Bæredygtighed og Cirkulær Økonomi.

  • FN’s verdensmål, bæredygtighed og cirkulær økonomi er emner, som fylder mere og mere blandt borgere og virksomheder i Danmark.
    En gruppe bestående af repræsentanter fra Ringkøbing-Skjern Kommune og Erhvervsråd indsamler viden og undersøger mulighederne for at skabe lokal værdi inden for disse emner.
    I Region Midtjylland og Business Region Midtvest er der særlig fokus på bæredygtighed inden for protein og plastik, samt genanvendelse af byggematerialer.

B: Flere grønne virksomheder.

  • I GRO 2.0 og i ECSMV-projektet arbejdes der på at reducere virksomheders energiforbrug og CO2-udledninger, samt på hjælp til udarbejdelse af grønne forretningsmodeller i virksomheder.

  • Opstilling af vindmøller er stadig stigende i verden, dog ikke i Europa. Afledt heraf reducerer store vindmølleproducenter i Danmark antallet af medarbejdere, hvilket desværre også har virkning her i kommunen.

C: Kommunikation, formidling og branding.

  • Vi vil markere/fejre året 2020:
    I 2008 besluttede et enigt byråd Energi2020-visionen om at gøre Ringkøbing-Skjern Kommune 100 % selvforsynende med vedvarende energi i 2020. Energiråd og Energisekretariat undersøger derfor mulighederne for i 2020, at markere/fejre Energi2020. Det tænkes gjort ved en række energiarrangement hen over året, kalendermæssigt koordineret af kommunen, men med arrangementer gennemført også af ikke-kommunale organisationer, virksomheder osv. Der kan f.eks. afholdes workshops og events med borgere samt eksperter fra nær og fjern, hvor hovedemner er de indsatsområder, vi har i den nye energipolitik. Disse workshop skal pege fremad i den grønne omstilling, mod fossilfrihed i 2040.

D: Grøn energiturisme.

  • For at udvide kendskabet til den grønne omstilling i Ringkøbing-Skjern Kommune, tiltrække arbejdskraft og for at fremme energieksport fra områdets virksomheder, har Vestas, Hotel Fjordgården og Energisekretariatet i Ringkøbing-Skjern Kommune etableret et offentligt/
    privat samarbejde, hvor energi-erhvervs-ture gennemføres. Det kaldes også Green Energy Tours. På turene besøges lokale grønne virksomheder, energiparker og der afholdes oplæg. I verden er der stort kendskab til Vestas, og besøg hos Vestas udgør en løftestang for de andre virksomheder der besøges.
    Der er gennemført forskellige ture, blandt andet for inviterede Energi- og miljøjournalister, interessenter, ingeniører og senest også en delegation fra Sydkorea.
    Samarbejdet fortsættes, og disse ture kan også være en medvirkende del af et program, som kan markere og fejre året 2020. (Se punkt C)

E: Kommunens bidrag.

  • Byrådet har organiseret sin energipolitik via Energirådet/Energisekretariat, som refererer til Erhvervs- og Vækstudvalget.

  • Seks elbiler er sendt i udbud til erstatning for de seks elbiler Sundhed og Omsorg har i forvejen. Desuden har IT-afdelingen og Energisekretariatet hver en elbil. I alt otte elbiler.

  • I Energipolitikken er det målet, at alle kommunens køretøjer anvender vedvarende energi i 2025. Her er elbiler relevant teknologi, men som kræver opladning. Der bør derfor overvejes afsat et beløb til etablering af elladestandere, hvor kommunens kommende indkøbte elbiler kan lade. Ud over indkøbspris og drift af elbiler bør der afsættes ressourcer til elladestandere.                                                                     

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der er følgende projektøkonomi tilknyttet energisekretariatet:

Projektmidler i Energisekretariatet: 500.000 kr.

Vækstpulje til energi: 600.000 kr. fra 2020 og fremover (forventet beløb).

 

Tilføres årligt fra 2020
Energisekretariatet 1.200.000 kr.
Vækstpulje: Energi (efter forventet budgetreduktion) 600.000 kr.

Effektvurdering

Indsatserne i den energipolitiske handlingsplan bidrager til, at vision og mål i Energipolitikken kan opfyldes.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter status.

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Status på Fødevarepolitik

Sagsnr: 19-000292

Sagsfremstilling

Fra august i år startede Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd arbejdet med at implementere den nye fødevarepolitik og tilhørende handlingsplan. Arbejdet skal udføres i samarbejde med lokale fødevarevirksomheder og øvrige samarbejdspartnere. Her modtager Erhvervs- og Vækstudvalget en status på de overordnede mål i politikken og udvalgte indsatser i handlingsplanen.

 

Status på de overordnede mål for politikken

Det helt centrale tema for politikken er at styrke virksomhedernes forretningsudvikling og konkurrenceevne. Herudover er et vigtigt tema at medvirke til at iværksættere på fødevareområdet kommer videre til at kunne realisere deres egen virksomhed. Vi taler her primært om de virksomheder og iværksættere, der producerer, forarbejder og sælger lokale fødevarer, herunder spisestederne.

Erhvervsrådet har fra 1. september 2018 til 1. august 2019 haft 128 virksomhedsbesøg og kontakter. Virksomhedsbesøg er også fremadrettet en vigtig del af indsatsen på fødevareområdet.

Se bilag 1 for en opfølgning på målene i Fødevarepolitikken.

 

Status på udvalgte indsatser i handlingsplanen

Madmødet – De lokale fødevarevirksomheder er med ved første arrangement

Som en del af mobiliseringen til Madmødet, afholdes en række forberedende arrangementer frem mod maj 2020. Det første løb af stablen under Food Festival i Aarhus den 6. - 8. september. Her var en række virksomheder og andre aktører på fødevareområdet i Vestjylland repræsenteret.
7 virksomheder fra Ringkøbing-Skjern Kommune var med, og var særdeles tilfredse med deltagelsen og kontakten til de mange gæster på festivalen.

Fokus efter Food Festival bliver at fastholde, aktivere og understøtte udviklingsaktiviteter hos og mellem virksomhederne.

Fødevarenetværk: Nye initiativer

Skjern Enge Klyngen
Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har det sidste år udviklet og faciliteret Skjern Enge Klyngen, som består af 5 lokale fødevarevirksomheder. Dette har ført til et nyt koncept: Smags- og naturoplevelser i Skjern Enge, hvor gæster køber billet til en unik tur rundt til virksomhederne.
Den første tur den 14. maj 2019 var en succes med 26 deltagere fra lokalområdet. Næste tur foregår den 13. oktober 2019.
Erhvervsrådet forbereder fortsat møderne, men flere og flere opgaver ligger nu hos virksomhederne selv og målet er at gøre virksomhederne endnu mere selvkørende i forhold til at drive deres netværk.

Gastro West – Ringkøbing Fjord
Erhvervsrådet har i samarbejde med Ringkøbing Fjord Turisme og 6 lokale restauranter startet samarbejdet Gastro West. Formålet med samarbejdet er at styrke kendskabet til gastronomien og danne grundlag for vækst hos de involverede virksomheder og for områdets restauranter og fødevareleverandører som helhed.
Der er indtil videre afholdt 3 workshops, hvor gruppen har samlet sig om udfordringer, muligheder og konkrete indsatsområder, der skal arbejdes med fremadrettet.
Indtil videre har Erhvervsrådet i denne forbindelse udarbejdet en lokal leverandørliste til restauranterne for at synliggøre mulighederne lokalt. Ydermere skal der i efteråret arrangeres besøgsture hos leverandørerne.

Restauranterne har i fællesskab udarbejdet et arbejdsgrundlag, som de kalder Madmanifestet og som vision at gøre Vestjylland til et gastronomisk rejsemål

  

Fødevareuniverset

www.foedevarer.dk er nu gået i luften og præsenterer områdets mangfoldighed af lokale fødevarer og aktører. Der skal nu arbejdes videre med en strategi for, hvordan platformen bliver brugt mere blandt potentielle målgrupper.

Seminarer i samarbejde med Erhvervshuset

I oktober afholder vi i samarbejde med Erhvervshuset 2 seminarer, der i den kommende tid introduceres dels for vores producenter, dels for vores spisesteder.

Seminar: Fra fødevare til food brand

Efterspørgslen på lokale fødevarer og madoplevelser har aldrig været større, så hvordan skiller man sig ud fra mængden? Her kan producenterne blive introduceret til værktøjer til at udvikle en platform for virksomheden, hvor man kan arbejde med afsætningskanaler, emballage, priser mm.

Seminar: Fra spisested til Gastro brand

Restauranter med Michelin og White Guide anerkendelser, madfestivaler og fødevaremarkeder vinder frem over hele landet og er i stigende grad trækplaster for turister fra ind- og udland. Her får vores spisesteder inspiration til at blive endnu bedre til at kvalitetsudvikle retterne, kundeoplevelsen, markedsføringen mv.

Økonomi

Fra 2020 forventes den årlige bevilling fra kommune til fødevareindsatsen gennem Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd at være således:

 

 

Tilføres årligt fra 2020

Årlig driftbevilling til Erhvervsrådet til drift af fødevareindsatsen

800.000

Vækstpuljen: Fødevarer

400.000


Effektvurdering

Dette er målene for fødevarepolitikken:

 

1. Fødevarefortællingen

Vores aktiviteter og resultater skal kommunikere fødevarefortællingen

Mål

A. Øge kendskabet til og kommunikationen om fødevarer – produceret i Ringkøbing-Skjern Kommune

B. Styrke virksomhedernes forretningsudvikling gennem samarbejde med partnere inden for oplevelsesøkonomien

 

2. Produktion og afsætning

Vi vil medvirke til at forbedre virksomhedernes forretningsudvikling

Mål

A. Øget afsætning / indtjening i fødevarevirksomhederne

B. Stigende antal iværksættere og nye fødevarevirksomheder til kommunen

 

3. Innovation og viden

Fremtidens fødevarer og forretningsmodeller kræver innovation og viden

Mål

A. Klyngesamarbejder som vækstmodel for forretningsudvikling og samarbejde

B. Gennem samarbejde med uddannelsesinstitutionerne vil vi sikre de studerende muligheder for at beskæftige sig med fødevareområdet

C. Udvikle og igangsætte skole/virksomheds forløb med bæredygtighed og sundhed på skemaet

 

4. Bæredygtighed

Vi skal arbejde med madkultur og fødevarer inden for en bæredygtig ramme

Mål

A. Nye nicheprodukter fra madiværksættere og -producenter skal afspejle erhvervets tilgang til bæredygtighed

B. Gennem projektet ProvenanceDK opprioriteres oprindelsessteder/terroir, lokale og sæsonbestemte fødevarer i produktion og afsætning

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter status.

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Opfølgning på vækstpuljer

Sagsnr: 16-006191

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget modtager her den årlige opfølgning på samtlige vækstpuljer og vækstpuljeprojekter til orientering. Administrationen vurderer, at vækstpuljerne generelt understøtter vækst og udvikling i kommunen og bidrager positivt til kommunens erhvervsvenlighed. I de vedhæftede bilag ses de igangværende og bevilgede projekter. Administrationen, organisationer og foreninger i kommunen arbejder løbende på udvikling af nye projekter.

Historik

I foråret 2015 besluttede byrådet at afsætte midler til vækstfremmende initiativer fra 2015 og i årene herefter. Byrådet valgte at afsætte 40 mio. kr. årligt fordelt på en række vækstpuljeområder. Siden da er vækstpuljerne reduceret i flere omgange. Den seneste reduktion skete ved budgetforliget september 2019, således at vækstmidlerne i de kommende år er på ca. 8 mio. kr. årligt. 

Hvad er effekten af vækstpuljerne?

Administrationens faglige skøn er, at projekterne under vækstpuljerne understøtter vækst og udvikling i kommunen, samt at vækstpuljerne har bidraget til at øge kommunens erhvervsvenlighed. Eksempelvis har Erhvervsrådets projekt GRO (Grøn RessourceOptimering i virksomheder) givet lokale virksomheder råd om energieffektiviseringer for cirka 1 mio. kr. årligt om året og med et investeringsbehov, som giver en tilbagebetalingstid på gennemsnitligt 4,5 år. Som et andet eksempel har fødevarevækstmidlerne understøttet nye fødevareiværksættere og nye arbejdspladser på området.

Vækstpuljerne gør det muligt at søge flere midler hjem fra eksterne fonde og puljer til projekter i kommunen. Som eksempler herpå kan nævnes energiprojektet COBEN, hvor EU har finansieret halvdele af de penge, som bruges i projektet. På turismeområdet ses noget lignende, hvor statslige midler også udgør cirka halvdelen af midlerne i et par af de store turismeprojekter.

Vi kan se en udvikling over de senere år, hvor vækstpulje midlerne i stadig højere grad bliver målrettet til at udmønte kommunens udviklingspolitikker, hvor den åbne vækstpulje støttede initiativer mere bredt. Eksempelvis er der  givet midler til energiprojektet COBEN, som har iværksat flere tiltag omkring bæredygtig energi til landsbyer - delebilsordninger, energitjek mv. Dette initiativ er en vigtig del af udmøntningen af kommunens energipolitik. Et andet eksempel er midlerne til profilering og bosætning, som bliver brugt direkte til at iværksætte tiltag som Klub Eksilvestjyder, tysk bosætningsguide, videoambassadører mv. Disse initiativer er en del af politikken for profilering og bosætning.

Læsevejledning til bilagene

Hovedresultaterne af opfølgningsmaterialet er vedhæftet som bilag, således at der er mulighed for at orientere sig i opfølgningen på puljerne og i de enkelte projekter, som man måtte have en særlig interesse i.

Bilag 1: Indeholder administrationens status på alle puljerne og på samtlige vækstpuljeprojekter. Bilaget er inddelt i to dele:

  • I afsnit 1 fremgår en kortfattet oversigt over projekter, der er bevilget midler til fra puljerne.  Oversigten indeholder projekttitel, projektperiode, vækstmidler i projektet og en kortfattet status på projektet.
  • I afsnit 2 fremgår en økonomisk status på hver pulje indeholdende dels en bevillingsoversigt (tabel 1) og dels en oversigt over gearingsprocenter for de forskellige projekter (tabel 2).

Bilag 2: Indeholder de fulde evalueringer af kørende eller nyligt afsluttede projekter. Projekter, som er afsluttede for mere end et år siden, er ikke medtaget i bilag 2.

I bilagene er regnet med beløb fra 2020 og fremover. Dog er der ikke kalkuleret med de ekstra 2 mio.kr i besparelser, som blev aftalt på budgetkonferencen i september. Det skyldes, at Erhvervs og Vækstudvalget endnu ikke har besluttet, hvordan de 2 mio. kr. skal fordeles på de enkelte vækstpuljer.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Som led i budgetforliget 2020-2023, blev det besluttet at nedjustere beløbet til vækstpuljerne med 10 mio. kr., således at der fremover er cirka 8 mio. kr. i de årlige vækstpuljer. Besparelsen på de sidste 2 millioner kroner blev først besluttet i august 2019, mens Erhvervs- og Vækstudvalget allerede i foråret forholdte sig til, hvordan vækstpuljerne fremover skulle fordeles, hvis der skulle ske en besparelse på 8 mio. kr. Udvalgets besluttede besparelser i foråret 2019 på 8 mio. kr. ville føre til disse besparelser fra 2020 og fremefter:

  • Fødevarer: 600.000 kr.
  • Produktionsindustri: 200.000 kr.
  • Uddannelse: 500.000 kr.
  • Turisme: 700.000 kr.
  • Energi: 400.000 kr.
  • Sammenhængskraft: 825.000 kr.
  • Markedsføring og bosætning: 600.000 kr.
  • ErhvervsVækstforum: 1.875.000 kr.
  • Ildsjæle: 2.000.000 kr.
  • Den åbne vækstpulje: 343.000 kr.

Der skal derudover nu findes en yderligere årlig besparelse på 2 mio. kroner fordelt på disse puljer.

 

Oversigt over de årlige vækstpuljer 2019-2022 (1.000 kr.) ekskl. fordeling af den yderligere besparelse på 2 mio. kr., som endnu ikke er fordelt:

*Puljernes størrelse er eksklusiv overførte midler fra 2018

Se bilag 3 for en økonomisk oversigt over størrelsen på vækstpuljer og gennemførte og planlagte projekter

Effektvurdering

I bilag 1 og 2 er angivet foreløbige resultater og effekter for de enkelte vækstpuljeprojekter.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter opfølgningen.

Bilag Beslutning

Drøftet.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Udkast til Filmstrategi

Sagsnr: 19-004028

Sagsfremstilling

Der ønskes en drøftelse af det videre strategiske arbejde med filmsatsningen.

Formålet med filmstrategien er at sætte en retning for, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune vil arbejde med en filmsatsning.

Filmstrategien danner dermed grundlag for en fælles politisk retning og prioritering af, hvilke projekter kommunen i særlig grad ønsker at tiltrække og støtte, og hvilke øvrige aktiviteter indenfor filmområdet, kommunen vil prioritere.

Filmstrategien tager udgangspunkt i kommunens vision, Naturens Rige og understøtter særligt målene i profilerings- og bosætningspolitikken, turismepolitikken og fritidslivspolitikken. Filmstrategien er blevet til på baggrund af en bred involvering af både interne og eksterne interessenter og samarbejdspartnere.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Filmmiljøet skaber vækst og omsætning, og der er en væsentlig effekt i form af den branding og turisme der kommer i forlængelse af optagelser til et film- eller TV-serie projekt.

Vedlagt er rapporten "Film betaler sig".

Indstilling

Administrationen indstiller, at Kultur- og Fritidsudvalget anbefaler, at Erhvervs- og Vækstudvalget godkender udkast til filmstrategi.

Kultur- og Fritidsudvalget 19-11-2019
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte administrationen indstilling.

Fraværende: Jens S. Højland.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing

T:    99 74 19 89
E:    viden.strategi[mail]rksk.dk