Referat: 27. april 2020 kl. 08:00

Virtuelt møde
Erhvervs- og Vækstudvalget

Deltagere

  • Hans Østergaard
  • Søren Elbæk
  • Jakob Agerbo
  • Jens Erik Damgaard
  • Trine Ørskov
  • Iver Enevoldsen
  • Jørgen Rabjerg

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Strategisk-fysiske udviklingsplaner for Søndervig og Hvide Sande

Sagsnr: 19-025735

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommunes arbejde med de strategisk-fysiske udviklingsplaner for Søndervig og Hvide Sande er nu ved at være afsluttet og klar til politisk godkendelse. Erhvervs- og Vækstudvalget bedes nu drøfte planerne forud for byrådets drøftelse og godkendelse af udviklingsplanerne på byrådsmødet den 19. maj 2020. Desuden bedes udvalget drøfte hvorvidt og eventuelt til hvilke dele af planen, kommunen skal søge Realdania om medfinansiering til at realisere.

Baggrund

På udvalgsmødet den 29. april 2019 bevilgede Erhvervs- og Vækstudvalget 590.000 kr. til at medfinansiere udarbejdelsen af to strategisk-fysiske udviklingsplaner for Søndervig og Hvide Sande.

Bevillingerne dannede baggrund for to ansøgninger til Realdania under kampagnen Vestkysten viser Vejen. Den 21. august 2019 modtog Ringkøbing-Skjern Kommune tilsagn om medfinansiering fra Realdania på 900.000 kr.

Flere lokale aktører har desuden bidraget finansielt til udarbejdelsen af udviklingsplanerne for Søndervig og Hvide Sande.

I oktober 2019 blev et rådgiverteam, ledet af arkitektfirmaet Møller & Grønborg, udvalgt til at udarbejde begge udviklingsplaner.

Inddragelse i processen

Til at følge udarbejdelsen af og kvalificere indholdet i udviklingsplanerne blev der nedsat en styregruppe for hver by og udviklingsplan. Styregrupperne har mødtes nogenlunde månedligt i løbet af vinterhalvåret og har løbende kvalificeret arbejdet med planerne. I styregruppen har siddet repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstudvalget, Realdania, Dansk Kyst og Naturturisme, det lokale erhvervsliv, borgerforeninger, turistforeningen samt kommunens administration.

De foreløbige pejlemærker og skitser til planerne været til politisk drøftelse i følgende tre udvalg i december; Erhvervs- og Vækstudvalget, Økonomiudvalget samt Teknik- og Miljøudvalget.

For begge planer gælder desuden, at der har været afholdt borgermøder for at give muligheder for at komme med input til planerne. I Hvide Sande er der afholdt 3 borgermøder. Det første blev afholdt af borgerforeningen den 13. november 2019. Ringkøbing-Skjern Kommune arrangerede møderne den 27. november og den 4. februar. Der blev afholdt borgermøde i Søndervig den 29. januar. Der blev her kun afholdt ét møde, da der også var borgermøder om Lalandia, hvor kommunen vurderede, at den borgerinvolvering skulle være overstået inden borgermødet om udviklingsplanen for at sikre adskillelse af de to processer.

Endelig har arkitektfirmaet Møller & Grønborg haft en lang række dialogmøder med relevante aktører i området, såsom erhvervs- og foreningsrepræsentanter.

Udviklingsplan for Søndervig

Visionen for udviklingsplanen er, at der med afsæt i Søndervigs historie og stedsbundne potentialer som en by mellem hav og fjord, skabes oplevelsen af en moderne badeby. Visionen for byen handler om at skabe en kvalitetsmæssig opgradering af byen og at skabe mere byliv i centrum af byen. Med Lalandia bliver byen betydelig større og Houvig Klitvej skifter karakter fra en omfartsvej til en byvej.

Til at skabe denne oplevelse, anlægger udviklingsplanen strategier vedrørende landskab, sammenhænge, fortætning, trafik, destinationer og forskønnelse. Strategierne tiltænkes udmøntet som beskrevet i nedenstående skema.

Strategier

Udmøntning af strategier

Landskab

• Beskyt det kuperede landskab og det åbne flade  fjordlandskab

 

• Før disse landskabstyper ind til byens kant

Sammenhænge

• Styrk sammenhængen mellem hav og fjord ved fysiske forbindelser

 

• Skab sammenhænge i bymidten mellem syd og nord

Fortætning

• Fortæt bymidten med nye funktioner og overnatningstilbud

 

• Skab forsider frem for bagsider ud mod gader- og byrum

Trafikhåndtering

• Skab langtidssikrede trafik- og parkeringsløsninger 

 

• Placér parkeringszoner i udkanten af byen eller i konstruktion i byen

Destinationer

• Tilfør og understøt funktioner der bidrager til helårsturisme 

 

• Skab oplevelser og funktioner i det omkringliggende landskab

Forskønnelse

• Vedligehold og byg med bæredygtige materialer i naturlige farver  

 

• Byg i en skala der passer til byen og med et raffineret udtryk 

Udviklingsplanens strategier udmøntes i særdeleshed i fokusområderne omkring Lodbergsvej og Badevej. Hvert fokusområde indeholder eksempler på, hvordan udviklingsplanens vision og strategier konkret kan gennemføres i byudviklingen.  

Fokusområde 1: Lodbergsvej

Den primære bymæssige fortætning i Søndervig vil forekomme ved Lodbergsvej. Fokusområdet får hovedsageligt karakter af en moderne badeby, med funktioner og oplevelser der knytter sig til denne karakter.

Eksempler på byudvikling ved Lodbergsvej:

  • Menys facade drejes mod Lodbergsvej

  • Der etableres parkeringshus ved Meny med vejadgang fra Holmsland Klitvej og Nordsøvej

  • Der etableres et stræde parallelt med Lodbergsvej og Houvig Klitvej

  • Butiksfacader skal fremstå som forsider frem for bagsider, så de udtrykker åbenhed og imødekommenhed fra både Lodbergsvej, det nye stræde og Houvig Klitvej

  • Fladerne på overgangene mellem bymidten og Lalandia hæves og befæstes med nyt materiale

  • Der gives mere plads til klitlandskabet omkring Danlands bygninger

  • Der føjes tilbygninger til Danlands eksisterende bygninger

  • Der anlægges en bygning med parkeringsdæk ved Beach Bowl med vejadgang fra Houvig Klitvej

  • Der etableres moderne klitgårde i en landsbystruktur ved søerne. Gårdene anvendes til ferieudleje

Fokusområde 2: Badevej

Badevej er Søndervigs promenade fra byen mod vandet. I udviklingsplanen forstærkes denne forbindelse og kobles sammen med pumpehuset ved fjorden, således at Badevej bliver en stærk sammenbindende akse mellem hav og fjord.

Eksempler på byudvikling ved Badevej:

  • Der fortættes på den nordlige side af Badevej

  • Badevej opgraderes med ny belægning og forlænges med en stiadgang fra Søndervig by til pumpehuset ved åen nord for Søndervig Landevej

  • Der anlægges en ’Port til Vesterhavet’, hvor den eksisterende kiosk og toiletfaciliteter ligger

  • Der placeres et ’Byens Tårn’ i krydspunktet mellem Lodbergsvej og Badevej, som et nyt omdrejningspunkt i byen

  • Der etableres en ’Port til Fjorden’, som udgøres af det eksisterende pumpehus ved åen nord for Søndervig Landevej og en tilbygget udsigtsplatform

     

Udviklingsplan for Hvide Sande

Visionerne for udviklingsplanen er, at der skabes sammenhænge på tværs af byen, startes en æstetetisk og kvalitativ opgradering af det offentlige rum samt sikres en udvikling i synergi mellem turisme, havneaktiviteter og bosætning. Det aktive og levende havnemiljø i centrum af byen er et omdrejningspunkt for turismen i dag og skal også være det fremover.

Til at indfri visionerne anlægger udviklingsplanen strategier vedrørende fortætning, byrum, trafikhåndtering og landskab. Strategierne tiltænkes udmøntet som beskrevet i følgende skema.

Strategier

Udmøntning af strategier

Fortætning

• Skab rammer for øget og varierede overnatningstilbud

 

• Skab en robust zonering for ny udvikling i byen

 

• Skab rammer for et øget handelsliv

Byrum

• Skab et velfungerende bevægelsesflow igennem byen

 

• Skab flere opholdssteder

 

• Styrk oplevelsen af den autentiske havneby

Trafikhåndtering

• Skab robuste løsninger for trafik og parkering

 

• Grib trafikken på hver side af bymidten

 

• Opgrader gangstier og prioritere de bløde trafikanter

Landskab

• Understøt stedets rå og barske karakter

 

• Gør stedets natur mere nærværende i byen

Udviklingsplanens strategier udmøntes i særdeleshed i fokusområderne Bymidten (Centrum på sydsiden og Sluseøen), Havneparken (ved Troldbjerg og skolen) og Nordbyen (ved Center Nord og Kabelparken). Hvert fokusområde indeholder detailområder med designeksempler på, hvordan udviklingsplanens vision og strategier konkret kan gennemføres i byudviklingen.  

Fokusområde 1: Bymidten

En stor del af den turismeudvikling, der vil ske i Hvide Sande, vil foregå i dette område. Det er her, at den primære fortætning vil finde sted, her der er brug for nye trafikale løsninger og her det offentlige rum skal opdyrkes og opgraderes med nye forbindelser og nye opholdsrum af forskellig karakter.

Eksempler på byudvikling i Bymidten:

  • I Stormgade skal by- og handelsgadekarakteren styrkes med højere og flere bygninger, samt flere butikker, caféer og spisesteder
  • I Auktionsgade bevares de større industribygningers voluminer, der tilføjes tilbygninger, samt suppleres med nybyggeri
  • Der udvikles en fremtidig attraktion på siden og toppen af auktionshallen
  • Sluseøen udvikles med henblik på at skabe en ny indgang til bymidten. Der anlægges gangbro mellem Sluseøen og havnens sydside
  • Tungevej udvikles til et surf-mekka
  • Der udlægges et nyt bevægelsesbånd med nye belægninger
  • Der anlægges parkering i konstruktion ved Vestergade
  • Der frigøres plads til bytorv ved kirken

Fokusområde 2: Havneparken

Tiltagene der ligger i dette fokusområde, er primært rettet mod lokalsamfundet og mod at skabe en bedre helhed i byen på tværs af slusen. Området indeholder ingen direkte turismeudvikling, men udviklingen i dette område understøtter visionen i den samlede plan og danner et sammenhængende grønt opholdsrum i byen til gavn for alle.

Eksempler på byudvikling ved Havneparken:

  • Der fortættes langs hovedvejen

  • Der etableres nyt ferielejlighedsbyggeri samt ny beboelsesstruktur

  • Ved hallen bevares de parkeringspladser, der findes i dag, men de flyttes ud til vejen mod vest, så det centrale opholdsrum friholdes for kørende trafik

Fokusområde 3: Nordbyen

Bearbejdelsen af området indebærer introduktionen af en styrket øst/vest-forbindelse og en samling af flere rekreative funktioner i området omkring den gamle skole. Det rekreative bånd danner et naturligt omdrejningspunkt, hvor der skabes flere attraktive boliger og åbne byrum til byens indbyggere. 

Eksempler på byudvikling i Nordbyen:

  • For at øge boligkapaciteten, placeres der nye lejlighedsbyggerier og rækkehuse på de eksisterende parcelhusmatrikler mellem hovedvejen og Parallelvej
  • Parkering til de nye bo-enheder foreslås placeret ved bygningerne samt i parkeringslommer på Parallelvej langs hovedvejen Nørregade
  • Der skabes trygge og åbne rum, hvor der er mulighed for at bevæge sig frit rundt
  • Rummet mellem Fakta og Spar udvikles til en mere inviterende torveplads
  • På sydsiden af Spar placeres en større parkeringsplads

Fremtidig proces

To forhold er afgørende for, at planerne kan vokse fra papir til byudvikling. Det ene forhold er, at udviklingsplanerne løbende tænkes sammen med anden planlægning i kommunen. Her spiller kommunens Planafdeling en afgørende rolle. I specielt Søndervig skal den endelige realisering nøje afpasses med de mange igangværende anlægsarbejder som udføres eller er under planlægning i tilknytning til Lalandia-projektet og den kommende kloakeringsopgave i Søndervig. Det andet forhold er, at planerne kræver et bredt samarbejde. Derfor vil kommunen fortsætte dialogen med borgere, foreninger og virksomhedsejere, efter at planerne er vedtaget.

Der er en ansøgningsrunde hos Realdania vedrørende realisering af åbningstræk fra de strategisk-fysisk udviklingsplaner. Der er afsat i alt 15. mio. kr., hvor der forventes støtte til 3-4 projekter. Der kan støttes med op til 50 % af den samlede realiseringssum.
Projekterne vurderes ud fra følgende kriterier:

  • At projektet refererer klart til intentionerne og udviklingsprincipperne i Udviklingsplan for Vestkysten
  • At projektet skaber et tydeligt afsæt for udviklingen af feriestedet
  • At projektet er til gavn for både borgere, erhvervsliv og besøgende
  • At udviklingsplanen - og derved projektet - er solidt forankret hos de relevante lokale aktører
  • At projektet forholder sig til aktivt til klima- og miljømæssig bæredygtighed
  • At kommunen stiller med den nødvendige medfinansiering

Det er målsætningen at indsende interessetilkendegivelse vedrørende begge udviklingsplaner.

Søndervig:

Styregruppen i Søndervig har peget på at søge Realdania om finansiering af "Byens Tårn og sydlige centrum":

1) Byens Tårn som omfatter en offentlig bygning på  350 mi en etage med tagterrasse og et tårn.

2) Nyt byrum mellem Byens Tårn, Meny og strædet parallelt med Lodbergsvej og Houvig Klitvej. Byrummet omfatter nye belægninger, beplantning og inventar. Derudover etableres en ændret vejudformning mellem Badevej og Lodbergsvej til afhjælpning af trafik.

3) Ny facade på Meny mod Lodbergsvej.

 

Hvide Sande:

Styregruppen har foreslået at søge Realdania om finansiering af broer og areal over Slusebroen med svingbroen som hovedprioritet.

1. Svingbro. Broforbindelse fra Sluseøen for gående og cyklister. En svingbro sikrer, at funktionaliteten i kammerslusen ikke forstyrres.

2) Plint. Der skal udlægges et parkeringsdæk i 2 etager på Sluseøen, hvor der skal være en høj plint på en meter i forbindelse med det underste dæk. Plinten skal være med til at sikre højvandsikringen af området, der ellers ville stå under vand, når vandstanden stiger.

3) Gangbro monteret på eksisterende bro ved afvandingsslusen så Nordbyen og Slusesøen forbindes.

 

Nedenfor følger et overblik over milepæle frem mod ansøgning om midler til realisering af fysiske projekter v. Realdania.

Frister

Milepæle

19. maj 2020

Byudviklingsplanerne indstilles til vedtagelse i byrådet

29. maj 2020

Frist for interessetilkendegivelse for realiseringsprojekter, v. Realdania

21. august 2020

Ansøgningsfrist for realiseringsprojekter, v. Realdania

Arkitekt Jens Christian Pasgaard fra Møller & Grønborg giver en kort gennemgang af planerne som indledning til udvalgets drøftelse af planerne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunen kan inden for rammerne af kommunalfuldmagten støtte projekter, der imødekommer et fælles behov i det lokalsamfund, som kommunen udgør. De strategisk-fysiske udviklingsplaner for Søndervig og Hvide Sande kommer begge byer og det omkringliggende samfund til gode.

Udviklingsplanerne skal godkendes af byrådet, men er ikke juridisk bindende på samme vis som kommuneplanen og lokalplaner.

Økonomi

Følgende økonomi knytter sig til udviklingsplanen for Søndervig:

Udgifter

 

Udarbejdelse af strategisk-fysisk udviklingsplan

730.000

 

 

Finansiering

 

Ringkøbing-Skjern Kommune - Turismevækstpuljen *

300.000

Søndervig Centerforening

50.000

Søndervig Beboerforening

50.000

Realdania

400.000

Fondsmoms (17,5 %)

-70.000

I alt

730.000

* Det har ved sagens afslutning været nødvendigt at finde 25.000 kr. yderligere,
som er fundet af andre midler inden for Erhvervs- og Vækstudvalgets område.

Følgende økonomi knytter sig til udviklingsplan for Hvide Sande:

Udgifter

 

Udarbejdelse af strategisk-fysisk udviklingsplan

912.500

 

 

Finansiering

 

Ringkøbing-Skjern Kommune - Turismevækstpuljen *

200.000

* Hvide Sande aktører (Havnen m.fl.)

300.000

Realdania

500.000

Fondsmoms (17,5 %)

-87.500

I alt

912.500

* Det har ved sagens afslutning været nødvendigt at finde 26.520 kr. yderligere,
som er fundet af andre midler hos de 2 aktører.

Der er desuden bevilget 90.000 kr. af Ringkøbing-Skjern Kommunes turismevækstpulje til projektledelse af udarbejdelsen af planen.

 

Finansiering af åbningstræk

Der er modtaget overslagspriser på åbningstræk for henholdsvis Søndervig og Hvide Sande. Se bilag.

Søndervig: Overslagsprisen er på 18.041.250 kr. for de foreslåede åbningstræk i Søndervig, hvor kommunen kun bør bidrage til de områder, som har direkte almen offentlig interesse. En estimat over en kommunal finansiering af projektet i Søndervig kan være, at en kommunal anlægsinvestering vil udgøre 4,35 mio. kr. De 4,35 mio. kr. er udregnet på baggrund af følgende: At kommunen støtter halvdelen af tårnet (i tilfælde af at  kun den øverste del af tårnet er kommunalt ejet), at kommunen støtter byrummet og støtter andre omkostninger, hvoraf rådgiverbidrag er den største post. Ovenstående giver 8,7 mio. kr. og med 50 procents finansiering fra Realdania, så ender den kommunale finansiering på 4,35 mio. kr.

Hvide Sande: Overslagsprisen er på 24.766.400 kr. for de foreslåede åbningstræk i Hvide Sande, heraf vil Realdania kunne finansiere halvdelen, cirka 12,4 mio. kr. Resten vil skulle finansieres af kommunen og lokale aktører. Med et estimat på, at der kan rejses 2-3 mio. kr. til projektet fra lokale aktører (15-25 procent af den lokale finansiering), vil det kommunale bidrag skulle udgøre 9,4-10,4 mio. kr.

Realdania kan altså søges om halvdelen af beløbene og resten skal findes gennem private og kommunale investeringer (fra anlægsmidler 2021).

 

 

Effektvurdering

 

Det forventes, at udviklingsplanerne for Søndervig og Hvide Sande vil være med til at give bedre muligheder for at realisere potentialerne for begge byer. Udviklingsplanerne skal være med til at:

  • Sætte en fælles retning
  • Prioritere indsatser, initiativer og konkrete projekter
  • Anbefale hvilke arealer og områder der skal inddrages til udvikling og hvilke muligheder, der er for at sammentænke turistudvikling med investeringer

Udviklingsplanerne skal bidrage til at forbedre og fokusere den kommunale planlægning for turismen og beskrive ønsker til den fysiske udvikling af Søndervig og Hvide Sande, for at styrke attraktioner og oplevelser i byerne.

Det er et mål at samle lokale aktører, gøre det attraktivt for dem at investere og sætte en fælles kurs for både offentlige og private investeringer, der fremmer lokale attraktioner og udvikler nye. Derved vil sammenhængskraften i området blive yderligere understøttet.

I sidste ende skal udviklingsplanerne være med til at gøre det mere attraktivt at besøge, arbejde og bo i og omkring Søndervig og Hvide Sande.

Såfremt initiativerne i udviklingsplanerne bliver gennemført, forventer administrationen, at det vil medvirke til at øge tilfredsheden blandt de besøgende turister og på den måde sikre, at flere turister vender tilbage på deres næste ferie. Derudover forventer administrationen også, at turismeomsætningen vil stige, samt at der vil blive skabt nogle attraktive boliger/ferieboliger, som kan være med til at tiltrække nye borgere/gæster til Ringkøbing-Skjern Kommune.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Erhvervs- og Vækstudvalget:

  • Indstiller de strategisk-fysiske udviklingsplaner for Søndervig og Hvide Sande til godkendelse ved byrådsmødet den 19. maj 2020
  • Drøfter hvorvidt og i givet fald hvilke(t) realiseringsprojekt(er), kommunen bør ansøge Realdania om støtte til

Bilag Beslutning

Erhvervs- og Vækstudvalget indstiller udviklingsplaner for Søndervig og Hvide Sande til byrådets godkendelse med den ændring, at surfmekkaet på Tungevej tages ud af udviklingsplanen og der anvises alternativ placering på Rødspættevej. Jens Erik Damgaard tager forbehold for ferieboliger på Sluseøen i Hvide Sande.

Udvalget indstiller, at der søges støtte fra Realdania til broer i Hvide Sande og byrummet, herunder tårn, i Søndervig Bymidte.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2020 - Erhvervs- og Vækstudvalget

Sagsnr: 20-000208

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 31. marts 2020 viser et forventet forbrug af overførte midler på 3,6 mio. kr. Det forventede forbrug af overførsler vedrører vækstpuljerne.

I nedenstående tabel ses budgetopfølgningen pr. 31. marts 2020 (opgjort i 1.000 kr.)

 

Der er betydelige uforbrugte midler i vækstpuljerne fra tidligere år, som overføres til 2020. Der er planlagt forbrug af en del af de overførte midler til konkrete projekter, blandt andet fordi vækstpuljernes størrelse blev reduceret fra 2020, hvilket er årsagen til det forventede forbrug af overførte midler.

Et eksempel på det forventede forbrug af overførsler i 2020 er, at den store åbne vækstpulje er nedlagt, så der udelukkende er midler til fire konkrete forhold. I puljen er der tidligere afsat penge i 2020 til blandt andet medfinansiering af WW24 med 1 mio. kr., WaterZ med 875.000 kr. og New Nordic Noir med 625.000 kr. som finansieres af overførte midler. På flere af de øvrige vækstpuljer forventes ligeledes forbrug af overførte midler til en række forskellige projekter.

I bilaget til dagsordenen ses det, at der er bevilget/disponeret penge til projekter fra vækstpuljerne for 11,4 mio. kr. mere end vækstpuljernes størrelse i 2020. Det forventede forbrug af overførte midler er derfor noget mindre, end hvad fremgår af bilaget. Der er to årsager hertil. Det ene forhold er, at en væsentlig del af de afsatte midler til industri 4.0 ikke forventes anvendt i 2020, men først i efterfølgende år, mens det andet forhold er, at en væsentlig del af de afsatte midler til Industri 4.0 vil være til anskaffelse af maskiner/udstyr, og vil som sådan være anlægsinvesteringer. Denne del vil derfor ikke påvirke driftsbudgettet. Det er vækstpuljerne for uddannelse, produktionserhverv samt erhvervsvækstforum, hvor der tilsammen er afsat 8,5 mio. kr. til industri 4.0 i 2020.  

Projekterne, som er nævnt i ovenstående tabel, gennemføres i et samarbejde med eksterne aktører, og der indgår derfor medfinansiering. Der vil være balance mellem budget og regnskab ved afslutning af projekterne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget tager budgetopfølgningen til efterretning.

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Budgetlægningsprocedure for perioden 2021 - 2024

Sagsnr: 20-000469

Sagsfremstilling

Viden og Strategi - Økonomi fremsender "Budgetlægningsprocedure for perioden 2021 - 2024" til orientering.

Budgetlægningsproceduren og herunder tidsplan samt drifts- og anlægsrammer er godkendt af Økonomiudvalgets den 14. april 2020.

Den vedlagte procedurebeskrivelse vil være koncentreret om det praktiske forløb og arbejdet med budgetlægningen primært frem mod budgetseminaret i august 2020.

Beskrivelse af budgetlægningsproceduren indeholder procedure for

  • fastsættelse af budgetrammer
  • budgetlægning
  • politisk behandling af budgettet
  • hvad der sker efter budgetvedtagelsen
  • samt en overordnet tidsplan.

Ved budgetlægningen sidste år blev der fastsat følgende målsætninger:

  • Robusthed - mål om kassebeholdning på 150 mio. kr. ultimo året.
  • Overholdelse af KL's udmeldte andel af rammen for serviceudgifter.
  • Driften skal give et overskud, der kan dække anlægsudgifter og afdrag på lån.
  • Et skattefinansieret anlægsbudget på ca. 110 mio. kr. årligt.

Det skal dog bemærkes, at kommunens økonomi og dermed Byrådets råderumsmuligheder, er dybt afhængig af de årlige økonomiaftaler mellem KL og regeringen samt resultatet af en eventuel udligningsreform.

Informationsmødet med Byrådet om budgetsituationen er fastsat til tirsdag den 18. august 2020 efter byrådsmødet.

Der skal gøres opmærksom på tidsplanen, hvor det fremgår, at fagudvalgene i marts måned drøfter budgetprocessen inden for udvalgets område herunder mødeaktivitet med FagMED i april måned 2020. Erhvervs- og Vækstudvalget har tidligere taget stilling til, at drøftelse med FagMED ikke er relevant på Erhvervs- og Vækstudvalgets område.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller,

  • at "Budgetlægningsproceduren for perioden 2021 - 2024" tages til efterretning
  • at budgetprocessen drøftes i udvalget herunder fastsættelse af mødeaktivitet i april måned med FagMED

Bilag Beslutning

Budgetproceduren taget til efterretning. Erhvervs- og Vækstudvalget afholder i lighed med tidligere år ikke møder med MED.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Drifts- og anlægsoverførsler fra 2019 til 2020

Sagsnr: 20-006111

Sagsfremstilling

Som led i den årlige regnskabsaflæggelse, opgøres størrelsen af drifts- og anlægsoverførsler fra 2019 til 2020. Drifts- og anlægsoverførslerne er behandlet i Økonomiudvalget den 14. april og godkendt af Byrådet den 21. april.

Vedhæftet som bilag, fremgår de opgjorte drifts- og anlægsoverførsler på Erhvervs- og Vækstudvalgets område for henholdsvis:

  • Drift, puljer og projekter på Erhvervs- og Vækstudvalgets område, med et samlet overførselsbeløb på godt 8 mio. kr.
  • Vækstpuljerne, med et samlet overførselsbeløb på godt 37 mio. kr.
  • Anlægsoverførsler med et overførselsbeløb på 1 mio. kr.

I forhold til vækstpuljerne, så er driftsoverførslerne 5,8 mio. kr. lavere end sidste år, hvor der blev overført 43 mio. kr. Der er specielt to forhold som er afgørende for, at overførslerne er lavere i år. Dels forbrug af overførte midler, og dels besparelse på vækstpuljen for uddannelse på 2,1 mio. kr., som bliver effektueret i forbindelse med overførselssagen. Det skal bemærkes, at en del af midlerne allerede er disponeret/bevilget til konkrete projekter.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Overførslerne fra 2019 til 2020 skal genbevilges af Byrådet, i henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets gældende bevillingsregler på det kommunale budgetområde.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter de opgjorte overførsler for drift og anlæg og tager dem til efterretning.

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Sponsoraftaler 2020-2021

Sagsnr: 20-009207

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget skal tage stilling til en forlængelse af sponsoraftaler med Ringkøbing Håndbold, Ringkøbing IF og Skjern Håndbold for sæsonen 2020-2021.

For de tre elitesportsklubber, som Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået sponsoraftale med for sæsonen 2019-2020, betyder coronakrisen, at klubberne ikke får mulighed for at færdigspille deres respektive turneringer. For håndboldklubberne betyder det, at de i den kommende sæson spiller i samme liga som i år. Det er endnu ikke besluttet hvordan fodboldturneringerne under DBU afsluttes, men Ringkøbing IF må formentlig også i næste sæson spille i 2. division.

Ringkøbing-Skjern Kommune har som følge af coronakrisen været i dialog med henholdsvis Ringkøbing Håndbold, Skjern Håndbold og Ringkøbing IF om at forlænge de nuværende sponsoraftaler for sæson 2020-2021 med samme beløb som i 2019-2020. Det vil sige:

  • Ringkøbing Håndbold på i alt 300.000 kr.

  • Skjern Håndbold på i alt 925.000 kr.

  • Ringkøbing IF på i alt 280.000 kr.

De tre aftaler er vedlagt som bilag.

I sponsoraftalerne indgår forskellige ydelser, som vil blive endelig fastlagt i den efterfølgende dialog med klubberne.

Klubbernes placering
De to håndboldklubber er rangeringsmæssigt placeret således:

  • Skjern Håndbold i ligaen.

  • Ringkøbing Håndbold spiller i 1. division.

Fodbold

  • Ringkøbing IF er placeret i 2. division.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Det samlede sponsorbeløb for sæson 2020-2021 er 1.505.000 kr.

Effektvurdering

Hvad får vi ud af det?
I Ringkøbing-Skjern Kommunes profilerings- og bosætningspolitik indgår sponsoraftaler med de højest rangerende klubber i damehåndbold, herrehåndbold og herrefodbold i handlingsplanen for at øge det positive kendskab til kommunen blandt borgere, der bor uden for kommunen, og for at styrke den interne stolthed over at være borger i Naturens Rige.

Naturens Rige profileres via de eksisterende sponsoraftaler med de tre elitesportshold, Skjern Håndbold, Ringkøbing Håndbold og Ringkøbing IF, når holdene spiller både ude og hjemme. Sponsoraftalerne bruges også til at give oplevelser på hjemmebane til bl.a. velkomstarrangementer for tilflyttere. Holdenes kampe er desuden et vigtigt omdrejningspunkt for at samle unge eksilvestjyder, når holdene spiller på udebane i studiebyerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget vedtager at forlænge sponsoraftalerne med Ringkøbing Håndbold, Ringkøbing IF og Skjern Håndbold for sæson 2020-2021 på samme vilkår som for i 2019-2020.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt. Udvalget har særlig fokus på, om det lykkes Ringkøbing Håndbold at rykke op i den bedste række.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Aktiviteter for kommunale midler til Byfora i de fem centerbyer

Sagsnr: 17-039306

Sagsfremstilling

Byrådet har i 2018 årligt afsat i alt 1 mio. kr. i det kommunale budget til fordeling mellem fem Byfora i kommunens centerbyer Ringkøbing, Tarm, Skjern, Videbæk og Hvide Sande.

Erhvervs- og Vækstudvalget får hermed til orientering den årlige status over gennemførte aktiviteter fra de fem Byfora og et skøn over effekterne af midlerne.

Formålet med Byfora støtten er:

  • At opnå en styrkelse af Ringkøbing, Tarm, Skjern, Videbæk og Hvide Sande som centerbyer, hvor ca. halvdelen af kommunens befolkning er bosat.
  • At fremme dialog og samarbejde internt i centerbyerne og mellem centerbyerne.
  • At udvikle og gennemføre konkrete projekter, som styrker centerbyerne.
  • At skabe samfinansiering mellem private og offentlige parter - hvor muligt.
  • At skabe en fælles forum de fem centerbyer imellem til fremme af samarbejde og gensidige inspiration.
  • At tilbyde kommunen at være dialogpartnerne omkring udvikling af byerne.
  • At opfordre til samskabelse byerne imellem.
  • At styrke kommunens konkurrenceevne.
  • At styrke sammenhængskraften i kommunen.

Organisering og styregruppe:
Der er nedsat en styregruppe, som mødes 3-4 gange årligt.

I styregruppen sidder:

  • Hans Christian Vestergaard, formand Ringkøbing Udviklingsforum
  • Steen Rosby, formand Tarm Udviklingsforum
  • Lars Foged, formand Skjern Udviklingsforum
  • Peter Vennevold, formand Videbæk Borgerforening
  • Lykke Nielsen Høj, udpeget repræsentant fra Klittens Borgerforening
  • Søren Elbæk, formand Erhvervs- og Vækstudvalget
  • Torben Hjøllund Mortensen, formand Landdistriktsrådet
  • Ann Elisabeth Bjerrehøj, leder Analyse & Effekt og Ekstern Udvikling
  • Niels Peter V. Lauridsen, leder af Plan og Vejanlæg

  • Dorthe Frydendahl, sekretær i Byfora og bosætningskoordinator

Status for 2019

Ringkøbing

Ringkøbing Udviklingsforum er etableret i forbindelse med Helhedsplan Ringkøbing 2050. Syv projektgrupper arbejder med:

I løbet af 2019 har Ringkøbing Udviklingsforum været:

  • Facilitator på et borgermøde om feriehusprojektet Ranonia Ringkøbing Havn
  • En del af styre- og arbejdsgruppen bag stationsbygningen i Ringkøbing samt Stationsbroen
  • En del af styregruppen omkring et samarbejdsprojekt med Naturkraft om at gøre området ved Vonåen mere tilgængelig for flere borgere.

Tarm

I løbet af 2019 har Tarm Udviklingsforum været med-facilitator på:

  • Projekt Nytænk Tarm
  • Nationalpark møderne i samarbejde med Skjern Udviklingsforum
  • Et fælles stisystem i ådalen mellem Tarm og Skjern

Skjern

I løbet af 2019 har Skjern Udviklingsforum været:

  • Facilitator på et borgermøde om udviklingen af midtbyen i Skjern omkring det gamle Rådhus og mulig Innovest 2
  • Samarbejdspartner med Skjern Handelsforening, kommunen og husejere om handel, branding, oplevelser og fysisk planlægning i bymidten
  • Løbende involveret i byens vedligehold og planlægning i samarbejde med kommunen. Herunder etablering og drift af fem byrumsbander i den Grønne Korridor.  
  • Medstifter af folkehuset Remissen i Skjern.

  • Med-facilitator på et fælles stisystem i ådalen mellem Skjern og Tarm.
  • Med-facilitator på Nationalpark møderne i samarbejde med Tarm Udviklingsforum.
  • Medarrangør af fælles Grundlovsmøde med Tarm
  • Fundraiser og projektejere af Vandhaverne i Skjern
  • Involveret i beskrivelse af Skjerns godt 50 kunstværker og opsætning af 50 unikke fuglehuse udsmykket af kunstnere fra hele kommunen.
  • Involveret i forhandlingerne med Banedanmark omkring etablering af stier og bro ved banearealet.

  • Tovholder på en undersøgelse om etablering af en Skjern-pedant til Career Campus i Ringkøbing.
  • Tovholder på "Gentænk Skjern" der på sit 2.-3. år involverer 80-90 borgere fordelt i 11 grupper.

Videbæk

I løbet af 2019 har Videbæk Borgerforening været aktiv samarbejdspartner med kommunen og det arkitektfirma, som er konsulent på Videbæk Helhedsplan.

Hvide Sande

I Hvide Sande er organiseringen kommet på plads. Byfora er nu forankret i Klittens Borgerforening, der har udpeget Lykke Nielsen Høj som Byfora-repræsentant.

Klittens Borgerforening tog i begyndelsen af 2019 sammen med Hvide Sande Havn, Hvide Sande Service Group, Foreningen Havnen og Holmsland Klit Turistforening initiativ til flere borgermøder for at få skabt opbakning til en længe ønsket helhedsplan for byen. For at sikre lokal fremdrift i projektet, blev det besluttet at bruge nogle af de kommunale Byfora midler til byen på en projektleder i op til fire timer ugentligt i efteråret 2019.

Fra efteråret 2019 har Borgerforeningen i Hvide Sande, Hvide Sande Servicegroup m.fl. været involveret i arbejdet med turismeudviklingsplanen for byen. Planen skal til beslutning og godkendelse i byrådet i foråret 2020. Det forventes, at der skal bruges Byfora-midler til gearing og medfinansiering af nogle af de større projekter i udviklingsplanen.

Både arbejdet med turismeudviklingsplanen og helhedsplanen for byen bliver fremadrettet forankret i Klittens Borgerforening og i en styregruppe med repræsentanter for Klittens Borgerforening, Byfora (udpeget af Klittens Borgerforening), Hvide Sande Havn, Hvide Sande Service Group, Holmsland Klit Turistforening og Forening Havnen.

Styregruppen afventer den endelige turismeudviklingsplans rapport i forhold til den videre udvikling af byens helhedsplan.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunal støtte til Byfora er lovlig under forudsætning af, at udbudsregler og kommunalfuldmagtens rammer overholdes. Det vurderes, at det er tilfældet i forhold til den ydede støtte i 2019.

Økonomi

De fem Byfora har hver en årlig bevilling på 200.000 kr. Tilsammen udgør det i alt 1,0 mio. kr. årligt

Ringkøbing Udviklingsforum har i 2019 fra Byfora-puljen givet støtte på i alt 170.000 kr. til:

Fra årerne 2018 og 2019 overføres 229.500 kr. til 2020.

Tarm Udviklingsforum har i 2019 fra Byfora-puljen givet støtte på i alt 115.778 kr. til:  

Fra årerne 2018 og 2019 overføres 209.222 kr. til 2020.

Skjern Udviklingsforum har i 2019 fra Byfora-puljen givet tilsagn om støtte på i alt 142.300 kr. til følgende projekter under "Gentænk Skjern"  :

  • 3.000 kr. til "Skub en ven" informative gåture i Skjern arrangeret af byens seniorgrupper hvor deltagerne opfordres til at tage en ven, en ny nabo, en kørestolsbruger o.l. med på turen.
  • 30.000 kr. til specialbyggede Gnags-bænke. 
  • 15.000 kr. til ny fælles hjemmeside www.Skjern.dk
  • 16.800 kr. til et nyt fælles brandingunivers "Tættere på"
  • 25.000 kr. til projektmateriale og opsætning af nye faciliteter i Skjern Å Badet i samarbejde med Den danske Design- og Håndværksefterskole (DHE).
  • 10.000 kr. til projektmateriale til et Børneunivers ved Skjern Bibliotek.
  • 25.000 kr. til etablering af "Skjern Beach Arena" i samarbejde med Ringkøbing-Skjern Kulturcenter, DGI, Skjern Håndbold og Skjern Volleyballklub.
  • 4.500 kr. til "Skjern-Ven", et tilbud til tilflyttere.
  • 13.000 kr. til et info- og inspirationsmøde for alle frivillige i Gentænk Skjern 

Heraf er 31.670 kr. bogført i 2019.

Fra årerne 2018 og 2019 overføres 299.073 kr. til 2020 heraf er 110.630 kr. disponeret i 2019.

Videbæk Borgerforening har i 2019 fra Byfora-puljen givet støtte på i alt 175.617 kr. til:

  • 10.000 kr. fælles hjemmeside www.videbaek.dk
  • 55.000 kr. til færdiggørelse og betaling af stianlæg rundt om Videbæk*
  •   1.551 kr. til mødeforplejning kunstner "Det smeltende isbjerg – skulptur Titanic"
  •   9.066 kr. til rørunderføringer Videbæk Arboret.
  • 50.000 kr. til Videbæk Padeltennis. 
  • 50.000 kr. til Videbæk Idræts- og Fritidscenter til en undersøgelse af hvordan aktiviteterne i centret i fremtiden kan udvikles. 

* samt 77.000 kr. fra kommunens gearingspulje.

Fra årerne 2018 og 2019 overføres 197.804 kr. til 2020.

Klittens Borgerforening i Hvide Sande har i 2019 fra Byfora-puljen givet tilsagn om støtte på op til 25.000 kr. til aflønning af lokal projektleder og borgermøder i forbindelse med den strategiske-fysiske udviklingsplan for Hvide Sande. Afregningen sker i 2020.

Fra årerne 2018 og 2019 overføres 400.000 kr. til 2020 heraf er 25.000 kr. disponeret i 2019.

Overførslen af de resterende beløb for hver Byfora sker i henhold til rammebetingelserne til 2020.

Effektvurdering

Administrationen vurderer, at de fem Byfora har levet op til formålene for den kommunale støtte.

Byforaerne har bidraget til at styrke de fem centerbyers udvikling gennem konkrete borgerdrevne projekter, hvor der er fokus på at geare Byfora-midlerne til større udviklingsprojekter.

For at styrke samarbejdet mellem land og by er der etableret kontakt til formanden for kommunens Landdistriktsråd, som nu deltager i Byforas styregruppemøder.

Samarbejdet og erfaringsudveksling mellem de fem Byfora er blevet forstærket det seneste år, hvor der blandt andet i fællesskab er taget initiativ til at etablere en grejbank i samarbejde med FrivilligVest og Landdistriktsrådet. I "Grej-banken" kan byer og landsbyer låne eller leje udstyr og viden ud til hinanden.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Ophør af samarbejdsaftale mellem Primetime og Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 18-025162

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune indgik den 1. september 2018 en samarbejdsaftale med Primetime. Formålet med aftalen var, at Primetime skulle levere:

  • Sparring og interessevaretagelse med hensyn til at få afsat midler til en udbygning af Rute 15 mellem Herning og Ringkøbing.
  • Løbende rådgivning.
  • Formidling af kontakt til politikere, politiske interessenter, embedsmænd og journalister.
  • Udarbejdelse af strategier og politiske notater.

Følgende milepæle er opnået:

  • Der blev i finansloven for 2019 afsat midler til en VVM-undersøgelse af Rute 15 mellem Herning og Ringkøbing.
  • Den daværende regering havde en udbygning af Rute 15 med i deres infrastrukturudspil.
  • Den nuværende regering har Rute 15 med i deres bruttoliste over infrastrukturprojekter.
  • Primetime har udarbejdet en plan for det kommende års kommunale arbejde med at sikre, at Rute 15 definitivt indgår i regeringens infrastrukturplaner.

Ringkøbing-Skjern Kommune vil fremadrettet selv varetage den nationale interessevaretagelse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Aftalen kan opsiges med tre måneders varsel.

Økonomi

Den månedlige udgift til Primetime på 38.000 kr. er finansieret af vækstpuljerne ”Markedsføring og bosætning” samt ”Produktionserhverv” med hver halvdelen. Ved kontraktens ophør vil de to vækstpuljer således blive frigjort for denne udgift.

Opsigelsesvarslet træder i kraft, hvis aftalen opsiges pr. ultimo april 2020, hvilket betyder, at Ringkøbing-Skjern Kommune er kontraktligt forpligtet til at betale det månedlige beløb i maj, juni og juli.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at samarbejdsaftalen med Primetime opsiges pr. ultimo april 2020. 

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Status på medlemskab af DAMRC

Sagsnr: 20-003206

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune har tegnet to medlemskaber af DAMRC (Danish Advanced Manufacturing Research Center) for et årligt beløb på 106.000 kr. Medlemskaberne omfatter rådgivning af kommunens produktionsvirksomheder og bidrager til at fremhæve Ringkøbing-Skjern Kommune som et erhvervsvenligt område med fokus på innovation og internationalisering. Erhvervs- og Vækstudvalget modtager nu en orientering om de virksomhedsrettede aktiviteter, som DAMRC gennemførte i år 2019 og vil sætte fokus på i år 2020 i kraft af kommunens medlemskaber.

Baggrund

DAMRC er et forsknings- og udviklingscenter for avancerede produktionsteknologier og materialer, beliggende i Herning. Centeret hjælper produktionsvirksomheder med støtte til især udvikling og optimering af fremstillingsprocesser.

Ringkøbing-Skjern Kommunes medlemskaber af DAMRC

Ringkøbing-Skjern Kommune har siden 2018 haft både et sølv- og et bronzemedlemskab af DAMRC.

Sølvmedlemskabet giver kommunens produktionsvirksomheder adgang til rådgivning, samt inspiration til procesoptimeringer gennem:

  • Abonnementer på nyheder
  • Deltagelse i arrangementer, kurser og seminarer
  • Samarbejdsprojekter med andre virksomheder og uddannelsesinstitutioner

Formålet med rådgivningen er at screene for og klarlægge optimeringspotentialer hos virksomhederne. Hvis virksomhederne ønsker en udvidet rådgivning, kan de efterfølgende tegne eget medlemskab af DAMRC.

Ringkøbing-Skjern Kommunes bronzemedlemskab af DAMRC er tegnet i regi af Business Region MidtVest. Medlemskabet giver kommunens virksomheder adgang til fælles indsatser og aktiviteter på tværs af kommunegrænser inden for Business Region MidtVest.

Kommunens medlemskaber af DAMRC er konkret udmøntet som samarbejdsaftaler, hvor Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd spiller en central operatørrolle ved at varetage kommunens dialog med virksomhederne om erhvervsfremme.

Status

Følgende handlingsplan mellem DAMRC og Ringkøbing-Skjern Kommune viser de aktiviteter, DAMRC vil sætte fokus på i år 2020 i kraft af kommunens medlemskaber.

Aktivitet

Tilskud pr. aktivitet i kr.

Antal

Bemærkning

Virksomhedsbesøg med henblik på at afklare potentialer i virksomheden

4.500

11

 

Der fokuseres på alle typer af virksomheder, som kan drage nytte af DAMRCs assistance, ikke kun bearbejdningsvirksomheder.

Opfølgningsbesøg hvor der arbejdes med den udvidede indsats i form af projektskabelse, teknologiafklaring, teknologiafprøvning e.l.

8.300

 

5

Det er målet, at en meget stor andel af de 11 virksomheder der besøges i den indledende runde, videreføres via et forløb i den udvidede indsats. Konkret er det målet, at mindst 5 virksomheder opstarter et forløb under den udvidede indsats.

Koordineret medlemskab gennem Business Region MidtVest

15.000

1

Der allokeres som tidligere år en mindre del af medlemskabet til en særlig resultatkontrakt i regi af Business Region MidtVest.

I alt

106.000

 

 

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Nedenstående skema viser priserne for Ringkøbing-Skjern Kommunes medlemskaber af DAMRC for år 2019 og 2020.

År

Pris for medlemskab ekskl. moms*

2019

104.000 kr.

2020

106.000 kr.


* Prisen inkluderer 15.000 kr. som betales for kommunens bronzemedlemskab gennem Business Region MidtVest.

I forbindelse med at den lille vækstpulje er nedlagt, finansieres medlemskaberne i 2020 af en nyoprettet særskilt konto kaldet DAMRC under Erhvervs- og Vækstudvalgets midler.

Effektvurdering

Der findes en stærk produktionsindustri i Ringkøbing-Skjern Kommune. Gennem medlemskabet af DAMRC, understøtter kommunen udviklingen af områdets produktionsvirksomheder, så virksomhederne også i fremtiden er gearet til at møde markedernes krav og behov.

Kommunens virksomheder nyder godt af denne støtte og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd vurderer, at DAMRCs assistance har resulteret i maskin- og procesoptimeringer med en anseelig fremtidig økonomisk værdi for de involverede virksomheder.

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd vurderer, at DAMRCs rådgivning har igangsat en udvikling i en række lokale virksomheder som i sidste ende, og med efterfølgende finansiering fra virksomhederne selv, har resulteret i maskin- og procesoptimeringer med en væsentlig fremtidig økonomisk værdi for de involverede virksomheder.

Medlemskaberne af DAMRC bidrager desuden til at fremhæve Ringkøbing-Skjern Kommune som et erhvervsvenligt område, med fokus på innovation og internationalisering.

Følgende oversigt viser de aktiviteter, DAMRC gennemførte i 2019 i kraft af kommunens medlemskaber.

Aktivitet

Bemærkning

Virksomhedsbesøg med henblik på at afklare potentialer i virksomheden (optimeringsmuligheder og evt. projektmuligheder)

Der er i 2019 gennemført 14 besøg med DAMRC ved virksomheder i Ringkøbing-Skjern kommune.

Opfølgningsbesøg hvor der arbejdes med den udvidede indsats i form af projektskabelse, teknologiafklaring, teknologiafprøvning e.l.

11 af de 14 virksomheder gik videre til den udvidede indsats. Nogle af de 11 virksomheder er gået videre med mere end én indsats.

Indsatserne har været:

  • Teknologi-demonstrationer (procesoptimering).  

    Årlig besparelse: ca. kr. 700.000  

  • 5 Innobooster ansøgninger.

    Resultat af ansøgninger: kr. 1.346.000

  • Deltagelse i projektet Smart Industri (2 virksomheder)
  • SMV Digitaliseringsprogram
  • Kommercielt projekt der skal identificere årsager til overfladeproblemer
  • Deltagelse i kurset ”3D-print af fixturer”
  • 3D-print
  • Assistance til udvikling af kundespecifik kølerløsning
  • Implementering af ERP-system. Besparelse: kr. 600.000
  • VSR som løsning på produktionsudfordring: Besparelse: kr. 100.000

Koordineret medlemskab gennem Business Region MidtVest

  • Planlægning og gennemførelse af Global Manufacturing Festival
  • Kortlægning af økosystemet for vindindustrien i Business Region MidtVest-området

Andet

Innobooster-arrangement på Millpart hvor der blev orienteret om støtteordningen

 

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget tager sagen til orientering.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ny samarbejdsaftale mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd

Sagsnr: 20-005988

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget skal drøfte og godkende kommunens samarbejdsaftale med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd. Aftalen gælder for 2020 og 2021, dog således at samarbejdsaftalen kan genforhandles for 2021, herunder også i lyset af, at der skal laves ny handlingsplan til erhvervspolitikken for 2021, samt at den nuværende covid-19 krise kan få indflydelse på kommende aktiviteter i Erhvervsrådet. Aftalen omfatter den basale erhvervsservice, som Erhvervsrådet udfører på vegne af kommunen for et årligt beløb på 3.922.000 kr.

Baggrund

Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd indgår løbende samarbejdsaftaler, hvor igennem erhvervsrådet tildeles ansvaret for at drive den offentligt finansierede erhvervsservice i kommunen.

Viden & Strategi og Erhvervsrådet har nu udarbejdet et nyt udkast til en samarbejdsaftale, som gælder for den toårige periode 2020-2021 (se bilag 1).

Dette udkast til samarbejdsaftalen har været til godkendelse på Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds bestyrelsesmøde den 2. marts 2020. Erhvervsrådets bestyrelse godkendte samarbejdsaftalen.

I efteråret 2021 skal kommunen udarbejde ny handlingsplan for erhvervspolitikken, som kan få indflydelse på indholdet i samarbejdsaftalen. Samtidig vil kommunen og Erhvervsrådet i efterår 2020 se samarbejdsaftalen igennem i lyset af covid-19-krisen med henblik på at vurdere, hvorvidt krisen bør føre til ændringer i samarbejdsaftalen. Såfremt administrationen og Erhvervsrådets ledelse vurderer, at der bør ske ændringer i samarbejdsaftalen, vil samarbejdsaftalen komme til fornyet behandling og godkendelse i Erhvervsrådets bestyrelse og i Erhvervs- og Vækstudvalget.

 

Formål

Formålet med samarbejdsaftalen er at sikre, at den kommunale erhvervsservice drives under hensyntagen til kommunens forskellige prioriterede områder, som er formuleret i udviklingspolitikkerne, herunder særligt erhvervs-, viden-, fødevare-, energi-, handel-, samt profilerings- og bosætningspolitikken. Følgende indsatsområder indgår i erhvervsrådets indsatspalette:

  • Iværksætterivejledning, herunder også henvisning og brobygning til øvrige erhvervsfremmeorganisationer, erhvervsfremmeprogrammer og private rådgivere
  • Basal virksomhedsservice, herunder henvisning og brobygning til øvrige erhvervsfremmeorganisationer, erhvervs- og innovationsfremmeprogrammer, universiteter og private rådgivere
  • Erhvervspolitisk indflydelse, dvs. bidrag til fremme af kommunens erhvervsmæssige interesser
  • Projekter, bl.a. med fokus på at understøtte virksomheders muligheder for at kunne få den fornødne kvalificerede arbejdskraft
  • Elementer som udover ovenstående er indeholdt i kommunens erhvervsrettede politikker og strategier

Følgende aktiviteter er finansieret under samarbejdsaftalens basisbevilling:

  • Basis- og videreudvikling af erhvervsfremmeindsatsen inklusiv iværksætteri
  • Tiltrækning og fastholdelse af virksomheder
  • KUBE (Koordineret Uddannelses-, Beskæftigelses-, og Erhvervsindsats)
  • Implementering af fødevarepolitik og handlingsplan
  • Interessenetværk og lobbyisme
  • Branding
  • Career Campus

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om Erhvervsfremme

Samarbejdsaftalen regulerer Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds leverance af erhvervsservice i Ringkøbing-Skjern Kommune, under Lov om Erhvervsfremme.

Økonomi

Samarbejdsaftalen regulerer anvendelsen af Ringkøbing-Skjern Kommunes basisbevilling til Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd. Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd modtager basisbevilling som følger:

År

Basisbevilling til generel erhvervsfremmeindsats

Drift af det fødevarepolitiske område

2020

3.122.000 kr.

800.000 kr.

2021

3.122.000* kr.

800.000 kr.

* Dette beløb tilskrives den kommunale pris- og lønregulering fra 2020 til 2021.

Hertil kommer en række projekter finansieret på anden vis. Her kan eksempelvis nævnes GRO, Madmøde og brandingprojektet Danmarks Største Arbejdsplads.

Effektvurdering

Administrationen vurderer, at erhvervsrådets serviceydelser i høj grad bidrager til Ringkøbing-Skjern Kommunes stærke erhvervsklima.

Ringkøbing-Skjern Kommune fik i 2019 en 3. plads på Dansk Industris årlige måling af det lokale erhvervsklima i de danske kommuner. Det er en fremgang på to pladser i forhold til 2018, hvor kommunen lå nr. 5. Det er 8. år i træk, at Ringkøbing-Skjern Kommune oplever fremgang i Dansk Industris måling.

Nedenstående skema viser de gennemførte aktiviteter i 2019 og de konkrete aktivitetsmål i samarbejdsaftalen for 2020 og 2021:

 

2019

2020

2021

Antal medlemmer af erhvervsrådet

556

550

600

Gennemførte kurser og arrangementer

34

15

15

Iværksættervirksomheder/-personer vejledt

88

100

100

Virksomheder besøgt (unikke virksomheder)

205

300

300

Virksomheder henvist til støtteordninger

52

50

50

Virksomheder koblet til ny viden

76

50

50

Erhvervshuset og Erhvervsråd – sambesøg

28

30

30

Erhvervshuset, Henvisninger

21

100

100

Heraf henvisninger til Erhvervshuset af iværksættere

4

20

20

Heraf henvisninger til Erhvervshuset af øvrige virksomheder

-

80

80

Der er løbende sket en stigning i antallet af vejledte iværksættere og etablerede virksomheder siden 2015 i Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd.

I 2016 etablerede Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og det daværende Væksthus Midtjylland en styrkelse af samarbejdsrelationer og særlig koordinering samt sambesøg af virksomheder. Der blev igangsat dialogmøder imellem de tre ledelser og indgået lokal samarbejdsaftale imellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Erhvervshus Midtjylland.

I 2016 lå antallet af lokalt vejledte iværksættere på 65, i 2017 på 70 og i 2018 på 120. Tallet i 2015 er usikkert, da der kun er registreret 4 vejledninger, og der er i følge iværksætterkonsulenten blevet indrapporteret forkert dette år, men det korrekte tal har været under niveauet for 2016.

Erhvervsrådets vejledning af de etablerede virksomheder lå tilbage i 2015 på 68. I 2016 var tallet 203 og i 2017 var tallet også 203. I 2018 lå det på 231. 


Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget godkender samarbejdsaftalen med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd gældende for 2020 og 2021.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Opfølgning på byrådets temamøde om FN's 17 verdensmål

Sagsnr: 20-004284

Sagsfremstilling

D.6. februar havde Byrådet temamøde om FN's 17 verdensmål. Signalet fra byrådet var, at kommunen skulle arbejde videre med verdensmålene. Ansvaret for den videre proces blev placeret i Erhvervs- og Vækstudvalget. Udvalget skal derfor nu drøfte, hvordan den videre proces skal forme sig.

Byrådets prioriteter

Ved temamødet drøftede byrådet blandt andet hvilke af de 17 verdensmål, der er særligt relevante for Ringkøbing-Skjern Kommune at arbejde med.

Følgende foreløbige prioriteter kom frem (i ikke-prioriteret rækkefølge):

  • Mål 3: Sundhed og trivsel
  • Mål 4: Kvalitetsuddannelse
  • Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
  • Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Mål 12: Ansvarlig produktion og forbrug
  • Mål 13: Klima indsats

Prioriteringskriterier

Under temamødet blev det også berørt, hvilke kriterier der skal bruges til at udvælge de mål, kommunen skal arbejde med. På den baggrund har administrationen udarbejdet følgende forslag til foreløbige prioriteringskriterier:

  1. Det ligger inden for kommunens kerneområder eller særlige DNA at arbejde med dette mål.

  2. Status i kommunen er, at vi er lang vej fra at indfri verdensmålet lokalt.

  3. Kommunens arbejde med målet kan føre til store forbedringer lokalt eller i et bredere perspektiv.

  4. Kommunen kan lære omverdenen meget, fordi vi er rigtigt gode på dette felt.

Processen

Byrådet pegede på, at der var brug for at starte ud med at etablere et overblik over, hvordan Ringkøbing-Skjern Kommune relaterer sig til de 17 verdensmål, herunder også hvad status er i kommunen i forhold til de forskellige verdensmål. Administrationen foreslår derfor følgende proces: 

  1. Overblik: Administrationen beskriver kort kommunens status på de 17 verdensmål. Status vil også forholde sig til de nævnte prioriteringskriterier.
  2. Høring i fagudvalgene: Overblikket sendes i høring i udvalgene, som på den baggrund udvælger de mål, som udvalget mener, at udvalget og/eller byrådet bør prioritere at arbejde med. Udvalgene peger desuden på de vigtigste indsatser knyttet til de udvalgte mål.
  3. Udvælgelse af mål: Udvalgenes prioriteter og mulige indsatser skrives sammen. På den baggrund beslutter Erhvervs- og Vækstudvalget samt efterfølgende Byrådet endeligt, hvilke verdensmål kommunen skal fokusere særligt på.
  4. Baseline og handlingsplan: På baggrund af de udvalgte mål laver administrationen en baseline måling, der viser kommunens status på de udvalgte mål. Administrationen kommer også med et oplæg til politisk beslutning om, hvilke handlinger kommunen vil sætte i værk i forhold til de udvalgte mål.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter og godkender forslag til videre proces.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Turisme: Afholdelse af NECSTouR generalforsamling 2021

Sagsnr: 16-029878

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget skal tage stilling til, hvorvidt Ringkøbing-Skjern Kommune skal være vært for generalforsamlingen i NECSTouR i foråret 2021. Udgiften vil være på 200.000 kroner og effekten vil være en stærk positionering til kommunen i form af bl.a. PR og markedsføring.

NECSTouR er et europæisk turismenetværk, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune er medlem gennem Partnerskab for Vestkystturisme. Netværket har medlemmer fra hele Europa og afholder generalforsamling en gang om året.

Erhvervs- og Vækstudvalget besøgte NECSTouR i forbindelse med studieturen til Bruxelles i november 2019, hvor udvalget fik en præsentation af netværkets arbejde.

Baggrund

Formålet med Ringkøbing-Skjern Kommunes medlemskab i NECSTouR er til dels at få adgang til EU-projektmidler og dels at få medindflydelse på EU’s turismepolitik gennem deltagelse i strategiske arbejdsgrupper. Netværket arbejder strategisk med digital turismeudvikling, kulturturisme og bæredygtighed samt med kompetenceudvikling og innovation i turismen med henblik på at sikre størst mulig kvalitet. Netværket er en oplagt mulighed for at videndele på områder, hvor vi i forvejen er stærke, så vi kan blive endnu bedre. NECSTouR er desuden et af de bedste steder at sikre sig direkte politisk indflydelse i EU og giver desuden mulighed for deltagelse i forskellige europæiske netværk og strategiske satsningsområder som f.eks. bæredygtighed, hvor NECSTouR har mulighed for at påvirke EU's politik.

Med medlemskabet af NECSTouR får kommunen adgang til projektmidler til udvikling og til et netværk med andre, der har samme udfordringer som os – f.eks. manglende udlejningskapacitet. Gennem netværket kan vi få ny viden, der kan inspirere os til hvordan vi f.eks. får flere ferieboliger til udlejning og flere kvalitetsprodukter til salg og hvordan vi arbejder med eksempelvis bæredygtighed osv.

Andre medlemmer af netværket er blandt andet Paris i Frankrig, Andalusien og Barcelona i Spanien, Toscana i Italien, Flandern i Belgien, samt Västra Gøtaland og Kalmar i Sverige.

Mere information om NECSTouR kan ses på netværkets hjemmeside www.necstour.eu

På generalforsamlingen i 2019 blev Ringkøbing-Skjern Kommune valgt til bestyrelsen i NECSTouR for en 3-årig periode og er således med helt fremme, hvor beslutningerne træffes.

Generalforsamling 2021

Hvert år bliver det på generalforsamlingen besluttet, hvor den efterfølgende generalforsamling skal holdes.

Sekretariatet for NECSTouR har forespurgt, om vi ønsker at lægge billet ind på et værtsskab. Såfremt udvalget siger ja, vil det derfor være overvejende sandsynligt, at generalforsamlingen i år beslutter, at vi skal afholde næste års generalforsamling.

I 2020 var det meningen at generalforsamlingen skulle være afholdt i Italien i marts måned. Denne er pga. Coronavirus udsat på ubestemt tid, men beslutningen om, hvem der skal afholde generalforsamlingen i 2021, skal træffes pr. ultimo maj - og bliver truffet af bestyrelsen i NECSTouR. Derfor er der stadig behov for, at Erhvervs- og Vækstudvalget træffer en beslutning om, at Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder at afholde generalforsamlingen i 2021. Det præcise indhold for arrangementet vil blive planlagt efterfølgende.

Et værtsskab for NECSTouR generalforsamling består typisk i et 2-3 dages arrangement.

Der vil være en heldags konference med et tema som værten bestemmer indenfor NECSTouR's strategiske indsatsområder. Her kan der således være mulighed for at drøfte f.eks. bæredygtighed eller lignende og invitere eksperter, beslutningstagere og oplægsholdere til en spændende og dagsordensættende konference. Til denne konference kan der inviteres bredt, og der er typisk mellem 75 og 200 deltagere.

Derudover vil der være selve generalforsamlingen, som typisk varer en halv dag og som kun er for medlemmerne af NECSTouR. Efterfølgende vil der være en halv dags studietur, hvor værten har mulighed for at vise lidt af området; eller nøgleattraktioner frem. Her kan der være op til 60 deltagere.

Derudover er der mulighed for at have yderligere en heldags studietur med i arrangementet med op til 60 deltagere.

De seneste år har arrangementet været af 3 dages varighed.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden og Strategi vurderer, at det vil koste mellem 100.000 og 200.000 kroner at afholde NECSTouR generalforsamling.

Ringkøbing-Skjern Kommune vil skulle afholde udgifter til bl.a.:

  • Lokalitet for konference og generalforsamling
  • Evt. oplægsholdere; herunder deres transport og ophold
  • Forplejning
  • Studieture; herunder evt. hotelovernatning hvis turen går udenfor området
  • Evt. tilskud til transfer fra/til lufthavnen for deltagerne

Deltager afholder selv udgifter til:

  • Hotelovernatning
  • Rejseomkostninger
  • Forsikringer
  • Transfer til/fra lufthavn (dog fratrukket evt. tilskud)
  • Forplejning udover det, der kommer til at fremgå af programmet

Der er pt. 2.442.300 kroner i Vækstpuljen reserveret til turisme i 2020. (Se bilag 1)

Viden og Strategi foreslår, at der afsættes 200.000 kroner i 2020 til at afholde generalforsamlingen i 2021.

Effektvurdering

Det vil give en stor PR- og markedsføringsværdi at afholde en generalforsamling for NECSTouR. Da der er tale om et af de største og mest indflydelsesrige turismenetværk i Europa, vil der være stor mulighed for at positionere kommunen og Destination Vesterhavet og sætte os i samme liga som nogle af de største turistdestinationer i Europa.

Viden & Strategi vurderer, at der vil kunne tiltrækkes kendte oplægsholdere til selve konferencen, og at vi med det rette tema kan nå meget langt ud- og være med til at sætte en dagsorden både nationalt og internationalt.

Et værtsskab for NECSTouR generalforsamlingen vil være med til at understøtte kommunens turismehandlingsplan omkring internationalt udsyn.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget godkender, at Ringkøbing-Skjern Kommune tilbyder at afholde generalforsamlingen for NECSTouR i 2021 og samtidig afsætter 200.000 kroner fra turismevækstmidlerne i 2020 hertil, såfremt værtsskabet tildeles.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Lokal samarbejdsaftale imellem Erhvervshus Midtjylland og Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 19-009569

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget skal drøfte og godkende den lokale samarbejdsaftale med Erhvervshus Midtjylland. Aftalen gælder for 2020.

I forlængelse af den nye erhvervsfremmeorganisering har administrationen i Ringkøbing-Skjern Kommune ønsket at videreføre en velfungerende samarbejdsproces med det tidligere Væksthus Midtjylland ved at indgå lokal samarbejdsaftale med det nye Erhvervshus Midtjylland. Aftalen skal fastholde fokus på fælles opstillede mål for erhvervsservice. 

I samarbejdsaftalen beskriver Ringkøbing-Skjern Kommune og Erhvervshus Midtjylland snitfladerne imellem basal vejledning som Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd udfører og den specielle vejledning som Erhvervshus Midtjylland udfører.

Samarbejdsaftalen er med til at understøtte en tæt og proaktiv koordinering imellem Erhvervshus Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd for at udvikle den bedste erhvervsservice for kommunens erhvervsliv.

Baggrund

Erhvervshus Midtjylland blev dannet sammen med de andre seks tværkommunale erhvervshuse i Danmark i forbindelse med vedtagelse af Lov om erhvervsfremme 2018. Erhvervshus Midtjylland har fungeret fra 1. januar 2019, hvor den nye lov trådte i kraft.  Erhvervshus Midtjylland er et kompetencecenter for alle virksomheder med behov for specialiseret vejledning om drift og udvikling. Erhvervshus Midtjylland servicerer alle 19 kommuner i Region Midtjylland.

Der er indgået en regional resultatkontrakt for Erhvervshus Midtjylland. Resultatkontrakten gælder for 2020. Den regionale kontrakt er aftalt imellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland.

Hvad er KKR Midtjylland? KKR Midtjylland er et af de fem råd under KL - Kommunernes Landsforenings politiske organisation. Et KKR(Kommunekontaktråd) er et samarbejde mellem kommunalbestyrelserne om retning og linje i de opgaver, hvor et samarbejde på tværs er en fordel. KL har ét KKR i hver region. Alle borgmestrene er fødte medlemmer af et af de i alt fem KKR. Desuden er et antal kommunalbestyrelsesmedlemmer medlem af hvert KKR, så sammensætningen afspejler valgresultatet ved det seneste kommunalvalg i den pågældende region.

Den lokale samarbejdsaftale imellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Erhvervshus Midtjylland er beskrevet inden for rammerne af den aftalte resultatkontrakt imellem KKR Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland 2020.

Erhvervshus Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd ønsker som nævnt i indledningen fortsat i den nye erhvervsfremmeorganisering at indgå løbende lokale samarbejdsaftaler og afholde dialogmøder. Denne samarbejdsform har tidligere været effektfuld i det regionale samarbejde med det daværende Væksthus Midtjylland.

Viden & Strategi har nu udarbejdet et nyt udkast til en samarbejdsaftale, som gælder for en et årig periode (se bilag 1).

Dette udkast til samarbejdsaftalen har været til behandling og drøftelse på dialogmøder mellem Erhvervshus Midtjylland, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og administrative repræsentanter fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Formål

Formålet med aftalen er at målrette Erhvervshus Midtjyllands ydelser og tilbud til Ringkøbing-Skjern Kommunes lokale mål og prioriteringer i Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervspolitik og handlingsplan.

I udmøntning af erhvervspolitikken ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd en tæt og proaktiv koordinering med Erhvervshus Midtjylland for at sikre den bedste erhvervsservice for kommunens virksomheder.

Erhvervshus Midtjylland betjener alle virksomheder med specialiseret erhvervsservice.

Erhvervshus Midtjylland har fire overordnede opgaver:

  • Specialiseret og målrettet vejledning af alle typer af virksomheder og iværksættere
  • Knudepunkt i erhvervsfremmesystemet
  • Operatører på projekter inden for rammerne af erhvervsfremmestrategien
  • Bidrag til formuleringen af de regionale kapitler i strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd varetager den basale vejledning af de lokale virksomheder og henviser og samarbejder med Erhvervshus Midtjylland om den lokale vejledning.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om Erhvervsfremme

Den lokale samarbejdsaftale er skrevet inden for rammerne af den nye lov om erhvervsfremme 2018.

Aftalen er et appendix til den regionale aftale imellem KKR- Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland.

Samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Erhvervshus Midtjylland er lovlig og reguleret gennem Lov om Erhvervsfremme.

Ligeledes er den lokale samarbejdsaftale et understøttende værktøj i udmøntning af Ringkøbing-Skjern Kommunes erhvervspolitik og regulering af Ringkøbing-Skjern Erhvervsråds leverance af erhvervsservice i Ringkøbing-Skjern Kommune under Lov om Erhvervsfremme.


Økonomi

Ringkøbing-Skjern Kommune betaler 1.625.000 kr. til Erhvervshus Midtjyllands basisbevilling i 2020.

Denne aftale medfører ikke yderligere udgifter, fordi tilskuddet fra kommunen er reguleret på baggrund af opgørelse fra KL - Kommunernes Landsforening og Erhvervsstyrelsen.

Samtidig er lokale aftaler, som den beskrevne, muligt under den regionale resultatkontrakt mellem KKR-Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland.

Effektvurdering

I 2018 vejledte Væksthus Midtjylland 1 pct. af Ringkøbing-Skjern Kommunes etablerede virksomheder og vejledte 2 pct. af Ringkøbing-Skjern Kommunes iværksættere.

Både opgørelsen for vejledte iværksættere og etablerede virksomheder stammer fra den seneste Profilanalyse fra Erhvervshus Midtjylland fra 2019, som rummer opgørelser til og med 2018.

Profilanalyse 2020 med tal fra 2019 er ikke frigivet endnu.

I den allersidste statistik fra Erhvervshus Midtjyllands årsrapport 2019 ligger antal specialiserede vejledte på 71 stk. for Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd har i 2019 haft to sambesøg med Erhvervshus Midtjylland.

Målet for 2020 ligger på 80 for specialiseret vejledning af virksomheder og på 20 for vejledning af iværksættere. Her er det svært at sammenligne med tidligere vejledningstal fra den regionale vejledning, da disse udelukkende indeholdt virksomheder med vækstpotentiale. 

Ringkøbing-Skjern Kommune har prioriteret erhvervspolitikken og indsatser under denne højt. Det betyder, at der er afsat og bevilliget midler til professionel og ambitiøs drift og udvikling af et lokalt erhvervsråd, der fokuserer på at yde basal vejledning til lokale virksomheder og sikrer, at et stort antal virksomheder bliver henvist til Erhvervshus Midtjyllands specielle vejledning, arrangementer og programmer.

Et ressourcestærkt lokalt erhvervsråd og et regionalt Erhvervshus Midtjylland understøtter tilsammen kommunens mål om at ligge i den øverste top inden for en lokal erhvervsservice i Danmark.

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker, at en relativ stor del af kommunens virksomheder modtager specialiseret vejledning, når kommunen sammenlignes med andre kommuner i regionen. Måltal for antal vejledte iværksættere og etablerede virksomheder er udtryk for denne ambition. Hvad angår tilfredsheden med vejledningen ønsker vi som minimum en tilfredshed på samme niveau som i den regionale aftale imellem KKR-Midtjylland og Erhvervshus Midtjylland, hvilket også afspejler sig nedenfor.

På denne baggrund er der aftalt følgende mål for kommunens udbytte af samarbejdet med Erhvervshus Midtjylland:

Aktivitet

Mål for antal iværksæt.

(før start – indtil tre år)

Mål for antal

(virksomheder)

Vejledning:

 

 

Antal gennemførte specialiserede vejledninger for iværksættere

20

 

Antal gennemførte specialiserede vejledninger for virksomheder

 

80

 

 

 

 

Tilfredshed

Effekt

Virksomhedens tilfredshed med den specialiserede vejledning

60

 

Virksomhedens oplevede effekt af den specialiserede vejledning

 

70

 

 

 

Medfinansiering til vækst:

(Programmer)

Mål for antal iværksæt.

(før start – indtil tre år)

Mål for antal

(virksomheder)

Bevilling/Vækstforløb for iværksættere/virksomheder

5

20

 

 

 

Øvrige/fokuserede erhvervsservicetiltag:

 

 

Sambesøg

5

25

 

 

 

 

Deltagere

Arrangementer

Antal gennemførte tiltag og arrangementer

100

10

 

 

 



 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget godkender samarbejdsaftalen med Erhvervshus Midtjylland.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Ladeinfrastruktur til elbiler

Sagsnr: 20-007900

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget skal træffe beslutning om den overordnede placering af ladestandere til elbiler fordelt i Ringkøbing-Skjern Kommune.
Det handler om typer af ladestandere, forventninger til brugere, og hvor ladestanderne overordnet geografisk set skal placeres i kommunen.

Baggrund:

Ringkøbing-Skjern Kommune har i dag ganske få offentlige ladepladser til elbiler. Flere ”tankstationer” for el-biler er et konkret tiltag i Ringkøbing-Skjern Kommunes Energi2020 strategi, hvor målet er at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040.

For at forbedre infrastrukturen for el-biler bevilgede Erhvervs- og Vækstudvalget den 16. december 2019 en engangspulje på 1 mio. kr. til kortlægning og etablering af flere offentlige ladepladser til el-biler fordelt over hele Ringkøbing-Skjern Kommune.

20 procent af puljen, dvs. 200.000 kr. går direkte til kortlægning af offentlige tilgængelige lade-stationer hos virksomheder. De øvrige 80 procent, dvs. 800.000 kr. anvendes til lade-standere på kommunale arealer. Puljen til kortlægning og opstilling af lade-standere administreres af Energisekretariatet i Ekstern Udvikling. Der pågår grundige undersøgelser for at finde egnede arealer til opstilling af ladestandere på kommunale arealer. Derefter igangsættes kortlægning af ladestandere hos virksomheder.

Teknik, priser og typer af elbilister:

Forenklet set findes der tre typer ladestandere, nemlig lynlader, hurtiglader og destinationslader.
En lynlader er meget dyr og vurderes ikke-relevant for puljen her.

Der findes to slags strøm til opladning: DC = jævnstrøm eller AC = vekselstrøm.
Batteriet på en elbil kan kun fyldes med DC = jævnstrøm. Det sker enten via en DC-hurtig-lader direkte ind i bilens batteri eller via en AC-destinations-lader, hvor vekselstrømmen først skal via elbilens egen indbyggede lader, som omformer til jævnstrøm, for at strømmen kan komme ind i batteriet.

Med en stor DC-hurtig-lader kan en typisk elbil oplades fra 20 til 80 procent på ca. ½ time.
Med en AC-destinations-lader kan en typisk elbil oplades fra 20 til 80 procent på ca. 3 til 8 timer.
Lade-tider afhænger dog af lade-standerens lade-kapacitet og/eller af bilens eget lade-apparat, hvilket kan være forskelligt fra biltype til biltype.

En stor DC-hurtig-lader koster ca. 250.000 til 350.000 kr. svarende til ca. 10 gange så meget som en destinations-lader. Hertil kommer omkostninger til ”autoværn” dvs. stål pullerter, skiltning med mere, samt varierende grave- og kabelarbejder.
Der findes også små DC-hurtigladere med ladetid på ca. 1 time, hvor prisen er ca. 80.000 til 110.000 kr.

  • DC-hurtigladere bruges ofte af turister, gæster og andre på gennemfart.

  • AC-destinationsladere anvendes ved seværdigheder og arbejdspladser eller til klat-ladning f.eks. i forbindelse med indkøb.

  • Det forventes, at de fleste lokale elbilejere vælger at lade ved egen bolig på grund af komfort og pris.

For at fremme infrastruktur til elbiler i hele kommunen kan de 800.000 kr. anvendes til enten:

  1. To hurtigladere eller

  2. seks til syv små hurtigladere eller

  3. mange destinationsladere.

Efter grundige undersøgelser anbefaler administrationen en kombination fortrinsvis med hurtigladere, det vil sige med 1 stor DC-hurtiglader, 2-3 små DC-hurtig-ladere suppleret med AC-destinationsladere. Det skal ses i forlængelse af lade-infrastrukturen som den ventes at se ud juni 2020.

Nuværende dækning med lade-standere:

  • I Ringkøbing-Skjern Kommune findes ingen lynladere, men der er AC-destinations-ladere, f.eks. i Borris, ved Innovest samt ved en række virksomheder.

  • Ringkøbing by er forsynet med en 50 kW DC-hurtig-lader ved Netto i bycentrum samt en for nylig opstillet 75 kW DC-hurtig-lader hos RAH på ringvejen, som forventes brugt især af turister og gæster på vej til og fra Søndervig og Hvide Sande.

  • I Skjern bycentrum, på kommunal parkeringsplads og tæt ved Jobcentret og lægehuset, ventes til juni at være opstillet 1 stor DC-hurtig-lader og 1 AC-destinations-lader via Kommunens deltagelse i Interreg projekt COBEN.

  • I Søndervig har RAH for nylig opstillet en lille 24 kW DC hurtig-lader.

Argumenter og forventninger til brug af ladestandere:

  • Ladebehovet hos elbilister kan være meget forskelligt fra situation til situation.

  • Er man på gennemfart ønskes opladning så hurtigt som muligt, dvs. ½ time eller derunder.
    Her er en stor hurtiglader en god løsning.

  • Besøger man en hovedby f.eks. for at handle ind, så er 1 time måske passende.
    Her er en lille hurtiglader en god løsning. 

  • Besøges et sted i 3 timer eller mere, f.eks. bytur, badetur eller anden attraktion, så er destinationsladning en god løsning. Her giver en hurtiglader ikke mening, for så skal man til at flytte sin elbil efter en ½ time, så der kan gives plads til, at en anden elbil kan oplades.

  • Det er vigtigt, at der er en god fordeling af hurtigladere og destinationsladere i kommunen.

  • Det er vigtigt, at turister i elbiler kan nå frem til vestkysten, så derfor skal der opsættes ladestander også i Videbæk, den østlige del af kommunen.

  • Ladestandere der opsættes i bykerner vil også understøtte handelslivet der.

  • Der skelnes mellem parkeringspladser og ladepladser. Ladepladser er kun til opladning.

  • Kommunens ansatte og borgere kan også benytte de forskellige ladeløsninger. Dog egner hurtigladere sig ikke til en 8 timers arbejdsdag, idet elbilen skal flyttes efter endt opladning.

  • Når kommunens egen bilflåde og ansattes elbiler skal oplades, så er "normalladere" med en ladetid på 8-11 timer og en lader til hver elbil en god løsning.

Da Ringkøbing og Skjern er forsynet med store hurtigladere og Søndervig er forsynet med en lille hurtig-ladere anbefales nye hurtigladere opstillet i følgende hovedbyer.
Rækkefølgen er prioriteret fra 1 til 5, så langt puljemidlerne på de 800.000 kr. rækker.
Administrationen anbefaler scenarie 1:

Scenarie 1:

  1. 1 stor hurtiglader i Hvide Sande. Forventet ladetid ca. ½ time. Forventes brugt af elbilister på gennemfart, og af gæster og turister som ankommer til Hvide Sande eller forlader byen.
  2. 1 lille hurtiglader i Videbæk. Forventes brugt af elbilister som kommer via Herning eller Viborg på vej mod Skjern, Ringkøbing, Søndervig eller Hvide Sande.

  3. 1 lille hurtiglader i Tarm. Forventes brugt af elbilister som kommer via Hoven og Lyne.

  4. 1 lille hurtiglader ved rådhuset i Ringkøbing. Forventes brugt f.eks. af besøgende, der har 1-2 timers møde på rådhuset.

  5. Suppleret med destinationsladere i det omfang økonomien tillader. Forventes brugt af elbilister der kan acceptere ca. 3-8 timers ladetid. 

Opgaven kræver udbud, så ladetyper og antal ladere vil være afhængig af pris m.m. i de indkommende tilbud. Specielt priser på gravearbejder kan variere meget, og altså bevirke, at prioritet 5 eller 5 og 4 ikke kan indkøbes inden for puljen.

Se bilag med kort for lade-infrastruktur juni 2020, samt kort over forventet lade-infrastruktur når ovenstående er opstillet. Den endelige og helt nøjagtige placering af hurtiglader i Hvide Sande, Videbæk og Tarm pågår.

Ønsker Erhvervs- og Vækstudvalget alene at fokusere på to store hurtigladere er scenarie 2 en mulighed.

Scenarie 2:

  1. 1 stor hurtiglader i Hvide Sande. Forventet ladetid ca. ½ time. Forventes brugt af elbilister på gennemfart, og af gæster og turister som ankommer til Hvide Sande eller forlader byen.
  2. 1 stor hurtiglader i Videbæk. Forventet ladetid ca. ½ time. Forventes brugt af elbilister på gennemfart.

De forskellige operatører af lade-standere tilbyder meget forskellige priser per kWh, nogle med abonnement og nogle uden. Priserne kan svinge både 300 og 400 procent alt efter pris, abonnement samt hvor mange km elbilen kører om året.
Når lade-operatør skal findes ved udbud, så handler det ikke kun om pris på selve el-lader, men også om drift og om, hvilken pris elbilisten skal betale per kWh.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Jura vurderer, at kommunen må opstille ladestandere på kommunale arealer til betjeningen af kommunale medarbejdere, gæster og offentligheden jf. kommunalfuldmagten.

Økonomi

Midlerne er allerede bevilget af Erhvervs- og Vækstudvalget.

Der udarbejdes et udbud for opgaven. Ladetyper og antal ladestandere er afhængig af og begrænses af de indkomne tilbud.

Effektvurdering

Opstilling af disse ladestandere er et godt bidrag til Energi2020 og målet om Ringkøbing-Skjern Kommune som fossilfri i 2040.

Opstilling af lade-standere vil forbedre infrastrukturen for el-lade-stationer i Ringkøbing-Skjern Kommune. Dermed sendes et tydeligt signal til borgerne og områdets gæster om kommunens engagement i den grønne omstilling.

En god infrastruktur med el-lade-stationer er en forudsætning for at elbilejere fra f.eks. Norge og Tyskland kan besøge vores område.

Store eller små hurtigladere i alle hovedbyerne i Ringkøbing-Skjern Kommune forventes at inspirer borgerne til grøn omstilling indenfor transport, samt giver et godt grundlag for handel og turisme.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter og vælger den anbefalede ladeinfrastruktur.

Bilag Beslutning

Udvalget valgte scenarie 1.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Politisk mødekalender for 2021

Sagsnr: 20-004197

Sagsfremstilling

Administrationen har udarbejdet et forslag til mødekalender for byråds- og udvalgsmøderne i 2021.

Kadencen for byråds- og udvalgsmøderne er som følgende:

  • Der holdes ét månedligt byrådsmøde, som ligger medio måneden, hvis muligt.
  • Der holdes to månedlige møder i Økonomiudvalget og Teknik- og Miljøudvalget.
  • Der holdes ét månedligt møde i Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget, Erhvervs- og Vækstudvalget samt Kultur- og Fritidsudvalget.

Der er i udarbejdelsen taget højde for følgende:

  • De månedlige møder henholdsvis Beskæftigelsesudvalget, Børne- og Familieudvalget og Social- og Sundhedsudvalget ligger sidst i måneden af hensyn til de månedlige budgetopfølgninger.
  • Jf. styrelsesloven, skal der være mindst tre uger mellem byrådsmøderne i september og oktober til to behandlinger af budgetforslaget.
  • Byrådets møde i oktober skal holdes inden 15. oktober 2021, da 2. behandling af budgetforslaget skal foretages senest denne dato.
  • Der holdes ikke møder på samme tid, hvor der er et sammenfald af udvalgsmedlemmer.
  • Der holdes ikke møder i vinterferien (uge 7), tre dage før påske (uge 13), hele juli, i efterårsferien (uge 42) og den 23. december samt mellem jul og nytår.

Derudover er der reserveret tid til:

  • Budgetorienteringsmøde og Budgetkonference i august.
  • Tre temamøder for byrådet
  • Seks møder i Bevillingsnævnet (som ligger umiddelbart forud for ØU).
  • KL’s konferencer og temamøder (så vidt muligt).
  • Konstituerende byrådsmøde i december.

Udkastet til mødekalender behandles således:

  • Direktionen den 4. marts 2020
  • Chefforum den 26. marts 2020
  • Kultur- og Fritidsudvalget den 21. april 2020
  • Erhvervs- og Vækstudvalget den 27. april 2020
  • Beskæftigelsesudvalget den 27. april 2020
  • Teknik- og Miljøudvalget den 28. april 2020
  • Børne- og Familieudvalget den 28. april 2020
  • Social- og Sundhedsudvalget den 29. april 2020
  • Økonomiudvalget den 12. maj 2020
  • Byrådsmødet den 19. maj 2020.  

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Styrelsesloven §6, §8 og §20.

Lov om kommunale og regionale valg § 93.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at udvalget godkender forslaget til politisk mødekalender for 2021 vedrørende udvalgets møder og aktiviteter.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing