Referat: 31. maj 2021 kl. 08:00

Vedersø Idrætsefterskole - The International
Erhvervs- og Vækstudvalget

Deltagere

  • Søren Elbæk
  • Jakob Agerbo
  • Hans Østergaard
  • Jens Erik Damgaard
  • Trine Ørskov
  • Iver Enevoldsen
  • Jørgen Rabjerg

Kopier link til punktet  -   Print

1: Virksomhedsbesøg

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Udvalget besøger Vedersø Idrætsefterskole - The International, hvor forstander Kim Skouborg holder et oplæg om skolen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Virksomhedsbesøg fandt sted.

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetlægning 2022-2025 på Erhvervs- og Vækstudvalgets område

Sagsnr: 20-025279

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget skal senest den 18. juni 2021 aflevere budgetforslag for 2022-2025 med henblik på behandling til budgetkonferencen i august. Der er tre drifts- og anlægsforslag på Erhvervs- og Vækstudvalgets område. Det er:

- Anlægstilskud til international skole på 2 mio. kr.

- Anlægstilskud til Wayfinding i Hvide Sande og Søndervig på 2 mio. kr. 

- Driftstilskud til WestWind Challenge på 1 mio. kr. 

International skole

Der er en særskilt sag på dagsordenen vedrørende dette anlægsforslag til en international skole. Erhvervs- og Vækstudvalget skal her beslutte, om ansøgningen på 2 millioner kr. til anlægsudgifter i 2022 skal fremsendes til budgetkonferencen 2021. Administrationen anbefaler, at ansøgningen - såfremt udvalget beslutter at sende forslaget til behandling på budgetkonferencen - imødekommes under forudsætning af, at Stadil-Vedersø Friskole finder de resterende 2 millioner kr. til anlæg og de resterende 500.000 kr. i underskudsdækning.

Hvis udvalget videresender anlægsforslaget til budgetkonferencen udarbejder administrationen et anlægsskema herpå.

Wayfinding i Hvide Sande og Søndervig

Der er ligeledes en særskilt sag på dagsordenen vedrørende dette anlægsforslag til Wayfinding i Hvide Sande og Søndervig. Erhvervs- og Vækstudvalget skal her beslutte, om anlægsprojektet anslået til 2 mio. kr. skal fremsendes til budgetkonferencen. 

Hvis udvalget videresender anlægsforslaget til budgetkonferencen, vil der blive sendt anlægsskema herom. 

WestWind Challenge

Erhvervs- og Vækstudvalget samt Byrådet har i marts besluttet at bevilge 1 mio. kr. til WestWind Challange til perioden 1. juni 2021 til 31. maj 2022. I samme dagsordenspunkt fremgik det, at administrationen udarbejder en sag til budgetkonferencen 2021, hvor Byrådet kan tage stilling til finansiering af WestWind Challenge projektet i 2022-2023. Der er tale om et driftstilskud på 1 mio. kr. 

Administrationen udarbejder dermed et budgetskema vedrørende dette driftsforslag til budgetkonferencen om en bevilling på 1 mio. kr. Efter et beta-event i maj 2022, vil der blive foretaget en evaluering, hvorefter Erhvervs- og Vækstudvalget ud fra evalueringen skal beslutte om de penge, der eventuelt bevilges på budgetkonferencen skal udmøntes.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen yderligere bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget træffer beslutning om, hvilke drifts- og anlægsforslag der skal videresendes til budgetkonferencen. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Erhvervs- og Vækstudvalget fremsender de tre beskrevne anlægs- og driftstilskud til drøftelse på budgetkonferencen vedr. budgetforslag 2022-2025.

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Ansøgning om tilskud til etablering af en international afdeling på Stadil-Vedersø Friskole

Sagsnr: 18-008001

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning fra Stadil-Vedersø Friskole om 2 millioner kr. til anlægsudgifter i forbindelse med etablering af en international afdeling på skolen. Erhvervs- og Vækstudvalget bedes drøfte ansøgningen og beslutte, om den skal indgå i budgetkonferencen 2021.

Baggrund

Vestas henvendte sig i foråret 2018 til Ringkøbing-Skjern Kommune med et ønske om, at der oprettes en international skole i kommunen, dvs. en skole, hvor undervisningen foregår på engelsk. Ifølge Undervisningsministeriet er der i dag 24 private internationale grundskoler og skoleafdelinger i Danmark, bl.a. i Ikast, Esbjerg, Viborg og Billund.

Der blev nedsat en administrativ arbejdsgruppe, som gennemførte en afdækning af behovet og mulighederne for at etablere en international skole i Ringkøbing-Skjern Kommune. Arbejdsgruppen udarbejdede et notat, som beskriver de lovgivningsmæssige rammer samt behovet for en international skole. Notatet er vedhæftet som bilag.

Ydermere blev der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt Ringkøbing-Skjern Kommunes borgerpanel vedrørende behovet for en international skole. Spørgeskemaundersøgelsen fokuserede både på internationale daginstitutioner, skoler og gymnasier.

Erhvervs- og Vækstudvalget drøftede behovet for en international skole på mødet den 24. september 2018. Udvalget besluttede at fortsætte udredningen af muligheden for at etablere en international skole. Børne- og Familieudvalget blev orienteret om arbejdet på mødet den 23. oktober 2018.

Stadil-Vedersø Friskole har efterfølgende henvendt sig til Ringkøbing-Skjern Kommune med henblik på at samarbejde om at etablere en international afdeling på skolen. Administrationen har derefter været i løbende dialog med Stadil-Vedersø Friskole.

Behovet for en international skole

Kernemålgruppen for en international skole er børn af udlændige, der har midlertidigt ophold i Danmark på grund af beskæftigelse, og hvis forældre ønsker dem optaget på en international skole. Danske børn kan dog også optages på en international skole. Mange af de eksisterende internationale skoler i Danmark har en betydelig andel danske børn.

Vestas har udtrykt et behov for en international skole i Ringkøbing-Skjern Kommune. Virksomheden er særligt interesseret i en skole, der kan dække 0.-5. klasse. Vestas har oplyst, at de har 76 udenlandske medarbejdere på arbejdspladserne i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvoraf 70 procent har børn bosiddende i Danmark. Virksomheden har eksempler på medarbejdere, der har bosat sig uden for kommunen, for at børnene kan gå i den internationale skole i Ikast. Vestas har bevilget en underskuddækning på i alt 500.000 kr. over to år til etablering af en international afdeling på Stadil-Vedersø Friskole.

I forbindelse med afdækningen af behovet for en international skole blev der gennemført telefoniske interviews med en række andre lokale virksomheder. Konklusionerne fra samtalerne er gengivet i bilaget. Sammenfattende viser de telefoniske samtaler, at det primært er Vestas, der har et aktuelt behov for en international skole. Ringkøbing-Skjern Kommunes borgerpanel blev ligeledes spurgt til behovet for en international skole. 771 personer besvarede spørgeskemaet. 19 procent svarede, at de vil vælge en international skole til deres barn, hvis det var en mulighed. Dette indikerer, at der er en betydelig interesse for en international skole blandt danske forældre i kommunen.

Mulighederne for en international skole

Der findes i dag fire muligheder for at etablere en international grundskole:

  1. En kommunal international grundskole
  2. En selvstændig privat international grundskole
  3. En international afdeling på en eksisterende privatskole i Ringkøbing-Skjern Kommune
  4. En eksisterende privat international skole, for eksempel International School Ikast-Brande eller Esbjerg International School, opretter en satellitafdeling i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Kommunale internationale grundskoler (mulighed 1) kan oprettes i henhold til lov om kommunale internationale grundskoler. Der er endnu ikke oprettet nogen kommunale internationale grundskoler efter denne lovgivning.

Lolland Kommune har besluttet at oprette en kommunal international grundskole med skolestart i august 2021. Anledningen til beslutningen er Femern Bælt-forbindelsen, hvor mange udenlandske familier flytter til Lolland i forbindelse med byggeriet.

Driftsudgifterne til en kommunal international grundskole er højere end driftsudgifterne til en almindelig folkeskole. Dette skyldes blandt andet udgifter til licens til et internationalt skolesystem og højere udgifter til rekruttering af medarbejdere. Ydermere skal en kommunal international grundskole oprettes som en fritstående skole med egen ledelse og administration. Skolen kan således ikke oprettes som en afdeling på en eksisterende folkeskole. Lolland Kommune vurderer, at driftsomkostningerne til en kommunal international grundskole vil være på yderligere 1,8 millioner kr. årligt ud over de almindelige driftsomkostninger til undervisning og ejendomsdrift.

Lolland Kommune vurderer, at udgifterne til opstart og etablering af den internationale skole vil være på 3,075 millioner kr.

Private skoler kan modsat kommunerne enten oprette en international skole som en selvstændig privat international grundskole, en international afdeling på en eksisterende privatskole eller som en satellitafdeling af en eksisterende privat international skole.

Stadil International School

Stadil-Vedersø Friskole ønsker at etablere en international afdeling for 0.-7. klasse (i første omgang 0.-5. klasse) med skolestart i august 2022. The International, som er den internationale afdeling af Vedersø Idrætsefterskole, dækker allerede i dag 8.-10. klasse. The International ser store muligheder i at overtage elever fra en international afdeling på Stadil-Vedersø Friskole og vil gerne bidrage med viden og erfaring i det videre arbejde.

Stadil-Vedersø Friskole planlægger at etablere busforbindelser, eksempelvis fra Skjern over Lem og Ringkøbing, fra Videbæk samt evt. fra Holstebro og Ulfborg.

Stadil-Vedersø Friskole har udformet et anlægsbudget på 4 millioner kr. i forbindelse med etablering af en international afdeling. Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning fra Stadil-Vedersø Friskole om 2 millioner kr. til anlægsudgifter. Skolen forventer således at kunne finde de resterende 2 millioner kr. via fonde.

Stadil-Vedersø Friskole har lavet et driftsbudget baseret på fire forskellige scenarier for antallet af elever i perioden 2022-2024. Skolen vurderer på baggrund af scenarierne, at der er behov for en toårig underskuddækning på i alt 1 million kr. Vestas har bevilget en underskuddækning på i alt 500.000 kr. over to år. Stadil-Vedersø Friskole anser det for realistisk at finde de resterende 500.000 kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

En international skole kan enten oprettes som en kommunal international grundskole eller en privat international grundskole. Kommunale internationale grundskoler kan oprettes i henhold til lov om kommunale internationale grundskoler. Kommunale internationale grundskoler skal oprettes som fritstående skoler uden for rammerne af folkeskolen. Skolen kan således ikke oprettes som en afdeling på en eksisterende folkeskole. Ligesom det er tilfældet i den almindelige folkeskole, kan der ikke opkræves forældrebetaling for undervisningen på kommunale internationale grundskoler. Ligeledes kan der ikke modtages tilskud fra private virksomheder.

En international skole kan også oprettes som en privat international grundskole. Det er muligt at etablere private internationale grundskoler i henhold til friskoleloven, idet undervisningsministeren kan godkende, at undervisningssproget på en fri grundskole er et andet end dansk. Private internationale grundskoler følger samme regler som andre frie og private grundskoler med hensyn til forældrebetaling. Private internationale grundskoletilbud kan enten oprettes som en selvstændig privatskole eller som en afdeling af en privatskole.

Kommunerne kan ifølge friskoleloven yde forskellige former for tilskud til private grundskoler, herunder tilskud til anlægsudgifter. Lighedsgrundsætningen betyder, at offentlige myndigheder i udgangspunktet skal træffe identiske afgørelser over for borgere i sager med identiske omstændigheder. Hvis der derimod er forskelle i de saglige hensyn i to sager, så er der ikke et krav om, at de to sager skal have samme udfald. Efterfølgende ansøgning om tilskud til anlægsudgifter fra eksisterende eller nye private grund- og friskoler i kommunen har ikke via lighedsgrundsætningen automatisk krav på tilskud, idet der ikke automatisk er tale om lige forhold. Der kan tænkes et utal af saglige hensyn, herunder bl.a. den private grund- og friskoles generelle situation, formålet med anlægsudgiften m.v., som vægtes således at der gives afslag på ansøgningen. Af hensyn til den fremtidige sagsbehandling af ansøgninger om tilskud til anlægsudgifter kan det være hensigtsmæssig i tilsagnet om tilskud at begrunde afgørelsen, herunder oplyse de saglige hensyn og formålet med tilskuddet, som er tillagt størst vægt ved imødekommelse af den aktuelle ansøgning fra Stadil-Vedersø Friskole.

Økonomi

Administrationen anbefaler, at Erhvervs- og Vækstudvalget beslutter, om ansøgningen om 2 millioner kr. til anlægsudgifter skal fremsendes til budgetkonferencen 2021. Administrationen anbefaler endvidere, at ansøgningen - såfremt udvalget beslutter at sende forslaget til behandling på budgetkonferencen - imødekommes under forudsætning af, at Stadil-Vedersø Friskole finder de resterende 2 millioner kr. til anlæg og de resterende 500.000 kr. i underskudsdækning.

Staten yder et generelt driftstilskud til privatskoler, der beregnes ud fra antallet af årselever på skolerne. Statstilskuddet svarer til 75 procent af folkeskolens elevudgift. Bopælskommunen betaler et bidrag til staten ud fra antallet af elever. Skolens øvrige udgifter dækkes af forældrebetaling. Det er bestyrelsen, der fastsætter skolepengenes størrelse. De kommunale udgifter til driften af en privat international grundskole vil således være begrænsede, idet kommunen i forvejen afholder udgifterne til undervisning af eleverne, hvis de vælger en kommunal folkeskole.

Effektvurdering

En international grundskole vil styrke muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft og styrke grundlaget for bosætning i Ringkøbing-Skjern Kommune. Vestas har eksempler på medarbejdere, der har bosat sig uden for kommunen, for at børnene kan gå i den internationale skole i Ikast.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget:

  • beslutter, hvorvidt udvalget ønsker at fremsende forslaget til behandling på budgetkonferencen 2021.
  • anbefaler - såfremt udvalget beslutter at sende forslaget til behandling på budgetkonferencen - at kommunale midler udmøntes under forudsætning af, at Stadil-Vedersø Friskole finder de resterende 2 millioner kr. til anlæg og de resterende 500.000 kr. i underskudsdækning.


Erhvervs- og Vækstudvalget 26-04-2021
Drøftet. Sagen genoptages på næste møde i forbindelse med udvalgets budgetbehandling.

Fraværende: Jørgen Rabjerg.

Bilag Beslutning

Erhvervs- og Vækstudvalget godkendte at fremsende forslaget til behandling på budgetkonferencen vedr. budgetforslag 2022-2025. Forudsætningen for det kommunale anlægstilskud er, at Stadil-Vedersø Friskole finder de resterende 2 millioner kroner til anlæg og de resterende 500.000 kr. i underskudsdækning.

Udvalget lægger til grund for indstillingen det internationale miljø, der i forvejen er på The International i Vedersø samt den særlige interesse kommunens virksomheder har for at tiltrække og fastholde arbejdskraft med udenlandsk baggrund. 

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Budgetønske om anlægsmidler til Wayfinding-elementer i Hvide Sande og Søndervig

Sagsnr: 20-008141

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget bedes beslutte om der skal fremsendes et budgetønske vedr. anlægsudgiften for Wayfinding i Hvide Sande og Søndervig til budgetkonferencen i efteråret 2021. Anlægsudgiften anslås til i alt 2 mio. kr. for begge byer. Budgetforslaget skal primært bruges til at finansiere implementeringen af de fysiske Wayfinding-elementer i Hvide Sande og Søndervig. Udrulningen vil ske løbende f.eks. i forbindelse med opgraderinger i kystbyerne eller ved etablering af nye faciliteter.

Baggrund

En af indsatserne i Udviklingsplan for Vestkysten er at skabe en sammenhængende Vestkystdestination via en kystnær bilrute og via genkendelig Wayfinding i kystbyerne. Wayfinding er et skiltnings- og vejvisningskoncept for gående, som ved hjælp af fælles design kan åbne op for nye oplevelser i kystbyerne og langs hele Vestkysten. Den kystnære bilrute er endnu under udvikling, derfor omhandler dette anlægsønske primært Wayfinding i kystbyerne Hvide Sande og Søndervig. 

Det fælles Wayfinding-koncept tager afsæt i det fælles Vestkystbrand og kernefortælling og har til formål at styrke de lokale særkender såvel som en sammenhængende Vestkyst. Wayfinding er udviklet med gæstens perspektiv som afsæt, hvor konceptet øger borgernes og turisternes mobilitet i byerne samt langs Vestkysten, når Vestkystruten bliver realiseret.

Den fysiske wayfinding understøttes af en digital wayfinding-indsats i form af en Vestkyst-app, der skal lede turisterne langs kysten, hen til naturoplevelser og attraktioner, og rundt i kystbyerne.

Se bilag 1 for yderligere beskrivelse af det fælles Wayfinding-koncept.

Det fysiske Wayfinding-koncept består af en familie af skilte, bænke og formidlingselementer, som kan ses i bilag 1. En implementeringsmanual med vejledning til placering og en prisliste på skilte og bænke forventes udsendt medio juli 2021.

Implementeringsstatus i Vestkystkommunerne

Holstebro Kommune har endnu som den eneste opstillet de fysiske Wayfinding-elementer i Thorsminde, da den blev udvalgt som testby. De yderligere 8 kommuner er forskellige steder i processen for implementering.

Varde, Hjørring, Jammerbugt og Thisted kommuner har alle afsat midler.

I Lemvig Kommune pågår arbejdet med budgetindstilling.

Tønder, Esbjerg og Fanø kommuner afventer koordinering med andre wayfinding-tiltag i Vadehavsområdet. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Administrationen har ikke modtaget de endelige priser på Wayfinding-elementerne. På baggrund af priserne til prototype opstillingen i Thorsminde anslår administrationen at omkostningerne ift. samlet rådgivning, indkøb og opsætning af Wayfinding-elementer i Hvide Sande og Søndervig vil være 2 mio. kr. i alt fordelt i perioden 2022-2024.

 

2022

2023

2024

Udgift til Vestkyst Wayfinding i Ringkøbing-Skjern Kommune

800.000 kr.

600.000 kr.

600.000 kr.

Anlægsudgiften medfører yderligere driftsudgift til belysning på ét element kaldet Ankomstmarkøren. Driftsomkostningerne anslås til 550 kr. pr. Ankomstmarkør pr. år, dog forventes der ikke opsat mere end 10 ankomstmarkører i alt. Wayfinding-elementerne er udviklet, så de er så holdbære som muligt og dermed ikke vil have store driftsomkostninger. Det er intentionen, at Wayfinding-konceptet på sigt bliver en del af den almindelige udskiftning og drift af skilte og veje langs ruterne, i kystbyerne og ved rekreative faciliteter i Vestkystnaturen. 

Effektvurdering

Den fælles Wayfinding vil styrke Vestkysten som én samlet feriedestination og medvirke til at styrke Vestkystens tiltrækningskraft med afsæt i områdets særkender, kulturhistorie og naturkvaliteter. Wayfinding vil lede borgere og gæster rundt i områderne og hen til oplevelser, såsom rekreativ infrastruktur og attraktioner. Wayfinding-konceptet giver plads til lokale historier, så den store sammenhængskraft også understøtter det lokale islæt og bringer borgere og turister tættere på hinanden bl.a. igennem lokale fortællinger.

Destinationen bakker op om konceptet på den baggrund, at det understøtter sammenhæng på tværs af kommunegrænser og en god modtagelse af turister.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Erhvervs- og Vækstudvalget beslutter, hvorvidt udvalget ønsker at fremsende forslaget om en anlægsudgift på 2 mio. kr til Wayfinding til behandling på budgetkonferencen 2021.

Bilag Beslutning

Udvalget besluttede at fremsende forslaget om en anlægsudgift på 2 mio. kr. til Wayfinding til behandling på budgetkonferencen vedr. budgetforslag 2022-2025.

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: EU Interreg-KASK projektansøgning: Grøn erhvervsudvikling

Sagsnr: 21-001117

Sagsfremstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget modtager her en orientering om, at Ringkøbing-Skjern Kommune sammen med Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd og Halmstad Universitet har sendt en ansøgning til Interreg KASK(Kattegat-Skagerak) Brobygningsprojekt i Grøn Økonomi se bilag 1. Det er et analyseprojekt, der skal afdække lokale virksomheders behov for implementering af grønne forretningsmodeller og inddrage den nyeste viden om grøn omstilling i virksomheder.

Ringkøbing-Skjern Kommune er allerede godt i gang med den grønne omstilling, hvilket understreges af erhvervspolitikkens målsætning om, at vi skal have Danmarks grønneste erhvervsliv. Der har i flere år været politisk opbakning og tildeling af lokale vækstpuljemidler til grønne energi- og erhvervsudviklingsprojekter som GRO - Grøn Ressource Optimering, GRO-Midt ”Energieffektivitet og CO₂-besparelser i virksomheder i Region Midtjylland” (ECSMV) - og sidst bevillingen til "Den grønne Paraply - Hjælp til grøn omstilling i virksomheder" på Erhvervs- og Vækstudvalgets møde d. 22. februar.

Med EU-ansøgningen udbygges viden om grønne forretningsmodeller, og de lokale vækstpuljemidler geares med ekstern finansiering på 1.486.000 kr. fra EU-midler til ekstra udvikling til gavn for den lokale grønne erhvervsservice til kommunens virksomheder.

Formål

Analyseprojektet er et forprojekt til et stort hovedprojekt under Interreg KASK Cirkulær Økonomi. Projektet har til formål at analysere, afdække og definere virksomheders behov for hjælp til udvikling af grønne forretningsmodeller.

Projektet skal dele viden imellem svenske og danske kommuners erhvervsfremmeorganisationer i forhold til udmøntning af den grønne erhvervsservice.

Forprojektet har desuden til formål at styrke samarbejdet mellem Halmstad Universitet og innovationsmiljøet i Ringkøbing-Skjern Kommune og i dette samarbejde samle et stærkt partnerskab bag hovedprojektet, der rækker ud i en større geografisk del af Kattegat-Skagerrak området.

Alt dette for at overføre forskning, viden og best practice samt udvikle ny viden og erfaring om grønne forretningsmodeller til gavn for det lokale erhvervslivs udvikling i de respektive partneres lande, kommuner og regioner.

Indhold

Analyseprojektet vil resultere i:

  • Rapport med analyse af SMV’ers behov for indsigt i den grønne taxonomi samt hjælp til udvikling af grønne forretningsmodeller
  • Partnerskab med mindst 10 partnere er etableret
  • Innovationsmiljøet i Ringkøbing-Skjern Kommune har styrket sin funktion som arena og mødeplads, når det gælder dialog og videnoverførsel om grøn omstilling i den lokale erhvervsfremme i Kattegat-Skagerrak området
  • Opbygning af administrativ kapacitet – Ringkøbing-Skjern har styrket sin lead kapacitet i forbindelse med ’grønne’ projekter

Med dette analyseprojekt får vi opsamlet og evalueret data på eksisterende projekter, som kan give input til yderligere beskrivelse og opbygning af partnerfællesskab om nationale og internationale samarbejde i erhvervsserviceområdet for grøn omstilling.

Endeligt resulterer forprojektet og den gennemførte analyse i en endnu større projektansøgning inden for Interreg KASK's nye og flerårige programportefølge fra 2022.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kommunens erhvervsfremme kan handle om grøn omstilling/grøn erhvervsudvikling, og derfor kan vi med hjemmel i erhvervsfremmeloven, yde støtte til projekter, der vedrører grøn omstilling/erhvervsudvikling – også den forskningsmæssige del af dette.

Dette EU-projekt giver større indblik i grønne forretningsmodeller og grønne investeringsformer samt læring herom, og på den måde kan det være med til at underbygge fundament for vores politikker og visioner.

Efter erhvervsfremmeloven kan vi støtte generelle erhvervsfremmeaktiviteter, herunder kan vi i et vist omfang yde støtte til forskning. Det er ikke nærmere beskrevet, hvilken form for forskning der kan støttes efter erhvervsfremmeloven. Det må dog være tale om aktiviteter, der har et erhvervsfremmende sigte og således falder ind under de aktiviteter, som kommunen kan støtte efter erhvervsfremmeloven.

Det er som altid gældende, at den erhvervsfremme, som kommunen tilbyder, skal være åben for alle (eller en saglig afgrænset kreds af brugere). Ligesom indsatsen ikke må være i konkurrence med private, og det er en betingelse, at der er tale om aktiviteter, der er erhvervsfremmende.

Økonomi

Det samlede budget for projektet lyder på 1.486.000 kr. Heraf er KASK programmet ansøgt om halvdelen, dvs. 743.000 kr. 

Den anden halvdel udgøres af følgende: Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd bidrager med medfinansiering fra Den grønne paraply. Ringkøbing-Skjern Kommune bidrager med medfinansiering i form af medarbejdertimer og økonomi fra en administrativ pulje til forskningssamarbejder.

Se uddybende budget i bilag 2.

Effektvurdering

Dette analyseprojekt bidrager til at realisere erhvervspolitikkens målsætning 2: Danmark grønneste erhvervsliv. Målet er her, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være frontløber for skabelsen af en grøn dagsorden i erhvervslivet. I partnerskab med erhvervslivet skal man udvikle en grøn profil og Ringkøbing-Skjern Kommune skal være Danmarks grønneste kommune.

Projektet vil derfor bidrage til at realisere følgende effektmål:

  • Stigende andel af erhvervslivets energiforbrug består af bæredygtig energi
  • Stigende kendskab til kommunen som en grøn erhvervskommune

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget tager orienteringen til efterretning.

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Sponsoraftaler 2021-2022

Sagsnr: 21-010142

Sagsfremstilling

For sæson 2020-2021 har Ringkøbing-Skjern Kommune sponsoraftaler med følgende tre elitesportsklubber:

  • Ringkøbing Håndbold på i alt 300.000 kr.
  • Skjern Håndbold på i alt 925.000 kr.
  • Ringkøbing IF på i alt 280.000 kr.

Ringkøbing-Skjern Kommune har været i dialog med de tre klubber om sponsoraftaler for sæson 2021-2022. Klubbernes nuværende situation, placeringer og fremtidsplaner er drøftet. For alle tre klubber gælder at sæsonen 2020-2021 har været præget af Covid-19 situationen, der bl.a. har betydet, at kampene er afviklet uden publikum. Ringkøbing Håndbold har netop sikret sig oprykning fra 1. division til ligaen. 

Efter aftale med klubberne fremsendes der ikke ansøgning om sponsoraftale for den kommende sæson.

Det indstilles til Erhvervs- og Vækstudvalget at tage stilling til niveauet for sponsoraftalerne.

 

Klubbernes placering i sæson 2021-2022

De to håndboldklubber er rangeringsmæssigt placeret således:

  • Skjern Håndbold i øverste liga.
  • Ringkøbing Håndbold i øverste liga. I indeværende sæson sikrede holdet sig direkte oprykning til ligaen.

     

    Fodbold

  • Ringkøbing IF i Danmarksserien. Sæsonen er endnu ikke afsluttet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

I sæson 2020-2021 er det samlede sponsorbeløb 1.505.000 kr.

Effektvurdering

Sponsoraftaler med de højest rangerende klubber i henholdsvis damehåndbold, herrehåndbold og herrefodbold indgår i kommunens profilerings-og bosætningspolitik. Formålet er at øge det positive kendskab til kommunen blandt borgere, der bor uden for kommunen, og at styrke den interne stolthed over at være borger i Naturens Rige.

Via de eksisterende sponsoraftaler med de tre elitesportshold, Skjern Håndbold, Ringkøbing Håndbold og Ringkøbing IF profileres Naturens Rige, når holdene spiller både ude og hjemme. Sponsoraftalerne bruges også til at give oplevelser på hjemmebane til bl.a. velkomstarrangementer for tilflyttere. Vi vil også fortsætte med at bruge holdenes kampe som omdrejningspunkt for at samle unge eksilvestjyder, når de spiller på udebane i studiebyerne.

 

Sponsoraftalerne for sæson 2020-2021 er vedlagt som bilag.

 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Erhvervs- og Vækstudvalget beslutter niveauet for aftalerne med de tre klubber.

Bilag Beslutning

Udvalget godkendte følgende sponsorater for sæsonen 2021-22:

Skjern Håndbold: 925.000 kr.

Ringkøbing Håndbold: 375.000 kr.

Ringkøbing IF: 150.000 kr.

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Kvalificeret arbejdskraft til turismesektoren

Sagsnr: 21-013020

Sagsfremstilling

Turismeerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune er under positiv udvikling. Frem mod 2025 forventer branchen en stigning på over 500.000 antal overnatninger. Samtidig ser kommunen frem imod en stor ny attraktion: Lalandia, der tilsammen med Naturkraft forventer at rekruttere et stort antal medarbejdere.

Tilsammen giver det en forventning om en stor stigning i antallet af jobs knyttet til turistbranchen. I en tid med lav arbejdsløshed og et fald i ungdomsårgange, giver det anledning til grundspørgsmålet:

Hvordan sikrer vi, at turismeerhvervet i Ringkøbing-Skjern Kommune har adgang til kvalificeret arbejdskraft i det omfang, der er brug for?

Arbejdskraften skal matche det antal og den type af stillinger, som erhvervet har behov for. Udfordringen handler derfor både om rekruttering (at finde og tiltrække det nødvendige antal ansøgere til de ledige jobs) og om uddannelse og kompetenceudvikling af kommende, nye og allerede ansatte (at sikre, at de rette kvalifikationer er tilstede).

Udfordringen rammer ikke kun det, man traditionelt kender som turismevirksomheder. Den rammer både detailhandel, overnatning, restaurationer og attraktioner. Derfor er det turismeerhvervet i en bred forstand, der er under pres.

Hvad ved vi om behovet?

Ringkøbing-Skjern og Varde Kommuner har ønsket at kortlægge, hvorvidt turismevirksomhederne har udfordringer med at rekruttere medarbejdere.  I anden halvdel af 2020 har kommunerne derfor  gennemført en undersøgelse af udfordringerne med at rekruttere medarbejdere til turisterhvervet. Se bilag 1. Nogle af konklusionerne er: 

  • 14 ud af de 30 interviewede virksomheder oplever udfordringer med at rekruttere medarbejdere.
  • Udfordringerne med at rekruttere medarbejdere gør sig særligt gældende for restaurationsbranchen og overnatningsstederne. Det er dog også en udfordring for flere af de interviewede detailhandelsvirksomheder.
  • Udfordringerne ser ud til at være størst i kystbyerne (Søndervig, Hvide Sande, Henne Strand, Vejers Strand og Blåvand) men findes også i andre byer. Virksomhederne peger på, at afstanden til kystbyerne er en af årsagerne til udfordringerne med at rekruttere medarbejdere.
  • Udfordringerne er størst i højsæsonen (særligt i sommermånederne).
  • De attraktioner, som er en del af undersøgelsen, oplever ikke udfordringer med at rekruttere medarbejdere.
  • Restaurationsbranchen har betydelige udfordringer med at rekruttere medarbejdere. Flere virksomheder angiver, at de har været nødt til at indskrænke åbningstiderne, fordi de mangler arbejdskraft. Restaurationsbranchen har både udfordringer med at rekruttere faglærte (kokke og tjenere) og ufaglærte (opvaskere og tjenere).
  • 2 af de 5 interviewede detailhandelsvirksomheder oplever udfordringer med at rekruttere medarbejdere. Yderligere én virksomhed vurderer, at det kan blive en udfordring i fremtiden. Virksomhederne har både udfordringer med at rekruttere faglærte og ufaglærte medarbejdere.

Direktør hos Destination Vesterhavet, Peer H. Kristensen, udtaler følgende vedrørende kvalificeret arbejdskraft til turismeerhvervet: 

"Det er en stor udfordring med at skaffe kvalificeret arbejdskraft på tværs af brancher indenfor turisme- og handelserhvervet.

En del af problematikken er, at når oplandet ikke kan levere nok arbejdskraft selv, hvordan kan man så gøre det attraktivt at arbejde i området særligt i højsæsonen? Skal arbejdsgiverne selv sørge for overnatningsmuligheder for de ansatte, hvormed der trækkes overnatningskapacitet væk fra området. Er et turismecampus i kystbyerne en mulighed? Og hvilket transportsystem skal der være for at kunne understøtte turismeerhvervet i destinationen?

Der er tale om en positiv strukturel udfordring, hvor koblingen af lav ledighed i Ringkøbing-Skjern Kommune og konkurrence fra lignende ledige stillinger i storbyerne gør det svært at tiltrække arbejdskraft til området.

Samtidig er det også et spørgsmål om der kan tiltrækkes nok fast arbejdskraft til området, når f.eks. Lalandia bliver en stor arbejdsgiver indenfor turismeerhvervet næste år.

Der er brug for en gentænkning af den måde vi ser turismeerhvervet på, sådan at virksomhederne i destinationen ikke længere ses som enkelte arbejdspladser, men i stedet opfattes som et samlet arbejdsmarked. Dette kan kun opnås gennem en samlet indsats, hvor erhverv, kommune og Destination Vesterhavet laver en samlet indsats for at skabe et samlet turismearbejdsmarked, som er attraktivt at søge til". 

Direktør hos Ringkøbing Fjord Handelsråd, Marianne Møller, udtaler følgende vedrørende kvalificeret  arbejdskraft til detailerhvervet:

"Overordnet kan siges, at der er kendskab til, at der mange steder er udfordringer med rekruttering af såvel ungarbejdere som sæsonansatte i detailerhvervet. Handelsrådet har ikke lavet en decideret analyse heraf, men umiddelbart ser tendensen ud til, at det er sværere at rekruttere arbejdskraft i den vestlige del af kommunen herunder Hvide Sande, Søndervig og Ringkøbing.

Dertil kommer, at det også bliver svært fortsat at rekruttere detail-elever, da søgningen til uddannelsen er faldende, hvilket betyder, at det på længere sigt må forventes at være svært at rekruttere kvalificeret arbejdskraft, da detail-eleverne er fødekæden hertil.

Det er Ringkøbing Fjord Handelsråds opfattelse, at der skal ske en fælles, koordineret indsats med inddragelse af flere forskellige aktører, således at vi sammen kan løfte opgaven. Handelsrådet deltager gerne i arbejdet omkring rekruttering af medarbejdere".

Se den samlede udtalelse i bilag 2. 

 

Hvad har vi allerede gjort?

Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringkøbing-Skjern Erhvervsråd, UCRS samt Erhvervsakademi MidtVest, har allerede iværksat en række initiativer for at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft:

  • Fjordbus til turister og sæsonarbejdere fra 2021. I første omgang i juli og august måned med tre daglige afgange i hver sin retning
  • Igangsat undersøgelse af behovet for campus-faciliteter andre steder i kommunen end i Ringkøbing 
  • UCRS og Erhvervsakademi MidtVest har sammen udviklet kurser specifikt rettet mod turismeerhvervet. UCRS har desuden indgået samarbejdsaftale med Handelsskolen i Varde, således at de tilsammen dækker Destination Vesterhavet med kurser
  • UCRS har iværksat en indsats for at udvikle en ny erhvervsuddannelse i turisme  
  • Uddannelse på gadeplan og i cyberspace. Kompetenceudviklingsprojekt målrettet detailhandlen med midler fra Erhvervsvækstforum.
  • Jobcenteret har med 2 uddannelsesambassadører iværksat en særlig indsats i forhold til at opkvalificere ledige til jobs indenfor bl.a. turismeerhvervet. Der er endvidere en dedikeret branchekonsulent som i et samspil med virksomhederne skal forsøge at sikre arbejdskraft til servicevirksomhederne.
  • I corona tiden er der udviklet og udbudt online kurser til turismeerhvervet
  • Deltagelse i jobmesser rundt i landet, hvor der relevante jobmuligheder synliggøres - også inden for turisme.

 

Økonomi

Det har en negativ påvirkning på turisme- og handelserhvervets  økonomi - og kommunens udvikling, hvis der ikke kan skaffes tilstrækkelig med kvalificeret arbejdskraft. 

Effektvurdering

Det hæmmer turisme- og handelserhvervets udvikling, hvis der ikke kan skaffes tilstrækkeligt med kvalificeret arbejdskraft. Der er f.eks. nogle, som må begrænse åbningstiden.  

Indstilling

Erhvervs- og Vækstudvalget drøfter mulige tiltag for at imødegå manglen på kvalificeret arbejdskraft i turismeerhvervet. 

Bilag Beslutning

Drøftet.

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Jens Erik Damgaard ()
Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing