Referat: 11. august 2020 kl. 08:30

Mødelokale 6, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Økonomiudvalget

Deltagere

  • Jakob Agerbo
  • Jesper Lærke
  • Kristian Bøgsted
  • Kristian Andersen
  • Niels Rasmussen
  • Søren Elbæk
  • Hans Østergaard

Print

Referat

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Program budgetkonferencen
  3. Revision af årsregnskabet for 2019
  4. Hvide Sande Havn. Ansøgning om kommunegaranti på op til 13 mio. kr. vedr. anlægsinvesteringer i 2020 og 2021.
  5. Finderup Efterskole. Ansøgning om forlængelse af lån.
  6. Generel drøftelse af eventuelle kompensationer i forbindelse med COVID-19 - punkt fra byrådsmedlem Lennart Qvist
  7. Bomidtvest. Skema A for 10 almene boliger i Lem.
  8. Ansøgning om fritagelse for stigning i grundskyld som følge af ny lokalplan.
  9. Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019-2027 - Byggemodning ved Højsagervej og Høgevej, Videbæk
  10. Dræningsprojekter og mulig kommunal opkrævning af etableringsomkostningerne
  11. Anmodning om planlægning for ny dagligvarebutik i Søndervig
  12. Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for solcelleprojekt ved Vennervej, Lem
  13. Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til centerformål ved Ahornvej 75, 6900 Skjern.
  14. Anmodning om igangsættelse af nyt plangrundlag for ferieboliger ved Klostervej 1 i Kloster.
  15. Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for depot- og knuseplads ved Novej 41 i Heager.
  16. Overførsel af driftsmidler til myndighedsopgaver
  17. Energnist - vedtægtsændring
  18. Generelt løft af folkeskolen
  19. Nye veje på det specialiserede område - indkomne høringssvar
  20. Efterkalkulerede fritvalgstakser - madservice
  21. Godkendelse af indmeldelse i Foreningen Fælles Servicecenter
  22. Administrativ besparelse på Frivillighedsområdet
  23. Beslutning om kommunens optagelse i DK2020 - fælles kommunalt samarbejde om CO2-reduktionsmål
  24. Finansiel politik / Kapitalforvaltning
  25. Ejendomssag
  26. Bygninger
  27. Gensidig orientering
  28. Underskriftsside

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Program budgetkonferencen

Sagsnr: 20-000467

Sagsfremstilling

Der er udarbejdet oplæg til program for budgetkonferencen den 27. og 28. august 2020, der afvikles på Bechs Hotel. Oplægget er vedhæftet som bilag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at programmet drøftes og godkendes.

Bilag Beslutning

Programmet godkendt med enkelte rettelser.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Revision af årsregnskabet for 2019

Sagsnr: 19-030595

Sagsfremstilling

Revisionsfirmaet Deloitte har den 25. juni 2020 fremsendt revisionsberetning vedrørende årsregnskabet for 2019. Sammen med beretningen er også modtaget særlig revisionsberetning for udgiftsområder med statsrefusion. Beretningerne er tidligere udsendt til byrådets medlemmer via mail den 25. juni 2020.

På sit møde den 21. april 2020, dagsordenens punkt 3, godkendte Byrådet årsregnskabet for 2019 og overgav regnskabet til revisionen.

I revisionsberetningen for årsregnskabet anføres det, at revisionen ikke har givet anledning til generelle bemærkninger til kommunens forretningsgange og interne kontroller. Det anføres desuden, at kommunen generelt har gode og betryggende interne kontroller og velimplementerede forretningsgange på alle væsentlige områder. Endelig anfører revisionen, at man ikke har fundet forhold, der kræver særskilt besvarelse til tilsynsmyndigheden.

For så vidt angår den særlige beretning vedrørende statsrefusionsområderne, har revisionen heller ikke fundet anledning til at fremkomme med bemærkninger, der kræver særskilt besvarelse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Den kommunale Styrelseslov, § 42.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådets godkendelse:

  • at revisionsberetningen vedrørende årsregnskabet for 2019 tages til efterretning
  • at revisionsberetningen vedrørende statsrefusionsområdet tages til efterretning
  • at årsregnskabet for 2019 godkendes endeligt

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Hvide Sande Havn. Ansøgning om kommunegaranti på op til 13 mio. kr. vedr. anlægsinvesteringer i 2020 og 2021.

Sagsnr: 20-012824

Sagsfremstilling

Hvide Sande Havn ansøger ved mail af 15. juni 2020 om kommunegaranti for optagelse af et 25-årigt fast forrentet lån på op til 13,0 mio. kr. i forbindelse med finansiering af anlægsinvesteringer i 2020 og 2021. Sammen med ansøgningen er fremsendt en kort beskrivelse og økonomisk overslag over de planlagte investeringer.

Da Hvide Sande Havn er en kommunal selvstyrehavn, vil en eventuel kommunegaranti for låneoptagelsen ikke påvirke kommunens egen låneramme.

Det er fra Hvide Sande Havn supplerende oplyst, at der som følge af et konstateret fald i fiskeri-omsætningen de seneste år, generelt må forventes en mindre anlægsaktivitet, end tidligere estimeret. Havnens anlægsinvesteringer kan indgå i beregningen af kommunens egen låneramme, hvis havnen ikke selv optager lån til finansiering af disse investeringer. Det er oplyst, at der udover de allerede planlagte investeringer på op til 13 mio. kr. vil kunne forventes gennemført anlægsprojekter i størrelsesordenen 5-7 mio. kr. pr. år i de kommende år. Disse investeringer vil således kunne indregnes i kommunens egen låneramme. Det er fra havnens side understreget, at vurderingen af de kommende års ikke-lånefinansierede investeringer er forbundet med stor usikkerhed.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lånebekendtgørelsen. (Bekendtgørelse nr. 1580 af 17. december 2013)

Økonomi

Da låneoptagelsen sker på baggrund af anlægsudgifter vedrørende en kommunal selvstyrehavn, vil en eventuel kommunegaranti for lånet ikke belaste den kommunale låneramme.

Ved afgivelse af kommunegaranti for en lignende ansøgning fra Hvide Sande Havn i 2016, besluttedes det at opkræve en eengangs-garantiprovision på 1% af garantibeløbet. Samtidig besluttedes det, at der ikke skulle opkræves løbende garantiprovision. Byrådet har på sit møde den 10. oktober 2017 vedtaget, at der ved afgivelse af kommunegaranti for lån, optaget af forsyningsvirksomheder udover eengangsprovisionen på 1% også skulle opkræves en løbende garantiprovision på 0,4% af restgælden.

Der er i kommunens eget budget for perioden 2020-2023 indregnet en årlig mulighed for låneoptagelse på 8 mio. kr. som følge af anlægsinvesteringer i Hvide Sande Havn. På baggrund af de aktuelle forventninger til de fremtidige investeringer, foreslås budgettet for overslagsårene 2021-2023 tilrettet, således at der indregnes en kommunal lånoptagelse på 6 mio. kr., der kan henføres til investeringer i Hvide Sande Havn. I forbindelse med Byrådets godkendelse af kommunens låneoptagelse i februar 2020 undlod man at indregne investeringerne i Hvide Sande Havn i lånerammen.

Effektvurdering

Ved afgivelse af kommunegaranti sikres havnen en billigere lånefinansiering.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådets godkendelse

  • at kommunen yder garanti for låneoptagelse på op til 13,0 mio. kr.
  • at størrelsen af den endelige garanti højst svarer til de realiserede anlægsinvesteringer
  • at der ved garantiens underskrift opkræves en eengangs-garantiprovision på 1 % af lånes hovedstol
  • at der herudover ikke opkræves garantiprovision
  • at kommunens budget for låneoptagelse på baggrund af anlægsinvesteringer i Hvide Sande Havn reduceres fra 8 mio. kr. til 6 mio. kr.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Finderup Efterskole. Ansøgning om forlængelse af lån.

Sagsnr: 19-024217

Sagsfremstilling

Finderup Efterskole ansøger ved brev af 28. juni 2020 om forlængelse af løbetiden for et rentefrit lån på oprindeligt 1,5 mio. kr., som efterskolen har hos kommunen. Aktuelt afdrager efterskolen 150.000 kr. pr. år på lånet, som p.t. har en restgæld på 750.000 kr. Der ansøges om en nedsættelse af de årlige afdrag til 75.000 kr., således at lånet er endeligt indfriet i løbet af 10 år.

Ansøgningen har baggrund i efterskolens ønske om mere økonomisk råderum i forbindelse med planlagte renoveringsprojekter.

Efterskolen har hidtil overholdt de aftalte afdragsydelser på det kommunale lån.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

En forlængelse af lånets afdragsperiode vil kun have marginal indvirkning på kommunens likviditet.

Effektvurdering

En godkendelse af ansøgningen vil øge efterskolens økonomiske råderum.

Indstilling

Administrationen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse

  • at den ansøgte løbetidsforlængelse imødekommes, således at de årlige afdrag nedsættes fra 150.000 kr. til 75.000 kr.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Generel drøftelse af eventuelle kompensationer i forbindelse med COVID-19 - punkt fra byrådsmedlem Lennart Qvist

Sagsnr: 20-013786

Sagsfremstilling

Byrådsmedlem Lennart Qvist har i mail til borgmesteren den 25. juni 2020 anmodet om at få optaget følgende punkt på byrådsdagsordenen:

" Jeg vil gerne foreslå, at der bliver sat et punkt på byrådsdagsordnen angående en generel drøftelse af hvordan vi forholder os til ønsker om eventuelle kompensationer i forbindelse med COVID-19.

Udover det fremlagte ønske om kompensation i Kulturskolen (herunder Musikskolen), er jeg bekendt med at der er et lignende ønske fra brugerne af Aktivitetscentrene, og ligeledes er der også andre områder med forældrebetaling indenfor Dagtilbud og SFO/Klubområdet som kunne komme i betragtning. Der er givetvis også ønsker fra alle de mange frivillige foreninger.

Jeg ville sætte pris på, at Byrådet tog en generel drøftelse af dette, og gerne også baseret på en indstilling fra Forvaltningen, således at vi så vidt muligt har en ensartet politik på området."

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Initiativret i styrelseslovens §11:

Ethvert medlem af kommunalbestyrelsen kan for denne indbringe ethvert spørgsmål om kommunens anliggender samt fremsætte forslag til beslutninger herom. Udvalgene og kommunalbestyrelsens formand skal meddele kommunalbestyrelsen de oplysninger, denne forlanger, og er - med de begrænsninger, som er fastsat i lovgivningen - i enhver henseende undergivet kommunalbestyrelsens beslutninger.

§ 11, stk. 1, giver ikke det enkelte medlem noget krav på, at en sags videre ekspedition standses, eller at sagen underkastes realitetsbehandling i kommunalbestyrelsen. Medlemmet kan således ikke modsætte sig, at sagen henvises til afgørelse i et udvalg eller administrationen, ligesom kommunalbestyrelsen inden for vide rammer kan beslutte, at sagen udsættes til et senere møde i kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan - i modsætning til, hvad der gælder med hensyn til medlemmets standsningsret efter § 23 - afslutte behandlingen af sagen med en beslutning om, at kommunalbestyrelsen ikke foretager sig videre, dvs. uden at træffe realitetsafgørelse.

Den initiativret, der tilkommer det enkelte medlem, giver alene et medlem en ret til at få en sag på dagsordenen for det førstkommende kommunalbestyrelsesmøde - forudsat at anmodning herom er rettidigt indgivet til borgmesteren i henhold til kommunens forretningsorden.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter anmodningen og udarbejder en indstilling til Byrådet.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Økonomiudvalget konstaterer, at Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget 13,1 mio. kr. til kompensation for coronarelaterede udgifter på serviceområderne. Økonomiudvalget indstiller til Byrådet, at midlerne i overensstemmelse med tidligere udmeldinger vil blive udkonteret til aftaleenhederne til dækning af nettoudgifter til coronarelaterede udgifter ved regnskabsårets udgang.

Økonomiudvalget indstiller endvidere, at der ikke udbetales kompensation til hel eller delvis dækning af brugerbetaling i foråret 2020.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Bomidtvest. Skema A for 10 almene boliger i Lem.

Sagsnr: 19-028907

Sagsfremstilling

Bomidtvest har den 10. juli 2020 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema A for opførelse af foreløbig 10 almene boliger på Lærkevej/Svalevej i Lem. Boligforeningen forventer en samlet anlægsudgift for projektet på ca. 21,2 mio. kr.

Ved godkendelse af ansøgningen påtager kommunen sig at yde et grundkapitalindskud til boligforeningen på ca. 2,1 mio. kr. Herudover vil kommunen skulle yde garanti for en andel på ca. 12,4 mio. kr. af boligforeningens realkreditlån.

Finansiering af byggeriet til i alt 21,2 mio. kr. er fastlagt i Almenboligloven. Med udgangspunkt heri optager boligforeningen realkreditlån med 18,7 mio. kr., beboerindskuddet udgør 0,4 mio. kr., og kommunen yder grundkapitalindskud på 2,1 mio. kr. Det forventes, at grundkapitalindskuddet kommer til udbetaling i løbet af 2021.

Bomidtvest anfører i sin ansøgning, at de 10 boliger vil få et samlet boligareal på i alt 1.046 m2. Boligernes størrelse vil variere fra 101 m2 til 110 m2, og vil blive udført som lavenergiboliger. For så vidt angår huslejeniveauet budgetteres med en årlig boligudgift på ca. 843 kr. pr. m2. excl. forbrug. Dette svarer til en månedlig husleje på mellem 7.100 kr. og 7.800 kr. afhængig af boligens størrelse.

Kommunens grundkapitalindskud udgør en variabel %-sats af den samlede anlægssum, afhængig af boligernes størrelse. For boliger under 90 m2 beregnes indskuddet med 8% af anlægsudgifterne, medens der for boliger i intervallet 90-104 m2 ydes indskud med 10%, og endelig ydes der indskud med 12%, hvis boligerne er større end 105 m2. I det aktuelle tilfælde er den gennemsnitlige boligstørrelse under ét beregnet til ca. 104 m2. Dette medfører, at det kommunale grundkapitallindskud kan beregnes til 10%, svarende til ca. 2,1 mio. kr.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Almenboligloven.

Økonomi

På kontoen til finansiering af grundkapitalindskud er der i 2021 et rammebudget på ca. 13,7 mio. kr. Heraf er ca. 2,0 mio. kr. øremærket til brug for projektet i Lem.

Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke have nogen indflydelse på kommunens generelle låneadgang. 

Effektvurdering

Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for gennemførelsen af det planlagte byggeri.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådets godkendelse

  • at det fremsendte skema A godkendes
  • at den budgetterede månedlige husleje på mellem 7.100 kr. og 7.800 kr. godkendes
  • at der gives tilsagn om kommunal garantistillelse på ca. 12,4 mio. kr., svarende til ca. 66% af realkreditlånet på ca. 18,7 mio. kr.
  • at kommunen i 2021 yder grundkapitalindskud på ca. 2,1 mio. kr., som finansieres af det afsatte budgetbeløb

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Ansøgning om fritagelse for stigning i grundskyld som følge af ny lokalplan.

Sagsnr: 20-014112

Sagsfremstilling

Advokatfirmaet Accura har den 29. juni 2020 på vegne af Ringkøbing K ApS ansøgt om fritagelse for stigning i grundskyld på ca. 343.000 kr. pr. år.

Forøgelsen af grundskylden er sket som følge af vedtagelsen af en ny lokalplan, der efterfølgende har medført en stigning i vurderingen af ejendommens grundværdi fra ca. 32.000 kr. til ca. 11,1 mio. kr. Det er i ansøgningen oplyst, at Ringkøbing K ApS har påklaget størrelsen af den grundværdi på ca. 11,1 mio. kr., som Vurderingsstyrelsen har fastsat. Der verserer derfor aktuelt en sag hos Skatteankestyrelsen. Men uanset dette, så vil den aktuelle nye vurdering stadig danne grundlag for den omtalte grundskyld, som Ringkøbing K i givet fald skal afregne til Ringkøbing-Skjern kommune fra og med 2021.

Som følge af ny lovgivning på området kan ejere af ejendomme, der som følge af ny lokalplan oplever en stigning i vurderingen af grundværdien på over 20%, søge om fritagelse for betaling af kommunal grundskyld for denne stigning. En eventuel fritagelse vil kun kunne meddeles den aktuelle ejer af ejendommen. Når ejendommen afhændes, bortfalder fritagelsen, og den nye ejer vil skulle afregne kommunal grundskyld på baggrund af den aktuelle -høje-  vurdering.

Fritagelsesordningen er en del af forliget fra 2016 om nyt ejendomsvurderingssystem, hvor kommunerne under visse betingelser skal kunne kompensere ejeren for de skattemæssige konsekvenser af en ændret lokalplan. Den oprindelige ejer af ejendommen vil typisk få en kapitalgevinst som følge af de nye planforhold, men denne kapitalgevinst er ikke umiddelbar realiserbar, og på kort sigt vil den oprindelige ejer blot få større omkostninger i form af stigende grundskyld. Det er denne stigning i grundskylden, som kommunen vil kunne meddele fritagelse for. Der er dog ikke noget retskrav for ejendomsejerne på at få fritagelse for betaling af kommunal grundskyld. Det er således op til den enkelte kommune at meddele eventuel fritagelse for denne betaling. Den aktuelle ansøgning om fritagelse er den første af sin art i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

I lov om kommunal ejendomsskat § 8 A fastslås, at kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for stigning i grundskylden som følge af ændrede planforhold, hvis grundskylden for ejendommen er steget med mindst 20% som følge af en planændring.

Skattestyrelsen har i en vejledende udtalelse af 9. december 2019 til KL besvaret en række spørgsmål om anvendelsen af den aktuelle bestemmelse i ejendomsskatteloven.

Økonomi

En eventuel fritagelse vil medføre en mindre-indtægt for kommunen på ca. 343.000 kr. pr. år fra og med 2021 i mistet kommunal grundskyld. Når ejendommen - eller en del heraf-  afhændes, vil grundskylden for de afhændede arealer blive opkrævet med udgangspunkt i den nye vurdering med fuld grundskyld.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller

  • at Økonomiudvalget tager stilling til den aktuelle ansøgning, herunder om der skal meddeles hel eller delvis fritagelse for betaling af ca. 343.000 kr. pr. år fra og med 2021 i kommunal grundskyld
  • at Økonomudvalget forelægges fremtidige sager af lignende karakter til afgørelse

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget besluttede at imødekomme Ringkøbing K Aps' ansøgning om fritagelse for stigning i grundskyld på ca. 343.000 kr. pr. år. Imødekommelsen sker med baggrund i arealets samlede størrelse og det langsigtede perspektiv i forhold færdigudvikling af området. Økonomiudvalget forelægges fremtidige sager af lignende karakter til afgørelse.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019-2027 - Byggemodning ved Højsagervej og Høgevej, Videbæk

Sagsnr: 20-001103

Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg nr. 3 til Ringkøbing-Skjern Kommunes Spildevandsplan 2019-2027 har til formål at skabe det juridiske grundlag for opdatering af spildevandsplanen med ændringer, som gør det muligt at separatkloakere i nyt boligområde i Videbæk ved Højsagervej m.m. og etablering af regnvandsbassin.

Dette indebærer, at der skal udarbejdes et tillæg til kommunens Spildevandsplan 2019-2027, hvor spildevandsplanen opdateres således, at byggemodningen og placering af regnvandsbassin omfattes.

Ændringer er disse:

  • Tilpasning af kloakoplande beskrevet i Lokalplan 452, som beskriver byggemodning af et område til boligformål ved Højsagervej og Høgevej i Videbæk.
  • Etablering af et regnvandsbassin og grundlag for ansøgning om udledningstilladelse.

I forbindelse med udarbejdelse af lokalplanen er det vurderet, at området ikke er egnet til nedsivning af tag- og overfladevand. Derfor vil lokalplanområdet blive separatkloakeret med afledning af regn- og spildevand.

Overfladevand fra befæstede arealer på grunde, vejarealer og parkeringspladser skal forsinkes og renses i regnvandsbassin inden det ledes videre i eksisterende regnvandskloak.

I lokalplanen er der fastlagt en maksimal befæstelsesgrad på de enkelte grunde til 50 %. Befæstede arealer på grunde er tagflader, indkørsler, parkering og flisebelægninger, der har afløb til regnvandskloakken. Hvis summen af de befæstede arealer udgør mere end 50 % af grundens areal, skal grundejeren for egen regning sørge for at nedsive overfladevandet fra en del af det befæstede areal, så maksimalt 50 % afledes til den offentlige regnvandskloak.

I det planlagte opland er der i dag et landbrugsdræn, som er tilsluttet regnvandskloakken. Ved omlægning af landbrugsdrænet i forbindelse med byggemodningen, skal det tilsluttes nedstrøms det planlagte regnvandsbassin. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019)

Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 951 13. september 2019)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Området for byggemodningen anvendes i dag til jordbrugsmæssigt formål. Det vurderes, at udledningen af fosfor i status og i plan er stort set ens, hvormed byggemodningen ikke har en negativ effekt på vandmiljøet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at forslag til Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2019-2027 sendes i offentlig høring i 8 uger.

Teknik- og Miljøudvalget 23-06-2020
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Dræningsprojekter og mulig kommunal opkrævning af etableringsomkostningerne

Sagsnr: 20-012268

Sagsfremstilling

Genoptagelse af sag fra 23. juni 2020.

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget henvendelse fra to grundejerforeninger ved henholdsvis Haurvig og Bjerregaard, hvor de anmoder kommunen om at stå i forskud med finansieringen af drænprojekter i områderne, og at opkrævningen af beløbene hos grundejerne sker via ejendomsskatteopkrævningen. I henvendelserne foreslås det også, at kommunens opkrævning fordeles på flere rater/år.

Der anmodes kun om opkrævning af etableringsomkostningerne. Den løbende drift er kommunen uvedkommende.

Drænprojekterne på klitten planlægges i grundejerforeningerne eller dele af grundejerforeningerne efter erfaringerne fra vinterens ualmindelig høje grundvandsstand i store områder, hvor mange huse ikke var tilgængelige, og hvor nedsivningsanlæggene ikke fungerede. Vandet trængte også ind i enkelte huse. På den baggrund har berørte sommerhusejere få udarbejdet drænprojekter, hvor områderne drænes til en pumpestation, der pumper vandet op i grøfter, der løber til Ringkøbing Fjord.

Drænprojekterne i sommerhusområderne på klitten skal administreres efter bestemmelserne i Vandløbsloven. Kommunens rolle i henhold til Vandløbsloven er udarbejdelse af tilladelse eller afslag til det ansøgte dræningsprojekt. Derudover kan kommunen afholde udgifterne til projekterne forskudsvis, og kommunen kan i mangel af enighed grundejerne imellem forsøge at skabe forlig, og hvis dette ikke lykkes lade sagen gå til Taksationskommissionen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

I lovgivningsmæssig forstand er der tale om et vandløbsprojekt, som vedrører afsnittet i Vandløbsloven om ”Anlæg af nye vandløb”:

§ 21. Nye vandløb må kun anlægges efter vandløbsmyndighedens bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 2.

§ 22. Udgifterne ved anlæg af nye vandløb afholdes af de grundejere, der ønsker anlægget udført, samt af de grundejere, der ønsker at medbenytte det.

Stk. 2. Spørgsmål om fordeling af udgifterne kan indbringes for vandløbsmyndigheden. I mangel af forlig kan spørgsmålet forlanges indbragt for taksationsmyndighederne efter §§ 105 og 106 i lov om offentlige veje. Om sagens behandling for taksationsmyndighederne finder bestemmelserne i §§ 107-111, 114-118, og 122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse.

Med hensyn til om kommunen kan stå i forskud til projektet siger vandløbsloven følgende:

§ 25. Udgifterne i forbindelse med de foranstaltninger, der er nævnt i §§ 16, 18 og 21, kan afholdes forskudsvis af vandløbsmyndigheden.

Stk. 2. Vandløbsmyndigheden kan kræve sikkerhed for betaling af forskudsvis afholdte udgifter.

Økonomi

De to anmodninger er på ca. 1,3 mio. kr. og 2,3 mio. kr. og med tilbagebetalingsperioder på mellem 1 år og 10 år.

Administrationens opgørelse viser et potentielt beløb til at stå i forskud med er 54 mio. kr.

Overslaget, der er beregnet i bilaget til denne dagsorden, tager udgangspunkt i, at der skal etableres drænprojekter i alle sommerhusområder i deres fulde omfang. Det er overvejende sandsynligt, at virkeligheden ikke vil forholde sig således. Der vil f.eks. være områder, hvor givne terrænforhold ikke vil medføre ønsker om at etablere drænprojekter. Tabellen giver derfor mulighed for at vælge sommerhusområder til og fra.

Effektvurdering

Drænprojekterne vil afhjælpe problemer med høj grundvandsstand og risikoen for oversvømmelse af sommerhuse i de pågældende områder, og det vil give mulighed for at sommerhusene kan benyttes i perioderne med høj grundvandstand. Desuden vil det forhindre, at nedsivningsanlæggene bliver oversvømmede med den risiko for uhygiejniske forhold og udvaskning af næringsstoffer, det vil medføre.

Indstilling

Administration indstiller, 

at Ringkøbing-Skjern Kommune er positivt indstillet på, at kommunen står i forskud (lægger pengene ud) for de 2 dræningsprojekter, og eventuelt andre projekter der måtte komme til,

og

at Borgmesteren bemyndiges til, at beslutte og forhandle vilkårene med grundejerforeningerne, herunder afdragsperiodens længde og krav om sikkerhed for betaling af de af kommunen forskudsvist afholdte udgifter.



Økonomiudvalget 23-06-2020
Udsat med henblik på nærmere afklaringer.

Bilag Beslutning

Et flertal i Økonomiudvalget afviste ansøgningen om, at kommunen står i forskud for de to drænprojekter. Jesper Lærke og Søren Elbæk ønskede at følge administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Anmodning om planlægning for ny dagligvarebutik i Søndervig

Sagsnr: 19-015572

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenen er en stillingtagen til, om den kommende planlægning for 'Nyhavn'-området øst for Søndervig skal give mulighed for en dagligvarebutik.

Baggrunden er, at kommunen har modtaget en anmodning om, at lokalplanlægningen af området 'Nyhavn' skal give mulighed for opførelse af en dagligvarebutik på 1200 m2 på matrikel nummer 34bf Søgård Hgd., Nysogn. Se bilag.


Oversigtskort

Nyhavn-projektet
'Nyhavn'-området ligger syd for Søndervig Landevej i forlængelse af Lalandia. Området afgrænses af den kommende omfartsvej.

På grund af realiseringen af Lalandia-projektet er det nødvendigt, at der ved Nyhavn snarest etableres parkeringspladser. Der har været afholdt to dialog møder med lodsejerne, og administrationen er ved at forberede en politisk sag, hvor der skal tages nærmere stilling til, hvad den kommende lokalplan skal give mulighed for. I forbindelse med planlægningen for Lalandia blev der udarbejdet en idéplan, som omhandler flere forskellige funktioner indenfor området, herunder:

  • Etablering af 600 nye parkeringspladser
  • Evt. flytning af sandskulpturpladsen
  • Bagagerumsmarked
  • Festplads
  • Nye projekter

Efterfølgende har det vist sig, at det højst sandsynligt også bliver nødvendigt at planlægge for regnvandsbassiner i forbindelse med afledning af regnvand fra Søndervig by.

Samlet set er de ønskede funktioner meget arealkrævende, hvorfor det skal prioriteres, hvad arealet anvendes til. Se bilag med idéplanen.

For at understøtte udbygningen af Lalandia og øvrige igangværende tiltag i Søndervig er det afgørende, at planlægningen for 'Nyhavn' prioriteres højt og gennemføres snarest. 

Planfaglig vurdering i forhold til placering af dagligvarebutik
Kommuneplanen giver ikke mulighed for placering af butikker i "Nyhavn", da området ligger i landzone. Området er ikke lokalplanlagt.

Nye butikker i Søndervig skal placeres indenfor den eksisterende bymidte. Bymidtens afgrænsning er vist på kortet ovenfor.

Administrationen vurderer, at der indenfor den gældende planlægning kan placeres en ny dagligvarebutik i den eksisterende bymidte.

Ud fra en planfaglig vurdering anbefaler administrationen, at nye dagligvarebutikker i Søndervig placeres indenfor den eksisterende bymidte, da placeringen vil understøtte synergi mellem butikkerne. 

Planloven
Etablering af en dagligvarebutik på den ansøgte placering vil forudsætte:

  1. At 'Nyhavn'-området udlægges som byzone, hvilket kun kan ske hvis den eksisterende bymidte i Søndervig først overføres til byzone. Det er administrationens vurdering, at dette kræver udarbejdelse af planstrategi og landsplandirektiv og nemt kan tage flere år at gennemføre. Herefter kan "Nyhavn" muligvis overføres til byzone via lokalplan.
  2. At bymidten i Søndervig udvides til også at omfatte den ansøgte placering. Udvidelse af bymidten kræver, at der udarbejdes en detailhandelsredegørelse, herunder skal det afklares om det planjuridisk er muligt at udvide bymidten.

Overførsel til byzone vurderes planjuridisk udfordrende og det er ikke givet, at det kan gennemføres på trods af omfattende planredegørelser.

Det er administrationens vurdering, at der kan udarbejdes en landzonelokalplan som kan realisere store dele af den omtalte ideplan for 'Nyhavn'-projektet. Forudsætningen er dog, at der ikke skal planlægges for en dagligvarebutik.

Konklusion
Administrationen anbefaler, at der meddeles afslag på at indarbejde planlægningen for en dagligvarebutik i lokalplanlægningen for 'Nyhavn' med baggrund i:

  • At kommuneplanen giver mulighed for, at en ny dagligvarebutik kan placeres i den eksisterende bymidte, herunder at denne placering understøtter en større synergi mellem butikkerne.
  • Det vil være vanskeligt og måske slet ikke muligt at gennemføre en planlægning, hvor området overføres til byzone og bymidten udvides.
  • Der kan opstå arealknaphed i 'Nyhavn'-området til de mange funktioner, som byens andre projekter er afhængig af. 
  • Planlægning for en dagligvarebutik i 'Nyhavn'-området vil forlænge planprocessen for 'Nyhavn'-projektet markant, hermed vil realisering af parkeringspladserne tidsmæssigt også blive forlænget.
  • Placeringen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen.

Partshøring
Sagsfremstillingen har været sendt i partshøring hos ansøger. Ansøgers bemærkninger i forbindelse med partshøringen vedlægges.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Økonomi

Såfremt det besluttes, at planlægningen skal omfatte en dagligvarebutik, anbefaler administrationen, at ansøger afholder alle omkostninger, der relaterer sig til planlægningen for dagligvarebutikken, herunder omkostninger til diverse redegørelser. Desuden anbefales, at bygherre afholder eventuelle afledte udgifter til vejanlæg mm. Dermed vil der ikke være direkte udgifter for kommunen.

Effektvurdering

En ny dagligvarebutik i den eksisterende bymidte, vil understøtter en større synergi mellem butikkerne.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget meddeler afslag på at indarbejde en dagligvarebutik i lokalplanlægningen for 'Nyhavn'.

Teknik- og Miljøudvalget 10-03-2020
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at planlægningen for "Nyhavn-området" skal give mulighed for en dagligvarebutik, og at ansøger afholder alle omkostninger, der relaterer sig til planlægningen for dagligvarebutikken som beskrevet i sagsfremstillingen.

Supplerende sagsfremstilling:

Borgmesteren har bedt forvaltningen om at udarbejde et notat som beskriver plansituationen i ”Nyhavn-området” i Søndervig set i forhold til et eventuelt ønske om en dagligvarebutik i området.

Borgmesteren har ligeledes anmodet forvaltningen om at tage en tidlig dialog med Erhversstyrelsen om de planlægningsmæssige forhold.

Notat med tilhørende bilag og referat fra Erhvervsstyrelsen er bilagt sagen.

 



Økonomiudvalget 12-05-2020

Der indkaldes hurtigst muligt til et fælles møde mellem repræsentant fra Salling Group, deres rådgiver (Cowi), kommunens forvaltning, formanden for TMU, kommunaldirektøren og borgmesteren.

På mødet belyses det hvad det præcist er, kommunen ønsker redegjort for i.f.t. den eventuelt videre planlægning for placering af dagligvarebutik i ”Nyhavn”.

På baggrund af mødet genbehandles sagen i Økonomiudvalget.

Jesper Lærke tilsluttede sig Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.

Fraværende: Kristian Bøgsted.

 

Tillæg til sagsfremstilling den 11. august 2020

Som besluttet på Økonomiudvalgsmødet den 12. maj 2020 blev fællesmøde mellem repræsentant fra Salling Group, deres rådgiver, kommunens forvaltning, formanden for TMU, kommunaldirektøren og borgmesteren afholdt den 18. maj 2020. Se evt. referat bilag 1.

Mellem Salling Groups konsulent og kommunens administration var der enighed om, at udfordringerne i forhold til realisering af en butik bl.a. kræver, at arealet:

  • Overgår til byzone

  • Planlægges til centerområde

  • Den eksisterende bymidteafgrænsning udvides til at omfatte arealet.

Det blev aftalt, at Salling Groups konsulent og kommunens administration sammen skulle udfærdige et skriv med konkrete spørgsmål, som kommunen herefter skulle sende til Erhvervsstyrelsen.

Herefter udformerede administrationen med respons fra Cowi en skrivelse som kommunen indsendte til Erhvervsstyrelsen, se bilag 2.

Erhvervsstyrelsens svar

Erhvervsstyrelsen svarer: Der kan planlægges i overensstemmelse med gældende kommuneplanrammer. Det vil sige, at der kan lokalplanplanlægges for et område til boligformål, som med lokalplanen overføres til byzone.

Hvis der ønskes planlagt for andet formål, end de gældende rammer giver mulighed for, fx centerområde, og der dermed er behov for ændring af planlægningen gennem et kommuneplantillæg, skal planlovens § 11 a, stk. 8, overholdes.” Se bilag 3.

Administrationens bemærkninger til Erhvervsstyrelsens svar

Følgende står anført i den nævnte paragraf: ”Et nyt areal til byzone, jf. stk. 6 og 7, skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.” Bestemmelsen blev først indarbejdet i planloven i 2017.

Dermed kan byrådet via en lokalplan ændre arealets status til byzone under forudsætning af, at der planlægges til boligformål, i overensstemmelse med den eksisterende kommuneplanramme. Erhvervsstyrelsen fremhæver, at hvis der planlægges til andet end boligformål - som for eksempel centerformål (butiksformål) - skal dette ske i respekt for planloven som bestemmer, at nyt areal til byzone skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende byzone. Ingen af de arealer som støder op til det ansøgte areal har status af byzone.

Årsagen til at arealet kan overføres til byzone og planlægges til boligformål men ikke til centerformål er derfor, at den gældende kommuneramme udlægger området til boligformål – og ikke til centerformål.

Da der er tale om en planlægning som ikke er i overensstemmelse med kommuneplanens nuværende ramme, er der tale om en ny planlægning - og planlovens § 11a, stk. 8 skal overholdes. Dermed er det administrationens vurdering, at der ikke kan planlægges til centerområde.

Som omtalt tidligere i sagen er Søndervig by udlagt til sommerhuszone – herunder den eksisterende bebyggelse i ”Nyhavn”. En ændring fra sommerhuszone til byzone kræver, at staten vedtager et landsplandirektiv. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at ansøge herom. Der er ikke taget stilling til om, og i givet fald hvornår ministeren igen vil invitere kommunerne. Administrationen finder det tvivlsomt, at kriterierne for at ansøge vil kunne opfyldes.

Forslag fra Salling Groups konsulent

Efter modtagelsen af Erhvervsstyrelsens svar har Salling Groups konsulent foreslået, at kommunen vedtager en lokalplan til boligformål, der overfører arealet til byzone. Når det er på plads, og arealet er kommet i byzone vedtages en ny planlægning med et kommuneplantillæg og en lokalplan, der ændrer arealets anvendelse til centerformål. Se bilag 4.

Administrationens vurdering

Administrationen vurderer, at en proces hvor arealet først udlægges til boligområde i overensstemmelse med kommuneplanrammen, for umiddelbart derefter at ændre anvendelse med ny lokalplan og kommuneplantillæg til centerområde, vil være en omgåelse af reglerne i planloven.

Et af formålene med planloven er at sikre offentlighedens inddragelse i planlægningen. Administrationen vurderer, at den skitserede proces tilsidesætter dette hensyn, da kommunen med den første lokalplan vil igangsætte og beslutte en planlægning, som kommunen på nuværende tidspunkt allerede er vidende om vil blive ændret - umiddelbart efter den er gennemført.

Ovenstående vurderinger blev tilsendt Salling Groups konsulent, se bilag 5.

Bemærkninger fra Salling Groups konsulent

Salling Groups konsulent har indsendt et længere notat i forhold til administrationens vurdering – se bilag 6.

Konsulenten fastslår, at han har en anden vurdering af sagen. Salling Groups konsulent mener ikke, ”at det er en omgåelse af planloven først at lave en lokalplan til boligformål, der overfører arealet til byzone, og at der derefter laves en ny lokalplan og et kommuneplantillæg, der ændrer området til centerområde. Det kommer selvfølgelig an på, hvad der ligger i ordet ”omgåelse”. Hvis det handler om, at fremgangsmåden er en måde at komme uden om de hensyn, der ligger bag planlovens bestemmelser, så mener jeg ikke, der er tale om omgåelse. Som jeg ser det, så kunne omgåelse handle om tre ting.”

Nedenfor resumeres kort konsulentens overordnede pointer – som henholdsvis efterfølges af administrationens bemærkninger.

1: Konsulenten fremhæver, at der kan lokalplanplanlægges for et område til boligformål, som med lokalplanen overføres til byzone.

Administrationen er enig i, at det ikke er en omgåelse at der planlægges i overensstemmelse med gældende kommuneplanrammer. Det vil sige, at der kan lokalplanplanlægges for et område til boligformål, som med lokalplanen overføres til byzone. (Altså ikke til centerformål)

2: Konsulenten tænker omgåelse er, hvis en national interesse bliver sat ud af spil, men det mener han ikke er tilfældet.

Administrationen henviser til at bestemmelsen ” Et nyt areal til byzone, jf. stk. 6 og 7, skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone.” først blev indarbejdet i planloven i 2017 og der er endnu ingen afgørelser, der kan danne grundlag for fortolkninger. I det aktuelle tilfælde ligger der en kommuneplanramme fra før planlovsændringen, der dermed kan udnyttes på trods af, at ”indefra og ud princippet” ikke følges.

Resultatet vil være et mindre ubebygget areal i byzone udlagt til boligformål. Spørgsmålet er derfor hvorvidt dette ubebyggede boligareal kan overføres til centerformål via et kommuneplantillæg og ny lokalplan, eller at dette vil blive betragtet som omgåelse af planlovens §11a stk. 8. Som sagt er der ingen afgørelser at vurdere ud fra, men administrationen vurderer, at fremgangsmåden er betænkelig, og at der vil være risiko for at en afgørelse vil blive omstødt i en evt. klagesag.

At arealet er beliggende inden for kystnærhedszonen uden for udpegede udviklingsområder, med de særlige krav der er til redegørelsen og planlægningsmæssig begrundelse for inddragelse af nye arealer til byzone, kan gøre fremgangsmåden mere betænkelig. Der vil være en forskel på den planlægningsmæssige begrundelse i at inddrage et areal til boligformål og inddrage det til centerformål. Planlægning inden for kystnærhedszonen er fortsat af national interesse. Der gøres opmærksom på, at erhvervsstyrelsen fremhæver:

Hvis der ønskes planlagt for andet formål, end de gældende rammer giver mulighed for, fx centerområde, og der dermed er behov for ændring af planlægningen gennem et kommuneplantillæg, skal planlovens § 11 a, stk. 8, overholdes

3: Konsulenten fremhæver at det handler om, hvordan borgerne vil opfatte, at der gennemføres to planprocesser efter hinanden. Konsulenten er helt med på, at det ikke er den bedste måde at lave planlægning og borgerinddragelse på – men forsvarer fremgangsmåden.

Erhvervsstyrelsen har til spørgsmålet om omgåelse bemærket, at overvejelserne er yderst relevante, men styrelsen kan ikke komme med et konkret svar, da det er planklagenævnet, der har kompetencen til at afgøre, om der med fremgangsmåden er tale om omgåelse af planlovens regler, se bilag 10.

Administrationen har bedt advokat Jens Flensborg (Codex advokater) om at forholde sig til om konsulentens forslag er i overensstemmelse med planloven - eller om der vil være tale om en omgåelse af lovgivningen. En af Jens Flensborgs hovedarbejdsområder er planlovgivningen.

Svar fra advokat Jens Flensborg, se bilag 7:

Ud fra ansøgningen fra dagligvareforretningens konsulent vil ønsket om, at der tilvejebringes en bolig-lokalplan i den aktuelle sag på samme måde som landzonelokalplanen i dommen alene have til formål at muliggøre den efterfølgende kommune- og lokalplanlægning for en dagligvarebutik, hvilken planlægning ellers ikke ville have været mulig som følge af lovens § 11a, stk. 8.

Under disse omstændigheder foreligger der derfor heller ikke nogen saglig planlægningsmæssig relevant begrundelse for at vedtage boliglokalplanen.

Jeg vurderer derfor, at den skitserede proces vil være udtryk for en omgåelse af bestemmelsen i planlovens § 11a, stk. 8, og hensynene bag denne regel.

Hvis en sådan boliglokalplan begrundes som anført i konsulentens argumentation til Ringkøbing-Skjern Kommune, vurderer jeg derfor også, at der vil være risiko for, at lokalplanen i tilfælde af en klage vil blive ophævet under henvisning til, at der ikke foreligger en saglig og lovlig begrundelse for planen, dvs. ud fra samme princip, som ses i den nævnte Højesteretsdom.

Administrationen fastholder vurderingen af, at der vil være tale om en omgåelse af planloven. Et af formålene med planloven er at sikre offentlighedens inddragelse i planlægningen. Administrationen vurderer, at den skitserede proces tilsidesætter dette hensyn, da kommunen med den første lokalplan vil igangsætte og beslutte en planlægning, som kommunen på nuværende tidspunkt allerede er vidende om vil blive ændret - umiddelbart efter den er gennemført.


Øvrige bemærkninger

Bymidteafgrænsningen

Udover at arealet skal være byzone og planlagt til centerformål, er det også et krav at den eksisterende bymidteafgrænsning udvides til at omfatte det ansøgte areal. Hvorvidt dette kan lade sig gøre har administrationen ikke et endeligt svar på.

Som allerede beskrevet kræver en udvidelse af bymidteafgrænsningen en nærmere vurdering. Der skal der tages udgangspunkt i tilstedeværelsen og koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat og offentlig service.

Gennemførelse af en planlægning til boligformål

En lokalplan der lader et område overgå til byformål skal som minimum indeholde bestemmelser om anvendelse, udstykning og vej- og stiforhold. Da der er talt om en lokalplan inden for kystnærhedszonen skal der desuden redegørelses for den visuelle påvirkning af landskabet.

Administrationen gør opmærksom på, at hvis planlægningen til boligformål gennemføres – og det viser sig at den efterfølgende planlægning til centerformål underkendes, kan der muligvis opstå en situation, hvor der på arealet ikke kan etableres parkeringsplads til turistformål, da dette ikke vil være i overensstemmelse med den vedtagne lokalplan. Ejer formodes desuden at have en retsmæssig forventning om at kunne etablere boliger på arealet.

Konklusion

Administrationen vurderer ikke, at der er væsentligt nyt i sagen - dermed fastholder administrationen den oprindelige indstilling.

 

Salling Group har fremsendt bemærkninger til sagen, se bilag 8 og 9.

(nye bilag er nummererede 1-10. Gamle bilag er ikke nummererede)

Bilag Beslutning

Et flertal i Økonomiudvalget bestående af Hans Østergaard, Jakob Agerbo, Søren Elbæk og Kristian Bøgsted anbefaler administrationens indstilling til byrådets godkendelse. Kristian Andersen, Jesper Lærke og Niels Rasmussen ønsker at følge Teknik- og Miljøudvalgets anbefaling.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for solcelleprojekt ved Vennervej, Lem

Sagsnr: 20-007365

Sagsfremstilling

Formålet med dagsorden er en stillingtagen til, om planlægningen for et solcelleanlæg ved Vennervej i Lem skal igangsættes. Se bilag 1 med ansøgning.

Baggrund

Projektområdet udgør ca. 64 hektar og solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum 30 år. Når solcelleanlægget er i drift forventes det at have, en effekt på ca. 51 MW med en produktion på 53.000 MWh årligt. Anlægget består af solcellemoduler, tekniske installationer og mindre tekniske bygninger som transformere. Nogle bygninger kan have en højde på op til 6 meter. Solcellemodulerne har en højde på op til 3 meter målt fra terræn. Solcelleanlægget bliver anti-refleksbehandlet for at mindske risikoen for refleksioner fra solcellerne. Anlægget afgrænses af beplantningsbælter langs afgrænsningen af projektområdet. Se bilag 2 og 3.

Planforhold:

Den nordligste del af projektområdet (ca. 6 hektar) er rammelagt til tekniske anlæg, Lem Kær vindmøller. Den resterende del af projektområdet er ikke rammelagt i kommuneplanen eller omfattet af en lokalplan. Realisering af projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og lokalplan til teknisk formål.

Ca. 10 hektar af solcelle projektområdet ligger inden for kystnærhedszonen, hvilket kræver en funktionel og planlægningsmæssig begrundelse for placeringen. Se bilag 4.

Landskab og bindinger:

Der er foretaget en besigtigelse af projektområdet og udarbejdet en landskabsvurdering. Ud fra en konkret vurdering af landskabet, uden afvejning i forhold til andre interesser, er det administrationens vurdering, at solcelleanlægget umiddelbart vil medføre en negativ påvirkning af landskabet, da solcelleanlægget placeres i en sårbar landskabstype. Se bilag 5.

Der er følgende bindinger inden for det ansøgte projektområde:

  • Områder med beskyttet natur. Se bilag 6.
  • Ca. 9 hektar ligger indenfor å-beskyttelseslinje. Se bilag 6.
  • Ca. 10 hektar ligger indenfor lavbundsarealer der kan genoprettes til vådområder. Se bilag 7.

  • Ca. 25 hektar ligger inden for pumpelag. Se bilag 8.

  • Udlagt område til potentielt affaldsbehandlingsanlæg.

De nævnte forhold kan medføre, at projektet skal tilpasses. Dette skal håndteres i en eventuel planproces. Beskyttet natur og beskyttelseslinjer skal respekteres i henhold til gældende lovgivning. Administrationen anbefaler, at solcelleprojektet indrettes på en sådan måde, at genopretning af vådområde og ændringer af pumpestrategi med vandstandsstigninger til følge, kan gennemføres uden krav om erstatning til solcelleprojektet.

Naboer:

Ansøger oplyser, at der generelt er fin opbakning til solcelleprojektet. Nærmeste nabo ligger ca. 40 meter sydvest for projektområdet. Boligen forventes nedlagt, såfremt Lem Kær-projektet realiseres. Ansøger aftaler nærmere med grundejer vedrørende en eventuel kompensation, hvis vindmølleprojektet ikke bliver til noget, og huset ikke saneres.

Administrationens vurdering af sagen:

Administrationen har vurderet solcelleanlægget ved Vennervej i forhold til forskellige parametre herunder de nye forslag til retningslinjer for større solcelleanlæg. Se bilag 9.

Administrationen vurderer, at det er usikkert, hvorvidt et solcelleanlæg på den ansøgte placering ud fra en samlet afvejning er hensigtsmæssig. Særligt bør projektets landskabelige forhold afklares nærmere, ligesom projektet bør tilpasses ovennævnte bindinger.

På Økonomiudvalgsmødet den 2. oktober 2018 blev det besluttet, at der skal igangsættes en planlægning for Lem Kær energitestprojekt. Energitestprojektet ved Lem Kær er under udvikling. Foroffentlighedsfase forventes afholdt i september/oktober 2020. Det er administrationens vurdering, at det ansøgte solcelleprojekt ved Vennervej potentielt vil kunne påvirke mulighederne for en optimal disponering af Lem Kær projektet. Særligt er der en risiko for, at den samlede landskabelige påvirkning og den kumulative effekt af de to projekter, vil blive så stor, at et solcelleprojekt ved Vennervej kan hindre en realisering af Lem Kær energitestprojektet og omvendt. Se bilag 10.

Set i lyset heraf og det forhold, at Økonomiudvalget allerede har igangsat energitestprojektet ved Lem Kær, bør der foretages en politisk afvejning af, hvorvidt man vil fremme projektet ved Vennervej, inden at der er sket en nærmere afklaring af projektet ved Lem Kær.

Administrationen finder det uhensigtsmæssigt, at der sker en sideløbende planlægning for to store tekniske anlæg så tæt på hinanden. Ud fra et kommuneplanmæssigt synspunkt, bør projekternes indbyrdes påvirkning belyses i planprocesserne for de respektive anlæg. Det vil komplicere processerne væsentligt, hvis disse skal gennemføres sideløbende, uden at projekterne hver især er endeligt afklaret.

Det skal bemærkes, at Lem Kær energitestprojektet indeholde både test og produktion, hvorved administrationen vurderer, at projektet i højere grad understøtter kommunens samlede energisatsning end det er tilfældet ved projektet ved Vennervej.

Ansøger har mulighed for at genansøge om igangsætning af planlægningen efter nærmere afklaring af Lem Kær energitestprojektet.

Inddragelse:

På Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 24. marts 2020 blev lokalplanerne prioriteret. Her blev det besluttet, at lokalbefolkningen skal inddrages gennem hele processen for så vidt angår solcellesager.

På møde den 19. maj 2020 godkendte Byrådet politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg. Herunder besluttede Byrådet, at:

Ansøger får tilsendt Byrådets politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg og bedes forholde sig til disse gennem planprocessen. Se bilag 11.

Såfremt planlægning for det ansøgte igangsættes, skal der tages stilling til, hvordan den videre inddragelse af lokalbefolkningen skal ske gennem processen.

Administrationen anbefaler, at ansøger får tilsendt byrådets signaler og anmodes om at forholde sig til disse gennem processen. Administrationen anbefaler endvidere, at ansøger afholder et borgermøde i foroffentlighedsfasen med deltagelse af kommunen.

Partshøring:

Administrationens anbefaling om afslag har været i partshøring. Bemærkninger og bilag fra partshøringen er vedlagt i bilag 12 og 13.

Miljøvurdering

Solcelleanlæg er omfattet af "Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter" bilag 2, pkt. 3a. Der skal derfor udarbejdes miljøscreening af plangrundlaget og af projektet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Realisering af solcelleprojektet vil understøtte kommunens strategiske energiplan 2019-2023. Energianlægget vil desuden bidrage til målsætninger i Energi2020-strategi mål, om at blive 100% selvforsynende med vedvarende energi i år 2020 samt 100% fossilfri i 2040.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget beslutter, om:

  1. Der skal meddeles afslag med henblik på at energitestprojektet ved Lem Kær bliver afklaret, eller
  2. Planlægningen for det ansøgte solcelleanlæg ved Vennervej skal igangsættes.

Såfremt planlægningen ønskes igangsat anbefaler administrationen:

  • At der foretages en prioritering mellem planlægningen for det ansøgte solcelleanlæg ved Vennervej og planlægningen for Lem Kær energitestprojektet, således at planlægningen gennemføres for det ene projekt, mens planlægningen for det andet projekt afventer.
  • At planlægningen for et solcelleanlæg ved Vennervej, Lem igangsættes for ansøgers regning og risiko.
  • At projektets landskabelige påvirkning undersøges nærmere i planprocessen. 
  • At projektet i planprocessen tilpasses, så der tages hensyn til eksisterende bindinger i området.
  • At eventuel opstilling af solceller i området der i kommuneplanen er udlagt til lavbundsareal, der kan genoprettes som vådområde og/eller pumpelaget, etableres med vilkår om, at eventuel etablering af vådområde eller nedlæggelse af pumpelaget skal tåles uden erstatning til solcelleanlægget.    
  • At ansøger får tilsendt Byrådets politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg og bedes forholde sig til disse gennem planprocessen. 
  • At ansøger afholder et informationsmøde med deltagelse fra kommunen i foroffentlighedsfasen.  

Teknik- og Miljøudvalget 23-06-2020
Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på yderligere udredning.

Niels Rasmussen ønsker en overordnet plan for, hvor tekniske anlæg placeres i kommunen, og at lokalbefolkningen inddrages så tidligt som muligt ved placering af sådanne anlæg.

 

Bilag Beslutning

Sagen taget af dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til centerformål ved Ahornvej 75, 6900 Skjern.

Sagsnr: 20-010429

Sagsfremstilling

Anmodning om udarbejdelse af nyt plangrundlag for et areal på ca. 4600 m2 ved den gamle remise, på Ahornvej 75, 6900 Skjern.

Baggrund
I 2016 stod remisen til nedrivning af daværende ejer Banedanmark. Remisen blev købt af et lokalt byggefirma for at undgå nedrivning, og firmaet bad byens borgere om at komme med forslag, som kunne gavne befolkningen og bevare den charmerende bygning.
En gruppe unge frivillige i foreningen ”Remisen Skjern” har nu fået fuldmagt af de nye ejere, til at ansøge om og udarbejde et plangrundlag for en omdannelse af den gamle remise i Skjern, til et kultursted der kan rumme koncerter, teater og lignende, samt et værested som kan danne ramme om fællesskaber for unge mennesker i området.

Bygningerne har et samlet areal på ca. 1.000 m² og ønskes omlagt til centerformål, således at bygningerne kan udnyttes til de nye funktioner.

Remisen er opført som togværksted i 1917 og har en helt særegen arkitektur, som giver gode muligheder for at indrette bygningerne som kultursted. Administrationen vurderer, at remisen bør vurderes som bevaringsværdig. Ansøger ønsker at bevare remisens sjæl og karakter og omdanne bygningerne på en måde, der synliggør stedets historie. I efteråret 2019 modtog ansøger 850.000 kr. til istandsættelse og omdannelse af remisen, fra Realdania kampagnen ”Underværker”.

Se bilag for nærmere beskrivelse af det ansøgte.

Planforhold 
Det ansøgte område er ikke rammelagt i kommuneplanen og ligger i landzone. Den ønskede anvendelse er ikke i overensstemmelse med planlovens landzonebestemmelser, og realisering af det ansøgte, forudsætter derfor et tillæg til kommuneplanen, der udlægger området til centerformål. Desuden skal der udarbejdes ny lokalplan, der overfører området til byzone.

Administrative bemærkninger
Projektet er i sin indledende fase og en nærmere projektafklaring skal ske i dialog med ansøger. Gennemførelse af planlægningen forudsætter, at der opnås en hensigtsmæssig løsning for:

  • Jordforurening
    Ejendommens tidligere anvendelse til togværksted har formentligt medført forurening i et omfang, der ikke er foreneligt med den ønskede, nye anvendelse. Derfor kan der blive behov for at udskifte eventuel forurenet jord. Dette skal ske for ansøgers egen regning.
  • Parkering
    Der er ikke plads nok inden for lokalplanområdet til det nødvendige antal parkeringspladser. Lokalplanområdet skal derfor søges indlemmet i parkeringsfondens zone II-område, så pladserne kan placeres et andet sted i nærheden.

  • Støjforhold
    Det skal sikres at støjgrænserne kan overholdes, i forhold til det omkringliggende boligområde.

  • Bevaringsværdier
    Omdannelse af bygningerne under hensyntagen til den bevaringsværdige arkitektur.

Der igangsættes en foroffentlighedsfase på 14 dage, når planlægningen er blevet politisk igangsat.

Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Skjern og omegn mangler et kultursted, hvor unge kan mødes og danne fællesskaber. Den ønskede omdannelse af remisen vil skabe et nyt mødested for unge, som også kan være med til at fastholde dem i området.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler at Økonomiudvalget godkender, at planlægningen for centerformål på Ahornvej 75, 6900 Skjern igangsættes for ansøgers regning og risiko.



Teknik- og Miljøudvalget 23-06-2020
Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Anmodning om igangsættelse af nyt plangrundlag for ferieboliger ved Klostervej 1 i Kloster.

Sagsnr: 20-010194

Sagsfremstilling

Anmodning om igangsættelse af nyt plangrundlag for ferieboliger ved Klostervej 1, Kloster. Et areal på ca. 6500 m2.

Der søges om mulighed for at gennemføre en om- og tilbygning af det tidligere vandværk, som er nedlagt. Der har endvidere i en periode på et år været autoværksted i bygningen.
Den eksisterende bygning har et grundareal på 772 m2. Efter om- og tilbygning vil det bebyggede areal udgøre 1171 m2. Stueplan ombygges til to ferielejligheder på i alt ca. 300 m2. Derudover garage og lager. På det eksisterende tag opføres 5 ferielejligheder på i alt ca. 300 m2. Se bilag med ansøgning.

Planforhold
Området er rammelagt i kommuneplanen til erhverv, og er omfattet af lokalplan nr. 24 som fastlægger anvendelsen til erhverv. Området er beliggende i byzone.
Realisering af projektet kræver udarbejdelse af kommuneplantillæg og lokalplan.

Ansøger indhenter Erhvervsstyrelsens tilladelse til erhvervsmæssig udlejning af et areal til feriebolig-/fritidsformål i henhold til Sommerhusloven.

Der er ikke registreret jordforurening på grunden.

Proces
Der igangsættes en foroffentlighedsfase på 14 dage, når planlægningen er blevet politisk igangsat.
Projektet er i sin indledende fase, og en nærmere projektafklaring skal ske i dialog med ansøger.

Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt. (VVM).

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven.
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter. (VVM).

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Projektet vil understøtte lokalsamfundet samt erhvervet i kommunen herunder de større turistmæssige interesser. Projektet vil forskønne området væsentligt da bygningen renoveres.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at der igangsættes udarbejdelse af  kommuneplantillæg samt lokalplan for ansøgers regning og risiko.



Teknik- og Miljøudvalget 23-06-2020
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

15: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for depot- og knuseplads ved Novej 41 i Heager.

Sagsnr: 20-010210

Sagsfremstilling

Anmodning om igangsættelse af kommuneplantillæg for depot- og knuseplads ved Novej 41, Heager, et areal på ca. 28100 m2.

Nedbrydningsfirmaet Kingo Karlsen A/S ønsker at udvide sine aktiviteter i Vestjylland. I den forbindelse ønsker virksomheden at opkøbe naboejendommen med tilhørende jord samt maskinhaller, ca. 14400 m2.

Firmaet ønsker at udvide depot- og knusepladsen for behandling af affald. De eksisterende haller som opkøbes forventes udnyttet til affaldssortering og opbevaring af affald.

Se bilag med ansøgning og kort over området.

Planforhold
Den eksisterende virksomhed er rammelagt i kommuneplanen til erhvervsformål. Arealet ligger i landzone. Området, som skal rumme udvidelsen, er ikke rammelagt.

Udvidelsen forudsætter udarbejdelse af et kommuneplantillæg, hvor kommuneplanrammen udvides med 14400 m2. I tillægget præciseres at området udlægges til oplagsvirksomhed med jordrensningsdepot og knuseplads for op til miljøklasse 5 virksomheder.

Der igangsættes en foroffentlighedsfase forud for vedtagelse af et forslag til kommuneplantillæg.

Øvrige forhold.
Der er ingen væsentlige natur- og landsskabsinteresser. Der ligger boligejendomme i nærområdet. For at sikre nabogrundene mod støj afgrænses området af støjvolde som beplantes.

Miljøforhold
I forbindelse med planlægningen skal der gennemføres en screening af planforslaget samt en screening af det konkrete projekt (VVM).

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Projektet vil understøtte erhvervslivet i kommunen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at der igangsættes udarbejdelse af kommuneplantillæg for ansøgers regning og risiko.

Teknik- og Miljøudvalget 23-06-2020
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

16: Overførsel af driftsmidler til myndighedsopgaver

Sagsnr: 20-003101

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget er på møderne den 25. februar 2020 og den 9. juni 2020 blevet orienteret om status på arbejdet i byggesagsgruppen. Sagsbehandlingstiden er stigende på grund af ny lovgivning, et øget antal nye sager samt et statslig krav om gennemgang og korrigering af BBR, hvilket medfører et stort antal lovliggørende sager. På mødet den 9. juni 2020, tog udvalget orienteringen til efterretning med den bemærkning, at man ønskede at styrke området.

Administrationen har gennemgået udvalgets konti og foreslår, at der anvendes uforbrugte midler fra kontoen for kollektiv trafik til finansiering af ansættelse af en ny medarbejder i perioden fra 1. september 2020 til 31. december 2022. - se i øvrigt budgetopfølgningssagen.

Budgettet for kollektiv trafik vurderes ikke at kunne bære en permanent reduktion på 600.000 kr. årligt, da stigende brændstofudgifter og kravene til miljørigtig transport forventes at forøge udgifterne. En eventuel kommende ny skolestruktur vil forventeligt også medføre øgede udgifter til den kollektive transport, da flere børn vil være kørselsberettigede. Der er derfor medtaget en budgetsag til kommende budgetforhandlinger om videreførelse af opnormeringen af byggesagsgruppen.

I budgetopfølgningssagen er det også foreslået, at der købes konsulenthjælp til opgaven med §3 registrering (registrering af beskyttet natur). Det foreslås her, at konsulentopgaven løses ved at ansætte en person til opgaven i tre år fra 1. september 2020, finansieret af en del af de uforbrugte midler i Land og Vand. Udgiften vil være 600.000 kr. pr. år i tre år.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der er overført 1,85 mio. kr. fra 2019 på Kollektiv trafik, heraf er der disponeret 193.000 til opgradering af busskure i 2020. På Land og Vand er der overført 2,049 mio. kr. fra 2019.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler til økonomiudvalget, at 

  1. der overføres 1,4 mio. kr. fra kollektiv trafik til Land, By og Kulturs konto 6 til finansiering af en fuldtidsstilling som byggesagsbehandler i perioden 1.9.2020-31.12.2022
  2. der overføres 1,8 mio. kr. fra Land og Vand til Land, By og Kulturs konto 6 til finansiering af en fuldtidsstilling til § 3-opgaven for perioden 1.9.2020-31.08.2023


Teknik- og Miljøudvalget 23-06-2020
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Energnist - vedtægtsændring

Sagsnr: 20-012765

Sagsfremstilling

Sagen fremsendes med henblik på godkendelse af vedtægtsændring for det fælleskommunale selskab Energnist I/S.

Ringkøbing-Skjern Kommune er sammen med 15 andre kommuner interessenter i Energnist I/S, der blev stiftet den 1. januar 2015 som resultat af fusion af L90 og TAS I/S.

Vejle Kommune fremsendte vedlagte skrivelse af 19. december 2018 og 12. juli 2019 med anmodning om fremsættelse af forslag til vedtægtsændring for at give mulighed for stedfortræder til bestyrelsesmøder, såfremt pågældende bestyrelsesmedlem er forhindret i at deltage.

På baggrund af dette, er Energnists vedtægter blevet gennemgået med henblik på følgende tilretninger:

  1. Medtagelse af suppleant for bestyrelsesmedlem, herunder valg af disse
  2. Ændring af "Statsforvaltningen" til "Ankestyrelsen"
  3. Fjernelse af overgangsordninger, der var gældende i 1. valgperiode i Energnist

Repræsentantskabet i Energnist har på møde en 20. maj 2020 godkendt vedtægtsændringer.

I henholdt til selskabets vedtægter, pkt. 10.7 skal vedtægtsændringer godkendes af kommunalbestyrelserne i ejerkommunerne samt efterfølgende godkendes af Ankestyrelsen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen instiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet at godkende vedtægtsændringen.

Teknik- og Miljøudvalget 23-06-2020
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

18: Generelt løft af folkeskolen

Sagsnr: 20-011927

Sagsfremstilling

Den 2. juni 2020 har regeringen og aftalepartierne bag finansloven for 2020 besluttet, at de afsatte 275 mio. kr. i 2020 gives som et tilskud til kommunerne. Tilskuddet skal anvendes inden for følgende rammer og vilkår:

  • kommunerne skal anvende puljemidlerne til ansættelse af lærere i folkeskolen. Det vil sige skoler etableret under folkeskoleloven
  • midlerne skal fortrinsvist anvendes til fastansatte lærere. Midlerne kan i mindre grad benyttes til afledte udgifter i direkte tilknytning til de ansatte lærere
  • tilskuddet kommer oven i det vedtagne budget for 2020 på folkeskoleområdet, og skal dermed bruges i 2020
  • der skal aflægges et revisorpåtegnet regnskab for kommunens brug af tilskuddet, hvor det dokumenteres, at tilskuddet er anvendt i overensstemmelse med formålene
  • i forbindelse med aflæggelse af regnskabet for brug af midlerne, skal det bekræftes, at tilskuddet er lagt oven i det vedtagne budget for 2020, og at en eventuel budgetmæssig omprioritering på folkeskoleområdet ikke skyldes det tildelte tilskud
  • tilskuddet vil blive pålagt tilbagebetalt, hvis ikke reglerne omkring aflæggelse af regnskab, og anvendelse af tilskuddet overholdes, herunder hvis tilskuddet ikke fuldt ud er forbrugt i 2020
  • der iværksættes ikke fra centralt hold yderligere informationsindsamling eller evaluering af midlernes effekt

Ringkøbing-Skjern Kommune's andel af midlerne i 2020 er opgjort til 2,8 mio. kr. Tilskuddet udmøntes i forhold til kommunernes elevtal i 0. - 9. klassetrin. Hvis Ringkøbing-Skjern Kommune's andel af elever ikke ændrer sig i de kommende år vil tilskuddets størrelse stige til 8,2 mio. kr. i 2023 jævnfør nedenstående oversigt.

Hele 1.000 kr. 2020 2021 2022 2023 og frem
Finanslov 2020 275.000 400.000 550.000 807.000
RKSK's andel ca. 1,02% 2.800 4.072 5.599 8.215

Der er ikke i ovenstående rammer og vilkår truffet beslutning om, hvordan den enkelte kommunes tilskud skal fordeles på folkeskoleområdet. Det vil sige, at tilskuddet til den enkelte skole er en lokal beslutning.

På grund af den sene udmelding af midlerne vil Administrationen foreslå, at midlerne i 2020 udmøntes til folke- og specialskoler under folkeskoleloven forholdsmæssigt ud fra elevtallet pr. 1. januar 2020 i 0. - 9 klassetrin. Dog ikke medtalt elever i kommunens modtageklasser. Grunden til at modtageklasseeleverne ikke medtælles er, at tildelingen hertil ikke er elevtalsafhængig med klasseafhængig. 

Det giver en tildeling i 2020 på ca. 500 kr. pr. elev.

Samtidig anmoder Administrationen om, at Børne- og Familieudvalget afgiver signaler til, hvordan midlerne udmøntes fra 2021 og fremefter.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Folkeskoleloven.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller,

  1. at puljemidlerne på 2,8 mio. kr. i 2020 uddeles til skolerne efter elevtallet pr. 1.1.2020
  2. at Børne- og Familieudvalget afgiver signaler til, hvordan midlerne fra 2021 og fremefter skal udmøntes i Ringkøbing-Skjern Kommune
  3. at sagen oversendes til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.

 



Børne- og Familieudvalget 23-06-2020
Børne- og Familieudvalget besluttede at uddele puljemidlerne på 2,8 mio. kr. som et engangsbeløb efter elevtallet pr. 1.1.2020. Udvalget afgav endvidere signaler til midlernes anvendelse fra 2021 og frem og vil i den forbindelse gå i dialog med området om anvendelsen. Sagen oversendes til orientering i Økonomiudvalget og Byrådet.

Fraværende: Svend Boye Thomsen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Fremsendes til Byrådets orientering.

Kopier link til punktet  -   Print

19: Nye veje på det specialiserede område - indkomne høringssvar

Sagsnr: 17-040676

Sagsfremstilling

Projektet "Nye veje på det specialiserede område" har i foråret 2020 været udsendt i høring i lokal MED i både Børn og Familie og i Dagtilbud og Undervisning, efter at sagen blev genbehandlet i Børne- og Familieudvalget den 28. april 2020. Børne- og Familieudvalget skal tage stilling til, om høringssvarene giver anledning til at ændre i indstillingen til byrådet.

Tidligere og efterfølgende behandling i byråd og fagudvalg mv.

Projektet "Nye veje på det specialiserede område" har tidligere været behandlet i såvel Børne- og Familieudvalget og i Byrådet efter en høringsproces, hvor der blev indhentet høringssvar fra Handicaprådet, skole- og forældrebestyrelser, FagMED Børn og Familie og FagMED Dagtilbud og Undervisning. Efter behandlingen i Byrådet den 18. februar 2020 blev det imidlertid konstateret, at formanden for Børne- og Familieudvalget havde være inhabil ved behandlingen af sagen. Byrådet har derfor den 21. april 2020, punkt 10, besluttet, at sagen skal genbehandles.

Ved genbehandlingen af sagen i Børne- og Familieudvalget den 28. april 2020 blev det besluttet også at udsende forslaget til høring i lokal MED (niv. 3).

Høringssvarene fra LokalMED er efterfølgende behandlet i FagMED Dagtilbud og Undervisning den 16. juni 2020 og i FagMED Børn og Familie den 17 juni 2020. Høringssvarene fra LokalMed og de nye høringssvar fra FagMED Børn og Familie og FagMED Dagtilbud og Undervisning er vedlagt som bilag til punktet.

Projektforslaget "Nye veje på det specialiserede område"

Det forslag, Børne- og Familieudvalget indstillede til godkendelse i byrådet den 18. februar 2020, indeholdt følgende hovedelementer:

  1. Det Fælles Børne- og Ungesyn udgør fortsat fundamentet for det daglige arbejde med børn og unge og dermed også for en kommunal inklusionsstrategi. Målet er ikke, at alle børn skal kunne rummes i et alment tilbud. Der er fortsat børn, der har brug for et specialiseret tilbud. Målet er dog, at børn med behov for specialpædagogisk bistand så vidt muligt og i højere grad end i dag skal støttes i et alment tilbud.
  2. Alle børn skal inkluderes i et tilbud, der passer dem, hvor de har mulighed for at lære og udvikle sig fagligt såvel som socialt og personligt.
  3. De almene tilbud under Dagtilbud og Undervisning inddeles i 3 distrikter ledet af hver sin distriktsleder. Oprettelsen af distriktslederstillingerne sker inden for den samlede ramme til ledelse og vil blandt andet medføre justeringer i den administrative ledelse af Dagtilbud og Undervisning. Distriktsinddelingen træder i kraft pr. 1. august 2020.
    Distrikterne består af følgende skoledistrikter med tilhørende dagtilbud:
    Vest:   Hvide Sande, Holmsland, Tim, Hee, Alkjær, Ringkøbing, Lem og Højmark.
    Øst:    Spjald, Videbæk, Vorgod-Barde, Fjelstervang og Nr. Vium-Troldhede
    Syd:    Bork, Tarm, Ådum, Kirkeskolen, Faster, Rækker Mølle, Borris, Stauning og Amagerskolen
    Børne- og Familieudvalget kan gennemføre mindre justeringer i distriktsinddelingen, hvis det skønnes hensigtsmæssigt.
  4. Under forudsætning af godkendelse af punkt 3 decentraliseres en væsentlig del af budgettet til specialiserede tilbud på skole- og dagtilbudsområdet med virkning fra den 1. januar 2021. Børne- og Familieudvalget bemyndiges til at udforme en konkret model, som sikrer en betydelig forøgelse af det ledelsesmæssige handlerum i skoler og dagtilbud og en afbalanceret fordeling af budgetrisikoen mellem distrikterne og det centrale niveau.
  5. For at tilføre mere ledelseskraft til det specialiserede område oprettes i 2020 en ny afdelingslederstilling i Dagtilbud og Undervisning. Stillingen finansieres af budgettet til de specialiserede tilbud. Den nye afdelingsleder får ledelsen af kommunens specialskoler og specialcentre.    
  6. Under forudsætning af godkendelse af punkt 3 omorganiseres Ringkøbing-Skjern Kommunes særlige tværfaglige samarbejde vedrørende børn med behov for pædagogisk, psykologisk støtte, Børn og Ungetjenesten, med henblik på, at der kan ydes hurtigere støtte tæt på dagtilbud og skoler. Der indgås således en samarbejdsaftale mellem PPR og hvert distrikt. Samarbejdsaftalen specificerer de ressourcer, der er til rådighed til betjening i distriktet. Det enkelte distrikts andel af PPR-ressourcerne fastlægges på grundlag af distriktets andel af 0 – 16 årige i kommunen.
  7. Der gennemføres i foråret 2022 en evaluering af de foreslåede tiltag - herunder distriktsmodellen - efter retningslinjer fastsat af Børne- og Familieudvalget.

Administrationen indstiller nu, at distriktsinddelingen træder i kraft pr. 1. januar 2021.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Børne- og Familieudvalget tager stilling til, om forslaget som beskrevet i punkt 1 - 7 i sagsfremstillingen skal fremsendes til behandling i byrådet.

Børne- og Familieudvalget 23-06-2020
Børne- og Familieudvalget drøftede de indkomne høringssvar, og et flertal anbefaler forslaget som beskrevet i punkt 1-7 godkendt.

Bjarne Svendsen og Jørgen Rabjerg kan ikke støtte en distriktsmodel og de deraf afledte konsekvenser.

Udvalget kvitterer for de indkomne høringssvar fra FagMED og LokalMED og anbefaler, at disse indgår i det videre arbejde med implementeringen.

Fraværende: Svend Boye Thomsen, Trine Ørskov.

Bilag Beslutning

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler forslaget som beskrevet i punkt 1-7 godkendt.

Niels Rasmussen kan ikke støtte en distriktsmodel og de deraf afledte konsekvenser.

 

Kopier link til punktet  -   Print

20: Efterkalkulerede fritvalgstakser - madservice

Sagsnr: 20-008395

Sagsfremstilling

Hvert år efter regnskabsårets afslutning skal der beregnes en fritvalgpris på madservice. Fritvalgprisen beregnes på baggrund af udgifterne til madservice på produktionskøkkenet Åkanden.

Fritvalgsprisen anvendes til betaling for kostydelser leveret af den/de private leverandører til kommunens borgere. Afregningen er den beregnede pris minus borgeren egenbetaling (godkendt takst).

Byrådet skal fastsætte fritvalgsprisen for madservice til hjemmeboende pensionister ud fra en beregning af de gennemsnitlige, langsigtede omkostninger ved levering af madservice i overensstemmelse med de stillede kvalitetskrav.

Staben Viden & Strategi (Økonomi) og Sundhed og Omsorg har derfor efterberegnet fritvalgsprisen for madservice for regnskabsåret 2019 og fremskrevet denne til 2020 prisniveau.

De efterkalkulerede priser for 2019 udgør:                     Ekskl. moms
Et måltid udbragt til modtagerens eget hjem                  54,40 kr. (Budget 2019: 53,70 kr.)
Et måltid uden udbringning til modtagerens eget hjem    46,17 kr. (Budget 2019: 45,54 kr.)

Den fremskrevne pris for 2020 udgør:                           Ekskl. moms           Inkl. moms
Et måltid udbragt til modtagerens eget hjem                  55,81 kr.                 69,76 kr.
Et måltid uden udbringning til modtagerens eget hjem    47,37 kr.                 59,21 kr.

Prisen er beregnet, så det er den samme pris, uanset om det er en normal portion, lille portion eller om det er en diæt portion.

Der opleves en stigning i antallet af diæter. Da en diæt portion er mere omkostningstung, er det aftalt, at der ved næste efterkalkulation skal ske en udskillelse af diæter fra madservice for at opnå en mere faktuel produktionspris på madservice.

Den eneste fritvalgsleverandør der på nuværende tidspunkt har fritvalgskontrakt med Ringkøbing-Skjern Kommune er Det Danske Madhus.

Priserne er gældende fra 1. maj 2020 - 30. april 2021.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bekendtgørelse nr. 344 af 26. marts 2013 - Bekendtgørelse om frit valg af leverandør af hjemmehjælp og fritvalgsbeviser efter servicelovens § 91 og om kvalitetskrav til leverandører af hjemmehjælp efter servicelovens § 83.

Økonomi

Der er i 2019 leveret 74 normale portioner og 100 små portioner fra Det Danske Madhus. Det Danske Madhus har i 2020 ikke leveret mad i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Social- og Sundhedsudvalget, Økonomiudvalget og Byrådet, at efterkalkulationerne af prisen for 2019 tages til efterretning, og fritvalgsprisen for et måltid mad udbragt til modtagerens eget hjem for 2020 fastsættes til 55,81 kr. eksklusiv moms og til 69,76 kr. inklusiv moms, samt fritvalgprisen for et måltid uden udbringning fastsættes til 47,37 kr. eksklusiv moms og 59,21 kr. inklusiv moms.

Social- og Sundhedsudvalget 24-06-2020
Social- og Sundhedsudvalget godkender administrationens indstilling.

Fraværende: Kristian Bøgsted.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

21: Godkendelse af indmeldelse i Foreningen Fælles Servicecenter

Sagsnr: 19-022643

Sagsfremstilling

Fælles Servicecenter for Telesundhed (FSC) blev etableret 1. maj 2018 som en fællesoffentlig tværsektoriel driftsenhed og serviceplatform, efter en forudgående 3. årig periode som OPI-projekt. FSC er etableret for at understøtte telemedicinske- og digitale sundhedsydelser (eksempelvis telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL, virtuel hjemmepleje og digital medicinhåndtering), men der tegner sig også et betydeligt potentiale for, at FSC kan udgøre en platform for andre ydelser, som efterspørges i det nære sundhedsvæsen. Konkret i form af produkter til hjemmebehandling, kropsbårne hjælpemidler mv, hvor FSC vil kunne håndtere den samlede proces fra borgerne afgiver bestilling til leverance.

Den følgende sagsfremstilling er en kopi af det udkast til en sagsfremstilling, som er fremsendt til alle kommuner fra Den kommunale styregruppe på Sundhedsområdet i den midtjyske region - KOSU - med henblik på igangsætning af en indmeldelsesproces i Foreningen Fælles Servicecenter. Indmeldelse skal ske senest den 14. august 2020. KOSU oplyser, at der vil blive fremsendt en specifik indmeldelsesblanket senere.

Omdannelsen til en forening blev godkendt på møde i KD-net den 29. maj 2020. Det betyder, at Fælles Servicecenter med virkning fra den 1. september 2020 etableres som en selvstændig forening i stedet for den nuværende konstruktion, som er baseret på et kontraktuelt samarbejde.

Det er således op til den enkelte kommune at tilrettelægge den konkrete proces for indmeldelsen i Foreningen Fælles Servicecenter. Det anbefales dog, at der er et politisk mandat til, at foreningen kan levere de ønskede ydelser til medlemmerne. Og det er en sikring af dette politiske mandat, som dette dagsordenspunkt drejer sig om.

Den fremtidige organisering af Fælles Servicecenter (FSC)

FSC omdannes fra det nuværende kontraktuelle samarbejde til en forening med begrænset ansvar. Omdannelse skal sikre et klart, lovligt mandat for FSC til at levere ydelser til foreningens medlemmer.

 

Omdannelsen medfører øgede driftsudgifter, fordi de ydelser, som foreningens medlemmer stiller til rådighed for FSC, skal afregnes på markedsvilkår. Disse stilles i dag gratis til rådighed af værtskabet. Det betyder en samlet meromkostning på 0,65 mio. kr.  I første omgang bidrager Region Midtjylland med 350.000 kr. til at dække de øgede driftsudgifter. De resterende 300.000 kr. forventes tilvejebragt gennem indtægter fra salg af rådgivning og mindre administrative besparelser.

 

Foreningen vil kunne optage medlemmer uden for den midtjyske geografi. Der arbejdes ved foreningens oprettelse med to former for medlemskaber og kontingenter. Et Sundhedsaftaleunderstøttende medlemskab, som kun kan indgås af Region Midtjylland og de enkelte kommuner i Midtjylland og et Servicebenyttende medlemskab, som kun kan indgås af regioner og kommuner uden for Region Midtjylland.

Fælles Servicecenter – fremtidig organisering 

For at sikre det rette mandat til løsningen af nuværende og fremadrettede opgaver, har FSC i samarbejde med jurister fra både region og kommuner konsulteret Bech-Bruun. Den juridiske vurdering er, at den nuværende samarbejdsaftale mellem de midtjyske kommuner og Region Midtjylland ikke indeholder det fornødne mandat og retlige grundlag for FSC. Dette begrundes i en usikkerhed om, hvorvidt der er hjemmel til, at værtsmyndigheden (Region Midtjylland) har mandat til at varetage opgaver for de deltagende kommuner via FSC. Derudover er organisationsformen uhensigtsmæssig, idet Region Midtjylland hæfter udadtil overfor tredjemand for FSC's forpligtelser og aktiviteter. Ud fra en samlet vurdering anbefales det, at FSC organiseres som en forening med begrænset ansvar.

Organisationsformen kendetegnes ved en selvstændig juridisk enhed, hvor ingen medlemmer hæfter personligt, solidarisk og uden begrænsning. Dette betyder, at medlemmerne ikke hæfter for de økonomiske forpligtelser eller ansvarspådragende fejl, da foreningen selv hæfter overfor tredjemand (fx 3. partsleverandører). Region Midtjylland frigøres således for den hæftelse udadtil, der i den nuværende model påhviler Region Midtjylland som værtsmyndighed. FSC etableres dermed som en selvstændighed juridisk enhed med eget CVR.

Foreningsdannelsens betydning for driften af FSC

Foreningsdannelsen vil få betydning for driften af FSC, herunder de samlede driftsomkostninger.

  • Som følge af en foreningsdannelse må medlemmerne ikke stille fx lokaler, rådgivning mv. gratis til rådighed for FSC, som det er tilfældet i dag. FSC's driftsomkostninger til husleje, IT udstyr mv. vil derfor stige. Konkret vurderes disse udgifter samlet at blive 0,65 mio. kr. årligt.

  • I 2020 og for budgetåret 2021 vil Region Midtjylland bidrage med henholdsvis 115.000 kr. og 350.000 kr. til som en delvis finansiering af de øgede driftsomkostninger. De resterende 300.000 kr. vil blive forsøgt tilvejebragt gennem øgede indtægter via salg af rådgivning og mindre besparelser.  

  • Ydelserne, som FSC leverer til medlemmerne, er ikke udbudspligtige, da ydelserne kan varetages under et såkaldt udvidet in-house forhold jf. udbudsloven.

  • For så vidt angår de opgaver, som medlemmerne kan udføre for FSC, er det Bech Bruuns umiddelbare vurdering, at der i Sundhedsloven er hjemmel til, at regioner og kommuner i et vist omfang kan udføre opgaver for FSC. Eksempelvis, at det er region eller kommuner, som forestår selve udbuddet (fx udbud af stomiprodukter, telemedicinske løsninger mv.). Men da der ikke foreligger en offentliggjort praksis eller udtalelser på, hvordan bestemmelserne skal fortolkes eller omfanget af ydelser, der kan leveres, anbefaler Bech Bruun, at Region Midtjylland og kommunerne i fællesskab forelægger spørgsmålene for Sundheds- og Ældreministeriet. Der vil derfor blive udarbejdet en henvendelse til Sundheds- og Ældreministeriet sideløbende med en foreningsdannelse.

  • Anbefalingerne til en ny forening er:

  • At kommunerne uden for den midtjyske region samt andre regioner kan optages som medlemmer i foreningen, hvilket er nødvendigt for det forestående fælles udbud af stomiprodukter.

  • At der arbejdes ved foreningens oprettelse med to former for medlemskaber og kontingenter, da det er et ønske, at FSC skal kunne yde rådgivning og have en koordinerende rolle for Region Midtjylland og kommunerne i forhold til de telemedicinske opgaver, som ligger under den midtjyske Sundhedsaftale. Der tilknyttes et årsværk til denne opgave. Det er ikke muligt for FSC at yde samme rådgivning og koordinering til kommuner og regioner uden for Midtjylland grundet andre Sundhedsaftaler. Kontingentniveauet for det Sundhedsaftalestøttende medlemskab vil herfor være højere. 

  1. Et Sundhedsaftaleunderstøttende medlemskab, som kun kan indgås af Region Midtjylland og de enkelte kommuner i Midtjylland. Til medlemskabet er der knyttet en række services, herunder teknisk support, rådgivning til bestilling af produkter, logistik og lager mv. Derudover er der tilknyttet et årsværk til opgaver i form af rådgivning, udvikling, koordinering og afklaring samt vidensopsamling i forbindelse med opgaver, som ligger under Sundhedsaftalen. 

  2. Et Servicebenyttende medlemskab, som kun kan indgås af regioner og kommuner uden for Region Midtjylland. Medlemskabet er opdelt i et servicesæt til Telesundhed og et servicesæt til stomiprodukter. Servicesættene differentieres i forhold til de forskellige ydelser, som der kan leveres fra FSC, men grundlæggende indeholder de samme services som det Sundhedsaftaleunderstøttende medlemskab. Dog differentieres der ved, at det Servicebenyttende medlemskab ikke har tilknyttet et årsværk til opgaver i form af rådgivning, udvikling, koordinering mv., som ligger under Sundhedsaftalen.

Sammenhæng og betydning for andre projekter

Behovet for en beslutning om at omdanne FSC til forening er, udover at sikre et bæredygtigt juridisk hjemmelgrundlag for FSC´s nuværende virke, nødvendig for igangsætning af udbud af stomiprodukter i sensommeren 2020. I regi af Økonomiaftalen 2017 er der iværksat et samarbejde mellem Aarhus Kommune, Odense Kommune, Region Syddanmark og Region Midtjylland om et fælles udbud af stomiprodukter. Formålet er at sætte borgeren i centrum ved at sikre smidige overgange fra region til kommune for borgere med permanent stomi. Projektet virker således understøttende på økonomiaftalens opdrag om at skabe en bedre og mere sammenhængende offentlig sektor på tværs af sektorgrænserne.

En klar forudsætning for at kunne administrere et fælles produktsortiment er, at dette kan håndteres igennem en fælles serviceplatform (fælles fysisk infrastruktur som opbygges til på sigt at kunne håndtere et større opgavefelt af korpsbårne hjælpemidler). En fælles serviceplatform som også de syddanske kommuner kan tilslutte sig ved et medlemskab af foreningen FSC.

I forhold til etableringen af det fornødne mandat og retlige grundlag for FSC, vil det være nødvendigt at etablere fællesskabet i en ny struktur, herunder med et nyt retligt grundlag i forhold til det eksisterende, herunder ikke mindst hvis Region Syddanmark og kommunerne i regionen skal indtræde i samarbejdet” (redegørelse fra Bech-Bruun). 

Fra de midtjyske kommuners perspektiv vil det være vigtigt at få Syddanmark med (både region og kommuner). Både af hensyn til volumen i udbuddet (forventet bedre pris for kommuner på stomiprodukter), og forbi de vil give en styrket økonomi til at udvikle den nødvendige serviceplatform – og i sidste ende flere til at betale driftsomkostninger i FSC.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

KOSU oplyser, at der fastholdes et kontingent på 1,05 kr. per indbygger for budgetåret 2021, hvorefter der skal ske en konsolidering og afklaring af den fremtidige økonomi for foreningen.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Det indstilles, at Social og Sundhedsudvalget godkender indmeldelsen i Foreningen Fælles Servicecenter (FSC), med de foreliggende udkast til vedtægter og forretningsorden. Foreningen forventes dannet med virkning fra den 1. september 2020.

Det indstilles, at Social og Sundhedsudvalget med indmeldelsen giver mandat til, at Foreningen Fælles Servicecenter kan levere ydelser til foreningens medlemmer inden for det i vedtægterne beskrevne formål.

Det indstilles, at der fastholdes et kontingent på 1,05 kr. pr. indbygger for budgetåret 2021 (for de midtjyske medlemmer), hvorefter der skal ske en konsolidering og afklaring af den fremtidige økonomi for foreningen.

Det indstilles, at Social- og Sundhedsudvalget beslutter, om sagen ønskes endeligt godkendt i Byrådet.



Social- og Sundhedsudvalget 24-06-2020
Social- og Sundhedsudvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at administrationens indstilling godkendes.

Fraværende: Kristian Bøgsted.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

22: Administrativ besparelse på Frivillighedsområdet

Sagsnr: 20-006092

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget bedes tage stilling til udmøntningen af den årlige besparelse på 500.000 kroner på frivillighedsområdet fra og med 1. januar 2021.

Historik

Byrådet har besluttet, at der skal spares 500.000 kroner om året på frivillighedsområdet – gældende fra og med 2021.

Økonomiudvalget bad på mødet d. 3. december 2019, administrationen om at udarbejde et forslag til, hvordan frivillighedsområdet kan se ud i fremtiden - således at besparelsen tænkes sammen med bedst mulig anvendelse af midler samt organisering af frivillighedsområdet.

Som led i denne proces har administrationen:

  1. vurderet, at samarbejdsaftalerne med de fire væresteder, der modtager §18 driftstilskud, fungerer rigtig godt. På den baggrund indgik Social- og Sundhedsudvalget nye et-årige samarbejdsaftaler med værestederne i maj 2020.
  2. sammen med Frivilligrådet givet indstilling til Social- og Sundhedsudvalgets vedtagne nye fordelingskriterier for §18 puljerne. Formålet med de nye kriterier har dels været i endnu højere grad at sikre, at midlerne anvendes gavn for socialt udsatte og dels at sikre øget gennemsigtighed om grundlaget for, hvordan midlerne tildeles.

  3. planlagt arbejdet med organiseringen af råd og samvirker på frivillighedsområdet i den kommende byrådsperiode (se bilag Procesplan). Der sigtes her til at øge koordineringen og arbejdet på tværs af den kulturelle, den sociale og den folkeoplysende frivillighed.
  4. kortlagt udgifter (se økonomiafsnittet), indsatser og roller på frivillighedsområdet, og på den baggrund drøftet muligheder og udfordringer ved den administrative besparelse med FrivilligVest (se bilag Debatoplæg til FrivilligVest).

Til baggrund for Økonomiudvalgets beslutning om udmøntningen af den årlige besparelse på frivillighedsområde følger herunder:

  • en opsummering af kortlægningen af indsatser og roller på området
  • en opsummering af FrivilligVests høringsvar som input til Økonomiudvalgets beslutning om udmøntningen af besparelsen på frivillighedsområdet
  • administrationens anbefaling til udmøntningen af besparelsen på frivillighedsområdet

Opsummering af kortlægningen af indsatser og roller på området

Frivillighedskoordinatorens rolle på frivillighedsområdet

Frivillighedskoordinatoren varetager Ringkøbing-Skjern Kommunes tværgående arbejde med frivillighedsområdet og løser blandt andet følgende opgaver:

  • Igangsættelse og udvikling af frivillighedsaktiviteter i tilknytning til kommunale institutioner og kommunalt ansatte, f.eks. opstart af frivillig hjælp til lektier på folkeskoler.
  • Administrative driftsopgaver på det frivillige sociale område, herunder administration af §18-puljerne til frivilligt socialt arbejde, samarbejdsaftaler med driftstilskudsmodtagere, sekretariatsbetjening af Frivilligrådet m.v.
  • Projekter, f.eks. frivilligbazar på ungdomsuddannelserne, frivilligaften og frivilligpris, forskningsprojekt om frivillighed i samarbejde med Copenhagen Business School, Folkemødet Vestjysk Pral (tidligere Danmark Dejligst i Naturens Rige).
  • Tværgående samarbejde på frivillighedsområdet, herunder understøttelse af samarbejdet med FrivilligVest og samarbejdet på tværs af Ringkøbing-Skjern Kommunes organisation.
  • Udvikling af organisationens arbejde med frivillighed, blandt andet ved at skaffe og formidle ny viden om frivillighedsområdet.

FrivilligVests rolle på frivillighedsområdet

FrivilligVest har til formål at styrke og udvikle forenings-, ildsjæle- og frivillighedskulturen i Ringkøbing-Skjern Kommune.  FrivilligVest løser blandt andet følgende opgaver:

  • Foreningsservice: FrivilligVest besvarer et stigende antal henvendelser fra foreninger på både kultur-, idræts-, borger-, landdistrikts- og socialområdet. Henvendelserne handler oftest om rekruttering, hjælp til fundraising, lokaler, organisationsudvikling, kontakt til kommunen, finde samarbejdspartnere m.v.
  • Kursusvirksomhed målrettet ildsjæle og frivillige i foreningerne
  • Hjælp til opstart af nye foreninger
  • Projekter: Folkemødet Vestjysk PRAL (tidligere Danmark Dejligst i Naturens Rige), Naturen gør alle børn glade, Bydelsmødre, Rethinkers, Boblberg.dk, Unge og frivillighed m.fl.
  • Temadage i samarbejde med relevante aktører, f.eks. Sundhedscenter Vest/pårørende, PsykInfo/Handicap og Psykiatri m.v.
  • Etablering af netværk, f.eks. mellem patientforeninger, sociale humanitære foreninger m.fl.
  • Styrke frivillighedsområdets synlighed – f.eks. i artikler, Facebook, hjemmesiden etc.
  • FrivilligVest har oprettet en række selvhjælpsgrupper i regi af foreningen Selvhjælp FrivilligVest Ringkøbing-Skjern. I en selvhjælpsgruppe har borgere mulighed for at få hjælp ved at tale med andre, der står i samme situation, f.eks. en pludselig opstået ulykke, alvorlig eller kronisk sygdom, at en nær pårørende bliver syg, børn og unge der mistrives etc. Selvhjælp FrivilligVest Ringkøbing-Skjern har ansat en daglig leder på deltid, men er i øvrigt baseret på frivillig arbejdskraft.

Overordnet set kan man sige, at mens Ringkøbing-Skjern Kommunes frivillighedskoordinator særligt varetager myndighedsopgaver, og har fokus på samarbejdet mellem kommunalt ansatte og frivillige, så understøtter FrivilligVest de frivillige i alt det, der ikke vedrører kommunens samarbejde med frivillige.

Café væresteder på frivillighedsområdet

Ringkøbing-Skjern Kommune har indgået samarbejdsaftaler med fire café væresteder: Café Værestedet Montana i Skjern, Røde Kors Caféen i Ringkøbing, G-faktor i Ringkøbing, Sømandscaféen i Hvide Sande. Café værestederne tilbyder støtte, social kontakt og et sundt måltid mad til ensomme og udsatte borgere.

§18 puljerne på frivillighedsområdet

Der er årligt afsat i alt 928.000 kr. på Ringkøbing-Skjern Kommunes budget til § 18 Hovedpuljen, §18 Samarbejdspuljen og § 18 Udviklingspuljen. Det er både organisationer, foreninger, mindre formaliserede grupper og enkeltpersoner, der kan søge de tre puljer. Midlerne i puljerne skal anvendes til frivilligt socialt arbejde i Ringkøbing-Skjern Kommune

Opsummering af FrivilligVests høringsvar

FrivilligVest er blevet præsenteret for kortlægningen og debatoplægget og har på den baggrund valgt at indgive et høringssvar til debatoplægget i bilag 1, som input til udvalgets beslutning om besparelsens udmøntning. I høringssvaret bemærker FrivilligVest, at den anbefalede besparelse sker samtidigt med, at Kultur- og Fritidsafdelingen tilskud på 100.000 kroner bortfalder. Den samlede besparelse vil føre til en reduktion på en tredjedel af FrivilligVests timetal. FrivilligVest konkluderer, at det vil betyde, at FrivilligVest fremover ikke kan påtage sig opgaver af lang varighed eller opgaver, som kræver koordinering af mange eksterne samarbejdspartnere. FrivilligVests høringssvar kan ses i sin fulde længde i bilag 2.

Administrationens anbefaling til udmøntningen af besparelsen

På baggrund af administrationens kortlægning af frivillighedsområdet, og på baggrund af høringssvaret fra FrivilligVest, anbefaler administrationen, at der spares 500.000 kroner på frivillighedsområdet fra 2021 og fremefter på følgende møde:

  1. Frivillighedskoordinatorens stilling reduceres permanent fra en 37-timers stilling til en 30-timers stilling. Dette vil medføre en besparelse på 90.000 kr. ud af de 500.000 kr., der årligt er afsat på budgettet til frivillighedskoordinatorfunktionen til løn. Fremover vil der således være afsat 410.000 kr. til frivillighedskoordinatorfunktionen.
  2. Der spares årligt 410.000 kr. af det kommunale tilskud til FrivilligVest.

Administrationens anbefalinger er illustreret i tabel 2 i økonomiafsnittet.

Administrationen anbefaler yderligere, at FrivilligVest får adgang til kommunale ressourcer for at opnå effektivitetsforbedringer. Dette gælder adgang til Ringkøbing-Skjern Kommunes revisionsservice, IT-service, lokale- forplejnings- og køretøjs-booking, arkiveringssystem, intranet, mailsystem, fællesdrev samt give FrivilligVests ansatte adgang til frivillighedskoordinatorens skrivebord på Rådhuset ved afdelingen for Ekstern Udvikling, Viden og Strategi.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

I finansloven for 2020 er der på FL § 15.71.03.10. afsat 23,9 mio. kr. til grundfinansiering af etablerede frivilligcentre. Heraf modtager FrivilligVest årligt 350.000 kroner fra Socialstyrelsen.

Socialstyrelsen stiller krav om, at frivilligcentret bl.a. har en kommunal medfinansiering på minimum 50 pct., samt at frivilligcentret er en selvstændig forening med en bredt sammensat bestyrelse.

Økonomi

Tabel 1: Årlige udgifter på frivillighedsområdet

Udgiftsposter

Budget

Frivillighedskoordinatorfunktionen

500.000 kr.

Mødeafholdelse og administration

100.000 kr.

FrivilligVest vækstpuljemidler til opprioritering og nytænkning af frivillighedsområdet

500.000 kr.

FrivilligVest § 18 tilskud til almindelig drift

762.000 kr.

Selvhjælp FrivilligVest Ringkøbing-Skjern

299.000kr.

Café væresteder

1.571.0000 kr.

§ 18 Hovedpuljen, §18 Samarbejdspuljen og § 18 Udviklingspuljen

928.000 kr.

I alt

4.660.000 kr.

Mødeafholdelse og administration på det frivillige sociale område

Der er årligt afsat 100.000 kr. til mødeafholdelse og administration på det frivillige sociale område. Midlerne bruges blandt andet på kurser for frivillige, afholdelse af det årlige frivillighedsarrangement, en licens til portalen Aktivt Ældreliv, møderne i Frivilligrådet og kørselsgodtgørelse til Frivilligrådets medlemmer.

FrivilligVest vækstpuljemidler til opprioritering og nytænkning af frivillighedsområdet

Byrådet besluttede med budgettet for 2015 at afsætte 40 mio. kroner til vækstfremmende initiativer. Blandt disse initiativer hører, at FrivilligVest får tildelt 500.000 kroner årligt til en stilling med fokus på at opprioritere og nytænke frivillighedsområdet.

Tabel 2: Udgiftsposter berørt af administrationens oplæg til besparelser

Udgiftsposter

Før besparelsen

Efter besparelsen

Frivillighedskoordinatorfunktionen

500.000 kr.

410.000 kr.

FrivilligVest vækstpuljemidler til opprioritering og nytænkning af frivillighedsområdet

500.000 kr.

90.000 kr.

I alt

1.000.000 kr.

500.000 kr.

 

Effektvurdering

Administrationen vurderer, at besparelserne vil have en mærkbar konsekvens i forhold til, hvad særligt FrivilligVest, men også frivillighedskoordinatoren kan varetage af opgaver. I begge tilfælde vil det betyde, at der bliver plads til færre nye udviklingsprojekter.

Administrationen vurderer dog, at såfremt FrivilligVest og kommunens arbejde på frivillighedsområdet integreres yderligere, som foreslået ovenfor, så vil der kunne opnås synergier, som mindsker serviceforringelsen på frivillighedsområdet for kommunens borgere, frivillige og foreninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget godkender den årlige besparelse fra 1. januar 2021 på 90.000 kroner fra frivillighedskoordinatorfunktionen og 410.000 kroner fra det kommunale tilskud til FrivilligVest.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

23: Beslutning om kommunens optagelse i DK2020 - fælles kommunalt samarbejde om CO2-reduktionsmål

Sagsnr: 19-012776

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal drøfte muligheden for, at kommunen deltager i DK2020, som handler om at styrke kommunernes viden og indsatser for at reducere CO2-udledning.

 

Baggrund

Danmarks målsætning om et klimaneutralt samfund i 2050 kræver gennemgribende ændringer, som vil påvirke såvel borgere som virksomheder. Danmarks klimapolitik er også kommunalpolitik.

 

Kommunerne har enkeltvis og i samarbejde løftet betydelige klimaindsatser lokalt, og arbejdet målrettet på at fremme grøn omstilling, reducere CO2-aftrykket og håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Indtil nu har arbejdet taget afsæt i forskellige tilgange og metoder. Et øget klimafokus i både regeringen, Folketinget, erhvervslivet og befolkningen lægger imidlertid et vist pres på kommunerne i forhold til at kunne dokumentere og synliggøre, på en ensartet måde, i hvilket omfang kommunerne – lokalt og nationalt - bidrager til at løse klimaudfordringerne.

 

KL har i juni 2020 indgået et 3-årigt partnerskab med Realdania og de fem regioner om klimaprojektet ”DK2020 – for hele Danmark”. Med DK2020 inviteres alle landets kommuner til at deltage i et projektforløb, der understøtter den enkelte kommune i at udarbejde en klimaplan efter samme metode, som bruges af nogle af de største byer i verden, C40-byerne. DK2020-forløbene for kommunerne afvikles i to runder. Ét med opstart i november i år og ét med opstart i november 2021. I første runde vil der være plads til ca. 40 kommuner.

 

Klimaplanen skal både sikre, at den enkelte kommune er modstandsdygtig overfor klimaforandringer - og viser vejen mod netto-nul udledning i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger. Et afgørende element for deltagelse i DK2020 er, at arbejdet med den enkelte kommunes klimaplan er forankret politisk.

 

Om DK2020

Med DK2020 får alle kommuner en fælles metode til at udarbejde en klimaplan. Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter selv indsatser, fokus og virkemidler, som vil afhænge af de lokale prioriteringer, geografi m.v. Derudover kommer Ringkøbing-Skjern Kommune med i et fællesskab med andre kommuner, hvor der udveksles erfaringer, så de lokale løsninger for klimatilpasning og CO2-reduktion kan deles, og danne basis for en fælles systematik om kommunernes klimaarbejde.

 

Konkret vil Ringkøbing-SkjernKommune igennem en projektperiode på ca. 1,5 år modtage klimafaglig bistand, 1:1 vejledning og sparring med ligesindede kommuner til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet lokalt, så det lever op til C40’s globale standard for klimaplanlægning Climate Action Planning Framework (CAPF). Se vedlagte bilag ”DK2020 faktaark – Klimaplaner for hele Danmark”.

 

De enkelte kommuner skal ansøge om at deltage i et DK2020-projektforløb via Realdania. Deadline er 21. oktober 2020 for ansøgning til 1. runde – og forventeligt oktober 2021 til 2. runde. Se vedlagte bilag ”DK2020 – klimaplaner for hele Danmark - Overordnede rammer for deltagelse, juni 2020”.

 

Den klimafaglige vejledning og indføring i metoden sker via en fremskudt fælleskommunal/regional projektenhed i hver KKR-geografi, og understøttes fagligt af klimanetværket C40 og den grønne tænketank CONCITO. Forankringen af den tværkommunale opgave afklares i KKR (Kommunekontaktrådet på tværs af kommunerne).

 

Krav til en lokal klimahandleplan

Den fælles DK2020-metode stiller krav om, at klimaplanen skal udarbejdes for hele kommunens geografi for at leve op til CAPF-standarden, ligesom klimaplanen skal:

 

  • Definere hvordan kommunen kan opnå netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050, inkl. ambitiøse reduktionsdelmål for fx 2030.

  • Demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasses til de forventede klimaforandringer på både kort og langt sigt i form af fx øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand.

  • Opgøre de forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster, som implementering af planen forventes at medføre.

  • Beskrive hvordan planen kan implementeres ved hjælp af kommunens

    politiske, lovgivningsmæssige og administrative strukturer og beføjelser og samarbejder med relevante partnere.

 

Koblingen til kommunens nuværende klimaindsatser

DK2020 kan ses som en naturlig forlængelse af kommunens vedtagende politikker og indsatser. I energipolitikken i kommunen er ambitionen, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I kommunens natur- og ressourcepolitik er målsætning 4, at vi i kommunen forbereder os til fremtidens klimaforandringer gennem forebyggelse og tilpasning.

Kommunen søgte i foråret 2020 at blive en af de 20 kommuner, som har været med i forprojektet til DK2020, men her fik vi desværre afslag på vores ansøgning. Realdania begrundede afslaget med, at de ønskede at give plads til forskellige kommunetyper i første runde og ikke kun frontløbere inden for omstilling til vedvarende energi, som vores kommune hører blandt. Derudover havde de også ønsket sig en beskrivelse i ansøgning af, hvordan kommunen også arbejder for at understøtte CO2-reduktioner i landbruget.

 

Denne sag er også sendt til behandling i Teknik- og Miljøudvalget, mens Erhvervs- og Vækstudvalget får sagen til orientering, da Erhvervs- og Vækstudvalget ikke har møde i august inden byrådsmødet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Kommunen vil skulle afsætte ressourcer internt til planlægningsindsatsen samt deltagelse i faglige workshops med andre kommuner. Derudover er der ingen øvrige udgifter for kommunen forbundet med deltagelsen i DK2020.

Effektvurdering

Erfaringer fra de første 20 kommuner i DK2020

20 kommuner har allerede gjort erfaringer i en pilotfase af DK2020, og vil i løbet af i år færdiggøre deres klimaplaner. Fra KL har vi modtaget den vurdering, at dialogen med de første 20 DK2020-kommuner viser, at forløbet har bidraget til at udvikle klimafagligheden lokalt, og har øget klimasamarbejdet mellem kommunerne på udvalgte områder som fx transport og mobilitet og udledningsreduktion fra landbruget. De første DK2020-kommuner forventes at fortsætte samarbejdet som en del af det landsdækkende partnerskab, og vil i den forbindelse dele de erfaringer, de har gjort med kommuner, der i år eller næste år starter et DK2020-forløb.

Kommunale forventninger til projektets effekt

Administrationen vurderer, at deltagelse i DK2020 kan bidrage til at styrke kommunens egne indsatser på klimaområdet med ny viden og inspiration, både hvad angår udvikling af nye løsninger for erhvervsliv, kommunen og borgere, samt på klimatilpasningsområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter og indstiller til byrådet, at:

  • Ringkøbing-Skjern Kommune tilslutter sig ”DK2020 for hele Danmark” og som led i deltagelsen vil udvikle en klimaplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger, både hvad angår reduktioner i drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringerne, samt

     

  • der formelt ansøges om deltagelse i 1. runde for perioden november 2020 til april 2022.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

24 Finansiel politik / Kapitalforvaltning

Sagsnr: 19-005275

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt. Behandlingen af den finansielle politik overføres til den åbne del af byrådsdagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

25 Ejendomssag

Sagsnr: 20-014753

Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

26 Bygninger

Sagsnr: 20-000625

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

27: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Gensidig orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

28: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing