Referat: 20. oktober 2020 kl. 08:00

Mødelokale 6, Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing
Økonomiudvalget

Deltagere

  • Kristian Andersen
  • Jesper Lærke
  • Jakob Agerbo
  • Hans Østergaard
  • Niels Rasmussen
  • Søren Elbæk
  • Kristian Bøgsted

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Drøftelse af organisering af råd og samvirker på frivillighedsområdet i den kommende byrådsperiode

Sagsnr: 20-006092

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget bedes drøfte organiseringen af råd og samvirker på frivillighedsområdet for den kommende byrådsperiode, og udpege en repræsentant til at deltage i den videre drøftelse af dette. Kultur- og Fritidsudvalget har drøftet punktet og har udpeget en repræsentant til debatmøderne og Social- og Sundhedsudvalget drøfter punktet den 22. oktober 2020.

Historik

Økonomiudvalget har bedt administrationen om at udarbejde et oplæg til, hvordan råd og samvirker på frivillighedsområdet fremadrettet kan organiseres i Ringkøbing-Skjern Kommune, så koordineringen og samarbejdet på tværs af den sociale, den folkeoplysende og den kulturelle frivillighed styrkes, og bliver mere enstrenget og mindre ressource tung.

Som led i denne proces har administrationen:

  1. vurderet, at samarbejdsaftalerne med de fire væresteder, der modtager §18 driftstilskud fungerer rigtig godt. På den baggrund indgik Social- og Sundhedsudvalget nye et-årige samarbejdsaftaler med værestederne.
  2. sammen med Frivilligrådet og Social- og Sundhedsudvalget formuleret nye fordelingskriterier for §18 puljerne, så fordelingen af disse midler bliver mere gennemsigtig.
  3. kortlagt udgifter, indsatser og roller på frivillighedsområdet, hvorefter økonomiudvalget den 11. august besluttede hvordan den administrative besparelse på frivillighedsområdet udmøntes.
  4. formuleret en procesplan for arbejdet med organiseringen af råd og samvirker på frivillighedsområdet i den kommende byrådsperiode (se bilag Procesplan) og formuleret et debatoplæg, der danner grundlag for kommende debatmøder med FrivilligVest, Kulturelt Samråd og Frivilligrådet med én repræsentant fra hver af Kultur- og Fritidsudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Økonomiudvalget. Efter debatmøderne formulerer administrationen en anbefaling om organiseringen af råd og samvirker på frivillighedsområdet i den kommende byrådsperiode. Kulturelt Samråd, Frivilligrådet og FrivilligVests Bestyrelse, får mulighed for at indsende høringssvar til denne anbefaling. Den 25. maj 2021 træffer Økonomiudvalget den endelige beslutning om organiseringen af råd og samvirker på frivillighedsområdet for den kommende byrådsperiode. Sagen sendes eventuelt videre til politisk beslutning i Byrådet den 15. juni.

Råd, samvirker og roller på frivillighedsområdet

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der en række rådgivende organer og dialogfora, hvor lokale foreninger er repræsenteret, og som blandt andet har til opgave at være i dialog med og rådgive kommunen på frivillighedsområdet Frivilligrådet, Kulturelt Samråd, Foreningssamvirket, Aftenskolesamvirket og FrivilligVests bestyrelse. I tabel 1 kan du læse om deres opgaver og sammensætning. Du kan læse mere detaljeret information om disse fem råd og samvirker i det vedhæftede debatoplæg.

Tabel 1: Rådgivende organer og dialogfora på frivillighedsområdet

På baggrund af denne kortlægning foreslår administrationen, som oplæg til debat en nyorganisering af rådsarbejdet på frivillighedsområdet i kommunen i den kommende byrådsperiode.

Som oplæg til debat foreslår administrationen overordnet set:

  • at strukturen på frivillighedsområdet ændres i forbindelse med den kommende byrådsperiode 2022-2025.

  • at der laves et bredere Frivillighedsråd i Ringkøbing-Skjern Kommune med større overblik over frivilligheden i kommunen. Dette råd skal bidrage til at udvikle hele frivilligheden i kommunen og får tildelt rollen som rådgivende organ på frivillighedsområdet i forhold til det kommunalpolitiske niveau.

  • at der i den kommende byrådsperiode er et §18 fordelingsråd og et Kulturstøtte Fordelingsråd som fokuserer snævert på uddelingen af midler på hhv. §18- og kulturområdet.

  • at der ikke sker ændringer for Foreningssamvirket og Aftenskolesamvirket, da det vurderes at disse to organer har klart afgrænsede opgaver, som de løser til fulde, og som ikke får gavn af, at blive behandlet i et bredere Frivillighedsråd.

Administrationens oplæg til organiseringen af råd på frivillighedsområdet i den kommende byrådsperiode er illustreret i figur 1. For de råd og organer, der ikke fremgår af figuren, foreslås det, at der ikke laves væsentlige ændringer, i den kommende byrådsperiode. Forslaget bliver uddybet nedenfor.

Figur 1: Oplæg til organiseringen af råd på frivillighedsområdet i den kommende byrådsperiode

Administrationen forslår, som oplæg til debat at danne et Frivilligråd:

  1. I vedtægterne for dette Frivilligråd formuleres et krav om, at rådet består af 16-18 medlemmer. Disse udgøres af samtlige medlemmer af FrivilligVests Bestyrelse, og én repræsentant fra hver af følgende: Foreningssamvirket, Aftenskolesamvirket, §18 Fordelingsrådet, Kulturstøtte Fordelingsrådet, Ældrerådet, Landdistriktsrådet, centerbyernes fælles forum, Ungdomsrådet og Handicaprådet. På denne måde sikres repræsentation blandt folkeoplysende foreninger, kulturforeninger/institutioner og frivillige sociale foreninger, samt deltagelse af minimum ét medlem under 30 år. Fordi FrivilligVest også praktiserer dette tværgående arbejde med frivilligheden foreslås det, at hele FrivilligVests bestyrelse er en del af Frivilligrådet. Medlemmerne udpeges af deres respektive råd og samvirker, så vidt muligt for hver byrådsperiode. Frivilligrådet mødes tre gange årligt. Imellem møderne er FrivilligVest motor for de tiltag, som drøftes i Frivilligrådet.

  2. Frivilligrådet får til opgave at tænke på tværs af den sociale, kulturelle og folkeoplysende frivillighed i kommunen for at fremme synergi på forenings- og frivillighedsområdet.

  3. Frivilligrådet får kompetence til at vælge en vinder af frivilligprisen blandt de nominerede.

  4. Frivilligrådet får til opgave at agere bindeled mellem frivillige sociale foreninger og Social- og Sundhedsudvalget.

  5. Frivilligrådet får til opgave at agere bindeled mellem lokale foreninger med kulturelle formål, institutioner inden for kulturområdet og Kultur- og Fritidsudvalget.

  6. Frivilligrådet deltager i formuleringen af kommunens kulturpolitik.

  7. Frivilligrådet deltager i formuleringen af kommunens fritidslivspolitik.

  8. Frivilligrådet får til opgave at varetage høringsretten på det frivillige område. Dette indebærer, at det indskrives i vedtægterne, at Ringkøbing-Skjern Kommune er forpligtet til at høre dette råd om alle kommunale initiativer og aftaler, der har generel betydning for det folkeoplysende, det sociale og det kulturelle frivillige arbejde i kommunen. Frivilligrådet har i dag høringsretten på det frivillige sociale område. Ved at tildele høringsretten til et organ, der spænder på tværs af kulturel, folkeoplysende og social frivillighed, sikres frivilligheden i Ringkøbing-Skjern Kommune en stærkere stemme ind i det politiske niveau.

Administrationen forslår, som oplæg til debat at danne et § 18 Fordelingsråd som:

  1. Er repræsenteret i Frivilligrådet med ét medlem.

  2. Indstiller forslag til uddeling af §18 Hovedpuljen til Social- og Sundhedsudvalget.

  3. Uddeler midler fra §18 Udviklingspuljen.

  4. Følger op på §18 støtten sammen med modtagerne for at dokumentere, hvordan §18 midlerne kommer borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune til gavn.

  5. Har høringsret angående ændringer af §18 puljernes fordelingsprincipper eller omfang og kan foreslå forbedringer af fordelingsprincipperne for §18 puljerne.

Administrationen forslår, som oplæg til debat at danne et Kulturstøtte Fordelingsråd som:

  1. Er repræsenteret i Frivilligrådet med ét medlem.

  2. Indstiller forslag til uddeling af støtte til kulturelle foreninger til Kultur- og Fritidsudvalget

  3. Følger op på kulturstøtten sammen med modtagerne for at dokumentere, hvordan midlerne kommer kulturlivet i Ringkøbing-Skjern Kommune til gavn.

  4. Har høringsret angående ændringer af kulturstøttepuljens fordelingsprincipper eller omfang og kan foreslå forbedringer af fordelingsprincipperne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Frivilligrådet

Frivilligrådet udspringer af servicelovens § 18, hvorefter kommunerne skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger og årligt afsætte et beløb til at støtte frivilligt socialt arbejde. Den enkelte kommune fastlægger selv rammerne for samarbejdet med de frivillige sociale organisationer og foreninger. Det er således ikke et lovkrav, at alle kommuner skal have en Frivilligråd.

Foreningssamvirket og Aftenskolesamvirket

Foreningssamvirket og Aftenskolesamvirket udspringer af folkeoplysningslovens § 35. Kommunerne skal ifølge § 35 oprette et eller flere udvalg med repræsentation fra aktører, der modtager tilskud til folkeoplysende voksenundervisning og frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde.

FrivilligVest

I finansloven for 2020 er der på FL § 15.71.03.10. afsat 23,9 mio. kr. til grundfinansiering af etablerede frivilligcentre. Heraf modtager FrivilligVest årligt 350.000 kroner fra Socialstyrelsen. Socialstyrelsen stiller bl.a. krav om, at frivilligcentret har en kommunal medfinansiering på minimum 50 pct.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Administrationen vurderer, at en organisering af råd og samvirker på frivillighedsområdet, som beskrevet ovenfor, vil styrke koordineringen og samarbejdet på tværs af den sociale, den folkeoplysende og den kulturelle frivillighed, og gøre dette samarbejde mere enstrenget og mindre ressource tung.

Administrationen vurderer ydermere, at et Frivillighedsråd, organiseret som beskrevet ovenfor, vil have et større overblik og et mere entydigt ansvar for at udvikle frivilligheden og have en stemme ind til det kommunalpolitiske niveau.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter organiseringen af råd og samvirker på frivillighedsområdet for den kommende byrådsperiode, og udpeger en repræsentant til at deltage i den videre drøftelse af dette i Kulturelt Samråd, Frivilligrådet og FrivilligVest.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget drøftede organiseringen af råd og samvirker på frivillighedsområdet.

Udvalget udpegede Jesper Lærke til at deltage i de videre drøftelser.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Stauning Lufthavn, Regnskab 2019

Sagsnr: 19-011345

Sagsfremstilling

Stauning Lufthavn har fremsendt årsrapporten for 2019. Regnskabet for lufthavnen viser et underskud på 336.000 kr. Der har været en positiv udvikling i regnskabsresultatet fra 2018 til 2019, da lufthavnen i 2018 havde et underskud på 932.000 kr. Lufthavnens egenkapital er for regnskab 2019 opgjort til 5,1 mio. kr., mens den i 2018 var 5,4 mio. kr.  

Årsrapporten er revideret af Deloitte.

Status for 2020

En opgørelse over indtægter og udgifter i lufthavnen for de første seks måneder af 2020, viser et overskud på 980.000 kr. En af årsagerne til det gode resultat, for de første seks måneder, er, at Stauning Lufthavn har modtaget en ulempeerstatning på 1 mio. kr. i forbindelse med opsætningen af Velling Mærsk testcenter. Udelades ulempeerstatningen ville lufthavnen have haft et underskud efter 2. kvartal på 42.000 kr. Stauning Lufthavn havde efter 1. kvartal et lille overskud, men har på grund af nedlukningen haft underskud i 2. kvartal, hvis der ses bort fra ulempeerstatningen.

Stauning Lufthavn har i de første seks måneder af 2020 været påvirket af Covid-19, hvilket blandt andet har resulteret i, at der ikke har været indtægter fra udenlandske flyveskoler, det har kun været muligt at afholde ét dronekursus, mens der har været et fald i startafgifter. Underskuddet er minimeret i kraft af faldende driftsomkostninger, set i forhold til de to foregående år.

Stauning Lufthavn har modtaget et ekstraordinært anlægstilskud fra kommunen på 2,5 mio. kr. Lufthavnen har indtil videre anvendt knap 250.000 kr. af disse midler.  

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget tager regnskabet til efterretning.

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et solcelleanlæg ved Gestenge

Sagsnr: 19-030366

Sagsfremstilling

Kl. 13.05 deltager repræsentanter fra Energiforeningen Mads Agerholm og Malene Andersen i mødet.
Kl. 13.30 deltager repræsentanter fra ansøger Jacob Hänel Christensen (GreenGo Energy) og Frands Lunde Larsen (lodsejer) i mødet.

Formålet med dagsorden, er en stillingtagen til om planlægningen for et solcelleanlæg ved Gestenge skal igangsættes. Se bilag 1 (ansøgning med projektbeskrivelse).

Baggrund

Projektområdet udgør cirka 367 hektar og solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum 30 år. Når solcelleanlægget er i drift, forventes det at have en årlig produktion på 280.000 MWh årligt. Anlægget består af solcellemoduler, tekniske installationer og mindre tekniske bygninger som transformere. Solcellemodulerne har en højde på op til 3 meter målt fra terræn. Solcelleanlægget bliver anti-refleksbehandlet for at mindske risikoen for refleksioner fra solcellerne. Nogle bygninger kan have en højde på op til 6 meter. Anlægget afgrænses af et trådhegn samt beplantningsbælter på minimum 3 rækker langs afgrænsningen af projektområdet. Ansøger oplyser, at beplantningshøjden bliver minimum 4-5 meter.

I tilknytning til projektområdet ønsker ansøger, at etablere et område med udsigtspunkt, shelters og informationstavler. Udsigtspunktet ønskes etableret med overskydende lettere forurenet jord fra et motocrossbaneområde, som ikke længere er aktuel. Se bilag 2.

Gestenge projektets realisering afhænger af etableringen af 400 kV luftledningsforbindelsen, som er en forudsætning for tilslutning til det overordnede el-net. Staten er i gang med at udarbejde et landsplandirektiv og en miljøkonsekvensrapport, som ikke har været i høring endnu.

Naboer:

Ansøger oplyser, at ansøger og lodsejere har afholdt 3 borgermøder og et større antal møder med repræsentanter fra området. I processen er projektområdet blevet reduceret fra cirka 465 hektar til cirka 367 hektar, og er nu opdelt i to større områder. Dette er sket på baggrund af ønsker fra de lokale, særligt beboere i Dejbjerg, samt Energiforeningen, som er en selvorganiseret beboergruppe i området.

Der er 5 ejendomme med beboelse indenfor cirka 250 meter fra projektområdet, heraf ligger 4 indenfor 200 meter. Ansøger har indgået aftaler med 4 af lodsejerne og er enig med den 5. lodsejer om at indgå aftale, såfremt solcelleprojektet realiseres. 

Beboere på Skrænten og Vesterled i Dejbjerg har den 11. september 2019 indsendt bemærkninger til Teknik - og Miljøudvalget om, at deres udsyn mod fjorden, bliver påvirket af solcelleanlægget. Se bilag 3. 

Planforhold:

Området ligger i landzone. Cirka halvdelen af solcelleprojektområdet er ikke kommuneplanlagt, mens den resterende del af projektområdet er rammelagt til tekniske anlæg, vindmøller og motocrossbane. Realisering af projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der udlægger området til teknisk formål, solceller.

Cirka halvdelen af solcelleprojektområdet er omfattet af vindmøllelokalplanerne for Gestenge, nr. 76 og nr. 83, samt lokalplan nr. 272 til motocrossbane. Planlægning for solcelleanlægget forudsætter, at lokalplanen for motocrossbanen aflyses. I planprocessen skal det afklares, om vindmøllelokalplanerne delvist skal aflyses og erstattes af den nye lokalplan. Se bilag 4. En del af vindmøllerne er i drift. Planlægning for solcelleanlægget skal respektere de eksisterende vindmøller.

Der har været en partshøring om ophævelse af lokalplanen for motocrossbanen. Bemærkninger fra partshøringen kan ses i bilag 5.

Etablering af udsigtspunktet og shelters ønskes placeret uden for solcelleprojektområdet. Administrationen anbefaler, at området medtages i lokalplanen. Lokalplanens endelige afgrænsning vil blive fastlagt i lokalplanprocessen.

Landskab og bindinger:

Administrationen har foretaget en overordnet landskabsvurdering.

Det vurderes, på baggrund af beplantningsstrukturen, de få boliger og den begrænsede færdsel i området, samt de begrænsede udsigter fra højtliggende områder, at der kan indpasses solceller i landskabet, og at påvirkningen vil være moderat, men ikke væsentlig. Se bilag 6.

Det anbefales, at ansøger udarbejder visualiseringer.

Der er følgende bindinger inden for det ansøgte projektområde:

  • Mindre områder med beskyttet natur. Se bilag 7.

  • Cirka 40 hektar ligger indenfor å-beskyttelseslinje. Se bilag 7.

  • Cirka 4 hektar ligger indenfor skovbyggelinjen. Se bilag 7.

  • Cirka 310 hektar ligger på lavbundsarealer. Se bilag 7.

  • Cirka 30 hektar ligger inden for pumpelag. Se bilag 7.
  • Cirka 160 hektar ligger i et område udlagt til potentielt affaldsbehandlingsanlæg. Se bilag 7.

De nævnte forhold kan medføre, at projektet skal tilpasses. Beskyttet natur og beskyttelseslinjer skal respekteres. Hvis projektet ikke er i strid med beskyttelseslinjernes formål, vil der i visse tilfælde kunne opnås dispensation. Projektet skal indrettes, så der tages hensyn til spredningskorridorer for dyre- og plantelivet. Administrationen anbefaler, at solcelleprojektet indrettes på en sådan måde, at ændringer af pumpestrategi med vandstandsstigninger til følge, kan gennemføres uden krav om erstatning til solcelleprojektet. Det skal afklares om området udlagt til potentiel affaldsbehandlingsanlæg, kan udgå af kommuneplanen til fordel for solcelleprojektet.

Stauning Lufthavn:

Solcelleprojektområdet ligger inden for indflyvningszone til Stauning Lufthavn. Der skal være særlig opmærksomhed på reflektioner fra solcellepanelerne, så de ikke er til gene for luftfarten. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for lufthavne.

Administrationens vurdering af sagen: 

Planlægning for solcelleanlægget skal følge kommuneplanens nye retningslinjer for større solcelleanlæg, som forventes vedtaget i oktober 2020 og de politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg.

Administrationen har vurderet solcelleanlægget i forhold til forskellige parametre, herunder de nye retningslinjer for større solcelleanlæg samt politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg. Se bilag 8. Solcelleanlægget placeres i det åbne land udenfor kommuneplanlagte områder til by- og erhvervsudvikling. Nærmeste erhvervsramme omkring Lem, ligger cirka 200 meter fra solcelleprojektområdet. Placering af solcelleanlægget vurderes at være i tilknytning til eksisterende vindmøller.

Gestenge projektet vurderes isoleret set, at leve op til kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg, og der kan gennemføres en planlægning under forudsætning af, at projektet tilpasses ovennævnte bindinger. Desuden skal der kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet.

Planlægning for Gestenge projektet og Lem Kær energitestprojektet vurderes, at kunne ske sideløbende, uden at projekterne hver især er endeligt afklaret.

Projektet skal ses i sammenhæng med øvrige ansøgte tekniske anlæg i nærområdet. Disse er:

  • Lem Kær energitestprojekt ligger cirka 2,7 kilometer nord for Gestenge projektområdet. Planlægningen er igangsat.
  • Solcelleprojekt Vennervej (cirka 64 hektar) ligger cirka 1,5 kilometer nord for Gestenge projektområdet.   

    Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 23. juni 2020, at sagen blev udsat med henblik på yderligere udredning.  

  • Solcelleprojekt Tændpibe (cirka 300 hektar) ligger cirka 125 meter vest for Gestenge projektområdet. Projektet er ansøgt. 

Se kort med oversigt over projekter, bilag 9.

Ud fra en landskabsmæssig betragtning finder administrationen det meget usikkert, om alle 4 projekter kan gennemføres, da den samlede påvirkning fra projekterne vurderes at medføre en væsentlig påvirkning af landskaberne. Administrationen vurderer, at landskabet ikke vil kunne rumme alle 4 projekter.

Inddragelse:

På mødet den 19. maj 2020 godkendte Byrådet politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg. Herunder besluttede Byrådet blandt andet, at ansøger får tilsendt Byrådets politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg og bedes forholde sig til disse gennem planprocessen.

Miljøvurdering

Solcelleanlæg er omfattet af "Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter" bilag 2, pkt. 3a.

Det er administrationens vurdering, at projektet har en størrelse og karakter, der medfører at både planen og projektet skal miljøvurderes.

Miljøgodkendelse

Administrationen vurderer, at det kræver en miljøgodkendelse, at bruge lettere forurenet jord til et udsigtspunkt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven                                                                                                                                        Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, vil projektet indbetale 30.000 DKK pr. MW installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Gestenge svarer det forventeligt til ca. 5.500.000 kr.

Effektvurdering

Realisering af solcelleprojektet vil understøtte kommunens 2019-2023 energiplan.                  

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at:

  1. Planlægningen for et solcelleanlæg ved Gestenge igangsættes for ansøgers egen regning og risiko.
  2. Projektet tilpasses, så der tages hensyn til eksisterende bindinger i området. Der skal kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet.
  3. Området som er udlagt til affaldsbehandlingsanlæg, søges reduceret til fordel for solcelleprojektet.
  4. Eventuel opstilling af solceller i områder, der i kommuneplanen er udlagt til pumpelag, etableres med vilkår om, at nedlæggelse af pumpelaget skal tåles uden erstatning til solcelleanlægget.
  5. Ansøger opfordres til at afholde et borgermøde/informationsmøde med deltagelse fra kommunen i foroffentlighedsfasen.
Teknik- og Miljøudvalget 29-09-2020
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den præcisering, at man ønsker yderligere visualiseringer fra bl.a. skrænten ved Lem - gerne fra forskellige leverandører.

Svend Boye Thomsen ønsker yderligere visualiseringer, før der tages stilling.

Niels Rasmussen og Jørgen Byskov ønsker yderligere visualiseringer, en fælles besigtigelsestur og udarbejdelse af en temaplan, før der tages stilling.

Bilag Beslutning

Niels Rasmussen begærede sagen til byrådets afgørelse.

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den præcisering, at man ønsker yderligere visualiseringer fra bl.a. skrænten ved Dejbjerg - gerne fra forskellige leverandører.

Niels Rasmussen og Kristian Bøgsted ønsker yderligere visualiseringer og udarbejdelse af en temaplan, før der tages stilling.

 

Kopier link til punktet  -   Print

5: Anmodning om igangsættelse af et område til teknisk anlæg - solceller ved Holmvej, Hemmet

Sagsnr: 20-018439

Sagsfremstilling

Formålet med dagsorden er en stillingtagen til, om planlægningen for et solcelleanlæg ved Holmvej, Hemmet skal igangsættes. Se bilag 1 med ansøgning og projektbeskrivelse.

Den 19. oktober 2019 vedtog Byrådet lokalplan nr. 440 for et solcelleanlæg på 35 ha. i tilknytning til vindmølleområdet ved Holmen. Da det ansøgte projekt ligger i tilknytning til lokalplan nr. 440 anser administrationen projektet som en udvidelse af lokalplan nr. 440. Se bilag 2.

Baggrund
Projektområdet udgør cirka 75 hektar og solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum 30 år. Når solcelleanlægget er i drift forventes det at have, en effekt på ca. 65 MW og med en årlig produktion på 65.000.000 kWh. Anlægget består af solcellemoduler, tekniske installationer og mindre tekniske bygninger som transformere. Nogle bygninger kan have en højde på op til 6,5 meter. Solcellemodulerne har en højde på op til 3 meter målt fra terræn. Solcelleanlægget bliver anti-refleksbehandlet for at mindske risikoen for refleksioner fra solcellerne. Anlægget afgrænses af beplantningsbælter og hegn langs afgrænsningen af projektområdet.

Planforhold
Den midterste del af projektområdet er rammelagt i kommuneplanen og lokalplanlagt til teknisk anlæg (vindmøller). Projektområdets sydvestlige del grænser op til et område, der er rammelagt i kommuneplanen og lokalplanlagt til teknisk anlæg (solceller). Se bilag 2.

Gennemførelse af projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, der udlægger områder til teknisk formål (solcelleanlæg). Eksisterende planlagte tekniske anlæg skal respekteres. Dele af den eksisterende lokalplan for vindmøller forudsættes aflyst, dette sker i planprocessen

Naboer
Projektområdet er placeret i tilknytning til vindmølleområdet ved Holmen, og der er derfor få naboer til solcelleområdet. Der er 1 nabo inden for 200 meter fra projektområdet, denne nabo indgår som lodsejer i projektet. Der er en bolig inden for projektområdet, men ejeren er en del af lodsejergruppen. Projektområdet grænser op til Holmvej, hvor Holmvej nr. 4 er blevet nedlagt. Holmvej nr. 6 er ejet af ansøger. Der er indgået en aftale med lejer.

Landskab og bindinger
Administrationen har udarbejdet en landskabsvurdering.

Det er administrationens vurdering, at solcelleanlægget vil have en merpåvirkning på landskabet. Solcelleanlægget vil have en stor lokal påvirkning på landskabet, men vindmøllernes påvirkning vil opleves mere markant fra større afstande. Det vurderes, at være muligt at indpasse størstedelen af solcelleanlægget i landskabet, da den eksisterende beplantning begrænser indkikket til projektområdet. Der er dog særlige udsigter i den sydlige del af projektområdet, som kan være sårbare. Projektets landskabelige påvirkning bør vurderes nærmere i planprocessen.

Der er følgende bindinger inden for det ansøgte projektområde:

  • Cirka 22 ha. af projektområdet ligger indenfor kystnærhedszonen, hvilket kræver en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for anlæggets placering.
  • Der er to mindre §3 beskyttede søer indenfor projektområdet
  • Kulturhistorisk bevaringsværdier og seværdighed: Nedstyrtningssted for en allieret flyver under 2. verdenskrig.
  • Cirka 42 ha. ligger inden for større sammenhængende landskaber
  • Cirka 68 ha. ligger inden for Bevaringsværdige landskaber i Kommuneplan 2017-2029. I forslag til Kommuneplan 2021-2033 er projektområdet ikke omfattet af bevaringsværdige landskaber.
  • Hele området er placeret indenfor geologisk bevaringsværdig landskab
  • Cirka 52 ha. ligger inden for lavbundsareal
  • Cirka 55 ha. ligger inden for pumpelag

De nævnte forhold kan medføre, at projektet skal tilpasses. Dette skal håndteres i en eventuel planproces. Beskyttet natur skal respekteres i henhold til gældende lovgivning. Den kulturhistoriske bevaringsværdi bør respekteres i henhold til kommuneplanens retningslinjer. Projektet skal indrettes, så der tages hensyn til spredningskorridorer for dyre- plantelivet. Administrationen anbefaler, at solcelleprojektet indrettes på en sådan måde, at ændringer af pumpestrategi med vandstandsstigninger til følge, kan gennemføres uden krav om erstatning til solcelleprojektet.

Administrationens vurdering af sagen
Planlægningen for solcelleanlægget skal følge kommuneplanens nye retningslinjer for større solcelleanlæg, som forventes vedtaget i oktober 2020. På mødet den 19. maj 2020 godkendte Byrådet politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg. Herunder besluttede Byrådet blandt andet, at ansøger får tilsendt de politiske signaler, og bedes forholde sig til disse gennem planprocessen.

Administrationen har vurderet solcelleanlægget i forhold til forskellige parametre herunder forslag til nye retningslinjer for større solcelleanlæg, se bilag 4. Solcelleanlægget placeres i det åbne land uden for kommuneplanlagte områder til by- og erhvervsudvikling. Placering af solcelleanlægget er i et område, som er præget af tekniske anlæg.

Det er administrationens vurdering, at Holmen projektet i hovedtræk lever op til kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg, og landskabet omkring projektområdet er i dag præget af tekniske anlæg, hvor vindmøllerne har den mest dominerende påvirkning af landskabet. Det er administrationens vurdering, at der kan gennemføres en planlægning under forudsætning af, at projektet tilpasses ovennævnte bindinger. Desuden skal der kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet samt en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for anlæggets placering i kystnærhedszonen.

Inddragelse
Ansøger har afholdt individuelle samtaler med de nærmeste naboer, og der afholdes et borgermøde i forbindelse med den foroffentlig høring

Miljøvurdering
Solcelleanlægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) bilag 2, pkt. 3a.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, vil projektet indbetale 30.000 DKK pr. MW installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Holmen svarer det forventeligt til cirka 1.500.000 kr.

Effektvurdering

Realiseringen af solcelleanlægget vil understøtte kommunens strategisk energiplan 2019-2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender,

  1. At planlægningen for et solcelleanlæg ved Holmvej igangsættes for ansøgers egen regning og risiko.
  2. At ansøger opfordres til at afholde et borgermøde med deltagelse fra kommunen i foroffentlighedsfasen
  3. Eventuel opstilling af solceller i områder, der i kommuneplanen er udlagt til pumpelag, etableres med vilkår om, at nedlæggelse af pumpelaget skal tåles uden erstatning til solcelleanlægget.
  4. Projektet tilpasses, så der tages hensyn til eksisterende bindinger i området. Der skal kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet.
Teknik- og Miljøudvalget 29-09-2020
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en anbefaling af, at der arbejdes med et afkast til lokalsamfundet.

Niels Rasmussen ønsker en fælles besigtigelsestur og udarbejdelse af en temaplan, før der tages stilling.

Bilag Beslutning

Niels Rasmussen begærede sagen til byrådets afgørelse.

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en anbefaling af, at der arbejdes med et afkast til lokalsamfundet.

Niels Rasmussen ønsker udarbejdelse af en temaplan, før der tages stilling.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et solcelleanlæg i tilknytning til Hjortmose vindmøllerne

Sagsnr: 19-019251

Sagsfremstilling

Formålet med dagsorden er en stillingtagen til, om planlægningen for et solcelleanlæg ved Nørhede/Hjortmose skal igangsættes. Se bilag 1 med ansøgning og projektbeskrivelse.

Beskrivelse af anlægget
Det ansøgte solcelleprojektområdet er ca. 255 ha, og solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum 30 år. Anlægget består af solcellemoduler, tekniske installationer og mindre teknik bygninger som transformere. Transformere og øvrigt koblingsudstyr kan have en højde på op til 6 meter, mens solcellemodulerne har en højde på til 4,2 meter målt fra terræn. Solcelleanlægget bliver anti-refleksbehandlet for at mindske risikoen for refleksioner fra solcellerne. Anlægget afgrænses af beplantningsbælter med minimum tre rækker træer. Når solcelleanlægget er i drift, forventes det at have, en effekt på 130.000 MWh, der svarer til normalforbruget i ca. 34.000 husstande.

Projektets realisering afhænger af etableringen af 400 KV luftledningsforbindelsen. Erhvervsstyrelsen og Energinet er ved at udarbejde landsplandirektiv med tilhørende miljøkonsekvensrapport.

Naboer
Da projektområdet er placeret i tilknytning til vindmølleområdet ved Nørhede-Hjortmose er der få naboer til solcelleområdet. Der er fire boliger placeret inden for 200 meter fra projektområdet, som ikke er med i projektet. Ansøger har været i dialog med de fire naboer.

Planforhold
I tilknytning til eller indenfor projektområdet er der vindmøller og solcelleanlæg. Halvdelen af projektområdet er rammelagt i kommuneplanen og lokalplanlagt til tekniske anlæg for både vindmøller og solcelleanlæg. Se bilag 2. Det er primært den sydlige del af projektområdet, der er omfattet af kommuneplanrammer og lokalplaner.

Gennemførelse af projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, der udlægger områder til teknisk formål (solcelleanlæg). Eksisterende planlagte tekniske anlæg skal respekteres. Dele af de eksisterende lokalplaner forudsættes aflyst.

Landskab og bindinger
Det vurderes, at være muligt at indpasse solcelleanlægget i landskabet, da eksisterende læhegn i projektområdet og dets nærområde begrænser udsigterne.

Projektområdet er omfattet af følgende bindinger. Se bilag 3 for kort:

  • Ca. 0,70 ha. af projektområdet berøres af skovbyggelinjen
  • Ca. 185 ha. ligger inden for Geologisk bevaringsværdi
  • Ca. 155 ha. ligger inden for Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017-2029. I forslag til kommuneplan 2021-2033 er projektområdet ikke omfattet af Grønt Danmarkskort.
  • Ca. 110 ha. ligger inden for lavbundsarealer
  • Et værdifuldt kulturmiljø går gennem området. Ørnhøjbanens trace.
  • Et mindre antal §3-beskyttet vandhuller/søer samt et mindre engområde.
  • Tre beskyttet vandløb går gennem området.
  • Anlægget er placeret ca. 400 meter fra Herningvej

De nævnte forhold kan medføre, at projektet skal tilpasses. Beskyttet natur og beskyttelseslinjer skal respekteres. Hvis projektet ikke er i strid med beskyttelseslinjernes formål, vil der i visse tilfælde kunne opnås dispensation. Projektet skal indrettes, så der kan tages hensyn til spredningskorridorer for dyre- og plantelivet.

Administrationens vurdering af sagen
Planlægningen for solcelleanlægget skal følge kommuneplanens nye retningslinjer for større solcelleanlæg, som forventes vedtaget i oktober 2020. På mødet den 19. maj 2020 godkendte Byrådet politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg. Herunder besluttede Byrådet blandt andet, at ansøger får tilsendt de politiske signaler, og bedes forholde sig til disse gennem planprocessen.

Da placeringen af solcelleanlægget er i tilknytning til eksisterende vindmølle- og solcelleområder er det administrationens vurdering, at Nørhede-Hjortmose projektet i hovedtræk lever op til kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg, og der kan gennemføres en planlægning under forudsætning af, at projektet tilpasses ovennævnte bindinger. Desuden skal der kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet. Der udarbejdes visualiseringer blandt andet for, at påvise om anlægget er synligt fra Herningvej. Se bilag 4

Inddragelse
Ansøger har oplyst, at der er afholdt individuelle samtaler med de nærmeste naboer, og der afholdes et borgermøde i forbindelse med den foroffentlig høring.

Miljøvurdering
Solcelleanlægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) bilag 2, pkt. 3a.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, vil projektet indbetale 30.000 DKK pr. MW installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Hjortmose svarer det forventeligt til ca. 3.400.000 kr.

Effektvurdering

Realiseringen af solcelleanlægget vil understøtte kommunens strategisk energisatsning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender,

  1. At planlægningen for et solcelleanlæg ved Nørhede/Hjortmose igangsættes for ansøgers egen regning og risiko.
  2. At ansøger afholder et borgermøde med deltagelse fra kommunen i foroffentlighedsfasen

Teknik- og Miljøudvalget 29-09-2020
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en anbefaling af, at der arbejdes med et afkast til lokalsamfundet.

Niels Rasmussen ønsker en fælles besigtigelsestur og udarbejdelse af temaplan, før der tages stilling.

Bilag Beslutning

Niels Rasmussen begærede sagen til byrådets afgørelse.

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den tilføjelse, at der arbejdes med et afkast til lokalsamfundet.

Niels Rasmussen ønsker udarbejdelse af temaplan, før der tages stilling.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Opfølgning på Landdistriktspolitikken 2019-2020

Sagsnr: 18-018000

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget får her opfølgningen på landdistriktspolitikkens mål og indsatser for perioden 2019-2020 til orientering. Politikken og handlingsplanen trådte i kraft i august 2019.

Landdistriktspolitikken indeholder 4 overordnede målsætninger samt 9 konkrete delmål, der danner rammen om de indsatser, som er iværksat på området. I nedenstående bilag ses politikkens målsætninger, de dertilhørende delmål og de forskellige indsatser samt opfølgning på disse.

 

De 4 målsætninger - hvordan er det gået?

Målsætning 1: Vi vil fastholde og tiltrække borgere til vores landsbyer og landdistrikter.

For at opfylde dette mål skal det samlede befolkningstal i kommunens landsbyer og landdistrikter fastholdes, borgernes tilfredshed med livet skal fastholdes og borgernes tilfredshed med deres velfærd (indkomst, tryghed og sundhed) skal fastholdes på minimum samme høje niveau som hidtil. Følgende indsatser: ’Branding og markedsføring’, ’Bosætning’ og ’Integrationsprojekt’ er iværksat for at opfylde dette mål.

Målsætningen er delvist opfyldt, idet:

1. Det samlede befolkningstal i kommunens landsbyer og landdistrikter er ikke blevet fastholdt. Det skyldes formentlig, at en del borgere, der ikke havde meldt flytning, er blevet afmeldt efter, der er blevet kørt en kontrol i CPR-registeret. Blandt disse borgere var der en overvægt af østeuropæiske statsborgere. Mange østeuropæere bosætter sig i landdistrikter og landsbyer, hvilket bidrager til faldet i antal borgere. Faldet i landdistrikterne er på 180 personer svarende til et fald på 1,12% fra 2019 til 2020, og faldet i landsbyerne er på 91 personer svarende til et fald på 0,78% fra 2019-2020. 

2. Borgernes tilfredshed med livet i kommunens landsbyer og landdistrikter (og centerbyer) er gradvist stigende i perioden fra 2017 til 2020. 85% af borgerne i landsbyer og landdistrikter er tilfredse med livet.

3. Der er en tendens til et fald fra 2019-2020 i andelen af husstande, som oplever, at de ”lever rigtig godt på den nuværende indtægt”. Derudover er der en signifikant stigning i andelen af husstande med en indkomst på under 400.000 kr. i landsbyer/landdistrikter.

4. Både i landsbyer/landdistrikter og centerbyer er borgerne blevet signifikant mere trygge ved at færdes i deres nabolag fra 2019-2020. Andelen af borgerne i både landsbyer/landdistrikter og centerbyer, der oplever en høj grad af tryghed, ligger nu på 96% for begge grupper.

5. Både i landsbyer/landdistrikter og centerbyer er borgerne blevet signifikant mere tilfredse med deres helbred fra 2019-2020.

Målsætning 2. Vi vil understøtte samarbejder i og mellem sogne om aktiviteter, faciliteter og services.

For at efterkomme dette mål skal borgerne opleve, at der er værdifulde samarbejder på tværs af eget sogn/landsby og omkringliggende sogne/landsbyer. Følgende indsatser er iværksat: ’Samarbejds- og samskabelsesprojekter’ og ’Tilbud om kompetenceløft til frivillige’.

Målsætningen er opfyldt, idet:

1. Borgerne i landsbyer/landdistrikter oplever fortsat, at der samarbejdes mere i eget sogn, samt at der samarbejdes mere med andre sogne, end borgerne i centerbyerne gør.

2. Borgerne i landsbyer/landdistrikter oplever fortsat, at samarbejdet i sognet i højere grad gør en positiv forskel end borgerne i centerbyerne.

Målsætning 3. Vi vil understøtte vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter.

Understøttelsen af væksten måles på antallet af arbejdspladser og beskæftigede i kommunens landsbyer og landdistrikter samt borgernes tilfredshed med det sted de bor. For at understøtte dette mål arbejdes der med indsatser indenfor kommunens styrkepositioner (’Energi’, ’Turisme’, ’Fødevarer’, ’Erhverv’)  - foruden følgende områder: ’Omdannelseslandsbyer’, ’Lokale Udviklingsplaner’, ’Landsbyfornyelse’ og ’Tiltrækning af videregående uddannelser og fjernstudiemuligheder’.

Målsætningen er opfyldt, idet:

1. Antallet af beskæftigede i landsbyer og landdistrikter er steget med 134 personer i perioden 2015-2018 svarende til en stigning på 1,0% i perioden.

2. Borgerne i Ringkøbing-Skjern Kommune er det seneste år blevet mere tilfredse med det sted, hvor de bor.

Målsætning 4. Vi vil arbejde for bedre fysisk og digital infrastruktur for at fremtidssikre erhverv og bosætning i landdistrikterne.

For at efterkomme dette mål, har vi udviklet indsatser indenfor: ’Ansøgninger til den nationale bredbåndspulje’, ’Naturadgang’ og ’Mobilitetsprojekter i landdistrikterne’.

Målsætningen er opfyldt, idet:

1. Mobildækning og udrulning af bredbånd er forbedret i landdistrikterne det seneste år.

2. Borgerne i både landsbyer/landdistrikter og for centerbyer er det seneste år blevet signifikant mere tilfredse med adgangen til naturen i Ringkøbing-Skjern Kommune.

3. Borgerne i både landsbyer/landdistrikter og for centerbyer er det seneste år blevet signifikant mere tilfredse med den måde, de kommer rundt på til daglig.

 

Indenfor landdistriktspolitikkens område kan særligt disse succesområder nævnes:

  • Tilbud om kompetenceløft til frivillige: Kommunens frivillige er løbende blevet tilbudt kurser og temamøder med formålet om at styrke de enkelte frivilliggrupper og foreninger og dermed gøre videndeling nemmere for de frivillige. Helt konkret har dette fundet sted til temadagen om fundraising i september 2019 på Vestjysk Gymnasium og HF, Tarm (VGT), hvor mere end 200 frivillige, lokale og professionelle fundraisere samt repræsentanter fra nationale fonde var samlet. Temaaftenen er blevet fulgt op gennem den nyligt afholdte aften med besøg af en fundraiser fra fonde.dk. Her har de frivillige haft mulighed at arbejde med fundraising af deres egne projekter. Sidstnævnte kursus var overtegnet, hvilket vidner om behovet for at hjælpe de frivillige med at søge midler hjem til lokale projekter.  
  • Omdannelseslandsbyer

Kommunen og landdistriktsrådets ambition om at udarbejde planer sammen med lokale borgere for op til 2 landsbyer, hvor der arbejdes med omdannelse af byerne. Formålet er bl.a. at skabe mulighed for attraktive private boliggrunde og mulighed for at forskønne landsbyerne. Der er indkommet 4 rigtig gode ansøgninger fra henholdsvis Hover, Kloster, Troldhede og Fjelstervang. 

Økonomiudvalget har ultimo september 2020 efter indstilling fra Landdistriktsrådet besluttet, at Hover og Kloster udvælges til at deltage i projektet.

  • Bredbåndspuljen

Fra 2018 til 2019 har i alt syv projekter - svarende til 432 husstande - i Ringkøbing-Skjern Kommune modtaget støtte fra den nationale bredbåndspulje på samlet set 12,6 mio. kr. Ringkøbing-Skjern Kommune støttede de enkelte projekter med 1.000 kr. pr. adresse.

Med finansloven for 2020 besluttede partierne bag aftalen at videreføre den nationale bredbåndspulje i 2020 og dermed afsætte 100 mio. kr. til at skabe bedre bredbånd for de adresser i Danmark, der oplever den dårligste dækning.

Ringkøbing-Skjern Kommune har målrettet forsøgt at øge den lokale bevidsthed om puljens muligheder. Det er bl.a. sket med rådgivning til lokale projekter, informationsmøde, pressemeddelelser og opslag på sociale medier, ligesom Økonomiudvalget igen efter indstilling fra Landdistriktsrådet har prioriteret en stor pulje i 2020, der skal understøtte de projekter i kommunen, der søger ind på den nationale pulje. Sammen med de centrale indsatser fra Energistyrelsen har det betydet, at 17 projekter med mere end 800 adresser i kommunen har annonceret deres projekter hos Energistyrelsen i efteråret 2020. Det er endnu ikke afgjort, hvor mange projekter, der får tilsagn fra den nationale bredbåndspulje i 2020. Ringkøbing-Skjern Kommune støtter alle husstande, der opnår tilsagn om støtte fra den nationale bredbåndspulje, med 1.000 kr.

I 2019 havde Ringkøbing-Skjern Kommune 2.302 adresser, der kunne søge fra puljen, hvorfor det understreger vigtigheden af, at Ringkøbing-Skjern Kommune har prioriteret denne indsats.

 

Andre områder, hvor vi er længere fra at nå de ønskede mål:

         Bosætning

  • Målet om, at det samlede befolkningstal i kommunens landsbyer og landdistrikter fastholdes på minimum samme niveau som det foregående år, er ikke nået, da befolkningsantallet fra 2019 til 2020 er faldet med 180 personer i landdistrikterne og 91 personer i landsbyerne. Jf. forklaring ovenfor. 
  • Cykelturisme

Som en del af vores målsætning om, at "vi vil understøtte vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter", har det været administrationens mål, at skabe bedre vilkår for cykelturismen i Ringkøbing-Skjern Kommune. Cykelturisme-projektet har haft til sigte at tiltrække flere turister til kommunens landdistrikter og dermed skabe mulighed for øget omsætning i lokale butikker og flere arbejdspladser. I rapporten "Anbefalinger til at øge cykelturismeomsætningen i Ringkøbing-Skjern Kommune" anbefales det bl.a. at arbejde med: cykelværtsskab, formidling af cykelruter, tematiserede ruter og etablering af ladestik til el-cykler. Kommunen søger at arbejde for at fremme cykelturisme gennem indsatser hos Destination Vesterhavet.

  • Lokale udviklingsplaner

Indsatsen er ikke igangsat, da indsatsen med omdannelseslandsbyer er blevet prioriteret.

Hvad skal der ske?

Med udgangspunkt i denne status på landdistriktspolitikken vil administrationen med inddragelse af Landdistriktsrådet udarbejde en ny handlingsplan for 2021-2023, som Økonomiudvalget får til drøftelse på mødet i december 2020.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der er årligt afsat 687.000 kr. til udvikling i landdistrikterne.

Effektvurdering

Administration vurderer, at landdistriktspolitikken primært har bidraget på tre væsentlige områder:

Dels til at understøtte samarbejder i og mellem sogne om aktiviteter, faciliteter og services bl.a. gennem:

  • Videreførelsen af kommunens landdistriktspulje, hvor der bevilliget midler til lokale projekter i f.eks. i Troldhede, i Sdr. Bork til et projekt på en lukket boldbane samt til de unge i landsbyklyngen Bedst mod West (Lyne, Hemmet, Bork og Sdr.Vium), der er tæt på at være færdig med at indrette deres nye ungehus - GUL STUE Klyngen.
  • Tilbud om kompetenceløft af de frivillige - særligt med hjælp til fundraising.

Dels til at understøtte vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter gennem:

  • LAG Lemvig, Ringkøbing-Skjern, der i perioden 1.1.2019 – 30.6.2020 har støttet 8 lokale virksomheder i RKSK med sammenlagt 1.920.880 kr. Der er givet tilskud til detailhandel og produktionsvirksomheder samt turisme, herunder oplevelsesøkonomi.
  • Fokus på at igangsætte projekt omdannelseslandsbyer samt arbejdet med nedrivning af faldefærdige ejendomme. 28 ejendomme bliver eller er blevet revet ned i 2019-2020.

Dels til at forbedre bl.a. den digitale infrastruktur for at fremtidssikre erhverv og bosætning i landdistrikterne gennem en videreførelse af den kommunale bredbåndspulje til brug i forbindelse med ansøgninger i den nationale bredbåndspulje. 

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget tager opfølgningen til efterretning.

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing