Referat: 9. marts 2021 kl. 08:30

Virtuelt
Økonomiudvalget

Deltagere

  • Hans Østergaard
  • Kristian Bøgsted
  • Jesper Lærke
  • Niels Rasmussen
  • Kristian Andersen
  • Søren Elbæk
  • Jakob Agerbo

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Udlån til Naturkraft

Sagsnr: 17-019137

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget og Byrådet skal tage stilling til et eventuelt rentefrit udlån på 15 mio. kr. til Naturkraft, herunder at lånet skal være indfriet inden for 5 år. Baggrunden er en henvendelse fra Naturkraft om betydelige likviditetsmæssige udfordringer opstået i 2020, dels forårsaget af corona-situationen, dels en sætningsskade.

Naturkraft beskriver udfordringerne som følger:

"Efter 14 års forberedelser åbnede Naturkraft 12. juni 2020 med deltagelse af Kronprinsesse Mary, ministre samt repræsentanter fra en række af landets største fonde, repræsentanter fra byrådet, lokale erhvervsfolk, borgmestre, mf'ere m.fl.

En samlet investering på godt 300 mio. kr. var i udgangspunktet fuldt ud finansieret, og kimen til fremtidig succes var stærkt funderet for en nyskabende vidensattraktion placeret i Danmarks største kystdestination.

Sådan skulle det som bekendt ikke gå, idet to udefra kommende begivenheder fra start gav et betydeligt økonomisk benspænd, nemlig en uforudsigelig byggeskade af stort omfang og en corona-krise, der ramte Naturkraft specielt hårdt.

De to ting ramte henholdsvis Ejendomsfonden Naturkraft (ejendomsfonden/bygherre) og Fonden Naturkraft (driftsfonden).

Fonden Naturkraft

Corona har i Naturkrafts tilfælde haft en stor økonomisk konsekvens - direkte som afledt.

Direkte ved markant færre besøgende end forventet, hvilket blev forstærket hen over højsæsonen, da Naturkraft, sammen med andre aktiviteter, blev udeladt af den såkaldte "Sommerpakke".

Dette betød et stort million tab iht. budget, da mange danske sommergæster dokumenteret tilvalgte de mange attraktioner med 1/2 pris og følgelig fravalgte attraktioner med normalprisen, herunder Naturkraft. De tyske turister havde dertil en markant anden adfærd end normalt i forhold til brug af kulturelle aktiviteter.

Derudover har der afledt corona'en været øgede omkostninger til bl.a. øget rengøring og øget sikkerhedsbemanding.

Naturkraft har som iværksættervirksomhed først medio december kunne benytte hjælpepakkerne, og har således ikke fået dækket nogen af ovennævnte omkostninger eller opnået kompensation for tabene i perioden fra åbningen og frem til den 17. december 2020, hvor Naturkraft på linje med landets øvrige kulturinstitutioner blev tvangslukket og hjemsendte al personale.

Allerede inden åbning blev der i forhold til budget gennemført markante besparelser på alle områder og alle omkostninger for året 2020 er væsentligt under budget.

Omsætning pr. gæst har til fulde indfriet de budgetmæssige forudsætninger, selvom den i forhold til branchen er sat over normen. Det må anses for særdeles positivt. Gæsterne bliver længe i Naturkraft og det skaber afledt omsætning.

Positivt er også, at Naturkraft i forbindelse med finanslovsforhandlingerne fik en bevilling på 4 mio. kr. årligt for de kommende 4 år.

Kulturministeren gav personligt en håndsrækning lige før jul med et særligt tilskud på 4 mio. kr., ligesom Realdania og Augustinus Fonden hver gav deres tredje bevilling til Naturkraft med et samlet ekstraordinært COVID-tilskud på 1,8 mio. kr.

Disse tilskud til trods vil Fonden Naturkraft stå med et driftsunderskud på mere end 7 mio. kr. i 2020, hvilket anses for kritisk i forhold til den videre udvikling, da fundamentet for en succesfuld attraktion efter al erfaring skal skabes i de første 3-5 leveår og understøttes af løbende nyinvesteringer. Naturkraft er i dialog med fonde og andre, som vil kunne tænkes at støtte nye ideer, når adgangsforholdene er normaliserede.

Ejendomsfonden Naturkraft

Det er værd at notere, at byggeriet i princippet blev gennemført inden for den fastlagte økonomiske ramme, når man ser bort fra den ulykkelige sætningsskade i byggeprocessen. En syns- og skønsmand udpeget af Voldgiftsretten har meget præcist fastslået, at skaden skyldes fejlprojektering fra rådgiverside (ingeniøren).

Der var inden byggeriets opstart tegnet den nødvendige projektansvarsforsikring, der ud fra et erfaringstal var fastsat med en sum på 20 mio. kr.

Faktum er, at skaden har kostet Ejendomsfonden mere end 25 mio. kr., og at disse indtil sagen er afgjort om 24-30 måneder skal afdækkes af Ejendomsfonden.

Selvom sagen rent juridisk og ansvarsmæssigt er klar, er det aktuelt forventningen, at nettoprovenuet efter endt retssag og efter korrektion for sagsomkostninger vil være i spændet 12-14 mio. kr., og dermed betyde et to cifret tab for Ejendomsfonden Naturkraft, som ikke har ansvar for skaden.

Det er ikke ukendt, at bygherre må leve med et økonomisk tab, når den slags ulykker sker, men størrelsen af tabet er usædvanligt.

Konsekvenser

Summen af ovenstående er, at Naturkraft med baggrund i nævnte uforskyldte hændelser, mangler likviditet til genopstart og drift i den kommende periode.

Aktuelt

Naturkraft er fortsat tvangslukket og personalet i udgangspunktet hjemsendt.

Personale i såkaldt kritiske funktioner arbejder dog fortsat i typisk to dage ugentligt. Der arbejdes dels på at vedligeholde og beskytte bygningen og udstillinger, dels fortsættes udviklingen af indholdssiden (formidling, undervisningsmaterialer, salgsmaterialer m.m.) som aftalt i resultatkontrakten med Undervisningsministeriet.

Kommunikations- og marketingsmæssigt blev der bremset hårdt op i 2020, hvorfor der er behov for en fornyet synlighed i 2021 for at sikre Naturkrafts langsigtede positionering og branding og dermed betalende gæster. Da det ikke vides, hvornår man igen kan åbne, er det svært at vurdere det konkrete behov, men der spares, hvor der kan på dette felt.

Der vurderes i det hele taget løbende på alle stedets omkostninger, og de justeres i relation til varigheden af nedlukningsperioden.

Skal Naturkraft opfylde de ambitioner og mål, der med god grund er skabt, og skal den samlede store samfundsøkonomiske investering, som er foretaget i at skabe en unik attraktion i Ringkøbing-Skjern kommune beskyttes, er der desværre, på grund af de indtrufne omstændigheder, brug for midlertidig tilførsel af likviditet."

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Naturkraft er etableret på et almennyttigt grundlag, hvor det offentlige har været væsentlige bidragydere. Det gælder Staten, hvor der er bevilget tilskud via bl.a. finansloven, se sagsfremstillingen. Det gælder endvidere Region Midt der tidligere i processen har ydet tilskud, ligesom kommunen i væsentligt omfang har medfinansieret anlægsmæssigt og yder årligt driftstilskud. Derfor er der heller ikke noget til hinder for, at kommunen kan foretage et midlertidigt udlån til Naturkraft.

Økonomi

Naturkraft har oprindeligt budgetteret med et antal betalende gæster i 2021 på 153.000. Naturkraft har nu udarbejdet alternative scenarier for antal betalende gæster:

  • Åbning 1. april: 143.650 betalende gæster
  • Åbning 1. juni: 130.050 betalende gæster

Naturkraft har endvidere foretaget tilpasninger og besparelser på udgiftsbudgettet for 2021. Samlet set betyder det med ovenstående scenarier for antal betalende gæster følgende overskud i 2021:

  • Oprindeligt: 2,5 mio. kr.
  • Scenarie 1 (åbning 1. april): 5,2 mio. kr.
  • Scenarie 2 (åbning 1. juni): 4,2 mio. kr.

Et udlån finansieres normalt af kommunens kassebeholdning, ligesom indfrielsen af udlånet tilgår kassebeholdningen, og derfor ikke vil belaste kommunens økonomi og likviditet på sigt. Kassebeholdningen har en størrelse der gør, at det midlertidige udlån ikke vil være nogen videre belastning for kommunens økonomi og likviditet.

Effektvurdering

Udlånet vil medvirke til at sikre, at Naturkraft kommer igennem de nuværende likviditetsmæssige udfordringer, og dermed medvirke til, at understøtte Naturkraft fremad.

Indstilling

Borgmesteren indstiller, at kommunen udlåner 15 mio. kr. til Naturkraft samt, at lånet er rentefrit og indfries af Naturkraft inden for 5 år. Udlånet finansieres af kassebeholdningen, ligesom indfrielsen tilgår kassebeholdningen.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Søren Elbæk fremsatte følgende ændringsforslag: Ringkøbing-Skjern Kommune yder et lån på kr. 15 millioner til Ejendomsfonden Naturkraft og til indfrielse om senest 10 år. Lånet er i hele løbetiden rentefrit og i øvrigt afdragsfrit de første 5 år. Lånet ydes som kompensation for den byggesag, som Naturkraft uforskyldt er kommet i. Når tabet i byggesagen er opgjort, behandles sagen igen i ØU og byråd med henblik på at opgøre det endelige låns størrelse

Beslutning i sagen blev udsat. Genoptages på et kommende møde.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Tilkendegivelse af ekspropriationsvilje til etablering af rundkørsel i krydset Søndervig Landevej-Klostervej

Sagsnr: 21-001186

Sagsfremstilling

Det er besluttet på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 2. februar 2021, at krydset Søndervig Landevej-Klostervej skal ombygges til en rundkørsel i løbet af 2021.

Byrådet anmodes om at tage stilling til, om der kan indledes en ekspropriationsforretning med henblik på at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af rundkørslen.

Ved gennemførsel af en ekspropriationsproces ønsker administrationen at opnå en sikkerhed for, at arbejdet i marken kan påbegyndes i løbet af 2021. Samtidig sikres lodsejernes retsstilling og mulighed for prøvelse af dels ekspropriationens lovlighed og dels den tilbudte erstatning.

Stianlægget berører cirka 5 lodsejere, se bilag.

Det forventes, at åstedsforretningen kan finde sted i april/maj 2021.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ekspropriationshjemlen findes i Lov om offentlige vejes Kapitel 10.

Økonomi

Midlerne er afsat i budget for 2021. Der er afsat 4,057 millioner kroner. Det forventes, at udgifterne kan afholdes indenfor budgettet. Dog vurderes det, at der kan være en mindre overskridelse på grund af 5 procent trækket til administrationen.

Effektvurdering

En rundkørsel vil give en bedre og sikrere trafikafvikling.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalg samt Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet:

  1. Træffer en principiel beslutning om vilje til at gennemføre en ekspropriationsforretning, med formål at erhverve de nødvendige arealer og rettigheder til etablering af en rundkørsel i krydset Søndervig Landevej - Klostervej. 
  2. Udpeger et medlem af Teknik- og Miljøudvalget til deltagelse i åstedsforretningen. 
  3. Bemyndiger Teknik- og Miljøudvalget til at træffe den endelige ekspropriationsbeslutning.
Teknik- og Miljøudvalget 23-02-2021
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt og udpegede John G. Christensen til at deltage i åstedsforretningen.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt og udpegede John G. Christensen til at deltage i åstedsforretningen.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Resultater af tværorganisatorisk coronaevaluering 2020/2021

Sagsnr: 21-003870

Sagsfremstilling

Direktionen bestilte i juni 2020 en evaluering af, hvad vi i Ringkøbing-Skjern Kommune som organisation har lært under coronapandemien.

Formålet med at evaluere, hvad vi har lært under coronapandemien, er at skabe et overblik over de erfaringer, vi som organisation har gjort os, og som vi kan drage nytte af:

  • I en lignende krisesituation
  • Til hverdag

Viden & Strategi har indsamlet de tværorganisatoriske erfaringer gennem spørgeskemaundersøgelser blandt ledere, 20% af medarbejdere, byrådspolitikere, eksterne samarbejdspartnere og borgerpanelet samt 10 fokusgrupper med medarbejdere og ledere.

De overordnede erfaringer er samlet i en hovedrapport indeholdende praksisorienterede anbefalinger. Hovedrapporten samler konklusionerne fra en række detaljerede analyser i bilag, som kan anvendes i den interne læringsproces, og derfor ikke er vedlagt.

I hovedrapporten har vi kigget nærmere på følgende temaer:

  • Overordnet tilfredshed med kommunens håndtering af coronapandemien
  • Kriseorganisering
  • Digitalisering
  • Kommunikation
  • Opgaveløsning
  • Arbejdsmiljøforhold
  • Samarbejde

Hovedkonklusionerne er drøftet i chefforum og vil blive drøftet i byrådet d. 16. marts samt i HovedMED og i ledergrupperne. Derefter fortsætter drøftelserne i chefforum med henblik på en vurdering af hvilke tiltag, der skal igangsættes på baggrund af undersøgelsens resultater. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Intet at bemærke.

Økonomi

Intet at bemærke.

Effektvurdering

Fælles læring i organisationen med fokus på at fastholde nye, hensigtsmæssige arbejdsgange til hverdag og på at håndtere lignende krisesituationer i fremtiden. Viden & Strategi forventer, at resultaterne kan danne udgangspunkt for tilpasninger i kriseorganiseringen samt drøftelser af arbejdsmetoder og -forhold.

Indstilling

Administrationen indstiller, at økonomiudvalget drøfter undersøgelsens resultater og videresender sagen til byrådet.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget drøftede undersøgelsens resultater og videresendte sagen til Byrådet.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Serviceniveaubeskrivelser incl. strateginotat for Handicap og Psykiatri 2021

Sagsnr: 19-030283

Sagsfremstilling

Social- og Sundhedsudvalget behandlede på mødet den 27. januar 2021 det politiske strateginotat for det specialiserede voksenområde samt serviceniveaubeskrivelserne for Handicap og Psykiatri. Det blev på dette møde godkendt, at det politiske strateginotat skal indgå som et politisk forord til serviceniveaubeskrivelserne for handicap og Psykiatriområdet. 

Det politiske strateginotat samt serviceniveaubeskrivelserne for Handicap og Psykiatri har efter Social- og Sundhedsudvalgets møde været i høring i perioden den 28. januar til den 10. februar 2021. 

Der foreligger høringssvar fra FagMED, Handicaprådet, Socialpædagogerne, Erhvervsskolen Vestjylland, pårørenderådet på Center Bakkehuset og et borgerpar. Høringssvarene er vedlagt som bilag.

Der er i høringssvarene fremsat en række bemærkninger, og der er derfor udarbejdet et notat "Høringssvar med administrationens bemærkninger", hvor de enkelte punkter fra høringssvarene er kommenteret. 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovbekendtgørelse nr. 1287 af den 28. august 2020 om social service (Serviceloven/SEL) §§ 85, 103, 104, 107 og 108.

Lovbekendtgørelse nr. 1203 af den 3. august 2020 om almene boliger mv. (Almenboligloven/ABL) §105.

Økonomi

Den økonomiske ressourcetildeling jf. serviceniveaubeskrivelserne er ikke endeligt udarbejdet endnu. Det kan oplyses, at det politiske besluttede effektiviseringskrav, der tilbagestår fra 2022 og fremefter, indarbejdes. Der vil kunne opstå behov for flytning af budgetmidler mellem centrene og paragrafområder. Serviceniveaubeskrivelserne skal medvirke til overholdelse af den fremtidige økonomiske ramme for fagområdet.

Effektvurdering

Serviceniveaubeskrivelserne vil være gældende fra den dato, de er politisk vedtaget i Byrådet for både nuværende og kommende borgere. Der vil fra godkendelsesdatoen blive arbejdet med, at få det nye serviceniveau gjort kendt og indarbejdet for både medarbejdere og borgere i fagområdet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget

  • drøfter høringssvarene herunder om de giver anledninger til ændringer i serviceniveaubeskrivelserne.
  • beslutter om serviceniveaubeskrivelserne er klar til at videresendes til godkendelse i Økonomiudvalget den 9. marts 2021 og Byrådet den 16. marts 2021 eller om Social- og Sundhedsudvalget skal drøfte den videre proces.
  • Administrationen anbefaler, at serviceniveaubeskrivelserne løbende evalueres og præsenteres for Social og Sundhedsudvalget én gang årligt. 


Social- og Sundhedsudvalget 24-02-2021

Udvalget indstiller til Økonomiudvalget og Byrådet, at serviceniveaubeskrivelser inklusiv strateginotatet godkendes med administrationens foreslåede ændringer.

Udvalget godkendte, at serviceniveaubeskrivelserne evaluereres en gang om året.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Social- og Sundhedsudvalgets indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Normeringsløft på dagtilbudsområdet - genbehandling

Sagsnr: 20-004989

Sagsfremstilling

Børne- og Familieudvalget behandlede på sit møde den 26. januar 2021 sagen om normeringsløft på dagtilbudsområdet. Udvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på yderligere udredning. 

Til indfasning af minimumsnormeringer for vuggestuebørn og børnehavebørn i kommunale og selvejende dagtilbud, blev der på finansloven for 2020 afsat 500 mio. kr. Heraf blev der afsat 4,7 mio. kr. til Ringkøbing-Skjern Kommune.

I forlængelse af denne aftale, har et flertal i folketinget den 5. december 2020 indgået en aftale om en model for lovbundne minimumsnormeringer i dagtilbud fra 2024.

Den nye aftale af 5. december 2020 består af ti initiativer:

Styrkede normeringer i indfasningsårene

I indfasningsårene 2021 - 2023 afsættes der en statslig pulje, som fordeles til kommunerne ud fra antallet af 0 - 5 årige børn. Midlerne skal gå til kommunale og selvejende dagtilbud samt privatinstitutioner og puljeordninger. Det sidste er nyt i forhold til 2020-midlerne. Privatinstitutioner vil alene modtage tilskud indirekte via reglerne for tilskud til privatinstitutioner. Kommunerne skal godtgøre, at midlerne er anvendt til formålet via revisorpåtegnede regnskaber.

Regeringen vil søge at indgå aftale med KL om årligt at følge udviklingen i normeringerne og den uddannelsesmæssige fordeling i de enkelte kommuner fra 2021 og frem mod lovkravet i 2024.

Tilpasningspulje der tager hensyn til kommunernes socioøkonomi

Til den tredjedel af kommunerne, der er svagest stillet socioøkonomisk, og som i 2018 ikke lever op til minimumsnormeringer, afsættes der en tilpasningspulje på 45 mio. kr. i 2022 og 55 mio. kr. i 2023. Denne pulje supplerer de øvrige midler.

Lovkrav om minimumsnormeringer i alle kommuner i 2024

Aftalepartierne er enige om, at der skal vedtages en lov i 2020/2021, der indfører lovbundne minimumsnormeringer fra 1. januar 2024. Forventningen er, at der stilles krav om, at der som et årligt gennemsnit skal være 1 pædagogisk personale pr. 3 børn i vuggestuer og 1 pædagogisk personale pr. 6 børn i børnehaver. Opgørelsen sker på kommuneniveau, og følger opgørelsesmetoden fra den aktuelle normeringsstatistik fra Danmarks Statistik. Opgørelserne fra Danmarks Statistik de seneste 5 år er vedlagt som bilag.

Normeringen følger barnets alder

Forud for lovgivningsprocessen skal det drøftes med KL, hvordan økonomien bag minimumsnormering knytter sig til henholdsvis alder og lederandel. Dette med henblik på at understøtte, at normeringerne følger barnets alder, således at kommunerne prioriterer en bedre normering, hvis børnene rykkes op i børnehave, før de er fyldt tre år.

Udvidet dagtilbudsportal: Øget gennemsigtighed på institutionsniveau

Det skal fremadrettet være nemt og enkelt for forældre, kommuner og andre interesserede at få indblik i centrale kvalitetsindikatorer for det enkelte dagtilbud. Det er derfor aftalt, at dagtilbudsportalen udvides og forbedres, så flere centrale informationer gøres tilgængelige. For eksempel omkring normeringer og uddannelsesdækning. Aftalepartierne opfordrer til, at kommunerne arbejder henimod, at forældre får et lokalt indblik i den "praktiske oplevede normering" i de enkelte dagtilbud. Til understøttelse af dette bliver der udviklet et konkret redskab til kommunerne, som tager udgangspunkt i kommunale opgørelser af blandt andet det pædagogiske personales tid med børnene, ledernes rolle i hverdagen, sygefravær og øvrige særlige lokale hensyn.

Fjerne mulighed for at trække overskud ud i privatinstitutioner og nye regler for private pasningsordninger

Aftalepartierne er enige om, at der ikke skal kunne trækkes overskud ud i privatinstitutioner på daginstitutionsområdet. Nyoprettede privatinstitutioner skal derfor organiseres som selvejende institutioner. For eksisterende privatinstitutioner skal der udarbejdes en model, der sikrer, at der ikke kan trækkes overskud ud.

Endvidere ønskes det, at reglerne for private pasningsordninger i højere grad skal følge de regler, som gælder for dagplejen, hvad angår antallet af børn pr. privat passer. Derfor fastsættes der et loft over, hvor mange børn der må tilknyttes nyoprettede private pasningsordninger på 4 børn.

Uddannet pædagogisk personale

Der afsættes en opkvalificeringspulje på 100 mio. kr. i 2023 og 200 mio. kr. i 2024-2030. For at få andel i midlerne skal den enkelte kommune fremvise en plan for at opnå en uddannelsesdækning på mindst 85% eller en plan for at forbedre uddannelsesdækningen med mindst 10%-point. Såfremt alle kommuner ikke kan tilgodeses, vil kommuner med lavest uddannelsesdækning blive prioriteret i fordelingen af midlerne. Puljen kan anvendes til uddannelsesudgifter, vikardækning m.m.

Mere fleksibel meritpædagoguddannelse

Adgangen til meritpædagoguddannelsen skal gøres mere fleksibel. Det er aftalt, at adgangskravet til uddannelsen nedsættes fra fem til to års relevant erhvervserfaring eventuelt kombineret med alderskrav.

Styrket tilsyn

Aftalepartierne er enige om at styrke tilsynet på dagtilbudsområdet, herunder både det pædagogiske tilsyn og tilsynet med de fysiske rammer for børnenes hverdag. Der skal fastsættes tydelige lovkrav med minimumsstandarder til det kommunale tilsyn, herunder at der sikres uvildighed i tilsynet, at der i tilsynet indgår observationer, at der over tid foretages uanmeldte og anmeldte besøg, at forældrebestyrelserne inddrages aktivt i tilsynet, og at der sker en effektiv opfølgning. Tilsynsrapporterne skal offentliggøres.

Herudover etableres der et statslig rejsehold, som af egen drift eller efter ønske fra kommuner og dagtilbud kan bistå det kommunale tilsyn.

Sammenlægning og videreførelse af puljer til sociale normeringer

Det er aftalt, at de to tidligere statslige puljer til sociale normeringer på i alt 327 mio. kr. årligt fra 2023 sammenlægges og videreføres. Midlerne udmøntes samlet til dagtilbuddene på baggrund af en opgørelse af de indskrevne børns socioøkonomiske baggrund.

En repræsentant fra administrationen deltager ved punktet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Dagtilbudsloven.

Økonomi

Ud fra aftalen af 5. december 2020 er den samlede statslige ramme til finansiering af de 10 initiativer følgende:

Hele 1.000 kr.

2021

2022

2023

2024

Statslige midler - samlet beløb

799.000

999.000

1.399.000

1.791.000

RKSK's andel - anslået 0,88%

7.067

8.836

12.374

15.841

Beløbene i 2022 og fremefter er foreløbige tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. De kan ændres i forbindelse med de kommende års finanslovsforhandlinger. Ringkøbing-Skjern Kommune's andel af de statslige puljer i 2022 og fremefter kan herudover ændrer sig, hvis Ringkøbing-Skjern Kommune's andel af 0 - 5 årige ændrer sig i forhold til 2021.

Puljemidlerne på 7.067.000 kr. i 2021 har til formål at gøre det muligt for kommuner og dagtilbud at fortsætte arbejdet med det normeringsløft, der skal føre til lovbundne minimumsnormeringer, og som vil være gældende fra 2024. 

Modsat puljetildelingen i 2020 vil puljemidlerne i 2021 skulle indgå i fastsættelsen af kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling. Det betyder, at tilskuddet skal indgå i kommunens budgetterede bruttodriftsudgifter, hvorfor forældrebetalingen kan reguleres som følge heraf. Tilskuddet indgår derfor ligeledes i fastsættelsen af tilskud til privatinstitutioner, som dermed også får mulighed for at styrke deres normeringer. 

Det betyder, at kommunen skal beslutte, om taksterne skal genberegnes for 2021, eller om puljemidlerne skal udmøntes uden takststigninger. Hvis taksterne skal fastholdes på det nuværende niveau, skal forældrebetalingsandelen nedsættes fra de nuværende 22% for en vuggestueplads og 25% for en børnehaveplads. Det giver følgende 2 scenarier:

Scenarie 1

Scenarie 2

Vgst.

Bhv.

Vgst.

Bhv.

Ekstra normering til kommunale dagtilbud

0,6 t./barn

0,3 t./barn

0,5 t./barn

0,26 t./barn

Forældrebetalingsandel

22,00%

25,00%

21,15%

24,15%

Ekstra lønsum

6.845.000

5.880.000

Forældrebetaling fra 1. august 2021

-800.000

0

Ekstratilskud til private institutioner

1.107.000

1.237.000

I alt

7.152.000

7.117.000

Ekstranormeringen fra puljemidlerne var i 2020 0,5 t. pr. vuggestuebarn og 0,25 t. pr. børnehavebarn. I 2020 var privatinstitutioner ikke omfattet af tilskuddet, og midlerne blev ikke indregnet i beregningsgrundlaget for forældrebetalingen.

De økonomiske konsekvenser pr. dagtilbud er vedlagt som bilag.

Takststigningerne i scenarie 1 vil være:

Nuværende takster 2021

50 timer

30 timer

Vuggestue

3.016

2.111

Børnehave

1.852

1.204

Ny takster gældende pr. 1. juni 2021

Vuggestue

3.153

2.207

Børnehave

1.929

1.254

Stigning pr. 1. juni 2021

Vuggestue

137

96

Børnehave

77

50

Takststigninger i løbet af budgetåret skal ske med 3 måneders varsel fra Byrådet har godkendt de nye takster. Det er grunden til, at stigningerne først kan effektueres pr. 1. august 2021.

Børne- og Undervisningsministeriet har i bevillingsbrevet af 20. januar 2021 præciseret, at der med puljen for 2021 ikke stilles krav om, at tilskuddet skal anvendes ud over kommunernes vedtagne budgetter på dagtilbudsområdet. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at der træffes beslutning:

  1. om puljemidlerne skal fordeles efter scenarie 1 med en stigning i forældrebetalingstaksten, eller
  2. scenarie 2 uden en stigning i forældrebetalingstaksten.

Beslutningen oversendes til Økonomiudvalget og Byrådet til godkendelse. 

Børne- og Familieudvalget 23-02-2021
Et flertal i Børne- og Familieudvalget besluttede at fordele puljemidlerne efter scenarie 1 med en stigning i forældretaksterne.

Bjarne Svendsen og Svend Boye Thomsen ønsker at fordele midlerne efter scenarie 2 uden en stigning i forældretaksterne.

Bilag Beslutning

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler at fordele midlerne efter scenarie 1 med en stigning i forældretaksterne.

Jakob Agerbo ønsker at fordele midlerne efter scenarie 2 uden en stigning i forældretaksterne.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Sundhedsberedskabsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune

Sagsnr: 19-025101

Sagsfremstilling

Kommunen er forpligtet til at planlægge et beredskab på sundhedsområdet jævnfør Sundhedslovens § 210, Beredskabsloven samt bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskab.

Kommunalbestyrelsen skal således en gang i hver valgperiode, udarbejde og vedtage en plan for sundhedsberedskabet. Planen skal omfatte den del af den primære sundhedstjeneste, som kommunerne har ansvaret for, dvs. hjemmepleje, hjemmesygepleje, plejecentre og specialinstitutioner, psykologer og sundhedspleje.

Efter beredskabslovens § 12 har kommunen derudover en forpligtigelse til at yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Det kommunale beredskab skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte.

Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommune har udarbejdet en fælles plan for kommunernes sundhedsberedskab, da dette giver god mening i forhold til geografisk placering, sammenfaldende interesser og synergier i forbindelse med håndtering af sundhedsberedskabet ved ekstraordinære hændelser. Kommunerne er desuden alle omfattet af Brand og Redning MidtVest. Den skriftlige sundhedsberedskabsplan understøttes i Herning, Ikast-Brande og Ringkøbing-Skjern Kommune af det digitale system (RGM-C3), som indeholder alle relevante informationer i forbindelse med den generelle plan for fortsat drift.

Kommunens overordnede beredskabsplan består af "Plan for fortsat drift" samt diverse delplaner for kommunale institutioner osv. Sundhedsberedskabsplanen er en delplan i forhold til det samlede beredskab, og skal derfor ses i sammenhæng med den generelle beredskabsplan i kommunen, Region Midtjyllands Sundhedsberedskabsplan samt øvrige kommuners sundhedsberedskabsplaner.

Planen kan enten aktiveres selvstændigt eller som en indsatsplan til kommunens generelle beredskab.

Sundhedsberedskabsplanen skal overordnet udgøre en ramme for effektiv og fleksibel handling i den situation, hvor kommunen udsættes for en ekstraordinær situation.

Denne sundhedsberedskabsplan er udarbejdet på bagrund af de tre kommuners tidligere sundhedsberedskabsplaner og Sundhedsstyrelsens Vejledning fra 2017 ” Planlægning af sundhedsberedskab – vejledning til regioner og kommuner”.                                      Sundhedsberedskabsplanen er sendt i høring i Sundhedsstyrelsen, Region Midtjylland, nabokommunerne samt alle kommuner i Vestklyngen. Høringssvarene er indarbejdet i denne udgave.

Evalueringer i relation til Corona-pandemien vil sandsynligt afstedkomme tiltag og ændret lovgivning, som har indvirkning på sundhedsberedskabsplanen. Dette vil løbende blive indarbejdet i sundhedsberedskabsplanen.

Fagchefen giver en introduktion til - og kort gennemgang af Sundhedsberedskabsplanen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Sundhedsberedskabsplanen er primært udarbejdet efter

  • Sundhedsloven §210
  • Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet nr. 971 af 28/06/2016
  • Planlægning af sundhedsberedskab – vejledning til regioner og kommuner, Sundhedsstyrelsen, 2017

samt endvidere Beredskabsloven, Lægemiddelloven, Epidemiloven og WHO’s internationale sundhedsregulativ.

Planen tager desuden afsæt i de nationale sikkerheds- og beredskabsvurderinger og den lokale risiko- og sårbarhedsanalyse.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen anbefaler at;

Sundhedsberedskabsplan for Ringkøbing-Skjern Kommune drøftes og godkendes i social- og sundhedsudvalget og indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet.



Social- og Sundhedsudvalget 24-02-2021
Administrationens indstilling blev godkendt.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Gensidig orientering

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Orientering fandt sted.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Politisk Administrativt Sekretariat
Politisk Administrativt Sekretariat
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing