Referat: 11. maj 2021 kl. 08:30

LOK-Mødelokale 6 Rådhuset Ringkøbing
Økonomiudvalget

Deltagere

  • Niels Rasmussen
  • Søren Elbæk
  • Hans Østergaard
  • Kristian Andersen
  • Jakob Agerbo
  • Jesper Lærke
  • Kristian Bøgsted

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Godkendt.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Dialogmøde med Ringkøbing-Skjern Forsyning

Sagsnr: 21-008304

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Forsyning har årligt dialogmøde med Økonomiudvalget.

Ringkøbing-Skjern Kommune ønsker følgende til drøftelse:

  • Fælles opmærksomhed på koordinering af tidsplaner for ledningsarbejder mv. mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Ringkøbing-Skjern Forsyning

Bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning har fremsendt følgende forslag til dagsordenspunkter:

  • Orientering om forsyningens arbejde med FN´s verdensmål
  • Orientering om varmecentral
  • Orientering om sommerhuskloakering
  • Orientering om indtægtsrammer
  • Forbrugervalg 2021
  • Orientering om overløb

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Drøftelse med bestyrelsen for Ringkøbing-Skjern Forsyning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Dialogmøde fandt sted.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2021

Sagsnr: 20-024860

Sagsfremstilling

Administrationen har gennemført budgetopfølgning pr. 31. marts 2021. De overordnede tal fremgår nedenfor og derefter følger en mere detaljeret gennemgang. 

Hovedtal

  • Driftsudgifterne forventes at blive 3,9 mio. kr. lavere end korrigeret budget ekskl. overførsler fra 2020.
  • Nettopåvirkningen af finansielle poster viser en samlet merudgift på 7 mio. kr. 
  • Anlægsudgifterne forventes at udgøre 216 mio. kr. på det skattefinansierede område, svarende til et merforbrug på knap 66 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. 
  • Vedrørende jordforsyning forventes merudgifter for 10,8 mio. kr. Der er oprindeligt budgetteret med en indtægt på 3,1 mio. kr. 
  • Likviditet ekskl. deponerede midler er pr. 31. marts 2020 opgjort til 312,3 mio. kr.

Driftsudgifter

Dette afsnit rummer en gennemgang af både de centrale og de decentrale områder. 

   

Ovenstående tabel viser, at der på nuværende tidspunkt forventes et mindre forbrug på knap 4 mio. kr. i forhold til korrigeret budget eksklusiv overførsler fra 2020. De forventede serviceudgifter er 7,4 mio. kr. højere end korrigeret budget eksklusiv overførsler fra 2020.

I forhold til de corona-relaterede udgifter er der for 1. kvartal 2021 skønnet udgifter for 6,7 mio. kr. samlet for Ringkøbing-Skjern Kommune. For de centrale områder har administrationen medtaget de estimerede udgifter for 2021 i budgetopfølgningen under de relevante områder. I forhold til de decentrale områder, arbejder administrationen på at estimere udgifterne for 2021. I den forbindelse er det vigtigt at nævne, at Økonomiudvalget den 23. marts 2021, pkt. 5 besluttede, at aftaleenhedernes udgifter til Covid-19 dækkes på samme vis som i 2020-regnskabet. 

Nedenfor følger en uddybning på udvalgsniveau. 

Social- og Sundhedsudvalget behandlede budgetopfølgningen på sit møde den 28. april 2021.

Samlet set forventes et merforbrug på 0,9 mio. kr. inklusiv de decentrale enheder.

For de centrale områder forventes et merforbrug på 7,3 mio. kr., hvilket næsten er lig opfølgningen i sidste måned. Det forventede merforbrug på 7,3 mio. kr. er fordelt med et forventet merforbrug hos Sundhed og Omsorg på 5,8 mio. kr., som er 0,5 mio. kr. højere end ved den seneste opgørelse, og et forventet merforbrug hos Handicap og Psykiatri på 1,5 mio. kr. Ved den seneste opfølgning var der forventning om et merforbrug på 2 mio. kr. 

Inden for Sundhed og Omsorg er de største afvigelser siden sidste opfølgning et fald i udgiftsniveauet til hjælpemidler på 1,5 mio. kr., samt en stigning i de forventede udgifter til covid-19 på de centrale områder på 1 mio. kr. 

På de decentrale områder forventes et samlet mindre forbrug på 6,4 mio. kr., fordelt med et forventet mindre forbrug i Sundhed og Omsorg på 4,5 mio. kr., samt et forventet mindre forbrug i Handicap og Psykiatri på 1,8 mio. kr. 

Beskæftigelsesudvalget behandlede budgetopfølgningen på sit møde den 26. april 2021.

Budgetopfølgningen viser en forventning om, at regnskabsresultatet balancerer med budgettet. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning. 

Teknik- og Miljøudvalget behandlede budgetopfølgningen den 27. april 2021.

For Teknik- og Miljøudvalgets område forventes et samlet mindre forbrug på knap 4 mio. kr. Det forventede mindre forbrug er på det skattefinansierede område, mens det brugerfinansierede område forventer balance mellem regnskab og budget. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning. 

Det forventede mindre forbrug vedrører kollektiv trafik og vejbelysning. 

Børne- og Familieudvalget behandlede budgetopfølgningen den 27. april 2021.

Der forventes et samlet mindre forbrug på 4,6 mio. kr. inklusiv de decentrale enheder. Hos Børn og Familie forventes et mindre forbrug på 7,5 mio. kr., mens Dagtilbud og Undervisning forventer et merforbrug på 2,9 mio. kr. 

På de centrale områder forventes et mindre forbrug på 6,2 mio. kr., fordelt med et forventet mindre forbrug i Børn og Familie på 8,2 mio. kr., hvor forventningen ved den seneste opfølgning var et mindre forbrug på 5,5 mio. kr., og et forventet merforbrug i Dagtilbud og Undervisning på 2 mio. kr. Ved den seneste opfølgning var der en forventning om et mindre forbrug på 3 mio. kr.

Ændringen på 5 mio. kr. i Dagtilbud og Undervisning skyldes, at der ved denne budgetopfølgning er indregnet coronaudgifter. De 5 mio. kr. dækker de forventede udgifter til podning og testning af elever og ansatte i kommunale og private dagtilbud og skoler, samt i institutioner under Handicap og Psykiatri. Den estimerede merudgift er opgjort for perioden februar - juni måned 2021. Den forventede merudgift vil blive korrigeret, når der er klarhed over, om opgaven fortsætter efter sommerferien.

I forhold til Børn og Familie skyldes ændringen siden sidste opfølgning hovedsageligt en forventning om færre udgifter til anbringelser. 

For de decentrale enheder forventes et merforbrug på 1,6 mio. kr., fordelt med et forventet merforbrug i Børn og Familie på 0,7 mio. kr., og et forventet merforbrug i Dagtilbud og Undervisning på 0,9 mio. kr. 

Kultur- og Fritidsudvalget behandlede budgetopfølgningen den 27. april 2021.

Kultur- og Fritidsudvalget forventer et resultat som balancerer budgettet. Der var samme forventning ved den seneste opfølgning. 

Økonomiudvalget: På Økonomiudvalgets område forventes et forbrug der er lig budgettet. Forventningen var den samme ved den seneste opfølgning. 

Erhvervs- og Vækstudvalget behandlede budgetopfølgningen på sit møde den 26. april 2021. 

Der forventes et merforbrug inden for Erhvervs- og Vækstudvalgets område på 3,7 mio. kr., hvor der ved den seneste opfølgning var en forventning om balance mellem budget og regnskab. Den væsentligste årsag er et forventet merforbrug på vækstpuljerne, som finansieres af overførte midler. 

Befolkningstal

Nedenstående graf viser befolkningsudviklingen i Ringkøbing-Skjern Kommune i årene 2018, 2019, 2020 samt 2021. 

Befolkningstallet er faldet med 29 borgere siden 1. januar 2021 og frem til primo april. I 2020 faldt befolkningstallet med 134 borgere i samme periode, mens det steg med 45 borgere i 2019.

 

Tallene i tabellen er fra kommunens cpr-register. Kvartalstallene frem til 1. januar 2021 er fra Danmarks Statistik. 

Finansielle poster (skatter, tilskud & udligning, renter mv.)

Budgetopfølgningen viser en forventet merudgift på 7 mio. kr. som vedrører den endelige efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2020.

Anlæg

Opfølgningen på anlægsområder viser følgende:

 

Ovenstående tabel viser, at der på det skattefinansierede område forventes et nettoudgiftsforbrug på 216 mio. kr., hvilket er et merforbrug på knap 66 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. 

På det brugerfinansierede område er der afsat 9,8 mio. kr. til investering i nye affaldsbeholdere til sommerhusområdet. Beløbet anvendes ikke, idet området blev medtaget sammen med helårsbeboelsesområdet. Forbruget relaterer sig netop til anlægsprojektet omkring helårsbeboelse, hvor der overføres et restbudget fra 2020.

Flere af projekterne i 2021 finansieres af overførte midler fra 2020 til 2021. 

Jordforsyning

  

På jordforsyningsområdet forventes merudgifter for 10,8 mio. kr., hvor der oprindeligt er budgetteret med en indtægt på 3,1 mio. kr. 

Afvigelsen mellem de to opgørelser skyldes, at der i 2021 er udgifter til færdiggørelse af udstykninger som oprindelig var afsat i 2020, mens der for disse udstykninger var budgetteret med en indtægt i 2021, som ligeledes forventes at blive forskudt. 

Likviditet

Likviditeten opgjort efter kassekreditreglen er den likviditetsstørrelse kommunerne bliver målt på af Indenrigs- og Boligministeriet. Kassekreditreglen beregnes som den gennemsnitlige daglige likviditet over de seneste 12 måneder - denne må aldrig blive negativ i henhold til lånebekendtgørelsen.

Den efterfølgende figur viser den likviditetsmæssige udvikling fra primo 2019 til og med 31. marts 2021. Den nederste blå graf viser den gennemsnitlige likviditet ekskl. deponerede midler, som den 31. marts 2021 var 312,3 mio. kr. Likviditeten er faldet lidt de første måneder af 2021.  

Den øverste grønne graf viser den gennemsnitlige likviditet inkl. deponerede midler, og udgør pr. 31. marts 2021 439,3 mio. kr. 

Deponerede midler omhandler en del af udlodningerne fra forsyningsvirksomhederne, og frigives over 10 år med 1/10 årligt. 

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Bevillingsreglerne jf. Styrelsesloven, hvoraf det fremgår at foranstaltninger, der vil medføre indtægter eller udgifter, som ikke er bevilget i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet ikke må iværksættes, før byrådet har meddelt den fornødne bevilling.

Økonomi

Ikke yderligere bemærkninger. 

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Det indstilles til Økonomiudvalget og Byrådet, at budgetopfølgningen tages til efterretning. 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Bomidtvest. Skema B for 10 almene boliger i Lem.

Sagsnr: 19-028907

Sagsfremstilling

Bomidtvest har den 26. april 2021 fremsendt ansøgning om byrådets godkendelse af skema B for opførelse af 10 almene boliger på Lærkevej/Svalevej i Lem.

Byrådet har på sit møde den 18. august 2020, dagsordenens punkt 5, godkendt skema A for det pågældende projekt. På daværende tidspunkt forventedes de samlede omkostninger ved byggeriet at udgøre 21,2 mio. kr. Efter afholdelse af licitation har Bomidtvest nu udarbejdet skema B, hvor den samlede anskaffelsessum for byggeriet fortsat er opgjort til i alt 21,2 mio. kr. 

For så vidt angår huslejeniveauet budgetteres med en årlig boligudgift på 881 kr. pr. m2. excl. forbrug. Dette svarer til en gennemsnitlig månedlig husleje på 7.413 kr. for 101 m2 og 8.074 kr. for 110 m2.

De i alt 10 boliger udføres som lavenergiboliger med solceller, batteripakke/station. Varmekilden er ventilationsanlæg, suppleret med enkelte el radiatorer/gulvvarme i de enkelte boliger. Regnvandsystem udføres som LAR-System i åbne grøfter og kanaler. Finansiering af byggeriet til i alt 21,2 mio. kr. er fastlagt i Almenboligloven. Med udgangspunkt heri optager boligforeningen realkreditlån med 18,6 mio. kr., beboerindskuddet udgør 0,4 mio. kr., og kommunen yder grundkapitalindskud på 2,1 mio. kr.

Idet aktuelle tilfælde vil kommunen skulle garantere for ca. 66,27% af kreditforeningslånet, svarende til ca. 12,4 mio. kr. Ved eventuelle tab på kommunens garanti, vil halvdelen af kommunens udgifter i givet fald blive refunderet af Landsbyggefonden.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Almenboligloven.

Økonomi

På kontoen til finansiering af grundkapitalindskud er der i 2021 et rammebudget på ca. 13,7 mio. kr. Heraf er ca. 2,0 mio. kr. øremærket til brug for projektet i Lem.

Realkreditlån, der optages af almene boligorganisationer, påvirker ikke den kommunale låneramme. Som følge heraf vil kommunens garantistillelse overfor en del af lånet heller ikke have nogen indflydelse på kommunens generelle låneadgang. 

Effektvurdering

Godkendelse af ansøgningen vil være afgørende for gennemførelsen af det planlagte byggeri.

Indstilling

Administrationen indstiller til Byrådets godkendelse

  • at det fremsendte skema B godkendes.
  • at den budgetterede gennemsnitlige månedlige husleje på 7.413 kr. for 101 m2 og 8.074 kr. for 110 m2. godkendes.
  • at der gives tilsagn om kommunal garantistillelse på ca. 12,4 mio. kr., svarende til ca. 66,27% af realkreditlånet på ca. 18,6 mio. kr.
  • at kommunen i 2021 yder grundkapitalindskud på ca. 2,1 mio. kr., som finansieres af et tilsvarende rådighedsbeløb, der er afsat i budgettet for 2021.
  • at endelig fastlæggelse af garanti- og lånebeløb sker i forbindelse med fremsendelse af skema C.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Budgetforslag 2022 for Brand og Redning MidtVest til orientering

Sagsnr: 21-001092

Sagsfremstilling

Brand og Redning MidtVest fremsender budgetforslag 2022 til orientering i ejerkommunerne.

Ifølge vedtægterne forelægges beredskabskommissionen senest i løbet af marts måned budgetforslag for det kommende regnskabsår og flerårigt budgetoverslag til godkendelse. Det af kommissionen godkendte budgetforslag for det kommende regnskabsår og det flerårige budgetoverslag fremsendes senest 1. april til ejerkommunerne.

Til beregning af budgetforslag 2022 er anvendt KL's seneste pris- og lønskøn fra juni 2020 for perioden 2019 til 2024 opgjort til 2,1%.

Budgettet opkræves ejerkommunerne efter den vedtagne fordelingsnøgle fordelt med 70% i første rate og 10% i de efterfølgende tre rater:

Fordelingsnøgle:
Herning: 43,3 %
Ikast-Brande: 23,7%
Ringkøbing-Skjern: 33%

Budgetoverslag 2021-2024
Budgetoverslaget er tilpasset de forventninger, der er til driften i de kommende år. Det kommunale tilskud er fremskrevet med de af KL anbefalede fremskrivningsprocenter fra seneste offentliggjorte pris-og lønskøn. I budgetvejledningen G1-1, generelle forudsætninger for budgetlægningen, tager KL udgangspunkt i følgende fremskrivningsprocenter:

2020/2021: 2,1%

2021/2022: 2,1%

2022/2023: 2,1%

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget samt Byrådet til orientering.

Teknik- og Miljøudvalget 27-04-2021
Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Fraværende: Svend Boye Thomsen.

Bilag Beslutning

Taget til efterretning.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Budgetopfølgning pr. 31. marts 2021 - anlæg Teknik- og Miljø

Sagsnr: 20-024863

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har pr. 31. marts 2021 et samlet korrigeret anlægsbudget på i alt 81,040 mio. kr. eksklusiv overførsler fra 2020. Anlægsbudgettet er fordelt med 71,240 mio. kr. for det skattefinansierede område og 9,8 mio. kr. for det brugerfinansierede område. Der er pr. 31. marts 2021 et samlet forbrug på i alt 24,839 mio. kr. fordelt med 7,351 mio. kr. på det skattefinansierede område og 17,351 mio. kr. på det brugerfinansierede område.

Det forventede regnskab for 2021 udgør i alt 101,121 mio. kr. fordelt med 100,871 mio. kr. på det skattefinansierede område og 250.000 kr. på det brugerfinansierede område. Hovedparten af det forventede merforbrug er et forbrug på uafsluttede projekter, som vil blive finansieret af overførte midler fra 2020 til 2021.

Overførselsbeløbet fra 2020 til 2021 udgør på det skattefinansierede område 36,408 mio. kr. og for det brugerfinansierede område 9,003 mio. kr. Overførselssagen behandles på Byrådets møde den 23. april 2020.

Det forventes at flere store projekter afsluttes i 2021. Det drejer sig blandt andet om Forlægning af Sønderupvej, Videbæk (Arla), Omfartsvej og ombygning af Houvig Klitvej, Søndervig, Cykelsti Videbæk-Sønderup, Cykelsti No-Ringkøbing. Klimasikring Skelbækken samt investering i affaldsbeholdere på Dagrenovationsområdet.

Budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af nedenstående oversigt. Den detaljerede budgetopfølgning fremgår af vedlagte bilag.

Teknik- og Miljø

(1.000 kr.)

 

Forbrug pr. 31.03.2021

 

Budget
2021

 

Forventet regnskab 2021
Teknik- og Miljøudvalget i alt 24.839 81.040 102.621
Skattefinansieret område i alt 7.351 71.240 102.371
Miljø- og Natur (Land- og Vand) 712 7.686 12.327
Kultur, Natur, Fritid (inkl. Havne) 806 10.766 10.397
Trafik og Veje 5.833 52.788 79.647
Brugerfinansieret område i alt 17.488 9.800 250
Genbrugspladser 137 9.800 250
Klimainvesteringer (Forsyningen) 17.351 0 0

Skattefinansieret område:

Miljø og Natur:
På Miljø og Natur forventes de afsatte puljer til naturområder, kystsikring og klimasikring anvendt. I forbindelse med opførelse af fugletårn på Tipperne til 1,5 mio. kr. foreslås det, at naturområder finansierer udgiften med 600.000 kr.  Det forventede merforbrug på området skyldes færdiggørelse af Klimasikringsprojektet Skelbækken. Merudgiften finansieres af overførte midler fra 2020.

Kultur, Natur og Fritid:
Under Kultur, Natur og Fritid forventes de afsatte anlægspuljer anvendt. Der planlægges etableret en fugletår på Tipperne til i alt 1,2 mio. kr. Projektet foreslås finansieret dels af anlægspuljerne Naturområder med 600.000 kr. og Skovhandleplan med 900.000 kr.

På Havneområdet forventes de afsatte midler anvendt i 2021. Der er afsat 6 mio. kr. til renovering af havneanlæg. Projektet forventes igangsat efter sommerferien og afsluttes i november måned.

Trafik og Vej:
For Trafik- og Vej er der i 2021 afsat et oprindeligt budget på 52,788 mio. kr. Hovedparten af de afsatte midler forventes anvendt i 2021. Af større projekter der forventes igangsat i 2021 kan blandt andet nævnes Byforskønnelsesprojektet Lodbergsvej, Ombygning krydset Klostervej/Søndervig Landevej, Cykelsti Skjern-Kildevej,

Renovering af veje i Hvide Sande:
Der er i 2021 frigivet 1,521 mio. kr. til renovering af veje i Hvide Sande som følge af Forsyningens projekter i byen. Forsyningen har oplyst, at der ikke vil blive arbejdet i Hvide Sande i 2021. Der er planlagt et nyt projekt i Kloster og midlerne søges derfor omprioriteret til anvendelse i forhold til projektet i Kloster.

Renovering af Algade, Ringkøbing:
Der er i 2022 afsat 2,7 mio. kr. til renovering af Algade i Ringkøbing. Det har vist sig, at der med fordel kan indkøbes belægningsmaterialer i 2021, og der ønskes derfor afsat 1,0 mio. kr. hertil. Midler kan finansieres af projektet for udviklingsplanen i Hvide Sande. Her er der afsat 5 mio. kr., hvoraf de 3,0 mio. kr. er frigivet. Det vurderes, at dette projekt kun vil være i projekteringsfasen i 2021 med en forventet udgift på 1,5 mio. kr. Projektet for udviklingsplanen i Hvide Sande vil i forbindelse med frigivelse af anlægsbudgettet for 2022 blive tilført 1,0 mio. kr. fra Algadeprojektet.

Brugerfinansieret område:

På det brugerfinansierede område er der afsat 9,8 mio. kr. til investering i nye affaldsbeholdere til sommerhusområdet. Beløbet anvendes ikke, idet området blev medtaget sammen med helårsbeboelsesområdet. 

I forbindelse med klimaprojektet Skelbækken (Naturkraft) skal Forsyningens andel af klimainvesteringer registreres i kommunens regnskab. Udgifterne til projektet lånefinansieres, hvorefter Forsyningen betaler afdragene på lånet. Regnskabet vil dermed gå i 0.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at

  1. Der bevilges 1,5 mio. kr. til etablering af fugletårn på Tipperne finansieret med 600.000 kr. af Naturområder og 900.000 kr. af Skovhandleplan.
  2. Der bevilges 1,521 mio. kr. til forsyningsprojekt i Kloster finansieret af projektet renovering af veje i Hvide Sande
  3. Der bevilges 1,0 mio. kr. til indkøb af belægningssten til Algade, Ringkøbing finansieret af Udviklingsplan Hvide Sande


Teknik- og Miljøudvalget 27-04-2021
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Svend Boye Thomsen.

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Frigivelse af anlægspuljen 2021, Kultur- og Fritidsområdet

Sagsnr: 21-005392

Sagsfremstilling

På anlægsbudgettet for 2021 er der afsat netto 3.443.000 kr. i Kultur- og Fritidsudvalgets anlægspulje.

Der er ikke tilbageløb fra afsluttede projekter, og derfor er anlægspuljen 2021 på 3.443.000 kr. netto.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kriterierne for anlægspuljen fremgår af de af Kultur- og Fritidsudvalgets vedtagne principper på udvalgsmødet den 8. december 2020.

Puljen fordeles med hjemmel i Kommunalfuldmagten.

Økonomi

Der er afsat 3.443.000 kr. netto på anlægsbudgettet, som skal søges frigivet med henblik på fordeling af midlerne til projekter i 2021.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen anbefaler, at Kultur- og Fritidsudvalget oversender sangen til Økonomiudvalget og Byrådet med indstilling om, at der bevilges og frigives 3.443.000 kr. fra anlægspuljen til idrætshaller.

Kultur- og Fritidsudvalget 27-04-2021
Kultur- og Fritidsudvalget godkendte administrationens indstilling og oversender sagen til Økonomiudvalget og Byrådet

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Anlægsbevilling til puljemidler til puljen til landsbyfornyelse

Sagsnr: 21-008763

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal tage stilling til bevilling af anlægsmidler til brug for kommunens andel i den tildelte ramme for 2021 fra puljen til landsbyfornyelse. Økonomiudvalget skal endvidere tage stilling til reducering af den meddelte anlægsbevilling for 2020.

Ringkøbing-Skjern Kommune har den 11. februar 2021 modtaget en skrivelse fra Bolig- og Planstyrelsen om, at kommunen er blevet tildelt 6.737.292 kr. fra den statslige udgiftsramme for 2021 vedrørende puljen til landsbyfornyelse.

Der ydes statslig refusion på 80 pct. af kommunens udgifter til landsbyfornyelsestiltagene for aftaler indgået fra den 1. januar -31. december 2021. De 80 pct. gælder også den restramme, som kommunen eventuelt har fra tidligere år. Ringkøbing-Skjern Kommune har en restramme fra 2020 på 3.720.078 kr. Refusionsprocenten styres af datoen for kommunens tilsagn til ejeren eller af hovedtilsagnsdatoen. Tilsagn efter udgangen af 2021 vil have en refusionsprocent på 60 pct. 

Økonomiudvalget behandlede den 14. april 2020 under punkt 9, anlægsbevilling til puljemidler til puljen til landsbyfornyelse. Udvalget besluttede at bevillige 2.440.000 kr. til brug for kommunens andel i den tildelte ramme for 2020 fra puljen til Landsbyfornyelse. Der resterer i alt 3.720.078 kr. af den i 2020 tildelte ramme. For tilsagn indgået i 2021, vil der være en refusionsprocent på 80. Anlægsbevillingen for 2020 indstilles derfor reduceret fra 2.440.000 til 930.000 kr.

Tildelt statslig udgiftsramme til landsbyfornyelse kan som udgangspunkt anvendes af kommunen senest 24 måneder fra tildelingen.

Anvendelse af rammen

 Rammen til landsbyfornyelse kan anvendes i byer med færre end 4.000 indbyggere og i det åbne land. Rammen kan anvendes til følgende tiltag: 

  • Områdefornyelse.
  • Istandsættelse af nedslidte private udlejningsboliger, ejer- og andelsboliger, forsamlingshuse og erhverv beliggende i bygninger, der indeholder både beboelse og erhverv.
  • Nedrivning af nedslidte boliger og erhvervsbygninger.
  • Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme.
  • Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning.
  • Ombygning af tomme erhvervslokaler og tomme offentligt ejede bygninger til udlejningsboliger.
  • Indretning af byrum på tomme grunde, hvor kommunalbestyrelsen giver - eller har givet - støtte til nedrivning efter byfornyelsesloven.
  • Genhusning, når dette er nødvendigt på grund af istandsættelse, nedrivning eller kondemnering.
  • Kondemnering af sundheds- eller brandfarlige boliger.

Kommunens overordnede prioritering for indsatsen:

I henhold til byfornyelsesloven skal sundhedsfarlige, beboede ejendomme prioriteres højest.

Herudover gennemføres indsatsen, hvor den giver de mest synlige og markante resultater. For ejendomme og bygninger, der i øvrigt opfylder kriterierne i byfornyelsesloven, betyder dette, at

  • Ejendomme og erhvervsbygninger, der ligger i bysamfund eller ved offentlig vej, og ejendomme der, kan nedrives eller forbedres som led i en igangværende områdeforskønnelse vil blive prioriteret højt.
  • Forfaldne bygninger langt fra alfarvej, der ikke generer omgivelserne synderligt, og hvor en nedrivning i overvejende grad kun gavner ejeren selv, vil komme i betragtning i anden række.

Endelig prioriteres projekter, hvor indsatsen kan understøtte andre aktiviteter, såsom områdefornyelse, landsbyudviklingsplaner m.v.

 
  

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lovbekendtgørelse nr. 144 af 21. februar 2020 om byfornyelse og udvikling af byer.

Bekendtgørelse nr. 98 af 27. januar 2021 om landsbyfornyelse.

Økonomi

Der er i det korrigerede budget for 2021 afsat netto 8,948 mio. kr. til landsbyfornyelse. I 2022 og 2023 er der årligt afsat netto 2,136 mio. kr. til formålet. Herudover er der årligt afsat 0,445 mio. kr. til en pulje til byfornyelsesprojekter.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger

Indstilling

Administrationen indstiller, at Økonomiudvalget indstiller til Byrådet:

  • at der bevilliges 1.684.000 kr. til brug for kommunens andel i den tildelte ramme for 2021 fra puljen til landsbyfornyelse.
  • at den meddelte anlægsbevilling til brug for kommunens andel i de tildelte ramme for 2020 reduceres fra 2.440.000 til 930.000 kr.
 

Bilag Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Endelig vedtagelse af plangrundlag for udvidelse af aflastningsområde ved Herningvej i Ringkøbing

Sagsnr: 21-004364

Sagsfremstilling

Formålet med dagsorden er en endelig vedtagelse af plangrundlaget for udvidelse af aflastningsområde ved Herningvej i Ringkøbing samt godkendelse af udbygningsaftale.

Forslag til Kommuneplantillæg 25 og Lokalplan 443 blev vedtaget af Byrådet den 17. november 2020, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 23. november 2020 til og med den 25. januar 2021. 

Der har været gennemført en supplerende høring i perioden 12. marts til 9. april 2021.

Kommuneplantillæg
Kommuneplan 2021-2033 er endelig vedtaget af byrådet den 20. april 2021. Kommuneplantillægget kan derfor vedtages som Tillæg nr. 8 til Kommuneplan 2021-2033. Dette gennemføres som en teknisk ændring.

Resultat af offentlighedsfasen
Der er indkommet 6 bemærkninger ved den offentlige høring og 2 bemærkninger ved den supplerende høring. De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag. På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages en mindre tilføjelse til kommuneplantillægget. For uddybning se vedlagte notat.

Coop og Lidl er af den opfattelse, at der ikke er hjemmel til at udvide aflastningsområdet og dermed ikke hjemmel til at vedtage planerne endeligt. Det er administrationens vurdering, at Planloven giver hjemmel til at gennemføre den aktuelle planlægning, og at alle forudsætninger og redegørelseskrav er opfyldt.

Udbygningsaftale
Der er efter tilbud fra ansøger udarbejdet betinget udbygningsaftale imellem Ringkøbing-Skjern Kommune og ansøger. Udbygningsaftalen skal sikre udførelse af ændringer af vejforholdene på Ndr. Ringvej i forbindelse med gennemførelsen af lokalplanen. Udbygningsaftalen er vedlagt til godkendelse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

I henhold til udbygningsaftalen skal ansøger afholde alle udgifter til planlægning, projektering og etablering af alle anlæg, herunder de nødvendige vejanlæg.

Effektvurdering

Nye butikker i et udvidet aflastningsområde vil medføre afledte konsekvenser på kort og lang sigt for butiksdrivende, ejere af ejendomme og erhvervsliv mv.

En udvidelse af aflastningsområdet vil skærpe konkurrencen i aflastningsområdet, mens konsekvenserne for bymidten, vil være negative.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler, at Byrådet godkender, at:

  1. Tillæg 8 til Kommuneplan 2021-2033 og Lokalplan 443 for et område for udvidelse af aflastningsområde ved Herningvej, Ringkøbing vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger.
  2. Notat med behandling af bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne.
  3. At udbygningsaftalen godkendes.

Teknik- og Miljøudvalget 27-04-2021
Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Fraværende: Svend Boye Thomsen.

Bilag Beslutning

Et flertal i Økonomiudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets anbefaling.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til centerformål ved Chr. Hansensvej 1, Videbæk.

Sagsnr: 20-023828

Sagsfremstilling

Formålet med sagsfremstillingen er, at igangsætte planlægningen for et område til centerformål ved Chr. Hansensvej 1, Videbæk. Konkret ønskes der et centerområde uden mulighed for butikker og liberale erhverv, men med mulighed for boliger, offentlig service, kultur- og fritidsinstitutioner, herunder for eksempel sports- og idræts anlæg samt ikke-generende industri og håndværk. Der kan eventuelt etableres en kiosk i tilknytning til andre faciliteter i området.

Videbæk Energiforsyning anmoder om udarbejdelse af plangrundlag for et område i den sydlige del af matrikel nr. 1rd Chr. Hansensvej 1, Videbæk. Der søges om mulighed for at opføre boliger som åben-lav eller tæt-lav, i maksimalt 1½ etage. Der kan etableres ca. 8-16 boliger.

På grunden findes i dag flere bygninger fra en tidligere maskinforretning. De fleste af bygningerne nedrives. Planområdet udvides til at omfatte den nordligste hal, så den kan bevares og anvendes til nye aktiviteter i overensstemmelse med helhedsplanen for Videbæk. Planområdets afgrænsning fremgår af vedlagte oversigtskort.

Planforhold
Området er i dag rammelagt og lokalplanlagt til erhvervsformål og er beliggende i byzone. Der skal derfor udarbejdes et tillæg til kommuneplanen og en ny lokalplan, der udlægger området til centerformål.

Vejadgang
Lokalplanen vil give mulighed for at lukke Ryesmindevej, således at der bliver en hensigtsmæssig opdeling mellem boligområdet mod syd/sydøst og erhvervsområdet mod nordøst. Der er problemer med tung trafik i boligområdet på Ryesmindevej, hvilket kan afhjælpes med lokalplanen.

Støj
Planområdet grænser op til varmeværket mod nordøst. De støjmæssige grænseværdier for støj i centerområder stemmer overens med miljøgodkendelsen for Videbæk Energiforsyning. Der vurderes derfor ikke umiddelbart at være problemer relateret til støj. Lokalplanen vil dog give mulighed for etablering af en vold, der kan reducere støj og kan afskærme fysisk og visuelt mod de øvrige funktioner i området.

Ved en lukning af Ryesmindevej gives der mulighed for at volden på matr. nr. 2eq (boligområdet mod øst) kan forlænges hen over vejen. Det giver en sammenhængende vold, som afskærmer bedre mod eventuel støj.

Jordforurening
En del af lokalplanområdet er kortlagt i henhold til  Jordforureningsloven, da der er konstateret forurening i jorden. Ved ændring af anvendelsen fra erhverv til boliger, skal der enten foretages oprydning af den fundne og kortlagte forurening eller indhentes §8-tilladelse til indretning og anvendelse af boliger, jf. Jordforureningsloven. I en §8-tilladelse vil der blive stillet vilkår til sikring af indeklima i boligerne og til sikring mod kontakt på udearealer. Eventuel overskudsjord fra projektet skal håndteres i henhold til gældende jordflytningsregler.

Helhedsplan for Videbæk
Lokalplanområdet indgår i indsatsområdet skovkilen i helhedsplanen for Videbæk, der blev vedtaget af byrådet den 15. september 2020. Skovkilen omfatter boliger i den sydlige ende af Chr. Hansensvej 1, og lægger op til en ny anvendelse af én af de eksisterende haller på matriklen. Lokalplanen er dermed i overensstemmelse med ønskerne i helhedsplanen for Videbæk.

Disponeringsplan
Disponeringsplanerne for åben-lav og tæt-lav vil blive endelig fastlagt i forbindelse med udarbejdelsen af plangrundlaget. 

Miljøvurdering
I forbindelse med planlægningen, skal der gennemføres en miljøscreening af planforslagene.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Med planlægningen skabes der mulighed for realisering af flere af indsatserne i Helhedsplanen for Videbæk.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

  • Planlægningen for et centerområde ved Chr. Hansensvej 1 igangsættes for ansøgers regning og risiko
  • Der igangsættes en foroffentlighedsfase


Teknik- og Miljøudvalget 27-04-2021
Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende: Svend Boye Thomsen.

Bilag Beslutning

Administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Kristian Bøgsted ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til boligformål ved Vorgodvej i Vorgod-Barde

Sagsnr: 20-008189

Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg nr. 43 og Lokalplan nr. 458 blev vedtaget af Byrådet den 9. februar 2021, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 15. februar til og med 12. april 2021.