Dagsorden: 13. august 2019 kl. 13:00

Lok 0.1 Boven, Smed Sørensens Vej 1, Ringkøbing
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • John G. Christensen
  • Irene Lund Pederen
  • Niels Rasmussen
  • Hans Pedersen
  • Jørgen Byskov
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Svend Boye Thomsen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

2: Bankvej 6, Vedersø Klit. Forbud mod arealoverførsel samt forbud mod ændring af anvendelse fra helårsbolig til sommerhus.

Sagsnr: 19-014165

Sagsfremstilling

Sagen fremsendes til politisk behandling, da der er varslet forbud mod arealoverførsel af et vejareal til boligareal. Endvidere er der varslet forbud mod ændring af status af en bolig fra helårsbolig til sommerhus.

Baggrund og historik
Ejeren af Bankvej 6, Vedersø Klit, 6990 Ulfborg har via sin advokat søgt om, at status på ejendommen ændres fra helårsbolig til sommerhus.
Ejeren oplyser, at han har til hensigt at overføre et vejareal til grundarealet på Bankvej 6. Hensigten er at kunne medregne et væsentligt større grundareal i beregningen af ejendommens bebyggelsesprocent. Bebyggelsesprocenten er i dag 25, som gælder for helårsboliger. Medregnes vejarealet vil bebyggelsesprocenten komme ned under 10, som er den øvre grænse for sommerhuse i området.

Ansøgningen blev behandlet på mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 26. februar 2019. Udvalget besluttede at afslå ansøgningen om ændring af status til sommerhus.

Afslaget skal forhindre, at områdets bygningsmæssige og landskabelige værdier påvirkes i en uønsket retning - i dette konkrete tilfælde ved at dispensere for et sommerhus med en bebyggelsesprocent på 25. 

Varsel om forbud mod ændret anvendelse og arealoverførsel
Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en lokalplan.

Administrationen har den 9. maj 2019 sendt et varsel om forbud, som vil gælde to forhold:

  1. At status for Bankvej 6 ændres fra helårsbolig til sommerhusbolig.

  2. At der overføres et vejareal til grundarealet på Bankvej 6.

Varslet har været i høring i perioden 10. – 27. maj 2019.
Administrationen har den 27. maj 2019 modtaget et høringssvar fra ejerens advokat. Se bilag.

I høringssvaret gives der udtryk for følgende synspunkter:

  1. At områdets særpræg som sommerhusområde ikke ændres eller lider skade ved at status for Bankvej 6 ændres til sommerhus.

  2. At når arealet på Bankvej 6 øges, vil det medføre, at de ejendomme som afgiver jord reduceres tilsvarende. Ejeren er indstillet på, at det bebyggede areal ikke bebygges yderligere.

  3. At når det alene er bebyggelsesprocenten som er til hinder for en statusændring, så er kommunen pligtig til at godkende et sommerhus.

  4. Der anmodes alternativt om, at der dispenseres til at udleje på sommerhuslignende vilkår.

  5. Der gøres indsigelse mod, at betingelserne for et § 14 forbud er opfyldte.

Plangrundlag:
Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 04.023, delområde III, for et sommerhusområde i Vedersø Klit. Hovedsigtet med planen er at bevare områdets bygningsmæssige og landskabelige værdier og dermed sikre og udbygge dets rekreative formål. Dette fremgår af lokalplanens redegørelse samt af formålsbestemmelsen § 1.2.

Administrationens bemærkninger:
Administrationen vurderer, at det vil være i strid med formålet at medregne et vejareal, hvis tilknytning til boligparcellen er marginal og dermed ikke understøtter områdets bygningsmæssige og landskabelige værdier. Vurderingen gælder både for den eksisterende helårsbolig og for en eventuel fremtidig anvendelse som sommerhus.

Ejeren fik i 2009 byggetilladelse til at opføre en tilbygning til helårsboligen. Med tilbygningen nåede boligen sammenlagt op på en bebyggelsesprocent på 25, som er det maksimale for en helårsbolig i området. På det tidspunkt var ejendommen omfattet af lokalplanens bestemmelse for bebyggelsesprocenten for sommerhuse på 10. Administrationen begunstigede med tilladelsen ejeren i den forventning, at hensigten med tilbygningen fortsat var at anvende boligen som helårsbolig.

Administrationen vurderer, at høringsbrevet ikke tilfører sagen væsentligt nyt.
En statusændring for Bankvej 6 kan hindres ved at nedlægge et endeligt forbud i henhold til Planlovens § 14.

Det er en forudsætning for et forbud, at Kommunen har til hensigt at udarbejde en lokalplan. For at opretholde forbuddet, skal der inden et år vedtages et forslag til lokalplan. Vedtages lokalplanen ikke endeligt, ophæves forbuddet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens § 14.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Med vedtagelse af ny lokalplan kan det sikres, at boligen i dens nuværende størrelse forbliver helårsbeboelse.

 

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at det besluttes:

  1. At nedlægge forbud efter Planlovens § 14.

  2. At udarbejde forslag til lokalplan for Bankvej 6, Vedersø Klit, 6990 Ulfborg matrikel 54n, Hovedejerlavet Vedersø (lokalplanen afgrænses til udelukkende at omfatte nævnte matrikel).

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

3: Helhedsplan Videbæk

Sagsnr: 19-018602

Sagsfremstilling

Formålet med dagsordenspunktet er en vedtagelse af projektbeskrivelsen for Helhedsplan Videbæk.

Der henvises til Økonomiudvalgets dagsorden af den 6. februar 2018, hvor der blev truffet beslutning om prioritering af helhedsplaner for byerne, herunder en anbefaling af, at helhedsplan Videbæk får førsteprioritet.

Opgaven er at udarbejde en helhedsplan for Videbæk, der kan danne afsæt for og styrke igangværende og kommende udviklingsprojekter i byen, samt at sætte udviklingsprojekterne ind i en sammenhængende ramme, så der kan trækkes i samme retning. 

Helhedsplanen skal understøtte Naturens Rige og tage udgangspunkt i byens identitet, stoltheder og udviklingsmuligheder. Den skal motivere byens borgere og erhvervsfolk til at trække i samme retning, så lokale partnerskaber kan udvikles.

Der er opstillet tre succeskriterier for projektet:

  • At det bliver en nærværende proces med stort lokalt ejerskab - det gør vi ved en samskabende og involverende proces.
  • At helhedsplanen er retningsgivende på lang sigt og kan skabe en sammenhæng på tværs af udviklingsprojekter - det gør vi ved at tage afsæt i eksisterende initiativer og drømme samt at kvalificere projekter ved en tæt dialog med såvel fagpersoner som nøgleaktører.
  • At helhedsplanen kan danne grundlaget for at kunne skabe nye samarbejder og synergier mellem by & land og land & by - det gør vi ved at inddrage Videbæk omegn og nærliggende landsbyer i processen fra starten af og ved at kortlægge både nye og eksisterende samarbejdsmuligheder og synergier.

Der anvendes overordnet den samme procesmodel som til helhedsplanen for Ringkøbing, så der kan trækkes på de gode erfaringer fra tidligere. Processen er dog tilrettet i forhold til Videbæks konkrete forhold.

Der er nedsat en styregruppe for projektet bestående af formanden for Økonomiudvalget, formanden for Teknik- og Miljøudvalget, et medlem af direktionen samt planchefen. Endvidere vil der blive nedsat en ambassadørgruppe, der går forrest som positive ambassadører for projektet samt foretager en løbende prioritering i processen. 

For at sikre lokal forankring udvælges 15-20 lokale Videbæk-borgere til en nøgleaktørgruppe sammen med cirka 5 udvalgte fagpersoner fra Ringkøbing Skjern Kommune.

Se vedlagte projektbeskrivelse for en nærmere beskrivelse af processen samt tidsplan og organisering m.m.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Udvikling og realisering af en helhedsplan for Videbæk, vil være med til at få byens kvaliteter, udviklingsmuligheder og konkrete projekter koordineret og sat i spil. Helhedsplanen vil også danne grundlag for at kunne skabe nye samarbejder og synergier mellem by og land og land og by.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at projektbeskrivelsen for Helhedsplan Videbæk godkendes.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

4: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et solcelleanlæg ved Arnborgvej

Sagsnr: 19-016037

Sagsfremstilling

Anmodning om igangsætning af planlægningen for et solcelleanlæg på matrikel 4i, Østerby, Bølling, beliggende ved Arnborgvej.

Beskrivelse af anlægget
Arealet til solcelleanlægget er ca. 3,6 ha stort og er placeret i forlængelse af et område, der i forvejen er udlagt til teknisk anlæg (solcelleanlæg). Det tilstødende areal er omfattet af Lokalplan nr. 360, der giver mulighed for at etablere et solcelleanlæg på ca. 6 ha. Lokalplan nr. 360 er ikke realiseret.

Ansøger ønsker at videreføre bestemmelserne fra Lokalplan nr. 360 til det ansøgte areal. Det betyder, at anlægget vil bestå af solcellepaneler med en maksimal højde på op til 3 meter. Desuden etableres det nødvendige antal tekniske bygninger til anlægget, og der vil blive etableret et beplantningsbælte langs afgrænsningen af lokalplanområdet.

Planforhold
Området er beliggende i landzone og er delvis omfattet af Kommuneplanramme nr. 00ta050 og Lokalplan nr. 116,  som giver mulighed for etablering af tre vindmøller. Det er administrationens vurdering, at realisering af solcelleanlægget kræver et kommuneplantillæg og lokalplan. Yderligere er det nødvendigt at ophæve en del af Lokalplan nr. 116, for at kunne realisere solcelleanlægget. Se kortbilag nr. 1 for de eksisterende lokalplaner. Se kortbilag nr. 2 for lokalplanafgrænsning for solcelleanlægget.

Indenfor området er der placeret en vindmølle og adgangsvejen til vindmøllerne kommer til at følge afgrænsningen af lokalplanområdet. Adgangsvejen skal bibeholdes som adgangsvej til vindmøllerne.

Administrationen finder det væsentligt, at anlægget ønskes placeret i direkte tilknytning til et andet teknisk anlæg i det åbne land, hvilket er i tråd med Kommuneplanens retningslinjer på området. 

Miljøvurdering
Solcelleanlæg er omfattet af "Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter" bilag 2, pkt. 3a. Der skal derfor udarbejdes miljøscreening af plangrundlaget og af projektet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter

Økonomi

Ingen bemærkninger

Effektvurdering

Realisering af planen vil bidrage til Energi 2020-strategiens mål om at blive 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i år 2020.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at:

  • Planlægningen for et solcelleanlæg ved Arnborgvej igangsættes for ansøgers regning og risiko
  • Der afholdes en foroffentlighedsfase

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

5: Offentliggørelse af planforslag for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) ved Videbæk Biogas

Sagsnr: 18-017523

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har den 19. juni 2018 besluttet at igangsætte planlægningen for et solcelleanlæg ved Videbæk Biogas. Derfor er der udarbejdet et planforslag, der udlægger 1,7 ha til teknisk anlæg (solcelleanlæg).

Formål
Formålet med lokalplanen er at skabe mulighed for at etablere et solcelleanlæg, der skal forsyne Videbæk Biogas med strøm.

Områdets disponering
Anlægget består af solcellepaneler med en maksimal højde på op til 3,0 meter. Desuden etableres det nødvendige antal tekniske bygninger til anlægget. Der er plads til etablering af et beplantningsbælte langs afgrænsningen af solcelleområdet.

Miljøvurdering
Der er gennemført en miljøscreening af planforslagene. Konklusionen af screeningen er, at planforslagene ikke giver anledning til væsentlige indvirkninger på miljøet og derfor ikke er omfattet af kravet om miljøvurdering.

Foroffentlighed
Der er ikke indkommet nogle ideer og forslag til planlægningen i foroffentlighedsfasen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Realiseringen af projektet medfører, at Videbæk Biogas kan anvende vedvarende energi som procesenergi.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

  • Forslag til Tillæg nr. 21 til Kommuneplan 2017-2029 og Lokalplan nr. 439 for et område til teknisk anlæg (solcelleanlæg) vedtages og fremlægges i offentlig høring i otte uger.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

6: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til centerformål ved Badevej i Søndervig

Sagsnr: 18-033954

Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg nr. 23 og Lokalplan nr. 441 blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 30. april 2019, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 6. maj 2019 til og med den 3. juni 2019.

Formålet med plangrundlaget er at give mulighed for, at eksisterende dagligvarebutik Meny kan udvides op til 5000 m².

Resultatet fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsperioden indkommet én bemærkning fra Ringkøbing-Skjern Forsyning, der oplyser, at de har to spildevandsledninger inden for lokalplanområdet. Forsyningen forventer at blive inddraget i en dialog om ledningerne inden opstart af byggeriet. Ansøger er orienteret herom. 

Øvrigt
Inden for lokalplanområdet forefindes i dag boliger til helårsbeboelse. Ifølge Planlovens §38a kan der ikke gives mulighed for boliger til helårsbeboelse ved nybyggeri i sommerhusområder, men udelukkende ferieboliger. Administrationen anbefaler derfor, at der foretages rettelser i forhold til offentliggjorte planforslag. Rettelserne omhandler justering af redegørelsen og bestemmelserne, hvor helårsbeboelse udgår, men muligheden for ferieboliger fastholdes. Ansøger er orienteret, og har godkendt ændringerne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En mulig udvidelse af dagligvarebutikken vil være med til at fastholde en god dagligvareforsyning og dermed fastholde butikken og kunderne i området.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at:

  • Tillæg nr. 23 til Kommuneplan 2017-2029 og Lokalplan nr. 441 for et område til centerformål vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår ovenfor.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

7.  LUKKET PUNKT: Ekspropriationsbeslutning

Sagsnr: 19-007333

Kopier link til punktet  -   Print

8: Landzonetilladelse til oplags- og knuseplads

Sagsnr: 19-002671

Sagsfremstilling

Ejeren af Rindumvej 13, 6950 Ringkøbing har søgt om tilladelse til at etablere en oplags- og knuseplads i forbindelse med anlægsgartnervirksomhed på ejendommen.

Der søges om et areal på ca. 3.000 m², der er placeret nord for ejendommens bygningsmasse. Oplags- og knusepladsen vil blive omkranset af slørende beplantning.

På oplagspladsen skal der være oplag af beton, jord, sand, grus og kampesten. Der søges om at nedknuse beton 1 dag om året. Maks. højde på oplaget vil være 3-4 m.

Den ændrede anvendelse af arealet kræver en landzonetilladelse.

Ejendommen ligger i et slettelandskab, der er en robust landskabstype. Ejendommen er omgivet af landbrugsarealer og spredte gårde.

Med slørende levende hegn omkring oplags- og knusepladsen, vurderes der ikke at være væsentlig negativ påvirkning af de landskabelige forhold.

Ansøgningen har været sendt i naboorientering, og der er en nabo, der er kommet med bemærkninger/indsigelser mod ansøgningen. Det er ejeren af naboejendommen, der ligger ca. 120 m vest for den ønskede oplags- og knuseplads.

Indsigelserne går hovedsageligt på støv- og støjgener. Indsigelsen er vedlagt som bilag.

Administrationen vurderer ikke, at nedknusning af beton 1 dag om året vil medføre så store gener for omgivelserne, at det ikke bør kunne tåles af de omkringliggende ejendomme.

Med hensyn til trafik af lastbiler vurderer administrationen heller ikke, at der vil være tale om væsentlige gener, når der er tale om et par lastbiler i løbet af en måned.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens § 35 stk. 1

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles landzonetilladelse til det ansøgte på betingelse af, at der etableres et slørende levende hegn omkring hele pladsen.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

9: Ansøgning om landzonetilladelser til at flytte byggeretter nærmere Stadil Fjord

Sagsnr: 19-018628

Sagsfremstilling

Der er indsendt forespørgsel på at flytte byggeretten for 2 ejendomme på Stadilvej, 6980 Tim. Man ønsker at nedrive de eksisterende ejendomme og opføre nye boliger tættere på Stadil Fjord.

De 2 omhandlende ejendomme er Stadilvej 3 og 9, og begge ejendommen er registreret med landbrugspligt.

Ejendommen Stadilvej 9 ønskes flyttet ca. 300 m ned mod fjorden ved siden af ejendommen Stadilvej 7.

Det vil kræve en landzonetilladelse i henhold til Planlovens §35 stk. 1, da den nye placering ikke er i tilknytning til den nuværende bebyggelse.

Som det ses på kortbilaget, ligger der en del ejendomme langs med Stadilvej, og de er placeret i en afstand på 10-20 m fra vejen. Der ligger dog en enkelt ejendom, Stadilvej 7, i en afstand på ca. 300 m fra Stadilvej, men den har ligget der i mange år. På det ældste luftfoto vi har fra 1954 ses ejendommen.

Arealerne syd for Stadilvej er kortlagt til Ramsarområde, Natura 2000 Habitatområde, Natura 2000 Fuglebeskyttelse, kystnærhedszone fri for bebyggelse og bevaringsværdigt landskab.

Hovedparten af det bevaringsværdige landskab syd for Stadilvej er i den netop udarbejdede landskabskarakteranalyse udpeget til Stadil Fjordlandskab, som er kendetegnet af et fladt terræn med en meget åben karakter. Landskabet fremstår i høj grad uden bevoksning og med sparsom bebyggelse. Lavbundsområderne omfatter især afgræssede enge og naturprægede arealer.
Der er usædvanlige vidtrækkende udsigter ud over vand- og lavbundsarealerne som præger landskabsområdet, og landskabet fremstår særligt karakteristisk og rummer særlige landskabelige oplevelsesværdier.

Der er tale om et landskab, der generelt er sårbart overfor ændringer i landskabets bærende karaktertræk, og selv små ændringer kan have stor betydning.

Der er stort set ingen læhegn mellem ejendommenes arealer ned mod fjorden, men mellem Stadilvej 9 og Stadilvej 7 er der undtagelsesvis et læhegn.

Gl. Ringkøbing Kommune meddelte i 2005 afslag på en ansøgning om tilladelse til at flytte et stuehus nord for Stadilvej til en placering syd for Stadilvej tættere på fjorden. Ejendommen er i dag nedrevet uden der er opført nyt. Der var tale om en adresse, der hed Stadilvej 20.

Ringkøbing-Skjern Kommune forsøger efter hidtidig praksis at meddele tilladelse til at flytte byggeretten, hvis der ikke er særlige forhold, der har en væsentlig negativ påvirkning af de landskabelige forhold.

Administrationen vurderer i denne sag, at dels vil en tilladelse til disse 2 sager kunne danne præcedens fremover og dels så vurderer administrationen, at der vil være uforholdsmæssige store landskabelige omkostninger for det unikke fjordlandskab forbundet med at tillade disse ønskede nye placeringer tættere på fjorden.

Med hensyn til Ramsarområde, Natura 2000 Habitatområde og Natura 2000 Fuglebeskyttelse vurderer administrationen ikke, at den ønskede placering vil have en væsentlig påvirkning på de udpegede områder.

Hvad angår ejendommen på Stadilvej 9, så er naboen mod øst en minkfarm. Der er i dag ca. 100 meter til minkfarmen, som netop er mindstekravet til afstand fra minkfarm til nabobeboelse.

Administrationen vurderer, at hvis de eksisterende byggerier flyttes ca. 30 m længere ned mod fjorden, vil landskabet ikke blive væsentlig negativt påvirket, og karakteren af den oprindelige bebyggelse langs med Stadilvej vil stadig være til stede.
For Stadilvej 9 vil det også stadig være muligt at kunne overholde de 100 m til minkfarmen, som der er i dag, hvis ejendommen samtidig rykkes lidt mod vest.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens § 35 stk. 1

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til udvalget at meddele afslag på at flytte de 2 ejendomme cirka 300 meter tættere mod fjorden, og i stedet anbefale en flytning på maksimalt cirka 30 meter tættere på fjorden.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

10: Etablering af bosted i tidligere plejehjem i Hoven

Sagsnr: 19-009167

Sagsfremstilling

Vi har modtaget en ansøgning om landzonetilladelse til etablering af et bosted i det gamle plejehjem i Hoven på Bredgade 25, 6880 Tarm. Bostedet skal være for borgere med nedsat og/eller betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, som på grund af disse vanskeligheder, ikke kan klare sig uden støtte.

Ejendommen er omfattet af Lokalplan nr. 422, der udlægger området til blandet bolig- og erhvervsformål, og administrationen har vurderet, at det ansøgte botilbud kan rummes inden for det gældende plangrundlag, og at der derfor ikke vil være krav om en ny lokalplan.

Administrationen har tidligere meddelt en landzonetilladelse til et lignende bosted på ejendommen, hvor målgruppen var indenfor handicapområdet. Bostedet, der nu søges om, har en målgruppe inden for socialpsykiatriområdet.

Det først ansøgte botilbud var sendt i naboorientering, og i den forbindelse havde naboerne ingen bemærkninger eller indsigelser.

Da der er tale om en målgruppe, hvor der kan være en helt anden påvirkning af omgivelserne, ønsker administrationen udvalgets behandling af sagen.

Ansøgningen har været sendt i naboorientering, hvortil der kom indsigelser. Efterfølgende har ansøgeren afholdt et møde med naboerne, som nu har trukket deres indsigelse tilbage. Naboerne var dels betænkelige ved om aldersgruppen var voksne og dels det ønskede dyrehold, da der tidligere har været store rotteproblemer på plejehjemmet, der havde et lille hønsehold.

Ansøger har tidligere oplyst, at der var tale om beboere over 18 år, og er nu indstillet på, at der ikke skal være dyr på ejendommen, idet de ønsker et godt forhold til de omkringboende.

Etablering af et bosted indenfor socialpsykiatriområdet i et meget lille landsbysamfund uden stort udvalg af fritidstilbud og ringe muligheder for offentlig transport, viser fra lignende sager, at der kan opstå problemer og misforhold mellem bostedet og beboerne i landsbyen.

Samtidig er landsbyen Hoven meget lille, og en stor tom bygning midt i landsbyen fylder meget. Etablering af botilbuddet kan bevirke, at landsbyen bliver tilført mere liv og dermed kan bostedet være et aktiv for landsbyen.

Disse to forhold skal holdes op mod hinanden, når der skal tages beslutning om en eventuel landzonetilladelse.
Administrationen vurderer, at på baggrund af naboernes positive tilgang til bostedet, vil det være positivt for landsbyen, at der etableres det ansøgte botilbud.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens §35 stk. 1.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at der meddeles en landzonetilladelse.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

11: Midlertidig dispensation vedrørende adgangsforhold til nye boliger

Sagsnr: 18-032241

Sagsfremstilling

I forbindelse med ansøgning om tilladelse til opførelse af nye boliger på ejendommen Nygade 59 i Skjern er der ansøgt om midlertidig dispensation vedrørende adgangsforholdene. Teknik- og Miljøudvalget har på samme ejendom den 8. januar 2019 dispenseret fra lokalplanens krav om mindste grundstørrelse på 700 m2.

Ejendommen er beliggende indenfor rammerne af Lokalplan nr. 335. Denne angiver i § 8 at vejadgangen skal ske fra Bredgade. Ejendommen har i dag adgang fra Nygade. Det er ikke kun Nygade 59, der jævnfør lokalplanen skal have vejadgang fra Bredgade, men også store dele af det fremtidige boligområde nord for.

Vejadgang fra Bredgade vil medføre, at der skal ske en udvidelse af overkørslen over Stampebækken samt at den nuværende sti skal udvides og ændres til et vejforløb efter nærmere godkendelse fra Vej og Park.

Der er overvejelser om at tilvejebringe et nyt plangrundlag for hele området nordfor Stampebækken. Såfremt dette plangrundlag vedtages endeligt, vil der sandsynligvis blive vejadgang som nu fra Nygade. Baggrunden herfor er blandt andet, at den sti, der er etableret på det tidligere baneterræn, herved ikke berøres af det nye boligbyggeri.

Da der endnu er uklarheder omkring det nye plangrundlag, vil der skulle meddeles en midlertidig dispensation til den ansøgte vejadgang til de ansøgte boliger. En midlertidig dispensation kan i dette tilfælde gives for maksimalt 3 år - herefter skal sagen tages op til ny overvejelse.

Der er i forbindelse med de drøftelser, der har været mellem ansøger og administrationen, udarbejdet et udkast til en aftale mellem bygherre og Ringkøbing-Skjern Kommune. Denne aftale skal sikre, at der indenfor en periode på maksimalt 3 år fra den første bolig er ibrugtaget er fundet en løsning på den endelige planlægning og herunder, at der er etableret den korrekte vejadgang til området. Såfremt en ændret planlægning ikke er på plads, er det bygherres ansvar, at der skabes vejadgang fra Bredgade som skitseret i den nuværende lokalplan.

Boligerne får i første omgang adresse til Nygade, men såfremt der senere skal skabes adgang fra Bredgade, vil boligernes adresser skulle ændres.

I forbindelse med indgåelse af aftalen er det foreslået, at bygherre udsteder en bankgaranti overfor Kommunen. Det deponerede beløb er ikke et udtryk for, at Ringkøbing-Skjern Kommune efterfølgende vil etablere det beskrevne vejforløb inklusiv den nødvendige udvidelse af overførslen over Stampebækken, men skal alene ses som en garanti for, at arbejdet igangsættes når og hvis der ikke gennemføres en ny planlægning, der giver mulighed for at lave den tilkørsel til området som den gældende Lokalplan nr. 335 lægger op til.

Der er ikke udarbejdet et præcist overslag eller tilbud fra en entreprenør i forbindelse med fastsættelse af beløbets størrelse.

I forbindelse med udstedelse af byggetilladelse, vil der på BBR blive henvist til den midlertidige dispensation og nærværende aftale.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens §19

Økonomi

Ingen bemærkninger

Effektvurdering

Ingen bemærkninger

Indstilling

Administrationen indstiller,

1. at der meddeles midlertidig dispensation på 3 år til at vejadgang til boligerne bliver fra Nygade

2. at det vedhæftede udkast til en aftale med tilhørende bankgaranti godkendes.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

12.  LUKKET PUNKT: Erstatningskrav

Sagsnr: 19-017428

Kopier link til punktet  -   Print

13: Vandløbsvedligeholdelse og -restaurering

Sagsnr: 19-020009

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget har anmodet om en oversigt over Kommunens arbejde med vandløb.

Kommunen er myndighed på Vandløbsloven, hvor formålet er beskrevet i §1:

§ 1. Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand.

Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten, som fastsættes i henhold til anden lovgivning.

I Vandløbsloven er vandløbene delt op i private vandløb og kommunale vandløb. Fordelingen af vandløb i private og kommunale besluttes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune typisk ud fra kriterier som vandløbenes kvalitet og målsætning. Angående de private vandløb, så er kommunens arbejde udelukkende myndighedsdelen. For de kommunale vandløbs vedkommende er opgaven både myndighedsdelen og vedligeholdelsesdelen. At vandløbene er betegnet kommunevandløb betyder ikke, at kommunen ejer vandløbene - det er stadig bredejerne, der ejer vandløbet ud til midten af vandløbet. Det er udelukkende myndighedsfunktionen og vedligeholdelsen, som kommunen har ansvaret for. Kommunen bærer således også udgiften til vandløbsvedligeholdelsen, der skal sikre afvandingen af markerne under hensyntagen til de miljømæssige krav.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der ca. 650 km kommunevandløb.

Arbejdet er som udgangspunkt opdelt i vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaurering.

Vandløbsvedligeholdelsen består primært i grødeskæring og opgravning af eventuelle sandaflejringer i vandløbene. Reglerne for vandløbsvedligeholdelsen er beskrevet i et vandløbsregulativ for det enkelte kommunevandløb. I Ringkøbing-Skjern Kommune er grødeskæringen udliciteret. Udgiften til det udliciterede arbejde er p.t. 2.600.000 kr. pr. år. Dertil kommer udgifter til ekstraarbejder primært bestående i opgravning af sandaflejringer i vandløbene på omkring 1.300.000 kr. pr. år. I alt lige under 4 mio. kr. om året på Kommunens driftsbudget.

Vandløbsrestaureringen deles som tidligere nævnt op i tre dele:

1) Staten fastsætter målsætningerne for vandløbene i Danmark, og som middel til at opnå målsætningsopfyldelse i de målsatte vandløb udarbejder staten vandområdeplanerne, hvori det fastsættes hvilke projekter, der skal gennemføres for at opfylde målene. Disse projekter udføres af kommunerne, men finansieres af staten. Kommunerne afholder udgifterne på samme driftsbudget som de mindre restaureringsprojekter finansieres af, mens projekterne udføres og får dem refunderet, når projektet er afsluttet. Staten finansierer dog kun arbejdet i selve vandløbene, så hvis der skal medtages f.eks. rekreative og adgangsmæssige tiltag i forbindelse med projekterne, skal den del finansieres af kommunen eller lodsejerne.

2) Teknik- og Miljøudvalget har også efter igangsætningen af de statsligt finansierede projekter fastholdt midler på driften til mindre vandløbsrestaureringsprojekter for ca. 2 mio. kr. pr. år. Disse midler bruges for en stor dels vedkommende på projekter til fjernelse af mindre spærringer og i særdeleshed på fjernelse af okker, som er et stort problem i Vestjylland. Planlægningen for brugen af disse midler er forholdsvis løs, da mange af projekterne realiseres, når lodsejere henvender sig til Kommunen om, at de er interesseret i f.eks. at få etableret en okkerrensningssø på deres ejendom og derfor lægger jorden til uden betaling derfor.

Kommunen har tidligere haft stor succes med at søge tilskudsmidler fra staten/EU til gearing af disse midler, men siden statens vandområdeplaner har sat gang i den statsligt finansierede realisering af disse planer, er midlerne ført over til disse projekter, så der ikke længere er særlige midler at søge til de kommunale vandløbsrestaureringsprojekter. Der er dog stadig lidt midler i f.eks. tips- og lottomidlerne og private fonde.

3) Større anlægsprojekter udføres af Kommunen og finansieres af Kommunens anlægsbudget. Anlægsbevillingerne til vandløbsrestaureringsprojekter hører under overskriften Naturområder.

På det oprindelige budget for Land, By og Kultur var der afsat 3,5 mio. kr. til etablering af våde enge for reduktion af næringsstoftilførslen til Ringkøbing Fjord. I forbindelse med besparelser blev anlægspuljen reduceret til 1,5 mio. kr. i 2012 og til 0 kr. i 2013-2015, men genindført med 1 mio. kr. igen fra 2016. Med vedtagelsen af Naturens Rige blev kontoen udvidet til også at omfatte naturforbedrende projekter på den tørre natur. Der er således stillet forslag om forhøjelse af puljen til 1,5 mio. kr. igen fra 2020.

Gennemførelse af projekter til reduktion af næringsstoftilførslen til Ringkøbing Fjord er påkrævet over en lang årrække. Det samme gør sig gældende på naturområdet, hvor biodiversiteten og benyttelsen og beskyttelsen er vigtige elementer i Natur- og Ressourcepolitikken. Udover at understøtte indsatsen i henhold til de statslige vand- og naturplaner, fremmer finansieringen også anlægsaktiviteten i Kommunen i øvrigt.

Tilstødende udfordringer

Fremadrettet vil der også blive behov for at tage stilling til, hvordan klimatilpasningen skal håndteres i forhold til især vandløbsvedligeholdelsen. Stigende grundvandstand og mere nedbør bevirker, at afvandingsforholdene for især de lavere liggende arealer ikke kan forventes at forblive på samme niveau som hidtil, med mindre der iværksættes yderligere tiltag, som skal finansieres på én eller anden måde. Som udgangspunkt skal klimatilpasningen håndteres af den enkelte lodsejer, men da Kommunen forestår og finansierer vedligeholdelsen af kommunevandløbene, skal der findes en løsning på det.

Ringkøbing-Skjern Kommune har også afsat en pulje på 1 mio. kr. pr. år. til klimatilpasningsprojekter. Disse midler kan finansiere f.eks. dæmninger, diger og forsinkelsesbassiner.

Som led i statens vandområdeplaner skal der også etableres vådområder til reduktion af næringsstoftilførslen til fjordene og havet. Det vil i visse tilfælde være muligt at kombinere disse projekter med klimatilpasning i form af tilbageholdelse/forsinkelse af vand i vådområderne.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Vandløbslove og Miljømålsloven

Økonomi

Fremgår af sagsfremstillingen

Effektvurdering

Fremgår af sagsfremstillingen

Indstilling

Til orientering

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

14: Borgerforslag om cykelsti på Kongevejen fra Videbæk til Vorgod-Barde

Sagsnr: 19-019152

Sagsfremstilling

Vorgod-Barde Borgerforening har indsamlet 1.260 underskrifter for at opnå politisk behandling vedrørende et ønske om en cykelsti langs Kongevejen mellem Videbæk og Vorgod-Barde.

Antallet af underskrifter er over de påkrævede 1.148 stemmer for at opnå politisk behandling, og sagen skal derfor behandles i Teknik- og Miljøudvalget og efterfølgende oversendes til endelig godkendelse i Byrådet.

Ønske

Der er i Vorgod-Barde stor opbakning om at få etableret en cykelsti langs Kongevejen med en tunnel under Skjernvej. Dette begrundes med, at det er langs Kongevejen, at langt de fleste bløde trafikanter mellem Vorgod-Barde og Videbæk færdes. Der har ifølge Borgerforeningen været en kraftig stigning i de bløde trafikanter, som ifølge Borgerforeningen skyldes, at Vorgod-Barde har mistet overbygningen på byens skole og byens købmand. De mener derfor, at behovet er blevet gradvist større, og at der ikke er megen sandsynlighed for, at Vejdirektoratet vil lave en cykelsti inden for en overskuelig fremtid langs Rute 15, Herningvej.

Borgerforeningen har et par gange tidligere ønsket en cykelsti langs Kongevejen. Ringkøbing-Skjern Kommune har hver gang påpeget, at Kommunen i stedet ønsker en cykelsti langs Rute 15. Både i 2013 og i 2016 har Borgerforeningen ønsket en cykelsti.

Administrationens vurdering

Det er korrekt, at der er relativt mange bløde trafikanter, der færdes mellem Vorgod-Barde og Videbæk langs Kongevejen, og det skyldes uden tvivl blandt andet, at 7.-9. klasse-eleverne fra Vorgod-Barde går på skolerne i Videbæk. Samtidig er det i dag endnu mere utrygt at cykle på Rute 15 end på Kongevejen, og de bløde trafikanter vælger derfor i højere grad at cykle på Kongevejen. Vejen er ca. 6 meter bred, hvilket giver begrænset plads til både biler, landbrugsmaskiner og cyklister.

Kongevejen har i dag en årsdøgnstrafik på 1543 køretøjer, heraf 183 lastbiler. Gennemsnitshastigheden er 83,7 km/t, hvilket er lidt højt men dog ikke alarmerende. Kongevejen er i Kommunens Vejplan klassificeret som en klasse 3 vej. For denne vejtype gælder, at der normalt ikke er cykelstier, men på skoleveje kan der med fordel etableres en dobbeltrettet cykelsti langs vejen.

At vejen ikke har en højere vejklasse skyldes, at Rute 15 i den overordnede vejplan er den primære trafikforbindelse mellem Videbæk og Vorgod-Barde.

Stien vil fra Skjernvej til Vorgod-Barde være ca. 3 km lang, og vil med vores gennemsnitspris for cykelstier ligge på ca. 4,5 millioner for en offentlig anlagt cykelsti. En cykelstitunnel under landevejen Skjernvej vil koste i omegnen af 2 til 5 millioner kr. Der bør desuden laves cykelsti videre ind til Videbæk fra Skjernvej.

Det blev drøftet på Teknik. og Miljøudvalgets møde 14. maj 2019, at der skal arbejdes med kommunalt styrede stiprojekter og stianlæg, som udarbejdes og anlægges som samskabelsesprojekter. Dette projekt ligger umiddelbart i den sidste kategori, som kræver frivilligt arbejde og stort engagement fra borgerne.

Administrationens vurdering er, at der på sigt muligvis kan komme en statslig cykelsti langs Rute 15, eksempelvis i forbindelse til den kommende ombygning til 2+1 vej. En sådan sti vil sandsynligvis aldrig blive etableret, hvis der anlægges en kommunal cykelsti langs Kongevejen. En sti langs Rute 15 vil ikke kræve en fordyrende tunnel under Skjernvej, hvis cykelstien kan føres med rundt i rundkørslen ved Herningvej-Skjernvej-Ringkøbingvej.

Borgerforeningen lægger i henvendelsen op til nogle meget konkrete punkter i forbindelse med samarbejdet mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og Borgerforeningen, som ikke på nuværende tidspunkt umiddelbart kan besvares. Det anbefales, at ønsket om en cykelsti placeres i "ønskepuljen" med ønsker til stier, og at den derved kommer i betragtning i forhold til hvilke stier, der skal realiseres.

Som bilag findes kort over potentielle cykelstiløsninger mellem Videbæk og Vorgod-Barde, samt brev til Ringkøbing-Skjern Kommune fra Vorgod-Barde Borgerforening.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En cykelsti vil give mere tryghed i trafikken for de bløde trafikanter. En cykelsti vil også give flere cyklister og en stigning i cykeltrafikken og derved vil folkesundheden forbedres. 

En cykelsti langs Kongevejen mellem Videbæk og Vorgod-Barde i stedet for langs Rute 15, vil sandsynligvis resultere i, at den ønskede statsfinansierede cykelsti langs Rute 15, som er den korteste afstand mellem bydelen Barde og Videbæk ikke vil blive realiseret.

Indstilling

Administrationens indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet,

  • at det meddeles, at cykelstien kommer i "ønskepuljen" for stiønsker. Cykelstien kommer derved således i spil i prioritering af hvilke stier, der skal realiseres i fremtiden.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

15: Benyttelse af tidligere afsatte midler i Tarm by

Sagsnr: 19-017200

Sagsfremstilling

Vi har fra Tarm Udviklingsforum modtaget ansøgning og forslag til fordeling af tidligere afsatte midler til forskønnelse af Storegade i Tarm.

Tarm Udviklingsforum har, jf. deres vedtægter, siden 2006 arbejdet for at udvikle Tarm by som et godt sted at arbejde, bo og leve. Foreningen er en særdeles aktiv medspiller til kommunen og spænder bredt i sine aktiviteter. De har siden 2015 blandt andet 

  • fået etableret kunst- og oplevelsesværket "Kulturtaget" i samarbejde med nabobyen Skjern,
  • fået etableret et grønt forbindelsesområde,
  • fået etableret en større parkeringsplads ved kulturstedet Mejeriet,
  • skaffet bænke til placering langs Tarm Bybæk,
  • fået fremstillet små bjælkehytter som pop-up huse til markedsdage og andre lokale events,
  • været aktiv sammen med Handelsstandsforeningen i forbindelse julemarkeder,
  • været en central aktør i forbindelse med etableringen af Ejnar Melballes Have, som forbinder byen med grøn passage øst/vest langs bybækken,
  • arbejder pt på renovering af den tidligere stationsbygning med omdannelse til et moderne forsamlingshus,
  • er i gang med etableringen af skater- og aktivitetspark mellem Kulturtaget og stationen.  

I 2016 afsatte Teknik- og Miljøudvlaget 1.915.000 kr. til forskønnelse af Storegade. Der resterer pt. 1.820.000 kr. Der har gennem årene været dialog mellem kommunen og Tarm Udviklingsforum om hvordan midlerne kunne bruges bedst muligt med fokus på hovedgaden. Med denne ansøgning om en bredere fordeling af midlerne kommer man vidt omkring i hele byen, og flytter fokus fra at midlerne alene skulle bruges i forbindelse med forskønnelse af Storegade.

Administrationen har følgende bemærkninger i forhold til trafiksikkerhed, tilgængelighed og belysning:

  • De nye byporte skal udformes, så de ikke udgør nogen påkørselsrisiko.
  • Storskærmen ved kulturtagene bør ikke være synlig for trafikanter på Storegade og Åboulevarden. 

    Strækningens kompleksitet er høj på grund af sideveje (Vejlevej og Baunbækvej), jernbaneoverkørsel, cyklister på kørebanen og fodgængerfeltet ved Baunbækvej. Det er derfor vigtigt, at trafikanternes opmærksomhed ikke afledes af lysreklamer.

  • Læhegnet ved kulturtagene må ikke placeres, så det forværrer oversigtsforhold ved udkørsel fra Baunbækvej.

  • De nye alu-flagstænger skal placeres, så de ikke udgør nogen påkørselsrisiko.

  • Cykelbaner skal udføres i henhold til gældende vejregler og bør ikke etableres på strækninger med længdeparkering. Afmærkningen skal godkendes af Vej og Park og politiet før etablering. Desuden skal det afklares, hvornår en fremtidig renovering af asfaltbelægningen skal gennemføres inden etablering af cykelbaner.  

  • Af hensyn til tilgængelighed skal placeringen af blomsterkummer og markiser godkendes af Vej og Park før etablering.

  • Nyt gadelys skal etableres efter gældende vejregler og detailprojekt skal godkendes af Vej og Park. Montering af gadelys skal udføres af kommunes vedligeholder, dvs Ringkøbing-Skjern Forsyning.

  • Det skal sikres, at uplights ved træer ikke blænder trafikanter.

  • Uplights og julebelysning må ikke direkte tilkobles til det eksisterende gadelys. Detailprojekter skal godkendes af Vej og Park. Montering, drift og vedligehold skal udføres af kommunens vedligeholder og udgiften hertil skal indeholdes i det samlede budget.

Administrationen vurderer, at de ansøgte tiltag om renovering af byporte og opstilling af skiltet ved kulturtaget ikke kræver byggetilladelse.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Byggeloven § 2 og færdselsloven.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi bemærker, at det jf. ansøgningen er Tarm Udviklingsforum, der alene eller i samarbejde med andre aktører står for udførelsen af de forskellige projekter.

Der er på udvalgets anlægsbudget oprindelig afsat i alt 1,915 mio. kr. til byforskønnelsesprojektet i Tarm, hvoraf der resterer 1,820 mio. kr., der kan udbetales som tilskud til Tarm Udviklingsforum i takt med gennemførelse og økonomisk afrapportering af delprojekterne.

De afsatte midler er løbende blevet frigivet i Byrådet.

 

Effektvurdering

Fordeling af de allerede afsatte midler som ønsket af Tarm Udviklingsforum, vil bidrage positivt til færdiggørelse af projekterne, samt brede midlerne ud til glæde for området.

Indstilling

Administrationen indstiller

at Teknik- og Miljøudvalget godkender forslaget fra Tarm Udviklingsforum til disponering af midlerne afsat til forskønnelse af Tarm

at administrationen bemyndiges til at udbetale et mindre forskud til igangsættelse af opgaverne.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

16: Opfølgning på drift af gadelys

Sagsnr: 18-020387

Sagsfremstilling

Opfølgning på drift af gadelys. Der henvises til Teknik- og Miljøudvalgtes møde 4. december 2018, hvor der i beslutningen står: "Teknik- og Miljøudvalget drøftede sagen og besluttede at anmode administrationen undersøge yderligere".

Da de nuværende kontrakter vedrørende drift af gadelys udløber, ønsker administrationen at Teknik- og Miljøudvalget nu tager stilling til, hvad der skal ske med drift af gadelyset i Videbæk by.

Administrationen har fået lavet et notat om udbudspligt og et notat om "in house reglen" af advokat Henrik Holtse fra advokatfirmaet Aumento. Konklusionen på notaterne er, at vi kan overdrage opgaven til Ringkøbing-Skjern Forsyning i henhold til In House regler.

Såfremt driften af gadelyset i Videbæk by besluttes overdraget til Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S, anbefaler administrationen, at der gennem aftalen sikres, at driften af gadelyset ikke bliver dyrere end den nuværende aftale med Videbæk Energiforsyning.

 

 

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Se notat om udbudspligt og notat om In House reglen.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der tages beslutning om gadelyset i Videbæk by skal i udbud eller om der skal indgås aftale med Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S om overdragelse.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

17: Godkendelse af Plan for Fortsat Drift

Sagsnr: 17-037678

Sagsfremstilling

Den kommunale beredskabsplan skal revideres én gang i løbet af hver byrådsperiode. I forrige Byrådsperiode havde revisionen alene fokus på at gennemføre faktuelle rettelser i det eksisterende materiale, og planen blev godkendt under forudsætning af, at der i starten af den kommende byrådsperiode blev gennemført en gennemgribende revision af planen og det bagvedliggende materiale.

Dette er nu sket og beredskabsplanen - eller Plan for Fortsat Drift - som den reelt hedder, fremlægges nu til Byrådets godkendelse.

Til den nye Plan for Fortsat Drift er der valgt et digitalt system (RGM-C3) som er web-baseret og derfor kan tilgås med en adgangskode fra alle digitale platforme. Det valgte system anvendes også af Brand & Redning MidtVest, som også kan tilgå vores system.

Beredskabsplanlægning for kommunerne er jo ikke længere et spørgsmål om at slukke ildebrande eller håndtere andre større hændelser. Den opgave er placeret i Brand & Redning. Derfor er fokus i den nye plan at sikre, at organisationen kan opretholde en drift så tæt på normalitet som muligt i en krisesituation og frem til, at der igen er etableret normale tilstande. 

Den samlede organisation har været involveret i arbejdet med revisionen, og der er arbejdet med at identificere de hændelser, hvor vi ud fra en risikovurdering har evalueret, at der er behov for konkrete procedurer. Disse er efterfølgende blevet udarbejdet eller revideret i det omfang, de allerede var til stede. 

Ledere og nøglemedarbejdere er i gang med at blive introduceret til det nye system, og der har været afholdt skrivebordsøvelser i mange dele af organisationen. Disse vil blive fortsat, så vi sikrer et passende bredt kendskab til Planerne og Systemet.

RGM-C3 er bygget op omkring dokumenter i en generel del, som alle kan tilgå, og specifikke dokumenter, der vedrører de enkelte fagområder. Grundtanken i RGM-C3 er, at det ikke alene er et opslagsværk med vigtige procedurer og retningslinjer, men også fungerer som et kommunikationsredskab under en aktuel krise, idet det fra systemet er muligt at aktivere definerede krisegrupper inden for fagområderne eller på tværs af organisationen, og systemet kan anvendes som en erstatning eller et supplement for et "krisestabsrum", idet man løbende under krisen kan udveksle viden og træffe beslutninger.  

Dokumenterne i den generelle del består af en generel introduktion til planen, en brugervejledning i tilfælde af krise, en samling gode råd og opmærksomhedspunkter omkring kommunikation under og efter en krise, en fortegnelse over vigtige kontakter samt en oversigt over de udarbejdede procedurer og retningslinjer. 

Følgende dokumenter har været til kommentering ved Beredskabsstyrelsen, og deres forslag til forbedringer er indarbejdet. Det er alene disse dokumenter, Byrådet skal godkende, idet de øvrige dokumenter betragtes som arbejdsdokumenter, der løbende revideres.

  • Plan for Fortsat Drift
  • Når krisen indtræffer - et overbliksark
  • Dine kommunikationskanaler
  • Få styr på fakta - og hvad du skal kommunikere
  • Hvilke målgrupper skal du kommunikere med
  • Når pressen ringer
  • Oversigt over instrukser

Herudover består planen af:

  • Organisationsdiagram
  • Fortegnelse over vigtige kontakter og nyttige adresser
  • Vejledning i brugen af C3
  • Link til Sundhedsberedskabsplanen
  • Ringkøbing-Skjern Forsynings beredskabsplan
  • De konkrete procedurer og retningslinjer for krisehåndtering

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Beredskabsloven §25 stk 1

Økonomi

ingen bemærkninger

Effektvurdering

En retvisende og faktuel korrekt plan understøtter, at organisationen kan operere så tæt på normalen som muligt i en usædvanlig situation.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler sagen til Byrådets godkendelse.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

18: Ringkøbing-Skjern Kommunes anvendelse af Boligreguleringslovens kap. VII

Sagsnr: 19-019306

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune har hidtil anvendt kap. VII i Boligreguleringsloven, da den giver mulighed for:

  • Regulering af nedlæggelse af boliger (§ 46),
  • Max 1 bolig per husstand per kommune (§ 47),
  • At pålægge bopælspligt (§ 48),
  • At udstede flexboligtilladelser (§ 50),
  • Beboermaksimum (max. 2 personer per beboelsesrum) (§ 52a)

Byrådet kan vælge at benytte dele af Boligreguleringsloven, men det kræver en kommunal beslutning herom, som gælder fire år ad gangen. Sagen bliver derfor fremlagt for at tage stilling til, om den hidtidige praksis skal ændres.

Nedlæggelse af boliger

Giver i visse tilfælde Byrådet mulighed for at forhindre uønsket nedlæggelse af boliger.

Max. 1 bolig per kommune

Giver mulighed for at forhindre, at en husstand opkøber en nærliggende ejendom med det primære formål, at udleje den til ferieformål. Kommunen har dog mulighed for at give tilladelse til, at en husstand i en del af kommunen anvender en ejendom i en anden del af kommunen som flexbolig (eksempelvis Fjelstervang/Hvide Sande).

Bopælspligt

Giver mulighed for at kommunen kan indsætte lejere i en ledig bolig, hvis ikke ejeren i løbet af 6 uger ikke bebor boligen eller udlejer den.

Bliver en bolig, som hidtil har været anvendt til helårsbeboelse, ledig, skal ejeren således sørge for, at den fortsat anvendes til beboelse. En bolig anses for ledig, når den ikke er udlejet til eller ikke benyttes til beboelse.

Flexbolig

Giver mulighed for flexboliger. En flexbolig giver ejer mulighed for at udleje ejendommen i en længere periode, end sommerhusloven giver mulighed for.

En flexboligtilladelse er til ejeren og ejerens nærmeste families primære brug. En flexbolig kan derudover udlejes til ferieformål i begrænset omfang. Det er kommunen, der meddeler flexboligtilladelse, men det er Erhvervsstyrelsen, der er myndighed i forbindelse med udlejning til ferieformål.

Der er to typer flexboligtilladelser. En personlig tilladelse eller en tilladelse der gives til ejendommen.

  • Den personlige tilladelse udløber ved førstkommende ejerskifte eller hvis ejendommen tages i brug til helårbeboelse.
  • En tilladelse der gives på en ejendom er permanent. En sådan tilladelse bortfalder først, hvis ejendommen tages i brug til helårsbeboelse.

Administrationen anbefaler, at den hidtidige administrationspraksis, hvor flexboligtilladelserne meddeles som personlige tilladelser, fortsætter. Denne praksis muliggør, at primært bymidter og boligområder i de større byer kan beskyttes ved, at byrådet kan vælge ikke at "forlænge" givne flexboligtilladelser ved for eksempel ejerskifte. Denne mulighed er relevant, hvis det skønnes, at antallet af flexboligtilladelser i et givent område er årsag til, at området begynder at ændre sig til en uønsket karakter. Faren er, at områder med mange flexboligtilladelser kan ændre karakter til noget, der minder om sommerhusområder, som ligger øde hen dele af året, hvilket borgerne, som bor fast i området, kan opleve som negativt.

En permanent tilladelse, som følger boligen, kan ikke anbefales, da kommunen således ikke har mulighed for at kunne trække tilladelserne tilbage.

Beboermaksimum

Giver eksempelvis mulighed for at forhindre, at en stor familie flytter ind i en et-værelses lejlighed.

Konklusion

Administrationen anbefaler, at anvendelse af boligreguleringslovens kap. VII vedtages i sin helhed.

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om midlertidig regulering af boligforholdene (Boligreguleringsloven) LBK nr 810 af 01/07/2015 

Økonomi

Der er ikke umiddelbare økonomiske konsekvenser i sagen.

Effektvurdering

Flexboligtilladelser kan gøre det nemmere at sælge visse typer boliger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

  • Ringkøbing-Skjern Kommune fortsat lader sig omfatte af Boligreguleringslovens kap. VII og at administrationspraksis fortsætter som hidtil.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

19: Revision af Regulativ for jordstyring - Områdeklassificeringen

Sagsnr: 18-032513

Sagsfremstilling

I henhold til Jordforureningsloven kan kommunen vurdere om, områder indenfor byzone kan undtages af reglerne for jordflytning og dermed udtages af Områdeklassificeringen.

I juni 2009 blev Kommunens første "Regulativ for jordstyring" udarbejdet og vedtaget.

Siden er der udarbejdet flere lokalplaner, hvorfor Byg og Miljø har fået foretaget en gennemgang af alle lokalplaner fra 2009 til dato. Denne gennemgang har betydet en opdatering af vores regulativ for jordstyring.

Ved gennemgangen af lokalplanerne foretages en vurdering af eventuelle forureningskilder, der kan have forårsaget diffus forurening og dermed om jord fra området kan være lettere forurenet. Områder der bliver inddraget i Områdeklassificeringen er hovedsageligt ældre byområder og erhvervsområder.

Når et område er inddraget i Områdeklassificeringen skal jordhåndtering ske efter reglerne i Jordflytningsbekendtgørelsen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Jordforureningsloven, Lov om forurenet jord, nr. 282 af 27-03-2017, §50a.

Jordflytningsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse om anmeldelse og dokumentation i forbindelse med flytning af jord, nr. 1452 af 07-12-2015, §14 og §15.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Der opnås et opdateret grundlag for håndtering af overskudsjord indenfor byzone og i erhvervsområder.

Indstilling

Det indstilles, at det opdaterede regulativ for jordstyring tages til efterretning og herefter kan offentliggøres.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

20: Orientering om høringer i forbindelse med besparelseskatalog

Sagsnr: 18-042579

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget høringer, som fremsendes til Teknik- og Miljøudvalget til orientering.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

21: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ingen bemærkninger.

Bilag Beslutning

 

Kopier link til punktet  -   Print

22: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

 

Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing

T:    99 74 15 15
E:    land.by.kultur[mail]rksk.dk