Referat: 22. oktober 2019 kl. 13:00

Lok 0.1 Boven, Smed Sørensens Vej 1, Ringkøbing
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Niels Rasmussen
  • Jørgen Byskov
  • Svend Boye Thomsen
  • John G. Christensen
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Hans Pedersen
  • Irene Lund Pederen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2 Servicestruktur

Sagsnr: 19-021841

Kopier link til punktet  -   Print

3: Størrelse på byggeri i sommerhusområder

Sagsnr: 19-024269

Sagsfremstilling

Denne sag er sat på udvalgsmødet til orientering og drøftelse på baggrund af, at der har været et par henvendelser til administrationen og det politiske system omkring administrationen af gamle lokalplaner med hensyn til størrelse af sommerhuse og tilhørende udhuse og overdækninger.

Der skal skelnes mellem lokalplanlagte områder og ikke lokalplanlagte områder. Det er kun i den tidligere Holmsland Kommune, hvor der er sommerhusområder, der ikke er lokalplanlagte. Langs Holmsland Klit ligger ca. 60% af sommerhusene i ikke lokalplanlagte områder.

I de ikke-lokalplanlagte områder er det den til hver tid gældende bygningsreglement samt kommuneplanens rammer, der fastsætter tilladelig størrelse på sommerhusene, udhuse og overdækkede arealer. Jævnfør det nuværende bygningsreglement BR18 kan en sommerhusgrund bebygges med 15% foruden udhuse m.v. på op til 50 m². I de 15% medregnes størrelsen af overdækkede arealer. For få år siden blev det i et kommuneplantillæg vedtaget, at der skulle være et loft på sommerhusenes etageareal på 180 m² - igen foruden udhuse m.v. på 50 m² (på daværende tidspunkt maks. 35 m²+2 x 10m²).

I de lokalplanlagte områder er der lidt forskellige bestemmelser til sommerhusenes størrelse, men hovedreglerne er:

  • I lokalplanområderne i tidligere Holmsland Kommune tillades en maks. bebyggelse på 10 % af grundens areal, dog med en begrænsning på sommerhusenes størrelse på maks. 120 m2.
  • I Vedersø Klit (tidligere Ringkøbing Kommune) tillades maks. 120 m² sommerhus inkl. udhusareal.
  • I tidligere Egvad Kommune tillades en maks. udnyttelse af grunden på 10%
  • I tidligere Skjern Kommune tillades nogle steder 10% udnyttelse og nogle steder 15%

I ældre lokalplaner, hvor der er fastlagt krav til bebyggelsens størrelse, skal man bruge de beregningsregler, fra det bygningsreglement der var gældende på det tidspunkt, lokalplanen blev vedtaget. Det indebærer, at ud over lokalplanlagte bestemmelser til sommerhusenes størrelse i de gamle lokalplaner, har ejeren i langt de fleste tilfælde en ret til at opføre:

  • åbne overdækninger på maks. 5 % af grundens størrelse (som overdækkede terrasser)
  • garager/udhuse/carporte på 35 m²
  • 2 stk. fritstående udhuse på hver maks. 10 m² der begge er placeres mindst 2,5 m fra anden byggeri på grunden.

Teknik- og Miljøudvalget har i forbindelse med vedtagelse af kompetenceuddelegeringsplanen besluttet, at man ikke vil dispensere, men fastholde kravet om bebyggelsesstørrelse og bebyggelsesprocenter i lokalplanlagte sommerhusområder. Særlige tilfælde skal dog forelægges udvalget.

Administrationen har ikke haft problemer med at administrere denne beslutning, og selvom der inden for kort tid har været et par henvendelser, vurderer administrationen, at det ikke er et problem, set i forhold de ca. 9.500 sommerhuse, vi har i kommunen.

For en stor del af de gamle lokalplaner vil det ikke være muligt at dispensere fra størrelse af byggeri, da størrelsen af sommerhusene i disse lokalplaner er en del af lokalplanens formål, som der ikke kan dispenseres fra. Hvis man ønsker at ændre på bebyggelsesmulighederne, vil det derfor i disse områder kun være muligt, hvis der tilvejebringes et nyt plangrundlag.

Oversigt over antal lokalplaner i sommerhusområder:
Gl. Egvad                           22          
Gl. Skjern                            3                                       
Gl. Ringkøbing                      4
Gl. Holmsland                     27

En meget stor del af disse lokalplaner er vedtaget i 1990’erne.

Administrationen vurderer umiddelbart, at der er tale om en stor indgriben i forhold til sommerhus-
områdernes udtryk og belastning. Desuden er det vurderingen, at myndighedsarbejdet vil være meget stort, hvis alle lokalplaner skal revideres, herunder vil der højst sandsynlig blive tale om at håndtere modsatrettede interesser fra lodsejernes side. Dette skal ses i lyset af, at oplevelsen af et sommerhus bliver påvirket af den ændring, der sker i området, og i særlig grad naboarealerne. Administrationen vurderer, at på grund af sagens meget store kompleksitet er der pt. ikke overblik over, hvordan myndighedsarbejdet skal gribes an, hvorfor der heller ikke et godt bud på, hvor mange ressourcer ændringerne vil kræve.

Administrationen er i færd med at undersøge, om det er teknisk juridisk muligt at lave et generelt tillæg til alle lokalplanerne og et kommuneplantillæg, hvor der alene gives tilladelse til en forøgelse af bebyggelsesprocenten. En af de udfordringer der skal adresseres er forskelligheden i formålsparagraffen i de forskellige lokalplaner. Såfremt det er juridisk/teknisk muligt, vil et sådant tillæg ikke adressere andre problemstillinger end netop bebyggelsesprocenten, og derfor vil den efterfølgende sagsbehandling af indkomne bemærkninger blive reduceret markant.

Et andet forslag kan være, at der i første omgang udvælges et område som gennemføres for at få erfaring med myndighedsarbejdet og processen. Dette kan være med til at give en ide om, hvor store modsatrettede interesser der eventuelt kan være hos lodsejerne. Det er også vigtigt, at det besluttes, hvad lokalplanen skal forholde sig til. Der kan hos lodsejerne i sommerhusområderne f. eks. være fokus på, at bebyggelsens udformning, terrænændringer eller stier skal reguleres på en anden måde end i dag.  

Der er et stort antal sager i sommerhusområderne, og åbning af en eventuel fremtidig dispensationsmulighed i de lokalplaner, hvor en dispensation ikke vil være i strid med lokalplanens principper, kan medføre et stort pres på forvaltningens medarbejdere. Det vil endvidere være svært at forklare over for den enkelte ansøger, hvorfor man i nogle af lokalplanerne kan dispensere for bebyggelsesprocenten, mens man måske i en tilgrænsende lokalplan ikke har mulighed for at dispensere, da det er i strid med lokalplanens formål.

Administrationen har behandlet ca. 225 byggesager i sommerhusområder i 2018. Administrationen har i sagsbehandlingen ikke oplevet det som et stort problem med de gamle lokalplaner, da bestemmelserne i de bestående lokalplaner er kendte af blandt lodsejere, rådgivere og håndværkere.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Plan- og byggelov

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Fremgår af sagsfremstillingen.

Indstilling

Administrationen indstiller sagen til orientering og drøftelse og herunder,

  1. om administrationen skal se nærmere på den juridisk-tekniske løsning i at lave et generelt tillæg til alle lokalplaner,
  2. hvilken form for borgerinddragelse, der ønskes i forhold til en eventuel udarbejdelse af  lokalplan- og kommuneplantillæg gældende for alle områder,
  3. om administrationen skal igangsætte en "prøvesag" for at få et overblik af kompleksiteten af lokalplanrevisionen, og i givet fald udvælger det relevante område for "prøvesagen" 

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget drøftede sagen og besluttede, at der i første omgang arbejdes videre med punkt 1 i indstillingen.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Galochen 7 ved Skuldbøl. Ansøgning om større udhus ved sommerhus

Sagsnr: 19-012565

Sagsfremstilling

Der er ansøgt om tilladelse til opførelse af et nyt sommerhus ved Galochen 7 ved Skuldbøl ved Hemmet. Sommerhuset er på 95 m2 foruden en kombineret carport/udhus på 44 m2. Det fremgår af ansøgningen, at ejeren permanent agter at flytte ud i sommerhuset efter de regler, der gælder på dette område.

Ejendommen ligger indenfor rammerne af Lokalplan nr. 3. Denne anfører i § 7.1, at bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom ikke må overstige 10. Herudover er der ret til at opføre udhus/carport på maks. 35 m2 samt 2 stk. selvstændige udhuse på maks. 10 m2 der er placeret mindst 2,5 m fra anden bebyggelse på grunden.

Da grunden er på 950 m2 er bebyggelsesprocenten overholdt for så vidt angår sommerhuset, men overskredet for så vidt angår carport/udhus på 44 m2, og dette forhold er der søgt om dispensation fra.

I ansøgningen er anført, at såfremt der meddeles dispensation til opførelse af den kombinerede carport og udhus med den ansøgte størrelse, ønskes retten til opførelse af 2 selvstændige udhuse på 10 m2 ikke udnyttet.

I den kompetencedelegation som Teknik- og miljøudvalget godkendte på mødet den 4. september 2018 har administrationen kompetencen til at meddele afslag til det ansøgte og stille vilkår om, at den kombinerede carport og udhus skal reduceres til maks. 35 m2. Særlige tilfælde skal behandles i Teknik- og miljøudvalget. Da huset skal anvendes til permanent beboelse for ejeren vurderes, at der her er tale et særligt tilfælde.

Der er gennemført en nabohøring og høring ved grundejerforeningen. Høringen har ikke givet anledning til, at der er indkommet bemærkninger eller indsigelser.

Såfremt det besluttes, at meddele dispensation bør det være med et vilkår om, at retten til at opføre 2 stk. udhuse på et senere tidspunkt ikke skal forventes godkendt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens §19

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Der henvises til den generelle sag omkring størrelse af byggeri i sommerhusområder.

Indstilling

Administrationen indstiller sagen til drøftelse.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at meddele dispensation med en bemærkning om, at retten til at opføre 2 stk. udhuse på et senere tidspunkt ikke skal forventes godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Digitale skilte ved Herningvej og ved Søndervigvej i Ringkøbing

Sagsnr: 19-025621

Sagsfremstilling

Ringkøbing Handelsforening har søgt om tilladelse til midlertidig opsætning af 2 digitale skilte i Ringkøbing. Skiltene er placeret ved henholdsvis Herningvej og ved Søndervigvej. Skiltene, der er indbygget i en trailer, har en størrelse på 3,2 x 1,6 m, og de agtes opstillet indtil den 31. december 2019.

Det fremgår af ansøgningen, at skiltene skal anvendes til at forbedre den generelle information om events og aktiviteter i byen. Det er f.eks. information om efterårsferiens aktiviteter, byens åbningstider, juleaktiviteter og lignende.

Endvidere fremgår det af ansøgningen, at skiltene også skal give erfaring med formidling via skærme, som kan bruges til en generel diskussion omkring hvordan byporte/formidling via byskilte i fremtiden kan håndteres.

Teknik- og Miljøudvalget vedtog på mødet den 11. juni 2019 retningslinier i forbindelse med opsætning af digitale skilte. På dette møde blev det også besluttet, at udvalget skulle behandle fremtidige sager omkring informationsskiltning.

Det ansøgte er i overensstemmelse med de vedtagne retningslinier med undtagelse af et enkelt punkt, og det er den ansøgte placering ved Herningvej. Her ønskes skiltet placeret indenfor vejbyggelinien på 35 m, målt fra Herningsvejs vejmidte jævnfør lokalplanen for dette område.

Ansøgningen er sendt til politiet og til Vejdirektoratet med anmodning om eventuelle bemærkninger herfra.

Politiet har svaret, at de ikke har bemærkninger til placeringerne af de mobile LED reklameskilte da de er opsat på lige vejforløb, som anbefalet i vejledningen omkring lysreklamer, men skulle der opstå uhensigtsmæssigheder omkring de mobile LED reklameskilte vil politiet vurdere på dem i henhold til Færdselslovens §99. Endvidere tilføjer Politiet, at der bør stilles krav til lysstyrke og billedsekvensen på skærmene.

Der er endnu ikke modtaget bemærkninger fra Vejdirektoratet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Plan- og byggelov

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der meddeles tilladelse til de ansøgte skilte under forudsætning af,

  1. at lysstyrke og billedsekvens på skærmene skal følge Vejledning for digitale skilte i byområder
  2. at eventuelle bemærkninger/vilkår fra Vejdirektoratet respekteres

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Vastrupvej 4, 6950 - Opførelse af maskinhuse

Sagsnr: 19-021355

Sagsfremstilling

Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en ansøgning om udvidelse af Mikkelsen´s Maskinstation I/S på Vastrupvej 4, 6950 Ringkøbing.

Ejer ønsker at udvide maskinstationen med en ny klargøringshal på 556 m² og en maskinhal på 2113 m² - en udvidelse på i alt 2669 m².

Bygningerne bliver placeret og opført jf. bilag 1 - beliggenhedsplan og facadetegninger.

Arealet hvorpå bygningerne ønskes placeret er i dag dyrket markareal.

De ansøgte bygninger placeres med en afstand til eksisterende maskinhus på 30 meter og har en max højde på 8 meter. De eksisterende maskinhuse har en højde på max 5,67 meter - alle erhvervsbygninger er udført med saddeltag.

Placeringen af de ansøgte bygninger og deres udformning gør, at det vurderes, at de tilpasses eksisterende byggeri, og at nye og gamle bygninger derfor vil fremstå som en samlet ensartet bygningsmasse i landskabet.

Størrelsen på bygningerne og afstanden mellem disse afspejler udviklingen indenfor landbrugsmaskiner som både bliver større og bredere og kræver mere plads, det vurderes derfor, at afstanden på de 30 meter er passende i betragtning af, hvor store landbrugsmaskinerne er i dag.

Ejendommen ligger i det åbne land og indenfor området "Skovbjerg Bakkeø Landbrugslandskab" i kommunens Landskabskarakteranalyse. Heri fremgår det, at stort landbrugsbyggeri er en væsentlig del af bebyggelsesstrukturen i området og skal tilpasses eksisterende byggeri, så den samlede bygningsmasse fremstår ensartet og harmonisk i landskabet.

Der er foretaget en naboorientering, og der er i den forbindelse ikke indkommet bemærkninger til det ansøgte.

Administrationen vurderer, at der ud fra ovenstående gives tilladelse til det ansøgte, idet det vurderes, at maskinstationer på grund af deres funktion hører til ude på landet og ikke i et udlagt industriområde, og at det ansøgte byggeri opføres i overensstemmelse med kommunens landskabskarakteranalyse.

Sagen forelægges Teknik-og Miljøudvalget, idet ansøgningen kræver en landzonetilladelse efter §
35, stk. 1, da arealet ligger i landzone, og da der sker en ændret anvendelse af arealet.

Såfremt Teknik- og miljøudvalget følger administrationens indstilling, anbefaler administrationen at kompetencen ved fremtidige sager med udvidelse/etablering af maskinstationer uddelegeres til administrationen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens § 35, stk. 1.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at der gives landzonetilladelse til det ansøgte projekt
  2. at administrationen fremadrettet får kompetencen til at give tilladelse i lignende sager

 

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Vinter- og renholdelsesregulativ 2019

Sagsnr: 19-025497

Sagsfremstilling

Renholdelsesregulativet indeholder gældende regler for vintervedligehold samt regler for renhold af fortove og stier.

Det gældende serviceniveau for vintervedligehold blev besluttet i 2016, og der er gennemført et udbud af vinterruter i 2018.

I 2019 er der gennemført en harmonisering af alle de kommunale vejes vintervejklasser, og der er samtidig vurderet på vintervedligehold af udvalgte kommunale rekreative cykelstier.
Der henvises til selvstændige dagsordener, som er fremlagt til godkendelse i Teknik- og Miljøudvalget samtidig med denne dagsorden. Det fremlagte renholdelsesregulativ er opdateret i overensstemmelse med harmoniseringen.

Administrationen ønsker hermed en godkendelse af kommunens nye renholdelsesregulativ for 2019.

Regulativet er for nylig godkendt af politiet, og efter Teknik- og Miljøudvalgets godkendelse vil det komme på kommunens hjemmeside.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om offentlige veje §62.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at renholdelsesregulativ 2019 godkendes.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte Vinter- og Renholdelsesregulativ 2019.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Harmonisering af vintervejklasser

Sagsnr: 19-025513

Sagsfremstilling

I Ringkøbing-Skjern Kommunes mobilitetspolitik er der bl.a. fastsat et mål om, at driftsmidlerne til kommunevejene skal udnyttes optimalt.

For at opnå målet er der fastlagt en række konkrete indsatser, og en af indsatserne er, at der skal gennemføres en harmonisering af kommunevejenes vinterklasser.

En harmonisering af vintervejklasser vil betyde, at den enkelte kommunevej vintervedligeholdes på et niveau svarende til den funktion og anvendelse vejen har, og at vejenes vinterklasser er fastlagt efter de samme principper i hele kommunens geografi. Budgettet til vintervedligehold vil blive udnyttet mere optimalt, herunder vil der ikke blive anvendt mere salt på vejene end nødvendigt, hvilket desuden er en gevinst for miljøet.

Arbejdet med gennemgang af hele vejnettet har pågået henover sommeren, og i det følgende er der redegjort for metoder og resultater.

Servicemål og principper

I Ringkøbing-Skjern Kommunes renholdelsesregulativ er de offentlige veje opdelt i 4 vinterklasser – 1, 2, 3 og 4 - med tilknyttede kriterier for, hvornår en vej placeres i den ene eller den anden klasse. Til hver klasse er der knyttet forskellige servicemål.

Servicemålene er beskrevet således i renholdelsesregulativet:

  • Veje i klasse 1 bliver præventivt saltet efter behov, og der ryddes sne så trafikken så vidt muligt kan afvikles uden gener.

  • Veje i klasse 2 bliver saltet mellem kl. 03 og 22.00 ved konstateret glat føre, og der ryddes sne ved 5 cm jævnt lag eller snefygning, så trafikken så vidt muligt kan afvikles uden gener.

  • Veje i klasse 3 saltes kun undtagelsesvis ved ekstremt glat føre, og der ryddes sne ved 7 cm jævnt lag eller snefygning mellem kl. 03.00 og 22.00.

  • Veje i klasse 4 bliver kun undtagelsesvis saltet eller ryddet.

Vejnettet er blevet gennemgået både i byerne og på landet, og kriterier for de enkelte vintervejklasser er blevet opdateret. Som grundregel er der opdelt i vinterklasser efter følgende principper:

Vintervejklasse 1
Klasse 1 veje udgør de trafikale bindeled indenfor regionen, og er typisk de mest trafikerede veje i kommunen. Der er også enkelte strækninger i vinterklasse 1, som er mindre trafikerede, men som på grund af særlige forhold har behov for præventiv saltning. Et eksempel er Lønborgvej, som bliver særlig glat på grund af åen og broerne.

Vintervejklasse 2, 3 og 4

Ved fastlæggelse af vintervejklasserne 2, 3 og 4 er der forskellige principper afhængig af om den enkelte vej ligger i by-, bolig-, industri- eller landområde. Der er desuden enkelte særlige forhold, f.eks. bussernes ruter, som er bestemmende for vintervejklasserne uanset vejens almindelige benyttelse. 

Byområder

Som udgangspunkt er de mest trafikerede veje i centrum af de større byer udpeget som vinterklasse 2. Det samme gælder for strækninger, som giver adgang til større p-pladser, veje ved tog- og busstationer, idrætsanlæg, skoler mv.

Veje med flere offentlige mål i et samlet område – institutioner – idræt – kirker mv. er ligeledes placeret i klasse 2. En enkeltstående institution, kirke mv. udløser i sig selv ikke, at adgangsvejen kategoriseres som klasse 2. Gågader er ikke klassificerede, idet de betragtes som et fortov der vedligeholdes af de tilstødende grundejere.

Boligområder

I boligområder er det grundlæggende princip, at fordelingsveje, som forbinder flere større boligområder, er klasse 2, stamveje er klasse 3 og små lukkede boligveje er vinterklasse 4.

Der er mange undtagelser, idet langt fra alle boligområder er bygget op omkring ovennævnte opskrift. Små lukkede boligområder kan f.eks. være klassificeret som et samlet vinterklasse 4- område. 

Industriområder

Veje i industriområder er næsten altid vinterklasse 2, kun undtaget enkelte småveje/enkeltbrugerveje som er klasse 3. 

Landområder

I det åbne land er der udlagt et net af klasse 2 veje, der fungerer som forbindelser imellem de mindre byer, eller som forbinder til klasse 1 veje. Veje til kommunale havne og lufthavne er også klasse 2, mens øvrige veje som giver adgang til flere beboelser eller landbrugsejendomme er registret som vinterklasse 3. Der er kun ganske få vinterklasse 4 veje på landet, idet der her udelukkende er tale om enkeltbrugerveje. 

Busruter

Veje med busruter kræver saltning, og er derfor altid mindst en vinterklasse 2. Der er derfor også hvert år veje som flyttes fra klasse 3 til 2 eller omvendt, afhængig af bussernes ruter det pågældende år. 

Stejle veje
Der er enkelte højtbeliggende områder/stejle veje (over 5% stigning) i kommunen, som har behov for saltning, og som dermed er placeret i klasse 2. 

Resultater

Som resultat af harmoniseringen er ca. 8-10% af vejnettet blevet flyttet til en vinterklasse med lavere servicemål, mens enkelte veje er flyttet til en vinterklasse med et højere servicemål.  

Den samlede vejlængde for vinterberedskab er uændret, men saltruterne er samlet set blevet reduceret med ca. 26 km. i byerne og 150 km på landet. 

De fleste af ændringerne består af de følgende: 

  • Boligveje i centerbyer er flyttet fra vinterklasse 2 til 3, eller 3 til 4. En flytning fra klasse 2 til 3 betyder, at der under almindelige forhold ikke længere saltes på de pågældende veje. Videbæk, Tarm og Skjern er de byer med flest ændringer.

  • Små veje på landet hvor der måske engang har kørt en bus, og hvor der ikke er fundet andre hensyn, er flyttet fra klasse 2 til klasse 3.

Implementering 

Centerbyer
I centerbyerne er det kommunens egne medarbejdere i Vej og Park, der kører salt- og sneruterne. De ændringer der skal ske i centerbyerne, vil derfor kunne implementeres allerede fra vinteren 2019 – 2020. Når vinteren sætter ind, vil der hurtigt komme meldinger ind til Vej og Parks vinterkoordinator, hvis der viser sig forhold, som ikke er optimale, og efter arbejdet med harmoniseringen har administrationen et godt grundlag for at tage beslutninger i de enkelte situationer.

Der forventes en mindre besparelse på vintervedligehold i centerbyerne fra vinteren 2019 – 2020, primært på grund af mindre saltforbrug i henhold til de reducerede rutelængder.

Det åbne land
Det åbne land er delt i 15 saltruter, hvoraf de 4 er klasse 1 ruter. Af de 11 saltruter på vinterklasse 2 veje, køres de 7 på kontrakt ved eksterne entreprenører.

De gældende kontrakter udløber først efter vinteren 2021/2022, og jf. kontrakten kan ruterne højest ændres med plus/minus 5%. Enkelte ruter beskæres næsten ikke i forbindelse med harmoniseringen, mens andre er beskåret med op til 40%. Implementering af ruteændringerne ville kræve forhandling med nuværende entreprenør eller et nyt udbud, og det er vurderingen, at det under alle omstændigheder vil fordyre den nuværende aftale, fordi en beskåret rute ikke længere vil være attraktiv for entreprenøren.

Det er således planen, at ændringerne i det åbne land først bliver implementeret, når de nye ruter skal i udbud sommer 2022. Ved næste udbud vil ruterne kunne tilpasses, og der vil formentlig kunne spares en ekstern saltrute, så kommunen kan gå fra 7 til 6 ruter.

De veje som udgår af saltruterne, vil blive fordelt til de nuværende 11 sneruter (plovruter).

Den nye fordeling af vintervejklasser forventes på sigt at give en driftsbesparelse, idet der er færre km kommuneveje, som skal glatførebekæmpes, men det vil ikke være muligt at give et estimat på den samlede besparelse før landruterne er tilrettede og har været i udbud igen i løbet af 2022.

En reduktion af længden af veje, som skal glatførebekæmpes, vil betyde en umiddelbar og proportionel besparelse på den effektive kørsel (slid, brændstof mv.), samt på saltforbruget. Udgifter til opstart, læsning og rengøring af maskiner mv. er uændret, ligesom der kan være situationer, hvor mindstekravet om 4 timers betaling ved udkald betyder, at lønudgiften også er den samme.

Samtidig med harmoniseringen af vinterklasser på veje pågår der en oprydning og harmonisering af de kommunale stier (primært stier i byerne), og vinterruterne på stier i byerne bliver dermed løbende tilpasset det opdaterede kommunale stinet.

På udvalgte kommunale cykelstier i det åbne land er der desuden vurderet på behovet for vintervedligehold. Der er fremsendt en særskilt dagsorden til Teknik og Miljøudvalget om emnet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Renholdelsesregulativet tager udgangspunkt i Vejreglerne, som definerer laveste fællesnævner for hver af de 4 klasser. Regulativet skal godkendes af politiet hvert år inden vinteren starter.

Økonomi

Besparelsen på vintervedligehold (fra centerbyer i første omgang) vil indgå som en del af budgetaftalens krav om en effektivisering på 0,5% pr. år på driftsområdet i 2020 - 2023.

Effektvurdering

Kommunens service ift. vinterdrift harmoniseres og driftsmidlernes anvendelse optimeres for området.

Brugen af vejsalt minimeres, og projektet er et skridt i retning af en endnu mere bæredygtig drift af kommunens vejnet.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at ovennævnte harmonisering og effektivisering godkendes
  2. at renholdelsesregulativ for vinteren 2019-2020 tilrettes i overensstemmelse hermed

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Vintervedligehold af rekreative cykelstier

Sagsnr: 19-025486

Sagsfremstilling

I Ringkøbing-Skjern kommunes mobilitetspolitik er der bl.a. fastsat et mål om at driftsmidlerne til kommunevejene skal udnyttes optimalt.

For at opnå målet er der fastlagt en række konkrete indsatser og en af indsatserne er, at der skal vurderes på behovet for vintervedligehold af kommunes cykelstier.

Kommunens cykelstier har forskellige formål og anvendelse. De fleste stier i kommunens byer anvendes dagligt af mange cyklister og gående til skole, arbejde mv., og der er derfor behov for vintervedligehold således, at borgernes mobilitet kan fastholdes i det daglige.

Nogle stier i det åbne land er også vigtige som skole- og pendlerstier, men der er også stier som næsten udelukkende anvendes til rekreative formål, og som dermed typisk ikke bliver benyttet, når vejret er dårligt, eller som generelt benyttes af få cyklister henover vinteren.

Vintervedligehold af cykelstier i det åbne land er forholdsvis mere ressourcekrævende end vedligehold af stier i byerne, bl.a. fordi der skal køres til stedet med snerydningsmateriel, og det giver god mening at være kritisk i forhold til at vintervedligeholde færdselsarealer, som kun benyttes sporadisk. 

Servicemål og principper

I standardregulativet er der 4 vinterklasser, 1,2,3 og 4, ligesom for kommunevejene, men i administrationens forslag til renholdelsesregulativ 2019 er de kommunale stier fordelt på kun 2 vinterklasser, klasse 1 (primære stier) og klasse 4 (sekundære stier).

Klasse 1 stier omfatter:

  • Hovedstier, lokalstier og skolevejsstier med faste belægninger.

  • Fortove med faste belægninger.

  • Fodgængerovergange og busstoppesteder.

  • Særlige adgangsveje for politi, redningsvæsen og brandvæsen.

Klasse 1 stier mv. tilstræbes holdt farbare uden væsentlige gener alle ugens dage i tidsrummet fra kl. 03.00 til kl. 20.00. Det kan accepteres, at stier kan være spærret i den ene vejside efter snefygning. 

Fodgængerovergange og busstoppesteder ryddes i begrænset omfang indtil snerydningen på tilstødende arealer ophører, hvorefter der ryddes op.                     

Klasse 4 stier omfatter:

  • Stier og fortove med løs belægning.

  • Rekreative stier.

  • Øvrige stier som er undtaget jf. renholdelsesregulativet.

Klasse 4 stier saltes/gruses og sneryddes kun undtagelsesvis.

I det gamle regulativ blev der stort set kun skelnet imellem løs og fast belægning, og alle stier med asfalt er hidtil blevet vintervedligeholdt. Ved at indskrive de rekreative stier som vinterklasse 4, kan der nu vurderes på behovet for hver enkelt sti.

Administrationen har umiddelbart vurderet at følgende 6 stier (se kortbilag), som hidtil har været placeret i vinterklasse 1, kan betragtes som rekreative stier i vinterklasse 4, hvor der kun undtagelsesvis saltes og ryddes:

  • Vostrup – Hemmet

  • Skjern – Lønborg

  • Velling – Stauning

  • Årgab – Vinterleje

  • Søndervig – Røjklitvej (Houvig Klitvej)

  • Troldhede – Bjørslevvej (nordlige del af Troldhede)

  • Søndervig – Lyngvig

For alle stækningerne gælder det, at der ikke umiddelbart er skolebørn som har behov for at anvende stierne til skole, og at der desuden ikke er betydelig pendling på ruterne.

På de to strækninger Velling-Stauning og Årgab-Vinterleje findes der permanente tællestationer, og i december – februar er der i gennemsnit talt henholdsvis 3-4 og 6-7 cyklister i døgnet på stierne.

Administrationen vil undersøge mulighederne for at lave sti-tællinger flere steder rundt omkring på kommunens stier, for på den måde at få et bedre overblik over stierne brug både sommer og vinter. Der kan eventuelt vise sig flere stier, som kan flyttes til vinterklasse 4, eller det kan vise sig at nogen af de ovennævnte stier har en anden benyttelse end den forventede.

Implementering

På stierne er det kommunens egne medarbejdere i Vej og Park der kører salt- og sneruterne. De ændringer der skal ske, vil derfor kunne implementeres allerede fra vinteren 2019 – 2020.

Økonomisk set forventes der en samlet besparelse på ca. 2.000,- pr. saltning, hvis alle de ovennævnte stier flyttes til vinterklasse 4 og de nuværende ruter dermed kan effektiviseres. På en normal vinter bliver der saltet ca. 20 gange, svarende til 40.000 kr./år.

Samtidig med denne sag om vintervedligehold af cykelstier, er der fremsendt en dagsorden til Teknik og Miljøudvalget om harmoniseringen af vinterklasser på kommunale veje, og en anden om godkendelse af det nye renholdelsesregulativ.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Besparelsen på vintervedligehold vil indgå som en del af budgetaftalens krav om en effektivisering på 0,5% pr./år på driftsområdet i 2020 - 2023.

Effektvurdering

Kommunens service i forhold til vinterdrift harmoniseres og driftsmidlernes anvendelse optimeres for området.

Brugen af vejsalt minimeres, og projektet er et skridt i retning af en endnu mere bæredygtig drift af kommunens vejnet.

Der vil være stier i det åbne land som ikke er farbare i vintervejr.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at ovennævnte ændringer i vintervedligehold af kommunens stier godkendes
  2. at renholdelsesregulativ for vinteren 2019-2020 indrettes i overensstemmelse hermed

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

10: Ophævelse af byplanvedtægt samt overførsel til landzone for del af matr. nr. 163a Hovedejerlavet, Vedersø

Sagsnr: 19-016072

Sagsfremstilling

Erhvervsmisteren har udstedt Bekendtgørelse om landsplandirektiv 2019 for udlæg og omplacering af sommerhusområder i kystnærhedszonen.

Med landsplandirektivet får Ringkøbing-Skjern Kommune blandt andet mulighed for at udlægge et sommerhusområde til Lalandia, Søndervig.

En forudsætning for at kommunen kan udnytte denne mulighed er, at en del af det eksisterende sommerhusområde ved Vedersø Klit skal tilbageføres til landzonen. Samtidig skal den gældende Byplanvedtægt for Ringkøbing Kommune ophæves for det aktuelle areal.

Arealet, der forudsættes tilbageført til landzone er i dag omfattet af Byplanvedtægt for tidligere Ringkøbing Kommune. Byplanvedtægten er vedtaget af Ringkøbing Byråd den 6. april 1971. Arealet er i byplanvedtægten udlagt til sommerhusbebyggelse men er samtidig omfattet af klitfredningsbestemmelser. Arealet må derfor ikke bebygges.

Beslutning om, at ophæve del af byplanvedtægten samt tilbageføre arealet til landszone kan først træffes, efter at ejeren af det berørte areal har haft mulighed for at udtale sig. I dette tilfælde ejes hele arealet af Ringkøbing-Skjern Kommune.

Desuden skal panthavere og andre indehavere af tinglyste rettigheder over ejendommen underrettes. Høring og underretning har været foretaget i perioden 1. juli til 26. august 2019.

Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 3 bemærkninger. 2 er fra myndigheder, som er indforstået med tilbageførslen. Én er fra en borger. De indkomne bemærkninger og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag.

Det er administrationens vurdering, at ingen tinglyste rettigheder berøres af ændringen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Tilbageførslen er i overensstemmelse med Tillæg til Planstrategi 2015 - Nye muligheder for fritid og turisme.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender,:

  1. at del af matr. nr. 136a Hovedejerlavet, Vedersø tilbageføres til landzone og at eksisterende byplanvedtægt for arealet ophæves.
  2. at notat med behandling af bemærkninger godkendes og anvendes til besvarelse af bemærkningerne

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

11: Planlægning for et område til bolig- og offentlige formål ved Højsagervej og Høgevej, Videbæk – Behandling af bemærkninger fra foroffentlighedsfasen

Sagsnr: 19-024044

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede den 21. maj 2019 at igangsætte planlægningen for et område til bolig- og offentlige formål.

Plangrundlaget vil bestå af et tillæg til kommuneplanen og en lokalplan.

Foroffentlighedsfasen

Der har i perioden 1. juli til 22. juli 2019 været indkaldt idéer og forslag til planlægningen. Administrationen har modtaget 5 bemærkninger fra borgere og foreninger. Se bilag. Bemærkningerne omhandler primært:

  • Ønske om grønne kiler mellem de enkelte boligveje

  • Bekymring om øget trafikbelastning af Højsagervej eller Høgevej

  • Ønske om byggehøjde på maksimalt én etage i delområde 2

  • Ønske om bevaring af plantebælter mod nord ved lokalplanafgrænsning

De indkomne bemærkninger er behandlet i vedlagte notat. Se bilag. Notatet indeholder et resumé af de indkomne bemærkninger, samt administrationens forslag til besvarelse af disse.

På baggrund af de indkomne bemærkninger fra foroffentlighedsfasen, er disponeringen af området blevet bearbejdet. Der foreligger et nyt forslag for disponeringen af området. Se bilag.

Kommuneplanen

En større andel af nærværende lokalplanområde er i kommuneplanen udlagt som et grønt område (del af rammeområde 53rf041) for de omkringliggende fremtidige boligrammer. Se vedlagte rammekort over eksisterende forhold. Ifølge kommuneplanen er det intentionen at udbygningen af det vestlige Videbæk skal ske på en sådan måde, at landskabet trækkes ind i byen via større gennemgående grønne kiler, for at skabe attraktive grønne byområder.

Administrationen anbefaler, at det udlagte grønne område ændres til et boligområde med en høj andel opholdsareal på minimum 32%, hvor der arbejdes med brede grønne kiler, jf. vedlagte dispositionsplan. Dette stemmer overens med kravet på 30% i Lokalplan 389, lige nord for nærværende lokalplanområde. Dette forudsætter en større rammeændring. Se rammekort med forslag til rammeændring.

Vejadgang

Adgangsvejene til lokalplanområdet vil også skulle forsyne fremtidige større boligområder mod vest. Derfor er det væsentligt, at vejadgangen dimensioneres til den fremtidige trafikmængde. Administrationen anbefaler derfor, at områdets vejbetjening skal ske af både Højsagervej og Høgevej. Herved fordeles trafikken og belastningen af eksisterende boligområder.

Etageantal

Byggeriets etageantal varierer imellem de forskellige delområder, så de tilpasses terræn og tilgrænsende områder. Se dispositionsplan i forhold til fordeling af etageantal. Der gøres opmærksom på, at ansøger har oplyst, at man ønsker at opføre to punkthuse i op til tre etager og max 12 m, i delområde 1C. Delområde 1C ligger op mod det eksisterende erhvervsområde mod nord og et området til centerformål mod øst.

Ansøger har udarbejdet en foreløbig redegørelse for den forventede visuelle påvirkning og skyggekast fra byggeri i tre etager. Det er administrationens vurdering, at punkthuse i 3 etager kan indpasses i området, og at omkringliggende boliger ikke påvirkes væsentligt af ansøgte etagebyggeri i delområde 1C. 

Offentlig formål

Dagtilbud og Undervisning opfordrer til, at der udlægges areal til offentlig formål på ca. 5000 m² i lokalplanens nordøstlige hjørne.

Planafdelingen vurderer, at placeringen af et areal til offentlig formål, i et planlægningsmæssigt perspektiv, er hensigtsmæssig i forhold til fremtidige boligområder, grønne områder og skole/idrætsfaciliteter.

Ansøger er indforstået hermed, men vil gerne have mulighed for at opføre tæt/lav boligbebyggelse i op til 2 etager i det tilfælde, at kommunen vælger ikke at udnytte området til offentlig formål.

For at imødekomme ansøger, anbefaler planafdelingen, at det pågældende areal på ca. 5000 m² udlægges i lokalplanen til både bolig og offentlig formål, samtidig med at der indgås en privatretslig aftale om reservation til offentlig formål i 5 år. Såfremt kommunen ikke har udnyttet reservationen inden tidsfristens udløb, har ansøger mulighed for at udnytte arealet til opførelse af tæt/lav bebyggelse i op til 2 etager.

Der fremsendes særskilt dagsordenspunkt vedrørende privatretlig aftale om reservation til offentlig formål samt købsret til arealet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Det forudsættes at alle anlægs- og driftsomkostninger afholdes af bygherre. Dog kan det ske, at fremtidige driftsomkostninger på forlængelsen af Høgevej (kommunevej), kan tilfalde Ringkøbing-Skjern Kommune af hensyn til den fremtidige vejforsyning af Videbæk Vest. Driftsomkostninger på adgangsvej til Herborg Bakker, tilfalder fortsat kommunen.

Ifølge Planlovens §48 har kommunen pligt til at overtage en ejendom mod erstatning, når dele af ejendommen i en lokalplan er udlagt til offentlige formål, såfremt restejendommen ikke kan udnyttes på rimelig måde som selvstændig ejendom. Administration vurderer dog, at risikoen for overtagelsespligt bortfalder som følge af den todelte anvendelsesmulighed jf. afsnittet om offentlig formål.

Effektvurdering

Projektet vil bidrage positivt til udviklingen af det vestlige Videbæk i overensstemmelse med bybeskrivelsen i kommuneplanen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender:

  1. At notat med behandling af bemærkninger fra foroffentlighedsfasen godkendes og anvendes som svar til dem som har indsendt bemærkninger.

  2. At lokalplanen udarbejdes med baggrund i behandling af bemærkninger fra foroffentlighedsfasen, samt principperne i den vedlagte dispositionsplan.

  3. At der foretages en større rammeændring af kommuneplanen, hvor en stor del af ramme 53rf041 ændres til boligområde med et opholdsareal på minimum 32%.

  4. At lokalplanområdet og dermed fremtidige boligområder vejbetjenes ad både Højsagervej og Høgevej.

  5. At der planlægges for boliger i op til tre etager inden for delområde 1C.

  6. At der udlægges et område til både bolig og offentlige formål på 5000 m² i lokalplanområdets nordøstlige hjørne, hvortil der tilknyttes en privatretlig aftale om 5 års reservation til offentlig formål.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

12: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et område til et mindre feriecenter ved Hoven

Sagsnr: 19-014648

Sagsfremstilling

Der ansøges om udarbejdelse et plangrundlag for etablering af et mindre feriecenter på matrikel nummer 3ae, Ørbæk By. Planområdet er på ca. 19.800 kvm.

Projektbeskrivelse
Projektet består af et feriecenter på hotellignende vilkår med  10-15 mindre ferie- og fritidshytter, en receptionsbygning og parkeringsplads til besøgende. Feriecenteret ligger på et skovareal med poppeltræer men udenfor beskyttelseslinjer omkring fortidsminder og Omme Å. Hytternes materialevalg og udseende tilpasses til den omgivende natur.

Planforhold
Planområdet ligger i det åbne land. Realisering af projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan.

Miljøforhold
I forbindelse med planlægningen skal der laves en screening af planforslagene og projektforslaget.

Fortidsminder
Administrationen har ingen indvendinger mod projektet med hensyn til placeringen i det åbne land i forbindelse med fortidsminderne på ejendommen. Det vurderes, at der ikke er nogen miljømæssige konflikter i forhold til natur og naboer.

Beslutningsproces
Ejerne har ønsket at beslutningsprocessen bliver opdelt i to faser:
Fase 1. Endelig vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg.
Fase 2. Endelig vedtagelse af forslag til lokalplan.

Grunden til ønsket om denne faseopdeling er en imødegåelse af risikoen for at Erhvervsstyrelsen nedlægger et veto mod projektet af hensyn til bevarelse af et landskab med fortidsminder og Natura 2000-opland til Omme Å.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Projektet bidrager til etablering af overnatningsfaciliteter til helårsturisme i en del af kommunen, som ligger udenfor kystnærhedszonen.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender at:

  • Planlægningen for et område til et mindre feriecenter ved Hoven igangsættes for ansøgers egen regning og risiko.
  • At der igangsættes en foroffentlighedsfase.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

13: Orientering om høringssvar til VVM-undersøgelse af Rute 15

Sagsnr: 19-024510

Sagsfremstilling

I forlængelse af aftale om Finansloven 2019 gennemfører Vejdirektoratet en VVM-undersøgelse om udbygning af Rute 15 på strækningen Herning-Ringkøbing.

Vejdirektoratet har indledt VVM-undersøgelsen med en offentlig idé- og forslagsfase, som forløber i perioden 11. september til den 9. oktober 2019, hvor borgere, trafikanter, myndigheder, virksomheder med flere har mulighed for at komme med idéer, forslag og synspunkter til det videre arbejde. Der er i høringsperioden afholdt borgermøde i Videbæk den 19. september 2019.

Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger
Ringkøbing-Skjern Kommune har afgivet høringssvar i den foroffentlige høring af VVM-undersøgelsen, som er fremsendt til Vejdirektoratet. Høringssvaret fremgår af bilag 1. Nærværende sag er derfor til udvalgenes orientering.

Om VVM-undersøgelsen
VVM-undersøgelsen om udbygning af Rute 15 Ringkøbing-Herning omfatter ifølge kommissoriet følgende opgave:

Kommissorium
VVM-undersøgelsen vil tage afsæt i forundersøgelsens skitsering af løsningsmuligheder.
VVM-undersøgelsen vil belyse en løsning, hvor hele strækningen udbygges til et vejprofil, der med 2+1 spor på frie strækninger kombineret med delstrækninger med 1+1 og svingbaner ved krydsninger med skærende veje. Desuden vil undersøgelsen belyse en etapevis udbygning af strækningen, hvor der fokuseres på størst mulige gevinster i forhold til omkostningen ved udbygning. På baggrund af forundersøgelsens undersøgelser kan det bl.a. omfatte:

• Udbygning med lokale anlægsforbedringer i form af omfartsveje og forbedring af vejkryds
• udbygning på delstrækninger med henblik på forbedring af mulighederne for overhaling

Tidsplan for VVM-undersøgelse og gennemførelse af projektet
Ifølge Vejdirektoratet pågår VVM-undersøgelsen med kortlægning, beregninger og vurderinger fra efteråret 2019 til foråret 2021, hvor VVM-undersøgelsen offentliggøres. Sommeren 2021 fremsender Vejdirektoratet sit høringsnotat og indstilling (anbefaling) til Transportministeren.

Gennemførelse af projektet forudsætter, at Folketinget vedtager en anlægslov. Efter vedtagelse af en eventuel anlægslov og bevilling følger 1-2 år med detailprojektering, besigtigelse og ekspropriation efterfulgt af 2-3 års anlægsarbejde.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Vejloven

Økonomi

Der er afsat 18 mio. kr. til VVM-undersøgelsen. Udgifterne afholdes af staten.

Effektvurdering

Udbygning af Rute 15 vil betyde en væsentlig forbedring af infrastrukturen til glæde og gavn for borgere og erhvervsliv.

Indstilling

Administrationen fremsender det indsendte høringssvar til orientering hos Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

14: Mulighed for ændring af tidsbegrænsningen på 70 dages årlig udlejning af private helårsboliger

Sagsnr: 19-023924

Sagsfremstilling

Byrådet har mulighed for at få ændret sommerhuslovens tidsbegrænsning på 70 dages årlig udlejning af helårsboliger.

Sagsfremstilling
I sommerhusloven er det bestemt at ejere og brugere af fast ejendom som anvendes til deres egen helårsbolig højest må udleje deres fulde helårsbolig til ferie- og fritidsformål efter følgende regler:

  • Udlejning i højest 30 dage pr. kalenderår, hvis udlejningen sker uden at være formidlet gennem en udlejningsvirksomhed som indberetter lejeindtægten til Skat.
  • Udlejning i højest 70 dage pr. kalenderår, hvis udlejningen sker ved at være formidlet gennem en udlejningsvirksomhed som indberetter lejeindtægten til Skat.

Byrådet kan beslutte at hæve tidsbegrænsningen på 70 dages årlig udlejning op til 100 dages årlig udlejning af ejeres og brugeres fulde helårsboliger.

Såfremt Byrådet beslutter at hæve tidsbegrænsningen fra 70 dages årlig udlejning til 100 dages årlig udlejning skal beslutningen offentliggøres på kommunens hjemmeside samt meddeles til Erhvervsministeren.

Administrationen ser ingen væsentlig påvirkning af kommunens helårsboliger eller planlægning i forbindelse med eventuel ændring af tidsbegrænsningen fra 70 til 100 dages årlig udlejning.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Sommerhuslovens kapitel 2.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Effektvurdering

Ordningen bidrager til helårs ferieboligudlejning.

Sommerhuslovens udlejningsordning har en vis erhvervsmæssig påvirkning af de etablerede erhvervsmæssige udlejningsvirksomheder (hoteller , sommerhusudlejning ect.), som i en vis udstrækning har den samme kundekreds og kreds af feriegæster, som dem der benytter udlejningsordningen. Ændring af retten til udlejning fra 70 til 100 dages årlig udlejning vil kunne medføre en øget påvirkning af de etablerede erhvervsmæssige udlejningsvirksomheder.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget samt Byrådet at vedtage at hæve sommerhuslovens tidsbegrænsning for udlejning af helårsboliger fra 70 dages årlig udlejning til 100 dages årlig udlejning af boligejeres og boligbrugeres fulde helårsboliger.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

15 Cykelsti fra Sdr. Bork til Nr. Nebel - ekspropriationsbeslutning

Sagsnr: 19-012871

Kopier link til punktet  -   Print

16: Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019-2027

Sagsnr: 19-018688

Sagsfremstilling

Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019-2027 for Ringkøbing-Skjern Kommune har til formål at skabe det juridiske grundlag for:

  1. Kloakering af nyt sommerhusområde i Søndervig (Lalandia). Området er beskrevet i Lokalplan nr. 451 ”Rekreativt område og sommerhusområde ved Søndervig”, da kun en del af lokalplanens område er omfattet af spildevandsplanen.

  2. Kloakering af Holmsland Klit Golf beliggende Klevevej 19, 6950 Ringkøbing.

  3. Direkte tilslutning af spildevandet fra virksomheden Atlantic Sapphire Denmark A/S til Hvide Sande Renseanlæg. Det betyder, at virksomheden alene skal betale for brugen af Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S’ renseanlæg, dvs. en lavere kubikmetertakst i forhold til hvis der også skulle betales for transporten af spildevandet til renseanlægget.

  4. Etablering af transportledning fra Hoven til Ådum i forbindelse med nedlæggelse af Hoven Renseanlæg, som foretages i 2020. Tillægget sikrer, at erstatninger ved ekspropriation eller ekspropriationslignende forhold bliver skattefrie.

Kloakering af områder i Søndervig

Lokalplanområdet vil hovedsageligt blive separatkloakeret med afledning af regn- og spildevand. Kloakoplandet vil indeholde Lalandia Søndervig, der planlægges at omfatte op til 30.000 m² centerfaciliteter, hotel med op til 200 værelser og et sommerhusområde med op til 483 sommerhuse. Den sydlige del af lokalplanens område er allerede omfattet af spildevandsplanens opland SØ04.

Holmsland Klit Golf skal kloakeres for spildevand, mens tag- og overfladevand fortsat skal nedsives på egen grund. På bilag 1 har det oplandsnummer SØ11.

Det forventes, at der ved fuld udbygning skal afledes spildevand fra 1.000 – 1.500 p.e. (person ækvivalenter) via eksisterende transportsystem til Ringkøbing Renseanlæg, som har kapacitet til den ekstra spildevandsmængde.

Justeret betalingsprincip

Ved vedtagelse af dette tillæg kan virksomheden Atlantic Sapphire Denmark A/S, Langsand 34, 6960 Hvide Sande tilsluttes efter det justerede betalingsprincip. Virksomheden leder i dag spildevand til Hvide Sande Renseanlæg gennem forsyningens ledning.

Virksomheden vil etablere en ca. 120 meter lang trykledning til Hvide Sande Renseanlæg. Virksomheden har estimeret spildevandsmængden til ca. 100.000 m³ pr. år. Virksomhedens spildevandsmængde vil kunne indeholdes i Hvide Sande Renseanlægs nuværende udledningstilladelse.

Transportledning

Af spildevandsplanen fremgår, at Hoven Renseanlæg vil blive nedlagt i 2020. Spildevandet fra ca. 250 personer skal transporteres til Ådum og videre i det eksisterende transportsystem til Tarm Renseanlæg. Der vil årligt blive transporteret ca. 35.000 m³.

Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S har projekteret den godt 11 km lange transportledning fra Hoven til Ådum. Oversigtskort med placeringen er vist i bilag 2

Byrådets forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019 - 2027 skal offentliggøres og være i offentlig høring i mindst 8 uger. I offentlighedsfasen er det muligt for borgere, myndigheder og interesseorganisationer at kommentere det fremlagte forslag overfor Byrådet.

Efterfølgende vil Byrådet behandle eventuelle kommentarer, og eventuelle ændringer vil blive indarbejdet i tillægget, hvorefter det vedtages endeligt af Byrådet. Vedtagelsen offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Efter Byrådets vedtagelse udgør tillægget det juridiske grundlag for at gennemføre de beskrevne tiltag.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Miljøbeskyttelsesloven (Lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli 2019)

Spildevandsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 1469 af 12. december 2017)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Der vil ske en mindre stigning i udledningen af fosfor. Af afsnit 1.4 i Spildevandsplanens Bilag 6 - Dimensioneringspraksis- og administrationsgrundlag fremgår det, at der er opstillet et stofregnskab, da Ringkøbing-Skjern Forsyning A/S gennem andre tiltag har reduceret tilledningen af fosfor til Ringkøbing Fjord. Denne nævnte stigning vil let kunne indeholdes i dette.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler til Økonomiudvalget og Byrådet, at Forslag til tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2019-2027 sendes i offentlig høring.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

17: Budgetopfølgning pr. 30. september 2019 - Teknik- og Miljøområdet

Sagsnr: 19-003596

Sagsfremstilling

Budgetopfølgningen pr. 30. september 2019 for Teknik- og Miljøudvalgets område mindre forbrug på 9,001 mio. kr. fordelt med 6,966 mio. kr. på det skattefinansierede område og 2,035 mio. kr. for det brugerfinansierede område. Det forventede resultat er uændret i forhold til sidste måneds budgetopfølgning.

Resultatet af budgetopfølgningen på hovedområderne fremgår af oversigten nedenfor.

(Beløb i 1.000 kr.)

 

 

 

Forbrug pr. 30. september 2019

Budget 2019

 

 

Forventet regnskab 2019

 

Afvigelse

 

 

 

Afvigelse sidste måned

 

Kultur, Natur og Fritid 5.896 6.893 7.353 460 460
Grønne områder/Fritidsområder/Naturfredning 7.623 9.218 9.495 277 277
Havne -1.727 -2.325 -2.142 183 183
Beredskab - brand og redning 12.798 13.904 13.000 -904 -904
Trafik og Vej 75.946 108.494 102.696 -5.798 -5.798
Vejdrift, herunder vintervedligeholdelse 49.164 75.958 72.093 -3.865 -3.865
Vej og Park, drift 618 928 -72 -1.000 -1.000
Kollektiv trafik 26.164 31.608 30.675 -933 -933
Land og Vand 3.042 8.964 8.240 -724 -724
Affald - Genbrug (hovedkonto 01) - indsamling af batterier og akkumulatorer (skattefinansieret område) 0 44 44 0 0
Skattefinansieret område i alt 97.682 138.299 131.333 -6.966 -6.966
Dagrenovation -18.405 2.359 -4.064 -6.423 -6.423
Genbrug -12.779 -6.087 -1.699 4.388 4.388
Genbrug (hovedkonto 01) - brugerfinansieret i alt -31.184 -3.728 -5.763 -2.035 -2.035
Teknik- og Miljøudvalget i alt 66.498 134.571 125.570 -9.001 -9.001

På Teknik- og Miljøudvalgets område er der overført et samlet overskud på 6,373 mio.kr. på det skattefinansierede område fra 2018. Det betyder, at der på det skattefinansierede område forventes et overskud på 593.000 kr. i forhold til 2018. Overskud på det brugerfinansierede område overføres ikke, men indsættes på områdernes fonde til senere investeringer.

Kultur, Natur og Fritid
På Kultur, Natur og Fritid herunder Havneområdet forventes det pt. en mindre overskridelse af budgettet. Det er blandt andet en stor nedgang i indtægter på udlejning af Momhøje Naturcenter, renovering af legeplads ved Lyngvig Fyr samt ekstra arbejde på vedligeholdelse af gravhøje. Der er overført 510.000 kr. i forbindelse med Skjern Å Nationalpark. Midlerne anvendes til borgermøder mv. Der er på havneområdet overført et underskud på 343.000 kr. Det forventes, at underskuddet i 2019 kan reduceres med 160.000 kr.

Brand og Redning
Der er på området overført 759.000 kr. Der er i 2019 et overskud på budgettet til betaling til Beredskabet, hvilket betyder, at udgifterne til beredskabsplan, gennemgang af brandsikkerhed på kommunens institutioner samt etablering af beredskabsmæssige foranstaltninger i 2019 dækkes heraf. Der forventes derfor et samlet mindre forbrug i 2019 som anvendes til samme formål i 2020. I forhold til Beredskabets udmelding omkring budget 2020 svarer kommunens udgift til det afsatte budget i 2020.

Trafik og Vej
Under Trafik og Vej er der samlet overført 4,891 mio. kr. fra 2018 til 2019 og der forventes et mindre forbrug i 2019 på 5,798 mio. kr.

Under vejdrift forventes der pt. et mindre forbrug på 3,865 mio. kr., som er mindre forbrug på henholdsvis vintervedligeholdelse og vejbelysning. På vejbelysningsområdet er der pt. planlagt reinvestering på 1 mio. kr., men der forventes fortsat et mindre forbrug på driften af vejbelysning som modsvarer dette, hvilket betyder en samlet overskud på 1,5 mio. kr.

På vintervedligeholdelsen er der overført knap 2,3 mio. kr. På grund af den milde vinter er der anvendt 900.000 kr. til  brolægning, beskæring samt afvandingsforanstaltninger finansieret af kontoen. Det vurderes, at hvis vinteren i sidste del af 2019 ikke afviger fra normalen vil vintervedligeholdelseskontoen blive overholdt, og det forventes ikke, at de overførte midler fra 2018 kommer i anvendelse. Der er således fortsat en buffer svarende til merudgiften på en "ordinær" hård vinter.

På kollektiv trafik forventes der et mindre forbrug på godt 900.000 kr. baseret ud fra Midttrafiks seneste budgetopfølgning.

På Vej & Park - Drift (Materielgården) er der overført 1,5 mio. kr. fra 2018 til 2019, som er anvendt til investering i nyt materiel. Der forventes pt. et samlet overskud på 1,0 mio. kr. i 2019, der forventes overført til investeringer i foråret 2020. Der er i timepriserne for Vej & Park, drift indregnet en geninvestering i materiel på 1,5-2 mio. kr. årligt. Den samlede maskinpark er pt. vurderet til at have en værdi på mellem 30 og 40 mio. kr.

Land og Vand
Land og Vand forventes der et samlet mindre forbrug på 724.000 kr. Der er overført 556.000 kr. fra 2018 til 2019. Der forventes samlet set et mindre forbrug i forbindelse med renovering og vedligeholdelse af vandløb med 744.000 kr. samt mindre udgifter til konsulentbistand på 449.000 kr. Der forventes en merudgift på godt 400.000 kr. i forbindelse med rottebekæmpelsen, hvor udgiften de sidste par år er steget. Det forventes at dette vil være udgiftsniveauet fremover. Udgifterne til rottebekæmpelse finansieres af kommunens grundejere og stigningen vil blive medtaget i forbindelse med godkendelse af områdets takster for 2020.

Genbrug
På det brugerfinansierede område inden for Genbrug forventes der et samlet mindre forbrug på godt 2,035 mio. kr. På Dagrenovationsområdet er taksterne fastsat ud fra den fremtidige investering i nye beholdere og der forventes her et overskud på godt 6,4 mio. kr. i forhold til budgettet.

På Genbrugsområdet er taksterne for 2019 på samme niveau som i 2018. Der er i budgettet for genbrugsområdet indarbejdet et forventet overskud på godt 6 mio. kr. som ikke forventes overholdt. Dette skyldes blandt andet, at der er reserveret 3 mio. kr. til investering i nyt materiel. Genbrugspladserne er i gang med en gennemgang af genbrugspladsernes materiel. Det forventes, at gennemgangen vil vise, at der er behov for en større udskiftning end der er afsat budgetmæssigt. Investeringsplanen vil blive forelagt udvalget, når den foreligger.

Som et element i finanslovsaftalen for 2019, blev affaldsadministrationsgebyret for virksomheder afskaffet med virkning allerede fra 2019. Dette betyder, at der fra 2019 vil være en mindre indtægt på 1 mio. kr.  KL forhandler størrelsen af den økonomiske kompensation med Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet. Der er pt. ingen afklaring.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at budgetopfølgningen pr. 30. september 2019 tages til efterretning.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetopfølgningen til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

18: Midttrafik - politisk høring budget 2020

Sagsnr: 19-011925

Sagsfremstilling

Midttrafik har fremsendt budgetforslag 2020 til politisk høring. Budgetforslaget tager udgangspunkt i regnskabet for 2018 med indregning af indeksregulering og aktivitetsændring.

Beløb i 1.000 kr.

 

 

 

Regnskab 2018 - Midttrafik

 

Budget 2019 - Midttrafik

 

 

Forventet regnskab 2019 - Midttrafik

Budget 2020 - Midttrafik

 

 

Budget 2020 i 2020 niveau - RKSK
Busdrift:
Kørselsudgifter 25.482 26.667 26.139 27.494 24.085
Flexbus 0 0 37 74
Bus IT og øvrige udgifter 188 188 177 212
Rejsekort busser 390 571 542 636 633
Indtægter -3.683 -4.625 -4.625 -4.376
Regionalt tilskud -1.715 -1.775 -1.775 -1.803 -1.820
Busdrift i alt 20.662 21.026 20.495 22.237 22.898
Flextrafik:
Handicapkørsel 1.175 1.361 1.548 1.492 1.520
Flexture 1.474 1.501 2.069 1.943 1.941
Kommunal kørsel 0 0 0
Flextrafik i alt 2.649 2.862 3.617 3.435 3.461
Adm. og øvrige:
Trafikselskabet 1.784 1.915 1.915 1.988 2.014
Billetkontrol 10 10 8 18
Tjenestemandspensioner 20 24 24 30
Adm. og øvrige i alt 1.814 1.949 1.947 2.036 2.014
Total netto 25.125 25.837 26.059 27.708 28.373

Det samlede budgetforslag fra Midttrafik udgør i alt 27,708 mio. kr. netto, og der er i kommunens budget afsat i alt 28,373 mio. kr. Der er således et budgetmæssigt overskud i 2020 på 665.000 kr.

Midttrafik har i forbindelse med budgetforlaget for 2020 ytret ønske om, at der afsættes en pulje til imødegåelse af prisstigninger på diesel. Administrationen har i forbindelse med den administrativ høring meddelt, at vi ikke ønsker at indbetale til en pulje men selv tager højde for en eventuel udgiftsstigning i forbindelse med budgetopfølgningerne fra Midttrafik.

Det skal bemærkes, at budgetforslaget for flextrafik i 2020 er lavere end de forventede udgifter i 2019. Om budgetforslaget skal ændres afhænger af punktet vedrørende flextrafik.

Det budgetmæssige overskud kan være med til at dække eventuelle merforbrug på busdriften og eventuelle andre ændringer som følge af udbud af lokalruterne i 2020.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om kollektiv trafik.

Økonomi

Viden & Strategi, Økonomi har ikke yderligere bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at budgetforslaget for 2020 tages til efterretning.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog budgetforslaget til efterretning.

Kopier link til punktet  -   Print

19: Opfølgning på sag om Flextur

Sagsnr: 19-005723

Sagsfremstilling

På Teknik- og Miljøudvalgsmødet den 27. august 2019 drøftede udvalget en række emner vedrørende den kollektive trafik, herunder flextur. Administrationen blev bedt om at undersøge nedenstående spørgsmål nærmere.

1. Hvordan fordeler Ringkøbing-Skjern Kommunes betaling for Flexture sig i forhold til længden på rejser ?

Tabellen viser i % Ringkøbing-Skjern Kommunes udgifter på rejserne samt antal for marts 2019 i de nævnte intervaller. I alt er der foretaget 1.642 rejser i denne måned.

De fire øverste rækker viser rejser, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune tjener penge på rejserne. Det vil sige rejser, hvor kundens egenbetaling har været større end den pris, vognmanden skulle have for at køre turen.

Som det ses har Ringkøbing-Skjern Kommune en betaling mellem 30 kr. og 200 kr. på 80% af turene, og under 1% af turene har Kommunen en betaling på over 500 kr.

2. Kan Ringkøbing-Skjern Kommune have differentierede priser på Flextur på forskellige tidspunkter af døgnet ?

Midttrafik har orienteret os om, at det ikke er en del af det nuværende flextur-koncept. Såfremt vi ønsker at arbejde videre med ideen, skal det godkendes af Midttrafiks bestyrelse. Midttrafik fraråder at forsøge, da man forventer, det vil skabe forvirring.

3. Hvilke erfaringer har man andre steder med økonomien, såfremt prisen hæves fra 4 kr. til 7 kr. ?

Midttrafik har orienteret os om, at Norddjurs ændrede takst fra 4 kr. til 7 kr. pr. 1. januar 2019. Erfaringen viser, at deres turantal er faldet, når man sammenligner 2019 med 2018. Det svarer til en besparelse på ca. 0,5 mio. kr. i perioden januar til august 2019. På årsbasis vil det være ca. 0,7 mio. kr. Som konsekvens for borgerne er egenbetaling hos Norddjurs steget fra 49 kr. pr. tur til 64 kr. pr. tur, og gennemsnitslængden er faldet fra 9 km pr. tur til 7 km pr. tur. Kommunens pris pr. tur er gået fra 73 kr. pr. tur til 47 kr. pr. tur. I RKSK er gennemsnitslængden pt. også 9 km pr. tur. Med udgangspunkt i 2018 tal og en antagelse om, at turantallet forbliver det samme, vil det give en besparelse på ca. 240.000 kr. Hvis man antager, at Ringkøbing-Skjern Kommunes turantal ligeledes falder med den samme procentsats som i Norddjurs, må vi formode, at vi også kan spare omkring 0,7 mio. kr.

4. Teknik og Miljøudvalget ønskede yderligere information om hvilke lokale vognmænd, der deltager i flextur og de ordninger, de deltager i 

Der er ikke krav om, at en vognmand i flextrafiks to udbud på henholdsvis garanti- og variabel kørsel skal være taxivognmand.

Midttrafik har i samarbejde med Sydtrafik og FynBus gennemført udbud af Flextrafik med driftsstart 1. marts 2019. Aftalerne løber til udgangen af februar 2021.

Bilaget "Vognmænd på kontrakt" viser hvilke vognmænd, der har indgået kontrakt med ovennævnte tre trafikselskaber.

Bilaget "Priser for garantivogne" viser hvilke vognmænd, der er med i flextrafikordningen med garanti. Det vil sige vogne med garantiperiode (garantivogne), der bliver udført med fast leverandør. Vognmanden er garanteret betaling for et fast antal timer pr. dag i et nærmere defineret tidsrum uanset, om han kører eller ej. I det samlede udbud for de tre trafikselskaber er der 25 vognmænd med 280 garantivogne. 97 af vognene er garantivogne i Midttrafiks område. Ingen af disse garantivogne har forretningsadresse i Ringkøbing-Skjern Kommune. Blandt de 280 vogne oplyser Midttrafik, at Vinderup Taxi Aps har to vogne med hjemsted i Ringkøbing. Det vil sige disse to vogne som minimum skal sikre forsyningssikerhed for flexkørsel i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Midttrafik oplyser, at anvendelsen af garantivogne har til formål at sikre, at der altid er ledige vogne til rådighed til den kørsel, som trafikselskaberne er forpligtet til at udføre. Behovet for garantivogne bliver især tydelig i de perioder, hvor taxa leverandørerne har travlt med andet kørsel, og derfor melder fra ved trafikselskaberne. Midttrafik gennemfører en grundig beregning af, hvor og hvor mange garantivogne der er behov for i en kontraktperiode. Beregningerne sikrer, at der er vogne nok samtidigt med, at Midttrafiks bestillere ikke bliver pålagt unødige udgifter til garantivogne, der eventuelt ikke anvendes. I nuværende kontrakt bliver de 97 garantivogne samlet set anvendt i 84% af den daglige garantiperiode, hvilket er den højeste anvendelsesgrad i landet.

Bilaget "Godkendte tilbud" viser, hvilke vognmænd, der er med i Midttrafik, Sydtrafik og Fynbus's flextrafikordning med variabel kørsel. Det vil sige vognmændene ikke er garanteret nogen fast mængde af kørsel. Der er 265 vognmænd med i det samlede udbud, og blandt dem oplyser Midttrafik, at der i alt er 10 vognmænd med 26 biler med hjemsted i Ringkøbing-Skjern Kommune. Fem lokale vognmænd med 14 biler, og fem vognmænd fra andre kommuner med 12 biler. Disse biler får som udgangspunkt først en Flextur i Ringkøbing-Skjern Kommune, hvis ellers de er ledige på det givne tidspunkt og er den billigste. Af samme bilag fremgår det også, hvilken pris vognmanden i den variable kørsel har budt ind med på den enkelte bil. Bilaget er på 155 sider og vognmændene er nævnt i alfabetisk orden.

Vognmænd på variabel kontrakt kan frit melde deres vogne til og fra ved trafikselskaberne. Ændringen kan ske fra dag til dag eller på dagen med minimum to timer varsel. Vognmandes mulighed for at ændre åbningstiderne anvendes især af små taxaleverandører og taxacentraler, da de på den baggrund har en unik mulighed for at kombinere kørsel for trafikselskaberne med egen taxakørsel.

Generel orientering om Taxaloven og de lokale taxa-selskaber

1. januar 2018 kom der ny taxilov. Med den fulgte der en del ændringer. Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen har overtaget administrationen på taxi området.

I Ringkøbing-Skjern Kommune havde man 1. januar 2018 fem taxi bevillinger. Disse fem fik mulighed for at vælge, om de ville overgå til ny lovgivning eller forblive på den gamle. Med ny lovgivning må man køre taxi kørsel i hele Danmark, og man skal være med i et bestillingskontor og betale til den. Med den gamle lovgivning måtte man kun køre i det område, man i sin tid fik en bevilling til, og man skal ikke være med i et bestillingskontor og heller ikke betale til den.

Med ny lovgivning er det gjort meget liberalt at søge – alle kan søge, der er ikke de samme kriterier, som tidligere, og hvert kvartal trækkes der lod om tilladelser til erhvervsmæssig persontransport.

Men den nye lov kunne kommunerne frasige sig tilsyn med taxikørsel – i Ringkøbing-Skjern Kommune valgte man at frasige sig det tilsyn.

Trafik-, Bygge og Boligstyrelsen oplyser, at der pr. september 2019 er seks vognmænd med forretningsadresse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

I forbindelse med en ændring af taxiloven den 1. juli 2019, blev der indført nye regler om reservation af 50 EPT-tilladelser (erhvervsmæssig persontransport) til nulemissionsbiler pr. kvartal. Det betyder, at der fra 1. juli 2019 bliver reserveret 50 tilladelser til kørsel med en nulemissionsbil.

Fra og med lodtrækningen den 1. juli 2019 bliver 50 ud af 125 taxitilladelser reserveret til erhvervsmæssig persontransport udført med en nulemissionsbil. Ansøgere, der har fået udstedt en tilladelse til en nulemissionsbil, må til og med den 31. december 2020 kun anvende tilladelsen til kørsel i en nulemissionsbil.

Tabellen herunder viser, hvilke vognmænd der pr. september 2019 har en forretningsadresse i Ringkøbing-Skjern Kommune.

De to vognmænd, som ikke har en EPT tilladelse (erhvervsmæssig persontransport) har ikke ombyttet deres bevilling til en tilladelser efter ny taxilov. De har fortsat en tilladelser, udstedt af Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor de kun må køre i kommunen. Når man har tilladelser til EPT må man køre landsdækkende.

Gødstrup modellen

Midttrafik har fremlagt et forslag for administrationerne i kommunerne og Regionen om kørsel til/fra det kommende sygehus i Gødstrup. Kørslen er foreslået til at være en del af Flextur konceptet.

Administrationen har afgivet følgende tilbagemelding til Midttrafik, at

  • vi har drøftet modellen
  • vi vurderer, at der er interesse i, at der udvikles en fælles model omkring Flextur til/fra Gødstrup
  • vi forventer, at modellen sikrer en rimelig fordeling af udgifter, hvor de berørte kommuner, herunder Herning Kommune, også deltager til finansieringen.
  • vi forestiller os, at der kan laves en model, der tilgodeser patienter og pårørende på samme måde som det håndteres ved regionens øvrige sygehuse (Holstebro, Viborg og Århus), idet vi ikke mener, at Gødstrup skal have særstatus i forhold til Flextur
  • vi anbefaler, at forslag til modeller drøftes på et kommende repræsentantskabsmøde i Midttrafik
  • vi imødeser et konkret forslag, som vi vil sende til politisk behandling, når det foreligger

Midttrafik har primo oktober meddelt, at der umiddelbart ikke er opbakning til modellen blandt kommunerne og Regionen, så for nuværende arbejder man ikke videre med modellen.

Kollektiv trafik

Teknik- og Miljøudvalget har også bedt administrationen undersøge følgende spørgsmål nærmere.

5. Er det muligt at trække kollektiv trafik ud af Midttrafik ?

Ifølge lov om trafikselskaber, er det kun trafikselskaberne, der må udbyde kollektiv trafik. Dog er det muligt at trække køreplaner hjem, som er 100 % tilrettelagt efter folkeskoler, og hvor kørslen er gratis.

I Ringkøbing-Skjern har vi 9 lokalruter, som ifølge ovennævnte ikke kan trækkes ud. Administrationsomkostninger til lokalruter er budgetteret med ca. 1,3 mio. kr. for budget 2020. Vi har 16 skoleruter, som administrationen betragter som skoleruter, og dermed kan trækkes ud. Ringkøbing-Skjern Kommune betaler halv administrationsomkostninger for disse ruter. Beløbet for budget 2020 udgør ca. 300.000 kr. og dækker bl.a. over opgaver i forbindelse med udbud mm. Derudover har Teknik- og Miljøudvalget i 2016 besluttet at indgå i et ekstra samarbejde med Midttrafik om varetagelse af skoleruter i Kommunen. Beløbet er 250.000 kr. pr. år og dækker det årlige arbejde med skoleruter, herunder planlægning, udarbejdelse af køreplaner, afregning, opfølgning og dialog med skoler, vognmænd og borgere. Aftalen omfatter også en optimeret struktur, som er tilpasset skolerne.

Udvalget har endvidere bedt om en opgørelse over økonomien på den enkelte rute. Den fremgår af bilag "Regnskab 2018 pr rute", som er fra regnskab 2018.

6. Teknik- og Miljøudvalget ønskede information om, hvordan Morsø Kommune muliggjort gratis kørsel ?

På Mors har man gjort buskørslen gratis for passagerne. De manglende billetindtægter har man finansieret ved at nedlægge én bybus, samt fjerne weekendkørsel og kørsel efter kl. 18, Desuden har man fjernet et tilskud fra Børne- og Kulturudvalget til blandt andet buskort.

I Ringkøbing-Skjern Kommune har vi allerede gjort stort set det samme. Vi har også fjernet alt kørsel efter kl. 18 og i weekender på mange af vores lokalruter, og alle vores skoleruter har vi fravalgt billetteringsudstyr, så de er gratis at køre med.

Strategiplan

Teknik- og Miljøudvalget besluttede på mødet den 27. august 2019, at administrationen skulle udarbejde et forslag til svar på Midttrafiks strategiplan til godkendelse af Teknik- og Miljøudvalget. Forslaget er vedlagt som bilag "Høringssvar til strategiplan 051119".

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En fastholdelse af serviceomfanget på flextur vil sikre, at borgerne i kommunen har mulighed for transport. En forøgelse af egenbetalingen vil betyde at det afsatte budget forventes at kunne dække meromkostninger i takt med at interessen for at bruge Flextur stiger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

  • tage stilling til, om egenbetalingen på Flextur skal forblive på 4 kr. pr. kørt km, eller om den skal forhøjes til 7 kr. pr. kørt km.
  • forslag til høringssvar på Midttrafiks strategiplan godkendes

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling og besluttede, at egenbetalingen på Flextur skal forhøjes til 7 kr. pr. kørt km.

Kopier link til punktet  -   Print

20: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ingen bemærkninger.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev orienteret om følgende:

  • Afholdt møde med Grønt Råd
  • Afholdt møde i følgegruppe vedrørende Vorgod Å
  • Fredede arealer og økonomien heri

Kopier link til punktet  -   Print

21: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing