Referat: 12. maj 2020 kl. 13:00

Mødet afholdes virtuelt
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Svend Boye Thomsen
  • Irene Lund Pederen
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Hans Pedersen
  • Jørgen Byskov
  • John G. Christensen
  • Niels Rasmussen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Udvidelse af sommerhuse på klitarealerne i landzonen

Sagsnr: 19-009255

Sagsfremstilling

Ansøgning

Ejeren af sommerhuset på Holmsland Klitvej 71 har søgt om landzonetilladelse til at nedrive det eksisterende sommerhus på 72 m², og derefter opføre et nyt sommerhus på 105 m².

Det eksisterende sommerhus er i 1 plan med tagpap og med en tagvinkel på 5°. Det nye ønskes opført i et plan med stråtag og en tagvinkel på 45°.

Det nye sommerhus får samme placering som det gamle - blot med udvidelse mod nord og øst, og en større højde på huset.

Ejendommen ligger i landzone og i et større udlagt §3 område.

Administrationens bemærkninger til landskab og natur

Administrationen har ved tilsyn konstateret, at det område hvor selve udvidelsen af sommerhuset skal ske ikke er §3 i dag, idet udvidelsen inddrager noget af det eksisterende areal af terrassen omkring huset. Udvidelsen kræver derfor ikke en dispensation fra Naturbeskyttelsesloven for §-3 område.

Udvidelsen kræver fortsat en landzonetilladelse.

Administrationen vurderer, at sommerhuset ligger i et meget sårbart område, der består af klitlandskab, med enkelte gamle og forholdsvis små sommerhuse spredt i klitlandskabet.

I kommunens landskabskarakteranalyse betegnes området som et særligt karakteristisk og oplevelsesrigt landskab, da hele landskabsområdet er præget af både geologiske, kulturbetingede og naturmæssige oplevelsesværdier.
Landskabet er sårbar over for ændringer og tiltag, der kan påvirke landskabets bærende karaktertræk. Selv små ændringer kan have stor negativ påvirkning.

Hele klitlandskabet er præget af særlige udsigter, der kan opleves på langs og på tværs af landskabet. Der er her tale om et landskab som i særlig grad bør beskyttes.

Kommunens praksis fremadrettet

Administrationen har haft flere af den type sager, og forventer også fremadrettet at ville få det.

En del af disse gamle sommerhuse er meget små, som f.eks. 30-50 m², og administrationen er af den opfattelse, at netop størrelsen er med til at fastholde det specielle og unikke landskab.

Der er for alle huses vedkommende tale om sommerhuse, der har ligget der i mange år, og inden der blev udlagt sommerhusområder på klitten.

Administrationen vurderer derfor, at man ikke ukritisk bør meddele landzonetilladelse til udvidelse af disse særlige sommerhuse, af hensyn til bevarelse af det unikke landskab i klitarealerne.

I klitfredede og strandbeskyttede arealer har Kystdirektoratet praksis for at meddele dipsensation fra Naturbeskyttelsesloven til mindre udvidelser af sommerhuse, hvis udvidelsen har til formål at forbedre de sanitære forhold i små gamle sommerhuse.

Derfor ønskes en politisk beslutning om retningslinjerne for denne type sager om udvidelse af spredt beliggende sommerhuse i klitarealerne på Holmsland Klit

Administrationen foreslår, at vi fremover administrerer efter nedenstående kriterier for klitarealer i landzonen, set i lyset af, at der med denne udvidelse vil være mulighed for at forbedre de sanitære forhold:

  •     udvidelse af sommerhuse med maks. 10 m²
  •     nedrivning og opførelse af nyt sommerhus på maks. 10 m² større end det gamle
  •     administrationen foretager en konkret vurdering for fastlæggelse af husets højde, udformning,     materiale- og farvevalg, så byggeriet tager hensyn til de landskabelige forhold.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens § 35 stk. 1

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Mulighed for præsedens

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget,

  1. at meddele afslag på den ansøgte udvidelse af Holmsland Klitvej 71
  2. at godkende administrationens forslag til fremadrettet praksis
  3. at administrationen får bemyndigelse til at lave afgørelser efter ovennævnte praksis

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at udsætte sagen med henblik på yderligere udredning, herunder en besigtigelsestur.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Landzonetilladelse til placering af antennemast.

Sagsnr: 20-006802

Sagsfremstilling

Vi har fra netværksoperatøren Cibicom, modtaget en ansøgning til opstilling af en 42 m høj antennemast på erhvervsejendommen Svingelvej 24, Stadil, 6980 Tim. (Stadil Smede- og Maskinforretning).

Stadilområdet har meget dårlig mobildækning, og en forbedring af mobilforholdene har længe været et ønske fra området og kommunen.

Forud for den ansøgte placering, er der tidligere i 2020 ansøgt en placering, ca. 700 m vestligere, ved boldspilbanerne. Denne placering blev efter naboorientering og bemærkninger fra omkringboende med forslag, ændret til den nu ansøgte placering, hvilket efter forvaltningens vurdering er mere hensigtsmæssig, da denne placering ligger i forbindelse med et erhvervsbyggeri med større bygningsmasse i den nordøstlige del af Stadil og vurderes at give mindre synlighed i Stadil-området.

Selve ejendommen hvor masten ønskes placeret, er en større erhvervsejendom med ca. 4900 m2 bygninger i op til 8,5 m i højde. Ejendommen ligger i landzone, hvor kommuneplanrammerne anfører anvendelsen til blandet bolig og erhverv.

Mastens placering har været i 2 ugers naboorientering ved nærmeste 21 grundejere og beboere. I forbindelse med naboorienteringen er der indkommet 4 bemærkninger og indsigelser. 2 af bemærkningerne er positive tilbagemeldinger, mens 2 naboer er fremkommet med indsigelser.

Én nabo ca 110 m væk, bemærker: 1) at masten vil ødelægge udsynet af solopgangen mod øst, 2) at det vil nedsætte salgsprisen på huset, 3) at masten vil forstyrre gæs og ænder der trækker i den rute. Denne nabo foreslå en alternativ placering på samme ejendom ca. 55 m nordligere.

Ansøger har indsendt følgende bemærkninger: 1) masten placeres i synsfelt med en godt 6 m høj maskin/ladebygning mellem ansøger og masten, og det kun er den øverste del af masten som ville kunne ses ca. 110 m væk, 2) mange ejendomsmæglere vurderer, at hvis ikke der er mobildækning i et område, vil huspriserne kunne falde, 3) inden bemærkninger og at flytte masten til den foreslåede alternative placering, ikke er muligt da grundejer benytter dette område.

Den anden indsigelse kommer fra en nabo ca, 140 m væk, som bemærker at de ikke ønsker at se på en mast med mulig støjgener, når det stormer. Til dette bemærker ansøger, at der ikke vil være meget støj fra masten.

God mobildækning i alle områder af Danmark er samfundsmæssigt en nødvendighed i et moderne samfund. Mastens højde er blandt andet begrundet i masteloven, at der skal være plads til flere operatører i en antennemast, samt at masteejer har brug for en placering af antenner i kote 42. 3 øvrige teleoperatører er blevet spurgt om de ønsker at benytte masten. TT-netværket meddeler, at de ønsker antenner i kote 37, ligesom Hi3G har vist interesse for en placering. TDC er endnu ikke vendt tilbage med svar.

Der er i Stadilområdet undersøgt 6 andre placeringsmuligheder. Disse er blevet fravalgt enten af landskabelige forhold, fredninger eller beskyttelseszoner.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens § 35 stk. 1.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Stadilområdet er mobilmæssigt dårligt dækket, hvilket placering af en ny mast i området vil kunne afhjælpe, således at området er fremtidssikret med en mast, der kan bære flere teleoperatører. 

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at de indkomne bemærkninger tages til efterretning, og at der meddeles landzonetilladelse til placering af masten på den ansøgte lokalitet. 

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Endelig vedtagelse af bevarende lokalplan for Utzon rækkehusene på Østervang i Skjern

Sagsnr: 20-008759

Sagsfremstilling

Forslag til Lokalplan 457 blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget dén 25. februar 2020, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 2. marts til og med den 30. marts 2020.

Resultat fra offentlighedsfasen

Der er i offentlighedsfasen modtaget bemærkninger fra:

  • En gruppe beboere og ejere, der har samlet deres bemærkninger

  • En enkelt beboer og ejer, der har indsendt egne bemærkninger

     

De indkomne bemærkninger/indsigelser og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag. Bagerst i notatet er vist et kort med husstande, der har gjort indsigelse.

Bemærkningerne omhandler:

  • Bestemmelser for bebyggelsens udseende

På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag. Rettelserne omhandler
    - at skorstene kan reetableres frivilligt, og at de kan reetableres som en attrap, 
    - at vinduer kan udskiftes løbende,
    - at én terrassedør pr. rækkehus kan etableres inden for bredden af et originalt vindueshul i
      den østlige facade, 
    - at tagvinduet over badeværelse ikke skal etableres samtidigt på alle rækkehuse,
    - at tagvinduet over badeværelse skal etableres med en mindre størrelse vindue, som er
      bedre tilpasset bebyggelsens originale arkitektur.

For uddybning se vedlagte notat.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

De bevaringsværdige rækkehuse kan være med til at styrke et attraktivt boligområde, som kan bidrage til en øget bosætning i kommunen, såfremt bebyggelsens ensartede og originale udseende sikres med en bevarende lokalplan.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender, at:

  1. Bevarende Lokalplan 457 for Utzon rækkehusene på Østervang i Skjern vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger/indsigelser

  2. Notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Retningslinjer for Gearingspuljen

Sagsnr: 20-009836

Sagsfremstilling

Gearingspuljen blev etableret ved budgetvedtagelsen i 2013 for understøtte grønne projekter med en høj egenfinansiering.

Der har dog været upræcise retningslinjer for, hvordan puljen skulle anvendes.
Derfor har administration lavet et forslag til en præcisering af retningslinjer for gearingspuljen.

Følgende kriterier skal være opfyldt for at få tilskud fra gearingspuljen:

  • grønne projekter, som understøtter og fremmer tilgængeligheden og adgangen til natur og grønne områder samt etablering af rekreative faciliteter i Ringkøbing-Skjern Kommune.
  • projektet skal have minimum 40 % egenfinansiering. Egenfinansieringen kan være i form af fondsmidler, statslige midler, privat indsamlede midler og brug af egen arbejdskraft.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Der er afsat 575.000 kr. årligt til Gearingspuljen. I 2020 er der i alt 1,423 mio. kr. til rådighed på grund af uforbrugte midler fra tidligere år.

Der er tidligere godkendt bevilling fra gearingspuljen til blandt andet Lystfiskerforhold Slusen i Hvide Sande, Sti langs Tarm Bybæk og Multiskur Bork Havn.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og miljøudvalget godkender retningslinjerne.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

6: Natursti Sidselbjerg-Vedersø

Sagsnr: 20-009847

Sagsfremstilling

Der ansøges om 860.000 kr. ekskl. moms til anlæg af en ca. 8 km lang natursti fra Sidselbjerg til Vedersø Klit. 

En gruppe lokale interessenter (Stadil-Vedersø Sogneforening, Vedersø Klit Grundejerforening, Nr. Houvig Grundejerforening, Klitferie m.fl.) har gennem en årrække arbejdet på at etablere en natursti fra Sidselbjerg til Vedersø Klit, hvorved der opnås forbindelse fra den eksisterende cykelsti fra Søndervig til Vedersø Klit. Naturstien kan flere steder føres væk fra landevejen og ind gennem klitterne, og ønskes belagt med stenmel i 2 meters bredde. Linjeføringen vil så vidt muligt være sammenfaldende med den tidligere klitvej.

Gennem dialog med lodsejerne på strækningen har projektgruppen sikret, at de fleste lodsejere frivilligt vil stille jord til rådighed for projektet. Det er således ikke nødvendigt at ekspropriere jord til projektet. På enkelte strækninger vil stien ligge i vejarealet. Land, By og Kultur yder konsulentbistand til projektet i form af udarbejdelse af kortmateriale og indhentning af nødvendige tilladelser.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Projektet kan finansieres af gearingspuljen, hvor der i 2020 resterer et ikke disponeret beløb på 1.423.000 kr. Projektet overholder retningslinjerne for gearingpuljen

En aftale om driftstilskud på 15.000 kr. årligt i 10 år finansieres inden for Teknik- og Miljøudvalgets driftsramme.

Effektvurdering

Naturstien vil fremme tilgængeligheden til naturen for lokale borgere og turister.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter

  1. om ansøgningen kan imødekommes
  2. at der reserveres 15.00 kr. årligt til drift af stien i 10 år.

 

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling med den præcisering, at der reserveres 15.000kr. årligt til driften af stien i 10 år.

Kopier link til punktet  -   Print

7: Terræntæppe Vedersø Klit Strand

Sagsnr: 20-009811

Sagsfremstilling

Der ansøges om 325.000 kr. til dækning af indkøb af terræntæppe på redningsvej C142 ved Vedersø Klit.

Vedersø Klit Grundejerforening har gennem en årrække haft et ønske om at forbedre adgangen til stranden ved redningsvej C142. I 2016 havde Teknik- og Miljøudvalget afsat 500.000 kr. til etablering af en handicapvenlig sti på nordsiden af redningsvej C142. Kystdirektoratet blev ansøgt om tilladelse til etablering af stien, hvilket resulterede i et afslag, som administrationen påklagede til Naturklagenævnet. Medio 2018 afviste Naturklagenævnet Kystdirektoratets afslag, men i den mellemliggende periode blev de tidligere anviste midler prioriteret til etablering af et terræntæppe i Søndervig i stedet.

Vedersø Klit Grundejerforening anmoder nu om finansiering af et terræntæppe, der pålægges redningsvejen i sommerperioden og nedtages i vinterperioden. I det ansøgte beløb indgår terræntæppe, fragt, hjælp til første udlægning og en traktorkost.

Grundejerforeningen står selv for alle driftsudgifter i forhold til terræntæppet, det vil sige udlægning, nedtagning, opbevaring og fejning af terræntæppet i sæsonen. I terræntæppets forventede levetid på 10 år udgør det en samlet egenfinansiering på 314.000 kr. 

Samskabelsen mellem grundejerforeningen og kommunen løser en udfordring, hvor der sikres bedre adgangsforhold på langt sigt. Projektet lever op til kriterierne for gearingspuljen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Der er hos Kystdirektoratet ansøgt om tilladelse til udlægning af terræntæppet, og denne ansøgning forventes imødekommet.

Økonomi

Der ansøges om 325.000 kr. til dækning af indkøb af terræntæppe og traktorkost.

Den fremtidige drift betales af Vedersø Klit Grundejerforening, der udlægger, nedtager, oplagrer og lader terræntæppet feje i et samarbejde med klitfogeden.

Beløbet på 325.000 kr. foreslås finansieret via Gearingspuljen.

Der er i 2020 1.423 mio. kr. til rådighed på Gearingspuljen. Midlerne er frigivet.

Effektvurdering

Terræntæppet vil forbedre adgangen til stranden både for gangbesværede og for publikum generelt. Da terræntæppet tåler tung transport, er det vurderingen, at adgangen for redningskøretøjer også forbedres væsentligt.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget beslutter om ansøgningen kan imødekommes.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget besluttede at imødekomme ansøgningen.

Kopier link til punktet  -   Print

8: Valg af posetype til madaffald

Sagsnr: 20-008627

Sagsfremstilling

I forbindelse med implementeringen af den nye madaffaldsordning i november 2020 er valg af poser til sortering af madaffald et vigtigt element. Sagen forelægges udvalget for at der kan tages stilling til posevalget.

De poser, der primært bruges, er af plast, bioplast eller papir. I valget af poser er der flere væsentlige ting at tage hensyn til - herunder praktik, miljø og økonomi.

Administrationen har afsøgt erfaringer på området samt relevant forskning. På denne baggrund anbefaler administrationen, at der vælges plastposer.

 

Praktik og miljø

Hvilke erfaringer har andre kommuner?

Administrationen har set mod andre kommuners erfaringer siden 2018. Heraf fremgår, at nogle kommuner anvender bioposer eller papirsposer, og er glade for det. Det dominerende billede er dog, at der vælges plastposer.

Der findes flere uheldige historier omkring valg af papirsposer. Horsens Kommune valgte i 2016 papirsposer og oplevede efterfølgende en maddike-plage. Poserne blev udskiftet med plastposer. Både Thisted og Morsø Kommune har oplevet lignende problemer. Her oplevede borgere desuden problemer med hvepse og rotter.

   

Hvilke erfaringer har AFLD?

Det er AFLD, der skal modtage det indsamlede madaffald. De kører det igennem et anlæg, der sorterer madaffaldet fra poserne. Herefter afsættes madaffaldet til biogasanlæg og tilsvarende aftagere.

Det affald anlægget sorterer fra kaldes rejekt. Rejektet består af materiale som er fejlsorteringer, indsamlingsposer samt en smule organisk materiale, som er blevet sorteret fra.

AFLD’s erfaringer med de tre posetyper i forhold til deres anlæg:

Plastposer

Bioposer

Papirsposer

Der er ingen problemer med plast i anlægget

 

Plastposerne fungerer godt i anlægget - maskinen kan få fat i plastposen og madaffaldet "presses" ud

AFLD har ikke kørt affald i bioposer, men de fraråder at bruge dem, fordi biogasanlæggene har problemer med dem

Papirsposer kan give en smule problemer i anlægget

 

Ved normal kørsel med anlægget bliver der en hel del papir med organisk affald på i rejektet (ca. 30% af indholdet kommer ud som rejekt mod normalt 10-15%) - dette kræver en ekstra kørsel af rejekt

Efter en ekstra håndtering af rejekt kommer andelen ned på 10-15%

 

Der vil altid være en smule plast i madaffaldet. Plasten bliver mere neddelt ved ekstra kørsel

 

AFLD videresælger madaffaldet til biogas-udvinding. Der vil være et større gastab i madaffaldet indsamlet i papirsposer på grund af den væske, der er bundet til papiret i rejektet

 

Der vil desuden altid være papirfibre tilbage i madaffalds-massen

 

Hvilke erfaringer har AFLD's aftagere af madaffaldet?

Den aktuelle aftager af madaffaldet er biogasanlægget hos Herning Bioenergi i Sinding.

Forud for anvendelsen af madaffaldet i deres produktionsanlæg hygiejniseres det, og derefter renses det yderligere for rester af glas, metal og plast med videre. Herefter pumpes det rensede madaffald ind i biogasanlæggets reaktor sammen med gylle.

Den rensede og afgassede masse indeholder vigtige næringsstoffer og bruges som gødning på markerne.

I biogasanlægget og på marken:

Plastposer

Bioposer

Papirsposer

Plastposerne går i større stykker i processen hos AFLD og i biogasanlægget. Disse stykker er nemme at sigte fra i biogasanlægget.

 

Plast, glas og andet renses fra, så madaffalds-massen stort set er 100% ren.

 

Massen er så ren, at der ikke kan ses plast, når den afgassede masse spredes som gødning.

I biogasanlægget er der en dårlig effekt af bioposer.

 

Bioplasten folder sig sammen til små kugler som kan gå igennem biogasanlæggets sigte.

 

Når massen efterfølgende afgasses folder de små stykker plast sig ud igen. De små stykker plast ligger på massens overflade og blokerer for at gasen kan sive op. Det kræver indstillinger i anlægget.

 

De små stykker bioplast er ikke sorteret fra og vil derfor blive spredt ud på markerne. Landmændene vil ikke modtage masse med plastrester.

Det bliver sværere at udvinde biogassen fra madaffalds-massen i anlægget, hvis der er for mange papirfibre i. Det kræver længere tid i reaktoren at processere papirfibrene.

 

papirfibrene kan ikke identificeres ved spredning af massen. fibrene nedbrydes efterhånden på marken.

 

Hvad siger forskningen?

Administrationen har identificeret to væsentlige rapporter omkring poser til madaffald - begge rapporter er vedlagte som bilag.

Her er de væsentligste indsigter fremhævet:

› Både borgere og aftagere af madaffaldet har været mest tilfredse med plastposen, da denne holder tæt og er let at forsegle. For borgerne betyder dette færre lugtgener og mindre krav til rengøring af udendørs beholder. For biogasanlægget har det den positiv effekt, at de tillukkede poser giver en reduceret omsætning af fraktionen forud for modtagelsen på anlægget og dermed et højere gaspotentiale.

› Papir- og bioposer genererer de største gener (lugt, renhed af beholder, fluer og maddiker). Papir- og bioposer kan komplicere tømningen af skraldespande.

› Plast og bioposer gav i et forsøg den største reduktion af husstandenes madaffald i restaffaldet (82-84%).

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Affaldsbekendtgørelsen og Affaldsaktørbekendtgørelsen.

Økonomi

Affaldsområdet er et brugerfinansieret område.

Udgifterne til poser går over taksterne. De opkræves som en post under administrationsomkostningerne på dagrenovationsområdet, der fordeles på alle affaldsbeholderne, som en enhedspris pr. beholder.

Taksterne for 2020 for den nye madaffaldsordning er beregnet ud fra, at hustandene hvert år får 200 poser til madaffald. Har husstandene brug for yderligere poser, kan de købes  på de store genbrugspladser.

Indkøb af poser og behandling af affald

Ifølge den vedlagte rapport fra Cowi er plastposer generelt billigere i indkøb end både bio- og papirsposer.

Hos AFLD forventer man, at det vil være dyrere at behandle papirsposer end eksempelvis plastposer. Man forventer, at vurdere kvaliteten af madaffaldet i kvalitet A, B eller C. Vurderingen vil være baseret på hvor godt det pågældende affald går igennem deres anlæg. Man forventer, at madaffaldet opsamlet i papirsposer vil ende som kvalitet B eller C.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at der vælges plastposer til indsamling af madaffaldet.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  • Offentlige toiletter

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Henvendelse vedrørende husstandsvindmølle i Tim
  • Henvendelse vedrørende Snogbæk Plantage
  • Henvendelse vedrørende Centerparken i Videbæk

Kopier link til punktet  -   Print

10: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing