Referat: 11. august 2020 kl. 13:00

LOK 1.8, Dækket - Smed Sørensens Vej 1 Ringkøbing
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Hans Pedersen
  • Jørgen Byskov
  • Niels Rasmussen
  • Svend Boye Thomsen
  • Ole Nyholm Knudsen
  • John G. Christensen
  • Irene Lund Pedersen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Fraværende
  • Hans Pedersen ()
  • Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

2: Godkendelse af Helhedsplan Videbæk

Sagsnr: 20-014941

Sagsfremstilling

Helhedsplan Videbæk - en samskabende proces

Formålet med dagsordenspunktet er en vedtagelse af Helhedsplan Videbæk.

Der henvises til Økonomiudvalgets dagsorden af den 6. februar 2018, hvor der blev truffet beslutning om en prioritering af helhedsplaner for byerne Ringkøbing, Videbæk, Stadil-Vedersø og Velling i nævnte rækkefølge.

Helhedsplan Videbæk er udviklet gennem en samskabende og nærværende proces, der har udviklet en visionær, robust og handlingsorienteret helhedsplan for Videbæk. Planen er blevet til i samarbejde mellem en række forskellige aktører i Videbæk, som blandt andet tæller skoleelever, erhvervsdrivende og borgere i alle aldre. Her ikke mindst en række lokale ambassadører og nøgleaktører i samråd med flere fagpersoner fra Ringkøbing-Skjern kommune.

Et centralt element i processen har været et Åbent Værksted. Her var der en stærk lokal opbakning og et stort engagement, da et tidligere butikslokale i Bredgade blev omdannet til en base for udviklingen af planen.

Dette tværgående samarbejde hele processen igennem er med til at gøre helhedsplanen kvalificeret og meget realiserbar med et stort lokalt ejerskab.

I Helhedsplan Videbæk beskrives en langsigtet vision ”Et helstøbt Videbæk 2030”, strategiske temaer samt konkrete indsatsområder, der indeholder delprojekter og tiltag, som kan iværksættes her og nu.

Der er udpeget fire strategiske temaer, som Videbæk og omegn bør sætte fokus på i den fremtidige udvikling.

De fire strategiske temaer er:

  • Butiks- & erhvervsliv
    En ny attraktion ”Madkulturhuset” vil i samspil med en mindre fødevareklynge ”Food Valley”, inspireret af Silicon Valley, være en tiltrækningskraft for nye virksomheder – helt i tråd med at Videbæk er udpeget som fyrtårn for lokale fødevarer i Kommuneplanen.   

     

  • Byens identitet
    Der ligger et stort og uudnyttet potentiale i at styrke ”kunsten” som del af Videbæks identitet.

     

  • Ungdomsliv
    Fokus på et aktivt fritidsliv blandt store børn og unge vil bidrage til større trivsel.

     

  • Byliv & Byudvikling
    Koncentration af byliv vil være med til at understøtte byens handels- og butiksliv. Det kan ske dels gennem en byfornyelse af Bredgade i bymidten, dels ved etablering af offentlige funktioner som for eksempel et sundhedshus i den centrale bymidte.

I løbet af processen er der udpeget seks indsatsområder i byen, hvor der ligger et særligt potentiale for en udvikling af Videbæk hen imod visionen.

De seks konkrete indsatsområder er:

  • Bymidten
  • Videbækken
  • Skole og hal
  • Herborg Bakker
  • Kunstparken
  • Skovkilen

Indsatsområderne er af forskellig karakter, og derfor er forslagene til, hvordan de udvikles også meget forskellige. Nogle indsatsområder indeholder enkle og ukomplicerede delprojekter, der vil kunne iværksættes som et åbningsgreb. Andre indsatsområder kræver en langsigtet planlægning.

Derudover indeholder helhedsplanen en idébank med over 300 ideer, der er kommet ind igennem processen.

Efter en godkendelse i Byrådet afholdes en PARAT-TIL-START workshop med alle aktører i Videbæk og omegn. Her inviteres alle aktører til at indgå i nye relationer og partnerskab om at realisere helhedsplanens mange delprojekter. Arbejdsgrupper vil blive etableret og frivillige kræfter sættes i spil til at fortsætte udviklingen af Videbæk og omegn med baggrund i Helhedsplan Videbæk.

Til PARAT-TIL-START workshoppen vil der også være fokus på en prioritering af, hvor man lokalt ønsker at lægge indsatsen i forhold til at påbegynde arbejdet for en realisering af planen. Dette kan på sigt give et behov for en politisk stillingtagen til medfinansiering af et eller flere af helhedsplanens delprojekter.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Helhedsplanen indeholder mange projekter og delprojekter.

Der er ikke afsat midler til realisering af projekterne.

Effektvurdering

Helhedsplanen sætter en retning for Videbæks udvikling. Byens kvaliteter, udviklingspotentialer og konkrete projekter er blevet koordineret og sat i spil, samtidig med at der er åbnet op for nye samarbejder og partnerskab.

Citat fra formanden for Videbæk Udviklingsforum, Torben Tobiasen:

”Det betyder rigtig meget, at folk har brændt for det her, og at de har haft indflydelse. Det giver et bredt ejerskab til udviklingsplanerne, og nu får vi en plan, så vi kan trække i samme retning. 

Dét tror jeg virkelig kommer til at betyde noget, når vi for eksempel kommer til fonde for finansiering, at vi har en fælles helhedsplan for byens udvikling.”

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget anbefaler Byrådet:

 

  • at Helhedsplan Videbæk vedtages.

 

 

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Hans Pedersen ()
  • Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

3: Igangsætning af Helhedsplan Stadil-Vedersø og Vedersø Klit

Sagsnr: 20-014971

Sagsfremstilling

Helhedsplan Stadil-Vedersø & Vedersø Klit

Formålet med dagsordenspunktet er en igangsætning af Helhedsplan Stadil-Vedersø & Vedersø Klit med baggrund i vedlagte oplæg til projektbeskrivelse.

Der henvises til Økonomiudvalgets dagsorden af den 6. februar 2018, hvor der blev truffet beslutning om prioritering af helhedsplaner for byerne Ringkøbing, Videbæk, Stadil-Vedersø og Velling. Herunder en anbefaling af, at en helhedsplan for Stadil-Vedersø igangsættes så hurtigt som muligt efter udarbejdelse af helhedsplanen for Videbæk.

Ved et indledende møde med blandt andet formanden for Stadil-Vedersø Sogneforening blev der peget på, at sommerhusområdet Vedersø Klit er et område med et stort potentiale, der vil kunne styrke udviklingen af Stadil-Vedersø området.

Administrationen foreslår derfor, at Vedersø Klit også indgår i udviklingen af helhedsplanen. Her tænkes især på området omkring Vedersø Klit Badehotel.

Opgaven er at udarbejde en helhedsplan for Stadil-Vedersø & Vedersø Klit, der kan styrke såvel igangværende som kommende udviklingsprojekter for området, samt at sætte udviklingsprojekterne ind i en sammenhængende ramme, så de trækker i samme retning. 

Helhedsplanen skal understøtte Naturens Rige og tage udgangspunkt i områdets identitet, stoltheder og udviklingsmuligheder. Den skal motivere områdets forskellige aktører til at trække i samme retning, så nye lokale partnerskaber kan udvikles.

Der er opstillet fire succeskriterier for projektet:

  • At det bliver en nærværende proces med stort lokalt ejerskab.
    Det gør vi ved en samskabende og involverende proces.


  • At helhedsplanen kan være med til at åbne for nye samarbejder og synergier landsbyerne og områderne imellem.
    Det gør vi ved at inddrage alle aktører fra Stadil, Vedersø og Vedersø Klit samt omegnen i processen og ved at kortlægge både nye og eksisterende samarbejdsmuligheder og synergier.


  • At helhedsplanen kan skabe et styrket fundament for igangværende udviklingsprojekter.
    Det gør vi ved at tage afsæt i eksisterende initiativer og drømme samt at kvalificere de enkelte delprojekter ved en tæt dialog med såvel fagpersoner som lokale nøgleaktører.
  • At helhedsplanen er retningsgivende på langt sigt og kan skabe en sammenhæng på tværs af nye udviklingsprojekter i fremtiden.
    Det gør vi ved at etablere arbejdsgrupper, der kan arbejde videre med realisering af delprojekter i helhedsplanen, som understøtter den samlede vision for området.

Der er nedsat en styregruppe for projektet bestående af formanden for Økonomiudvalget, formanden for Teknik- og Miljøudvalget, et medlem af direktionen, samt lederen af Plan og Vejanlæg.

Endvidere vil der blive nedsat en ambassadørgruppe, der går forrest som positive ambassadører for projektet, samt foretager en løbende prioritering i processen. 

For at sikre en robust og realiserbar plan med en stærk lokal forankring udvælges der også lokale aktører til at indgå i en nøgleaktørgruppe sammen med udvalgte fagpersoner fra Ringkøbing-Skjern Kommune.

Se vedlagte oplæg til projektbeskrivelse for en nærmere beskrivelse af processen, oplæg til tidsplan og organisering med mere.
Projektbeskrivelsen vil løbende blive tilrettet i tilfælde af, at det er nødvendigt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger

Økonomi

Ingen bemærkninger

Effektvurdering

Udvikling og realisering af en helhedsplan for Stadil-Vedersø og sommerhusområdet Vedersø Klit vil være med til at øge fokus på områdets samlede udviklingsmuligheder og potentialer, hvor konkrete projekter kan koordineres og blive sat i spil.

Helhedsplanen vil også danne grundlag for at kunne skabe nye samarbejder og synergier mellem landsbyer og områder.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget:

  • at helhedsplanen udvides til også at omfatte Vedersø Klit

     

  • at udarbejdelse af Helhedsplan Stadil-Vedersø og Vedersø Klit igangsættes

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Hans Pedersen ()
  • Ole Nyholm Knudsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

4: Opførelse af tæt-lav bebyggelse ved Holstebrovej 23 i Ringkøbing

Sagsnr: 20-001084

Sagsfremstilling

Der er ansøgt om at opføre tæt-lav boligbebyggelse ved Holstebrovej 23 i Ringkøbing. Der er ansøgt om at omdanne den bestående beboelse til 2 boligenheder og opføre 5 nye rækkehuse bagved den eksisterende beboelse. Baghuse med videre ved den eksisterende bebyggelse ønskes samtidig nedrevet.

De nye boliger opføres i 1½ etager i en arkitektur og i materialer, der minder om det eksisterende hus og som også minder om flere af nabohusene langs denne del af Holstebrovej. Det eksisterende hus har en bevaringsværdi på 5.

Området er karakteristisk ved at flere af husene er udført med gulfarvede pudsede facader og med røde tegltage. Umiddelbart bag ved delområdet ligger et offentligt område, der ikke må bebygges.

Den eksisterende beboelse har en størrelse på 208 m2 og de 5 nye boliger hver et areal 111 m2. Dette giver en bebyggelsesprocent på 37 på den 2067 m2 store grund. Bebyggelsen placeres således, at eksisterende indkørsel fra Holstebrovej ikke ændres, og alle enheder får også indkørsel via denne.

Ejendommen ligger inden for rammerne af delområde 3 i Lokalplan nr. 01.113. Denne anfører i § 6.3, at bebyggelsesprocenten i dette delområde maksimalt må være på 25. Delområde 3 må kun anvendes til boligformål med tilhørende kollektive anlæg som børneinstitutioner o. lign. samt mindre butikker til områdets daglige forsyning. Lokalplanen definerer ikke, om der skelnes mellem åben-lav og tæt-lav boligbebyggelse, men delområdet er i dag præget af åben-lav bebyggelse. I et andet delområde i lokalplanen er der tidligere givet tilladelse til tæt-lav bebyggelse med 6 rækkehuse.

Lokalplanen er vedtaget i 2002 på et tidspunkt, hvor der i traditionelle åben-lav boligområder i henhold til bygningsreglementet kunne opføres bebyggelse med en bebyggelsesprocent på 25. I 2008 blev beregningsreglerne ændret, så overdækkede arealer nu medregnes. I den forbindelse, blev bebyggelsesprocenten hævet til 30 i bygningsreglementet. Administrationen tillader i dag en bebyggelsesprocent på 30, også i lokalplanområder, hvor lokalplanen anfører en bebyggelsesprocent på 25.

I administrationens kompetencedelegation anføres, at der i særlige tilfælde dispenseres til en bebyggelsesprocent på 33, hvilket også har været tilfældet i enkelte andre sager.

I Kommuneplanen anføres i rammerne, at området udlægges til blandet boligområde, tæt-lav, åben-lav og etageboliger. Bebyggelsesprocenten er maksimalt 30 for åben-lav og maksimalt 40 for tæt-lav. Kommuneplanrammerne skal ses som rammer, der eventuelt kan anvendes i forbindelse med en ny lokalplanlægning i området.

Projektet har været i nabohøring til naboerne i det pågældende delområde. Høringen har resulteret i, at der er kommet indsigelser og bemærkninger fra 5 af de 6 naboer, der er blevet hørt. Indsigelserne går primært på, at man er bange for indkig, at udnyttelsen med nye boliger vil give øget trafik og øget belastning i området, samt at opførelse af flere boliger på grunden vil være et stilbrud i forhold til det oprindelige.

 

 

 

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens § 19.     

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.     

Indstilling

Administrationen indstiller:

1. At der meddeles afslag til at opføre 5 nye boliger, som medfører en bebyggelsesprocent på 37

2. At der meddeles dispensation til at opføre 4 nye boliger ud over de 2 boliger i det eksisterende hus, således bebyggelsesprocenten på ejendommen maksimalt bliver på 33. 

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling

Fraværende
  • Ole Nyholm Knudsen ()
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

5: Opsætning af skilte i klitterne ved Årgab

Sagsnr: 19-027119

Sagsfremstilling

Grundejerforeningen Årgab af 1976 har søgt om tilladelse til opsætning af 26 piktogrammer på standere med numre på redningsveje og beredskabsstier. Grundejerforeningen kan ikke præcist angive, hvor piktogrammerne ønskes opsat.

Begrundelsen for ansøgningen er:

"I vores Grundejerforening har vi gennem flere år med forskellige tiltag forsøgt at beskytte klitterne, da det er vores livsnerve, og samtidig bevaringsværdige og unikke for naturen langs Vestkysten. Hjælme/Marehalm bliver desværre ofte udsat for slid/nedbrydning, da mange turister ikke er opmærksomme på, hvor vigtig beplantningen er, for at klitterne kan bevares intakte.

Vi ansøger derfor om tilladelse til opsætning af piktogrammer ved østsiden af den yderste klit, jf. vedhæftede billeder. Det vil være mest hensigtsmæssigt at montere viste piktogrammer på de af kommunen opsatte redningsnummerstandere, som er placeret umiddelbart før stiopgangene til havet. Vi har lige erfaret, at RKSK for nogle år siden har givet tilladelse til at Grundejerforeningen i Søndervig har opsatte skilte på omtalte nummerstandere. Disse skilte er 12*30 cm, og viser kort over området i Søndervig. Vore skilte er kun 10*15 cm. Erfaring fra andre tilsvarende områder viser, at skiltene umiddelbart før opgang til klitten er det mest effektive. Vore folk, som udlægger stiger på opgange til havet, rejser til tider jeres standere op (både på øst - og vestsiden af klitten) efter vinterens storme, og det arbejde vil vi gerne udføre for kommunen, når vi nu alligevel skal udlægge stiger/klippe hyben, så opgangene er intakte. Endvidere vil vi prøve at arrangere en ”plantedag” næste efterår i samarbejde med vores klitfoged Hanne Jensen."

Naturstyrelsens klitfogeder har i mange år plantet hjelme eller marehalm for at dæmpe sandflugten i klitterne, og ønsker derfor også en regulering af færdslen, så den kun foregår på stierne. Biodiversitetsmæssigt er det dog en fordel, hvis der er en vis variation for eksempel i form af sandflugtshuller i klitterne.

Kystdirektoratet har meddelt dispensation fra klitfredningen til den ansøgte opsætning af piktogrammer på 26 standere (bilag).

Skiltene med numrene på redningsvejene og beredskabsstierne ejes og administreres i et fællesskab mellem Politiet, Brand & Redning MidtVest og Ringkøbing-Skjern Kommune. Politiet og Brand & Redning MidtVest har oplyst, at der ikke kan opsættes andre skilte eller piktogrammer på standerne.

I henhold til Naturbeskyttelsesloven er færdsel til fods tilladt på udyrkede arealer, herunder strande og klitfredede arealer. Som det ses i ”Vejledning om regler for skiltning om adgangsreglerne i naturen” samt Naturklagenævnsafgørelsen, der henvises til i vejledningen, så er skiltning, der hindrer eller begrænser denne adgang, ulovlige. Der er ingen dispensationsmulighed til disse skræmmeskilte. Det ansøgte piktogram (ses i dispensationen fra Kystdirektoratet i bilag) rummer et billede af en person med en rød streg henover. Da billedet er internationalt, men den beskrivende tekst kun er på to sprog, så vil ikke-dansktalende eller ikke-tysktalende gæster se skiltet som et forbudsskilt. Samtidig rummer teksten ikke en fyldestgørende beskrivelse af, hvad der er tilladt, og hvad der er en henstilling. Begge forhold, hver for sig og samlet, gør, at skiltet kvalificerer sig til at være et forbudsskilt.

Ringkøbing-Skjern Kommune har ved en tidligere lejlighed været ude og besigtige klitter med Kystdirektoratet. Her informerede Kystdirektoratet om, at klitterne skulle være 8 meter høje og 40 meter bredde for at være et effektivt værn mod Vesterhavet, samt at klitternes mest udsatte steder er ved stierne. Stierne er typisk klittens laveste punkt, og Kystdirektoratet har derfor et særligt fokus her, når det skal vurderes, om klitterne overholder kravene som en effektiv beskyttelse af det bagved liggende land. Dette harmonerer godt med, at Miljøstyrelsen i deres vejledning om adgangsreglerne skriver ”Ved at åbne bredt for offentlighedens adgang opnås en spredning af publikums færdsel, og dermed mindskes risikoen for slid på de bevoksede klitter med risiko for sandflugt.” 

Over for ansøgers ønske står hensynet til andre af arealernes brugere, der har en lov-skrevet ret til at færdes i klitterne. Det kan være turister, der kommer til vestkysten på grund af naturen. Disse turister kan blive påvirket af den ansøgte skiltning med karakter af forbud.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Naturbeskyttelsesloven

§ 22. Strandbredder og andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold og badning på arealer mellem daglig lavvandslinje og den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september skal hunde føres i snor. Hunde skal altid føres i snor, hvor der er græssende husdyr. I perioden 1. september-31. maj er ridning tilladt på den ubevoksede strandbred og direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden.

Stk. 2. Reglen i stk. 1 omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.

Stk. 3. Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.

Stk. 4. På privatejede strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.

§ 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

§ 25. Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde og til ridning, der følger af § 22, stk. 1, gælder også for den ubevoksede, klitfredede strandbred.

Bekendtgørelse om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen

§ 25. Alle, der færdes i naturen, skal rette sig efter de anvisninger, der gives dem af ejeren eller dennes repræsentant eller som fremgår af skiltning eller på anden måde.

Stk. 2. Ejeren kan, i det omfang det ikke strider mod andre bestemmelser, give tilladelse til andet og mere, end der følger af reglerne i naturbeskyttelseslovens kapitel 4 og denne bekendtgørelse.

Økonomi

Ingen bemærkninger

Effektvurdering

Se sagsfremstillingen

Indstilling

Administrationen indstiller,

at der meddeles afslag på ansøgningen om at opsætte piktogrammer på standerne med numre på redningsveje og beredskabsstier

at administrationen bemyndiges til at meddele afslag på ansøgninger om tilladelse til opsætning af skilte på standerne med numre på redningsveje og beredskabsstier

at der med henvisning til Naturbeskyttelseslovens bestemmelser om skiltning og færdsel i klitterne meddeles afslag på opsætning af det ansøgte piktogram, da det fremstår som et forbudsskilt.

 

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Fraværende
  • Ole Nyholm Knudsen ()
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Regnbetingede udledninger

Sagsnr: 20-014722

Sagsfremstilling

Administrationen har sammen med Ringkøbing-Skjern Forsyning udarbejdet vedlagte redegørelse vedrørende regnbetingede udledninger i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Miljøbeskyttelsesloven og spildevandsbekendtgørelsen

Økonomi

Ingen bemærkninger

Effektvurdering

Se notatet

Indstilling

Administrationen indstiller redegørelsen til orientering.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
  • Ole Nyholm Knudsen ()
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Beslutning om kommunens optagelse i DK2020 - fælles kommunalt samarbejde om CO2-reduktionsmål

Sagsnr: 19-012776

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget skal drøfte muligheden for, at Ringkøbing-Skjern Kommune deltager i DK2020, som handler om at styrke kommunernes viden og indsatser for at reducere CO2-udledning.

 

Baggrund

Danmarks målsætning om et klimaneutralt samfund i 2050 kræver gennemgribende ændringer, som vil påvirke såvel borgere som virksomheder. Danmarks klimapolitik er også kommunalpolitik.

Kommunerne har enkeltvis og i samarbejde løftet betydelige klimaindsatser lokalt, og arbejdet målrettet på at fremme grøn omstilling, reducere CO2-aftrykket og håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne. Indtil nu har arbejdet taget afsæt i forskellige tilgange og metoder. Et øget klimafokus i både regeringen, Folketinget, erhvervslivet og befolkningen lægger imidlertid et vist pres på kommunerne i forhold til at kunne dokumentere og synliggøre, på en ensartet måde, i hvilket omfang kommunerne – lokalt og nationalt - bidrager til at løse klimaudfordringerne.

KL har i juni 2020 indgået et 3-årigt partnerskab med Realdania og de fem regioner om klimaprojektet ”DK2020 – for hele Danmark”. Med DK2020 inviteres alle landets kommuner til at deltage i et projektforløb, der understøtter den enkelte kommune i at udarbejde en klimaplan efter samme metode, som bruges af nogle af de største byer i verden, C40-byerne. DK2020-forløbene for kommunerne afvikles i to runder. Ét med opstart i november i år og ét med opstart i november 2021. I første runde vil der være plads til cirka 40 kommuner.

Klimaplanen skal både sikre, at den enkelte kommune er modstandsdygtig overfor klimaforandringer - og vise vejen mod netto-nul udledning i 2050 i overensstemmelse med Parisaftalens målsætninger. Et afgørende element for deltagelse i DK2020 er, at arbejdet med den enkelte kommunes klimaplan er forankret politisk.

 

Om DK2020

Med DK2020 får alle kommuner en fælles metode til at udarbejde en klimaplan. Ringkøbing-Skjern Kommune beslutter selv indsatser, fokus og virkemidler, som vil afhænge af de lokale prioriteringer, geografi med videre. Derudover kommer Ringkøbing-Skjern Kommune med i et fællesskab med andre kommuner, hvor der udveksles erfaringer, så de lokale løsninger for klimatilpasning og CO2-reduktion kan deles, og danne basis for en fælles systematik om kommunernes klimaarbejde.

Konkret vil Ringkøbing-Skjern Kommune igennem en projektperiode på cirka 1,5 år modtage klimafaglig bistand, 1:1 vejledning og sparring med ligesindede kommuner til at udvikle, opdatere eller tilpasse klimaarbejdet lokalt, så det lever op til C40’s globale standard for klimaplanlægning Climate Action Planning Framework (CAPF). Se vedlagte bilag ”DK2020 faktaark – Klimaplaner for hele Danmark”.

De enkelte kommuner skal ansøge om at deltage i et DK2020-projektforløb via Realdania. Deadline er 21. oktober 2020 for ansøgning til 1. runde – og forventeligt oktober 2021 til 2. runde. Se vedlagte bilag ”DK2020 – klimaplaner for hele Danmark - Overordnede rammer for deltagelse, juni 2020”.

Den klimafaglige vejledning og indføring i metoden sker via en fremskudt fælleskommunal/regional projektenhed i hver KKR-geografi, og understøttes fagligt af klimanetværket C40 og den grønne tænketank CONCITO. Forankringen af den tværkommunale opgave afklares i KKR (Kommunekontaktrådet på tværs af kommunerne).

 

Krav til en lokal klimahandleplan

Den fælles DK2020-metode stiller krav om, at klimaplanen skal udarbejdes for hele kommunens geografi for at leve op til CAPF-standarden, ligesom klimaplanen skal:

  • Definere hvordan kommunen kan opnå netto-nul udledning af drivhusgasser senest i 2050, inklusiv ambitiøse reduktionsdelmål for for eksempel 2030.

  • Demonstrere, hvordan kommunen kan tilpasses til de forventede klimaforandringer på både kort og langt sigt i form af for eksempel øgede nedbørsmængder eller stigende vandstand.

  • Opgøre de forventede miljømæssige, økonomiske og sociale gevinster, som implementering af planen forventes at medføre.

  • Beskrive hvordan planen kan implementeres ved hjælp af kommunens politiske, lovgivningsmæssige og administrative strukturer og beføjelser og samarbejder med relevante partnere.

 

Koblingen til kommunens nuværende klimaindsatser

DK2020 kan ses som en naturlig forlængelse af kommunens vedtagne politikker og indsatser. I energipolitikken i kommunen er ambitionen, at Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I kommunens natur- og ressourcepolitik er målsætning 4, at vi i kommunen forbereder os til fremtidens klimaforandringer gennem forebyggelse og tilpasning.

Kommunen søgte i foråret 2020 at blive en af de 20 kommuner, som har været med i forprojektet til DK2020, men her fik vi desværre afslag på vores ansøgning. Realdania begrundede afslaget med, at de ønskede at give plads til forskellige kommunetyper i første runde og ikke kun frontløbere inden for omstilling til vedvarende energi, som vores kommune hører blandt. Derudover havde de også ønsket sig en beskrivelse i ansøgning af, hvordan kommunen også arbejder for at understøtte CO2-reduktioner i landbruget.

 

Denne sag er også sendt til behandling i Økonomiudvalget, mens Erhvervs- og Vækstudvalget får sagen til orientering, da Erhvervs- og Vækstudvalget ikke har møde i august inden byrådsmødet.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Kommunen vil skulle afsætte ressourcer internt til planlægningsindsatsen samt deltagelse i faglige workshops med andre kommuner. Derudover er der ingen øvrige udgifter for kommunen forbundet med deltagelsen i DK2020.

Effektvurdering

Erfaringer fra de første 20 kommuner i DK2020

20 kommuner har allerede gjort erfaringer i en pilotfase af DK2020, og vil i løbet af i år færdiggøre deres klimaplaner. Fra KL har vi modtaget den vurdering, at dialogen med de første 20 DK2020-kommuner viser, at forløbet har bidraget til at udvikle klimafagligheden lokalt, og har øget klimasamarbejdet mellem kommunerne på udvalgte områder som for eksempel transport og mobilitet og udledningsreduktion fra landbruget. De første DK2020-kommuner forventes at fortsætte samarbejdet som en del af det landsdækkende partnerskab, og vil i den forbindelse dele deres erfaringer med kommuner, der i år eller næste år starter et DK2020-forløb.

 

Kommunale forventninger til projektets effekt

Administrationen vurderer, at deltagelse i DK2020 kan bidrage til at styrke kommunens egne indsatser på klimaområdet med ny viden og inspiration, både hvad angår udvikling af nye løsninger for erhvervsliv, kommunen og borgere, samt på klimatilpasningsområdet.


Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget drøfter og indstiller til Byrådet, at:

  • Ringkøbing-Skjern Kommune tilslutter sig ”DK2020 for hele Danmark” og som led i deltagelsen vil udvikle en klimaplan, der lever op til Parisaftalens målsætninger, både hvad angår reduktioner i drivhusgasudledninger og tilpasning til klimaforandringerne, samt

     

  • der formelt ansøges om deltagelse i 1. runde for perioden november 2020 til april 2022.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Ole Nyholm Knudsen ()
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8: Godkendelse af årsregnskab 2019 Brand & Redning MidtVest

Sagsnr: 20-000967

Sagsfremstilling

Brand & Redning MidtVests årsregnskab forelægges for interessentkommunerne til godkendelse.

Årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i det kommunale budget- og regnskabssystem. Regnskabsåret løber fra 1. januar til 31 december.

I 2019 har Brand & Redning MidtVest haft en omsætning på 47,97 mio. kr. fordelt med 37,75 mio. kr. i kommunalt tilskud fra de tre ejerkommuner og 10,2 mio. kr. fra faktureringen af opgaver udført af Brand & Redning MidtVest.

De samlede driftsudgifter i 2019 har været på 47,9 mio. kr., hvoraf personaleudgifter og kontrakt med Falck udgør de to største poster med henholdsvis 16,6 mio. kr. og 17 mio. kr.

Samlet blev driftsresultat for Brand og Redning MidtVest et mindreforbrug på 61.000 kr.

Regnskabet er godkendt i Beredskabskommissionen den 5. maj 2020.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget og Økonomiudvalget, at anbefale Byrådet årsregnskabet godkendt.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Fraværende
  • Ole Nyholm Knudsen ()
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

9: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ingen bemærkninger.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev orienteret om følgende:

  • Renovering af fortove og veje i Hvide Sande
  • Udfordringer med afhentning af affald i løbet af sommeren
  • Henvendelse om affald på stranden
  • Henvendelse om skolebuskørsel i den sydlige del af kommunen
  • Etablering af traktorvigepladser
  • Forsøg med langtidsparkering i Ringkøbing
  • Personalesituationen i Land, By og Kultur

Fraværende
  • Ole Nyholm Knudsen ()
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Fraværende
  • Ole Nyholm Knudsen ()
  • Hans Pedersen ()
Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing