Referat: 29. september 2020 kl. 13:00

LOK 1.8, Dækket - Smed Sørensens Vej 1 Ringkøbing
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Irene Lund Pedersen
  • Hans Pedersen
  • Ole Nyholm Knudsen
  • John G. Christensen
  • Svend Boye Thomsen
  • Jørgen Byskov
  • Niels Rasmussen

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et solcelleanlæg ved Gestenge

Sagsnr: 19-030366

Sagsfremstilling

Kl. 13.05 deltager repræsentanter fra Energiforeningen Mads Agerholm og Malene Andersen i mødet.
Kl. 13.30 deltager repræsentanter fra ansøger Jacob Hänel Christensen (GreenGo Energy) og Frands Lunde Larsen (lodsejer) i mødet.

Formålet med dagsorden, er en stillingtagen til om planlægningen for et solcelleanlæg ved Gestenge skal igangsættes. Se bilag 1 (ansøgning med projektbeskrivelse).

Baggrund

Projektområdet udgør cirka 367 hektar og solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum 30 år. Når solcelleanlægget er i drift, forventes det at have en årlig produktion på 280.000 MWh årligt. Anlægget består af solcellemoduler, tekniske installationer og mindre tekniske bygninger som transformere. Solcellemodulerne har en højde på op til 3 meter målt fra terræn. Solcelleanlægget bliver anti-refleksbehandlet for at mindske risikoen for refleksioner fra solcellerne. Nogle bygninger kan have en højde på op til 6 meter. Anlægget afgrænses af et trådhegn samt beplantningsbælter på minimum 3 rækker langs afgrænsningen af projektområdet. Ansøger oplyser, at beplantningshøjden bliver minimum 4-5 meter.

I tilknytning til projektområdet ønsker ansøger, at etablere et område med udsigtspunkt, shelters og informationstavler. Udsigtspunktet ønskes etableret med overskydende lettere forurenet jord fra et motocrossbaneområde, som ikke længere er aktuel. Se bilag 2.

Gestenge projektets realisering afhænger af etableringen af 400 kV luftledningsforbindelsen, som er en forudsætning for tilslutning til det overordnede el-net. Staten er i gang med at udarbejde et landsplandirektiv og en miljøkonsekvensrapport, som ikke har været i høring endnu.

Naboer:

Ansøger oplyser, at ansøger og lodsejere har afholdt 3 borgermøder og et større antal møder med repræsentanter fra området. I processen er projektområdet blevet reduceret fra cirka 465 hektar til cirka 367 hektar, og er nu opdelt i to større områder. Dette er sket på baggrund af ønsker fra de lokale, særligt beboere i Dejbjerg, samt Energiforeningen, som er en selvorganiseret beboergruppe i området.

Der er 5 ejendomme med beboelse indenfor cirka 250 meter fra projektområdet, heraf ligger 4 indenfor 200 meter. Ansøger har indgået aftaler med 4 af lodsejerne og er enig med den 5. lodsejer om at indgå aftale, såfremt solcelleprojektet realiseres. 

Beboere på Skrænten og Vesterled i Dejbjerg har den 11. september 2019 indsendt bemærkninger til Teknik - og Miljøudvalget om, at deres udsyn mod fjorden, bliver påvirket af solcelleanlægget. Se bilag 3. 

Planforhold:

Området ligger i landzone. Cirka halvdelen af solcelleprojektområdet er ikke kommuneplanlagt, mens den resterende del af projektområdet er rammelagt til tekniske anlæg, vindmøller og motocrossbane. Realisering af projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg, der udlægger området til teknisk formål, solceller.

Cirka halvdelen af solcelleprojektområdet er omfattet af vindmøllelokalplanerne for Gestenge, nr. 76 og nr. 83, samt lokalplan nr. 272 til motocrossbane. Planlægning for solcelleanlægget forudsætter, at lokalplanen for motocrossbanen aflyses. I planprocessen skal det afklares, om vindmøllelokalplanerne delvist skal aflyses og erstattes af den nye lokalplan. Se bilag 4. En del af vindmøllerne er i drift. Planlægning for solcelleanlægget skal respektere de eksisterende vindmøller.

Der har været en partshøring om ophævelse af lokalplanen for motocrossbanen. Bemærkninger fra partshøringen kan ses i bilag 5.

Etablering af udsigtspunktet og shelters ønskes placeret uden for solcelleprojektområdet. Administrationen anbefaler, at området medtages i lokalplanen. Lokalplanens endelige afgrænsning vil blive fastlagt i lokalplanprocessen.

Landskab og bindinger:

Administrationen har foretaget en overordnet landskabsvurdering.

Det vurderes, på baggrund af beplantningsstrukturen, de få boliger og den begrænsede færdsel i området, samt de begrænsede udsigter fra højtliggende områder, at der kan indpasses solceller i landskabet, og at påvirkningen vil være moderat, men ikke væsentlig. Se bilag 6.

Det anbefales, at ansøger udarbejder visualiseringer.

Der er følgende bindinger inden for det ansøgte projektområde:

  • Mindre områder med beskyttet natur. Se bilag 7.

  • Cirka 40 hektar ligger indenfor å-beskyttelseslinje. Se bilag 7.

  • Cirka 4 hektar ligger indenfor skovbyggelinjen. Se bilag 7.

  • Cirka 310 hektar ligger på lavbundsarealer. Se bilag 7.

  • Cirka 30 hektar ligger inden for pumpelag. Se bilag 7.
  • Cirka 160 hektar ligger i et område udlagt til potentielt affaldsbehandlingsanlæg. Se bilag 7.

De nævnte forhold kan medføre, at projektet skal tilpasses. Beskyttet natur og beskyttelseslinjer skal respekteres. Hvis projektet ikke er i strid med beskyttelseslinjernes formål, vil der i visse tilfælde kunne opnås dispensation. Projektet skal indrettes, så der tages hensyn til spredningskorridorer for dyre- og plantelivet. Administrationen anbefaler, at solcelleprojektet indrettes på en sådan måde, at ændringer af pumpestrategi med vandstandsstigninger til følge, kan gennemføres uden krav om erstatning til solcelleprojektet. Det skal afklares om området udlagt til potentiel affaldsbehandlingsanlæg, kan udgå af kommuneplanen til fordel for solcelleprojektet.

Stauning Lufthavn:

Solcelleprojektområdet ligger inden for indflyvningszone til Stauning Lufthavn. Der skal være særlig opmærksomhed på reflektioner fra solcellepanelerne, så de ikke er til gene for luftfarten. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen er myndighed for lufthavne.

Administrationens vurdering af sagen: 

Planlægning for solcelleanlægget skal følge kommuneplanens nye retningslinjer for større solcelleanlæg, som forventes vedtaget i oktober 2020 og de politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg.

Administrationen har vurderet solcelleanlægget i forhold til forskellige parametre, herunder de nye retningslinjer for større solcelleanlæg samt politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg. Se bilag 8. Solcelleanlægget placeres i det åbne land udenfor kommuneplanlagte områder til by- og erhvervsudvikling. Nærmeste erhvervsramme omkring Lem, ligger cirka 200 meter fra solcelleprojektområdet. Placering af solcelleanlægget vurderes at være i tilknytning til eksisterende vindmøller.

Gestenge projektet vurderes isoleret set, at leve op til kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg, og der kan gennemføres en planlægning under forudsætning af, at projektet tilpasses ovennævnte bindinger. Desuden skal der kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet.

Planlægning for Gestenge projektet og Lem Kær energitestprojektet vurderes, at kunne ske sideløbende, uden at projekterne hver især er endeligt afklaret.

Projektet skal ses i sammenhæng med øvrige ansøgte tekniske anlæg i nærområdet. Disse er:

  • Lem Kær energitestprojekt ligger cirka 2,7 kilometer nord for Gestenge projektområdet. Planlægningen er igangsat.
  • Solcelleprojekt Vennervej (cirka 64 hektar) ligger cirka 1,5 kilometer nord for Gestenge projektområdet.   

    Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 23. juni 2020, at sagen blev udsat med henblik på yderligere udredning.  

  • Solcelleprojekt Tændpibe (cirka 300 hektar) ligger cirka 125 meter vest for Gestenge projektområdet. Projektet er ansøgt. 

Se kort med oversigt over projekter, bilag 9.

Ud fra en landskabsmæssig betragtning finder administrationen det meget usikkert, om alle 4 projekter kan gennemføres, da den samlede påvirkning fra projekterne vurderes at medføre en væsentlig påvirkning af landskaberne. Administrationen vurderer, at landskabet ikke vil kunne rumme alle 4 projekter.

Inddragelse:

På mødet den 19. maj 2020 godkendte Byrådet politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg. Herunder besluttede Byrådet blandt andet, at ansøger får tilsendt Byrådets politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg og bedes forholde sig til disse gennem planprocessen.

Miljøvurdering

Solcelleanlæg er omfattet af "Miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter" bilag 2, pkt. 3a.

Det er administrationens vurdering, at projektet har en størrelse og karakter, der medfører at både planen og projektet skal miljøvurderes.

Miljøgodkendelse

Administrationen vurderer, at det kræver en miljøgodkendelse, at bruge lettere forurenet jord til et udsigtspunkt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planloven                                                                                                                                        Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM).

Økonomi

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, vil projektet indbetale 30.000 DKK pr. MW installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Gestenge svarer det forventeligt til ca. 5.500.000 kr.

Effektvurdering

Realisering af solcelleprojektet vil understøtte kommunens 2019-2023 energiplan.                  

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender, at:

  1. Planlægningen for et solcelleanlæg ved Gestenge igangsættes for ansøgers egen regning og risiko.
  2. Projektet tilpasses, så der tages hensyn til eksisterende bindinger i området.                               Der skal kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet.
  3. Området som er udlagt til affaldsbehandlingsanlæg, søges reduceret til fordel for solcelleprojektet.
  4. Eventuel opstilling af solceller i områder, der i kommuneplanen er udlagt til pumpelag, etableres med vilkår om, at nedlæggelse af pumpelaget skal tåles uden erstatning til solcelleanlægget.
  5. Ansøger opfordres til at afholde et borgermøde/informationsmøde med deltagelse fra kommunen i foroffentlighedsfasen.

Bilag Beslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med den præcisering, at man ønsker yderligere visualiseringer fra bl.a. skrænten ved Lem - gerne fra forskellige leverandører.

Svend Boye Thomsen ønsker yderligere visualiseringer, før der tages stilling.

Niels Rasmussen og Jørgen Byskov ønsker yderligere visualiseringer, en fælles besigtigelsestur og udarbejdelse af en temaplan, før der tages stilling.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Anmodning om igangsættelse af plangrundlag for et solcelleanlæg i tilknytning til Hjortmose vindmøllerne

Sagsnr: 19-019251

Sagsfremstilling

Formålet med dagsorden er en stillingtagen til, om planlægningen for et solcelleanlæg ved Nørhede/Hjortmose skal igangsættes. Se bilag 1 med ansøgning og projektbeskrivelse.

Beskrivelse af anlægget
Det ansøgte solcelleprojektområdet er ca. 255 ha, og solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum 30 år. Anlægget består af solcellemoduler, tekniske installationer og mindre teknik bygninger som transformere. Transformere og øvrigt koblingsudstyr kan have en højde på op til 6 meter, mens solcellemodulerne har en højde på til 4,2 meter målt fra terræn. Solcelleanlægget bliver anti-refleksbehandlet for at mindske risikoen for refleksioner fra solcellerne. Anlægget afgrænses af beplantningsbælter med minimum tre rækker træer. Når solcelleanlægget er i drift, forventes det at have, en effekt på 130.000 MWh, der svarer til normalforbruget i ca. 34.000 husstande.

Projektets realisering afhænger af etableringen af 400 KV luftledningsforbindelsen. Erhvervsstyrelsen og Energinet er ved at udarbejde landsplandirektiv med tilhørende miljøkonsekvensrapport.

Naboer
Da projektområdet er placeret i tilknytning til vindmølleområdet ved Nørhede-Hjortmose er der få naboer til solcelleområdet. Der er fire boliger placeret inden for 200 meter fra projektområdet, som ikke er med i projektet. Ansøger har været i dialog med de fire naboer.

Planforhold
I tilknytning til eller indenfor projektområdet er der vindmøller og solcelleanlæg. Halvdelen af projektområdet er rammelagt i kommuneplanen og lokalplanlagt til tekniske anlæg for både vindmøller og solcelleanlæg. Se bilag 2. Det er primært den sydlige del af projektområdet, der er omfattet af kommuneplanrammer og lokalplaner.

Gennemførelse af projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, der udlægger områder til teknisk formål (solcelleanlæg). Eksisterende planlagte tekniske anlæg skal respekteres. Dele af de eksisterende lokalplaner forudsættes aflyst.

Landskab og bindinger
Det vurderes, at være muligt at indpasse solcelleanlægget i landskabet, da eksisterende læhegn i projektområdet og dets nærområde begrænser udsigterne.

Projektområdet er omfattet af følgende bindinger. Se bilag 3 for kort:

  • Ca. 0,70 ha. af projektområdet berøres af skovbyggelinjen
  • Ca. 185 ha. ligger inden for Geologisk bevaringsværdi
  • Ca. 155 ha. ligger inden for Grønt Danmarkskort i Kommuneplan 2017-2029. I forslag til kommuneplan 2021-2033 er projektområdet ikke omfattet af Grønt Danmarkskort.
  • Ca. 110 ha. ligger inden for lavbundsarealer
  • Et værdifuldt kulturmiljø går gennem området. Ørnhøjbanens trace.
  • Et mindre antal §3-beskyttet vandhuller/søer samt et mindre engområde.
  • Tre beskyttet vandløb går gennem området.
  • Anlægget er placeret ca. 400 meter fra Herningvej

De nævnte forhold kan medføre, at projektet skal tilpasses. Beskyttet natur og beskyttelseslinjer skal respekteres. Hvis projektet ikke er i strid med beskyttelseslinjernes formål, vil der i visse tilfælde kunne opnås dispensation. Projektet skal indrettes, så der kan tages hensyn til spredningskorridorer for dyre- og plantelivet.

Administrationens vurdering af sagen
Planlægningen for solcelleanlægget skal følge kommuneplanens nye retningslinjer for større solcelleanlæg, som forventes vedtaget i oktober 2020. På mødet den 19. maj 2020 godkendte Byrådet politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg. Herunder besluttede Byrådet blandt andet, at ansøger får tilsendt de politiske signaler, og bedes forholde sig til disse gennem planprocessen.

Da placeringen af solcelleanlægget er i tilknytning til eksisterende vindmølle- og solcelleområder er det administrationens vurdering, at Nørhede-Hjortmose projektet i hovedtræk lever op til kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg, og der kan gennemføres en planlægning under forudsætning af, at projektet tilpasses ovennævnte bindinger. Desuden skal der kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet. Der udarbejdes visualiseringer blandt andet for, at påvise om anlægget er synligt fra Herningvej. Se bilag 4

Inddragelse
Ansøger har oplyst, at der er afholdt individuelle samtaler med de nærmeste naboer, og der afholdes et borgermøde i forbindelse med den foroffentlig høring.

Miljøvurdering
Solcelleanlægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) bilag 2, pkt. 3a.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, vil projektet indbetale 30.000 DKK pr. MW installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Hjortmose svarer det forventeligt til ca. 3.400.000 kr.

Effektvurdering

Realiseringen af solcelleanlægget vil understøtte kommunens strategisk energisatsning.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender,

  1. At planlægningen for et solcelleanlæg ved Nørhede/Hjortmose igangsættes for ansøgers egen regning og risiko.
  2. At ansøger afholder et borgermøde med deltagelse fra kommunen i foroffentlighedsfasen

 

Bilag Beslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en anbefaling af, at der arbejdes med et afkast til lokalsamfundet.

Niels Rasmussen ønsker en fælles besigtigelsestur og udarbejdelse af temaplan, før der tages stilling.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Anmodning om igangsættelse af et område til teknisk anlæg - solceller ved Holmvej, Hemmet

Sagsnr: 20-018439

Sagsfremstilling

Formålet med dagsorden er en stillingtagen til, om planlægningen for et solcelleanlæg ved Holmvej, Hemmet skal igangsættes. Se bilag 1 med ansøgning og projektbeskrivelse.

Den 19. oktober 2019 vedtog Byrådet lokalplan nr. 440 for et solcelleanlæg på 35 ha. i tilknytning til vindmølleområdet ved Holmen. Da det ansøgte projekt ligger i tilknytning til lokalplan nr. 440 anser administrationen projektet som en udvidelse af lokalplan nr. 440. Se bilag 2.

Baggrund
Projektområdet udgør cirka 75 hektar og solcelleanlægget har en forventet levetid på minimum 30 år. Når solcelleanlægget er i drift forventes det at have, en effekt på ca. 65 MW og med en årlig produktion på 65.000.000 kWh. Anlægget består af solcellemoduler, tekniske installationer og mindre tekniske bygninger som transformere. Nogle bygninger kan have en højde på op til 6,5 meter. Solcellemodulerne har en højde på op til 3 meter målt fra terræn. Solcelleanlægget bliver anti-refleksbehandlet for at mindske risikoen for refleksioner fra solcellerne. Anlægget afgrænses af beplantningsbælter og hegn langs afgrænsningen af projektområdet.

Planforhold
Den midterste del af projektområdet er rammelagt i kommuneplanen og lokalplanlagt til teknisk anlæg (vindmøller). Projektområdets sydvestlige del grænser op til et område, der er rammelagt i kommuneplanen og lokalplanlagt til teknisk anlæg (solceller). Se bilag 2.

Gennemførelse af projektet kræver udarbejdelse af et kommuneplantillæg og en lokalplan, der udlægger områder til teknisk formål (solcelleanlæg). Eksisterende planlagte tekniske anlæg skal respekteres. Dele af den eksisterende lokalplan for vindmøller forudsættes aflyst, dette sker i planprocessen

Naboer
Projektområdet er placeret i tilknytning til vindmølleområdet ved Holmen, og der er derfor få naboer til solcelleområdet. Der er 1 nabo inden for 200 meter fra projektområdet, denne nabo indgår som lodsejer i projektet. Der er en bolig inden for projektområdet, men ejeren er en del af lodsejergruppen. Projektområdet grænser op til Holmvej, hvor Holmvej nr. 4 er blevet nedlagt. Holmvej nr. 6 er ejet af ansøger. Der er indgået en aftale med lejer.

Landskab og bindinger
Administrationen har udarbejdet en landskabsvurdering.

Det er administrationens vurdering, at solcelleanlægget vil have en merpåvirkning på landskabet. Solcelleanlægget vil have en stor lokal påvirkning på landskabet, men vindmøllernes påvirkning vil opleves mere markant fra større afstande. Det vurderes, at være muligt at indpasse størstedelen af solcelleanlægget i landskabet, da den eksisterende beplantning begrænser indkikket til projektområdet. Der er dog særlige udsigter i den sydlige del af projektområdet, som kan være sårbare. Projektets landskabelige påvirkning bør vurderes nærmere i planprocessen.

Der er følgende bindinger inden for det ansøgte projektområde:

  • Cirka 22 ha. af projektområdet ligger indenfor kystnærhedszonen, hvilket kræver en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for anlæggets placering.
  • Der er to mindre §3 beskyttede søer indenfor projektområdet
  • Kulturhistorisk bevaringsværdier og seværdighed: Nedstyrtningssted for en allieret flyver under 2. verdenskrig.
  • Cirka 42 ha. ligger inden for større sammenhængende landskaber
  • Cirka 68 ha. ligger inden for Bevaringsværdige landskaber i Kommuneplan 2017-2029. I forslag til Kommuneplan 2021-2033 er projektområdet ikke omfattet af bevaringsværdige landskaber.
  • Hele området er placeret indenfor geologisk bevaringsværdig landskab
  • Cirka 52 ha. ligger inden for lavbundsareal
  • Cirka 55 ha. ligger inden for pumpelag

De nævnte forhold kan medføre, at projektet skal tilpasses. Dette skal håndteres i en eventuel planproces. Beskyttet natur skal respekteres i henhold til gældende lovgivning. Den kulturhistoriske bevaringsværdi bør respekteres i henhold til kommuneplanens retningslinjer. Projektet skal indrettes, så der tages hensyn til spredningskorridorer for dyre- plantelivet. Administrationen anbefaler, at solcelleprojektet indrettes på en sådan måde, at ændringer af pumpestrategi med vandstandsstigninger til følge, kan gennemføres uden krav om erstatning til solcelleprojektet.

Administrationens vurdering af sagen
Planlægningen for solcelleanlægget skal følge kommuneplanens nye retningslinjer for større solcelleanlæg, som forventes vedtaget i oktober 2020. På mødet den 19. maj 2020 godkendte Byrådet politiske signaler vedrørende opsætning af solcelleanlæg. Herunder besluttede Byrådet blandt andet, at ansøger får tilsendt de politiske signaler, og bedes forholde sig til disse gennem planprocessen.

Administrationen har vurderet solcelleanlægget i forhold til forskellige parametre herunder forslag til nye retningslinjer for større solcelleanlæg, se bilag 4. Solcelleanlægget placeres i det åbne land uden for kommuneplanlagte områder til by- og erhvervsudvikling. Placering af solcelleanlægget er i et område, som er præget af tekniske anlæg.

Det er administrationens vurdering, at Holmen projektet i hovedtræk lever op til kommuneplanens retningslinjer for større solcelleanlæg, og landskabet omkring projektområdet er i dag præget af tekniske anlæg, hvor vindmøllerne har den mest dominerende påvirkning af landskabet. Det er administrationens vurdering, at der kan gennemføres en planlægning under forudsætning af, at projektet tilpasses ovennævnte bindinger. Desuden skal der kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet samt en funktionel eller planlægningsmæssig begrundelse for anlæggets placering i kystnærhedszonen.

Inddragelse
Ansøger har afholdt individuelle samtaler med de nærmeste naboer, og der afholdes et borgermøde i forbindelse med den foroffentlig høring

Miljøvurdering
Solcelleanlægget er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM) bilag 2, pkt. 3a.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Som følge af ”lov om fremme af vedvarende energi”, vil projektet indbetale 30.000 DKK pr. MW installeret effekt til en kommunal grøn pulje. For solcelleanlægget ved Holmen svarer det forventeligt til cirka 1.500.000 kr.

Effektvurdering

Realiseringen af solcelleanlægget vil understøtte kommunens strategisk energiplan 2019-2023.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler, at Økonomiudvalget godkender,

  1. At planlægningen for et solcelleanlæg ved Holmvej igangsættes for ansøgers egen regning og risiko.
  2. At ansøger opfordres til at afholde et borgermøde med deltagelse fra kommunen i foroffentlighedsfasen
  3. Eventuel opstilling af solceller i områder, der i kommuneplanen er udlagt til pumpelag, etableres med vilkår om, at nedlæggelse af pumpelaget skal tåles uden erstatning til solcelleanlægget.
  4. Projektet tilpasses, så der tages hensyn til eksisterende bindinger i området. Der skal kunne redegøres for en acceptabel indpasning i landskabet.

Bilag Beslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt med en anbefaling af, at der arbejdes med et afkast til lokalsamfundet.

Niels Rasmussen ønsker en fælles besigtigelsestur og udarbejdelse af en temaplan, før der tages stilling.

Kopier link til punktet  -   Print

5: Lokal hastighedsbegrænsning på Brejninggårdvej - ved Brejninggaard efterskole

Sagsnr: 20-016077

Sagsfremstilling

Administrationen har modtaget en ansøgning om at lave en lokal hastighedsbegrænsning på 40 km/t på Brejninggårdsvej vej Brejninggaard Efterskole (se bilag). Sagen fremlægges hermed til politisk behandling i overensstemmelse med beslutningen om, at kompetencen til at godkende sager om hastighedsbegrænsninger på de offentlige veje, ligger i Teknik- og Miljøudvalget.

Brejninggaardsvej er kommunevej klassificeret som en klasse 4 vej. Sædvanligvis vil administrationen ikke anbefale en lokal hastighedsbegrænsning på klasse 4 veje, da denne vejklasse ofte er præget af forholdsvis smalle og snoede veje. Her henstilles til færdselslovens § 41: "Et køretøjs hastighed skal til enhver tid være afpasset efter forholdene med særligt hensyn til andres sikkerhed". Når vi undtagelsesvis anbefaler en lokal hastighedsbegrænsning på en klasse 4 vej, skyldes det særlige forhold, som f.eks. at der ligger en skole ud til vejen.

Brejninggaard Efterskole har bygninger på begge sider af Brejninggårdsvej, hvilket betyder, at blandt skolens elever krydser vejen mange gange dagligt. Krydsningerne sker primært ved bygningerne (Brejninggårdsvej 5), hvor der er dårlige oversigtsforhold på grund af vejens tracé.

Generelt er strækningen fra Brejninggårdsvej 2 til krydset ved Kildevej, præget af begrænsede oversigtsforhold på grund af kurverne på strækningen samt beplantningen langs vejen (som står uden for vejarealet).

Ved en hastighed på 80 km/t vil der ikke kunne opnås stopsigt på strækningen. Derimod vil der kunne opnås stopsigt på hele strækningen ved en hastighed på 50 km/t.

En lavere hastighedsgrænse vil derfor øge sikkerheden for eleverne på efterskolen, som krydser vejen dagligt.

Administrationen anbefaler med baggrund i ovennævnte vurdering, at der ansøges politiet om godkendelse af en lokal hastighedsbegrænsning på 50km/t på strækningen som vist på billaget herunder

Titel: Billag - Beskrivelse: Kort over lokal hastighedsnedsættelse.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Iht. færdselsloven paragraf 42, Stk. 5. For en vejstrækning, hvor det ikke vil være forsvarligt eller ønskeligt at tillade kørsel med hastigheder svarende til den generelle hastighedsgrænse, kan der fastsættes en lavere grænse. I tættere bebygget område kan der på tilsvarende måde fastsættes en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område.

I henhold til afmærkningsbekendtgørelsen skal hastighedsbegrænsninger godkendes af politiet.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En lokal hastighedsbegrænsning på Brejninggårdsvej vil øge trygheden for krydsende forgængere.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at sagen fremsendes til politiet til godkendelse i overensstemmelse med administrationens anbefaling.

Teknik- og Miljøudvalget 22-09-2020
Teknik- og Miljøudvalget udsatte sagen.

Fraværende: Hans Pedersen.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Fraværende
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

6: Status på kystsikringen af vestkysten 2020

Sagsnr: 20-002963

Sagsfremstilling

Der har været afholdt statusmøde mellem teknikerne i Kystdirektoratet og kommunerne bag fællesaftalen for kystsikring af strækningen Lodbjerg til Nymindegab.

Målsætningerne for den årlige tilbagerykning af kysten for perioden 2009-2019 er nået bortset fra mindre overskridelser af kysttilbagetrækningen ved Porskær, Harboøre Tange, Syd og Ndr. Thorsminde Tange, Syd (se bilag).

Der er godkendt og påbegyndt sandfodring ved Porskær, Vrist og Årgab i 2020. Der desuden opnået tilladelse til sandfodring ved Agger Tange, Syd og Krogen.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Kystbeskyttelsesloven

Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

I henhold til Fællesaftalen 2020-2024

Effektvurdering

Se sagsfremstilling.

Indstilling

Administrationen fremsender sagen til orientering.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

7: Vandløbsvedligeholdelse

Sagsnr: 19-020009

Sagsfremstilling

Genoptagelse af punkt fra 10. marts 2020.

Det ekstremt våde efterår i 2019 medførte mange henvendelser til kommunen om mere grødeskæring og opgravning i kommunevandløbene. Hvis det skal gennemføres, kræver det, at vandløbsregulativerne ændres.

Kommunerne står for vandløbsvedligeholdelsen i kommunevandløbene i henhold til bestemmelserne, som kommunerne fastsætter i vandløbsregulativerne. Vedligeholdelsen består primært i grødeskæring og opgravning af sandaflejringer.

Vandløbsloven har to ligestillede formål:

  • vandafledning og

  • de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten

Disse formål skal altså begge tilgodeses i forbindelse med vandløbsvedligeholdelsen.

De tekniske forhold omkring vandløbsvedligeholdelse, nedbør, grundvandsstand m.v. er beskrevet i vedlagte notat.

I Vandløbsloven er vandløbene delt op i private vandløb og kommunale vandløb. Fordelingen af vandløb i private og kommunale vandløb besluttes af kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune typisk ud fra kriterier som vandløbenes kvalitet og målsætning. Angående de private vandløb, så er kommunens arbejde udelukkende myndighedsdelen. For de kommunale vandløbs vedkommende er opgaven både myndighedsdelen og vedligeholdelsesdelen. At vandløbene er betegnet kommunevandløb betyder ikke, at kommunen ejer vandløbene, det er stadig bredejerne, der ejer vandløbet ud til midten af vandløbet. Det er udelukkende myndighedsfunktionen og vedligeholdelsen, som kommunen har ansvaret for. Kommunen bærer således også udgiften til vandløbsvedligeholdelsen, der skal sikre afvandingen af de vandløbsnære arealer under hensyntagen til de miljømæssige krav.

I Ringkøbing-Skjern Kommune er der ca. 650 km kommunevandløb.

Vandløbsvedligeholdelse

Vandløbsvedligeholdelsen består primært i grødeskæring og opgravning af eventuelle sandaflejringer i vandløbene. Reglerne for vandløbsvedligeholdelsen er beskrevet i et vandløbsregulativ for det enkelte kommunevandløb. I Ringkøbing-Skjern Kommune er grødeskæringen udliciteret. Udgiften til det udliciterede arbejde er p.t. 2,6 mio. kr. pr. år.  Dertil kommer udgifter til ekstraarbejder primært bestående i opgravning af sandaflejringer i vandløbene, tømning af sandfang og okkerbassiner samt fjernelse af træer og buske ved og i vandløb, hvor der ikke foretages grødeskæring. De sidste 2 år har nedbørsmæssigt været kendetegnet ved et relativt tørt år i 2018 og meget vådt år i 2019, hvilket har medført kommunale vedligeholdelsesudgifter på henholdsvis 3,9 og 5,0 mio. Udgiften til oprensning af vandløb og sandfang har generelt være stigende både grundet lille stigning i antal sandfang og sandsynligvis grundet bortfald af lov om randzoner langs vandløb.

De kommunale vandløb i Ringkøbing-Skjern Kommune grødeskæres generelt 0 – 2 gange om året i en bredde på 2/3 af den regulativmæssige bundbredde bortset fra Venner Å-systemet og en kort strækning i Tim Å, hvor der grødeskæres henholdsvis 3 og 4 gange. Grødeskæringen foretages med le, båd eller mejekurv i en bugtet strømrende på maksimalt 2/3 af den regulativmæssige bundbredde, således at der efterlades planter langs bredderne skiftevis i den ene og den anden side som skjulested for fisk og vandløbsinsekter og dermed skaber mulighederne for målsætningsopfyldelse.

Grødeskæring i vandløbene foretages for at forbedre afvanding og vandløbenes vandføringsevne, men med grødeskæring favoriseres de hurtigt voksendeplantearter, hvorved plantemassen hurtigt reetableres, og yderligere behov for grødeskæring opstår.

Nedbøren i 2019 og forventninger til fremtiden

Den vedvarende nedbør i efteråret/vinteren 2019 medførte en kraftig stigning i grundvandsstanden, som skabte de særlige forhold, at alt regnvand afstrømmede direkte til vandløbene. Vandstanden i vandløbene steg således hurtigt under regn, men målingerne viser til gengæld også, at vandstanden også faldt hurtigt igen.

Selv om efteråret 2019 har sat rekorden som det mest nedbørrige efterår nogensinde målt, er det ikke ensbetydende med, at dette kan tilskrives en fast klimatendens. Det kan også væe en tilfældighed. Hvis en top 10 liste over de mest nedbørsrige efterår på landsplan betragtes, ses at top 10 årene er spredt godt ud over de seneste ca. 100 år (se notat).

Hvor meget nedbør kan vi så forvente os i fremtiden? Ifølge DMI vil den gennemsnitlige median nedbør pr. døgn på årsbasis i Ringkøbing-Skjern Kommune stige fra 2,40 mm til 2,49 mm. Det vil sige, at der gennemsnitligt falder 0,09 mm nedbør mere pr. døgn end i referenceperioden (1981-2010). Tilsvarende vil der i efterårsperioden falde 0,07 mm nedbør mere pr. døgn.

Mere nedbør vil medføre en større vandføring og dermed højere vandstand i vandløbene. En enkelt nedbørshændelse vil typisk give en høj vandstand i 1-2 dage, og vandstanden vil være tilbage på normalen efter 4-5 dage. En længerevarende periode med regn, som f.eks. efteråret 2019 vil medføre en højere grundvandstand og mætning af jorden, hvorved selv en mindre regnhændelse vil medføre højere vandstand.

Når kommunen modtager en henvendelse om vandløbsvedligeholdelse

De mange henvendelser kommunen har modtaget i efteråret og vinteren 2019 har været omkring alle typer vandløb - store som små. Der har dog været en tendens til, at de lidt større vandløb, som Tim Å, Hover Å, Venner Å og Nørby Landkanal har givet flere henvendelser. Generelt modtages flest henvendelser, hvis der falder meget nedbør i høst og først på efteråret, når markarbejdet efter høsten skal udføres.

Når administrationen modtager henvendelse om høj vandstand i kommunevandløbene, foretagers der hurtigst muligt en opmåling af vandløbet for at se om dimensionerne overholder kravene i vandløbsregulativerne. Hvis vandløbsbunden er hævet som følge af sandaflejringer, vil dette sand blive gravet op hurtigst muligt. Hvis det derimod er en indsnævring, der er sket, så ses ofte, at det hænger sammen med, at vandløbet har gravet sig dybere ned. På den måde er vandføringsevnen den samme i vandløbet, hvorfor der oftest ikke foretages opgravning.

Det er svært at sige noget generelt om, hvor sandaflejringerne sker ud over, at det typisk er på steder, hvor der kun er lille fald på vandløbet. Det er således erfaringerne fra vandløbsvedligeholdelsen, der bedst kan give et indtryk af det.

Hvad har indflydelse på afvandingen, vandføringsevnen og vandstanden

Hvilke faktorer har så indflydelse på afvandingen af landbrugsjorden, vandføringen og vandstanden i vandløbene ud over nedbørsmængden? Det er faldforholdene, dybde og bredde, grødemængden, sætninger i jorden, høj grundvandstand, sandaflejringer, opstuvning.

Faldforholdene, sætninger i jorden og høj grundvandstand kan der ikke reguleres på. Så er der grødemængden, som kan påvirkes ved grødeskæring, der generelt giver et fald i vandstanden på ca. 13 cm, og at vandstanden er tilbage på samme niveau som før grødeskæringen ca. 1 måned efter grødeskæringen. Det forholder sig også sådan, at grødeskæring i fuld bredde giver et fald i vandstanden på ca. 6 cm. i forhold til grødeskæring i en bugtet strømrende på 2/3 af regulativmæssig bundbredde.

En væsentlig del af de henvendelser kommunen modtager hvert år, kommer fra lodsejere ved de nederste dele af de store vandløb som Tim Å, Hover Å, Venner Å, Nørby Landkanal og Ganer Å. Her vil en hyppigere grødeskæring og/eller grødeskæring i fuld bredde kunne øge vandføringsevnen. Det vil dog reducere muligheden for målsætningsopfyldelse. 

Dybden og bredden af vandløbene kan øges, hvilket kan give en mindre stigning i vandføringsevnen afhængigt af kote og faldforhold. Under dybde og bredde kan der også arbejdes med såkaldte dobbeltprofiler, som kan træde i kraft under store afstrømninger. Dobbeltprofilerne kan benyttes ved vandløb, der ikke løber i egentlige ådale, og hvor bundkoten ligger over kote 0. Ulempen ved disse dobbeltprofiler er, at de er meget dyre at vedligeholde, og at de kræver mere plads.

Sandaflejringer i vandløbene er en generel udfordring i de forholdsvis flade (lille fald) vandløb, som vi har mange af i kommunen. Sandet stammer fra erosion af brinker og udvaskning gennem drænrør. Sandaflejringerne kan til en vis grad styres ved etablering af sandfang. Der er etableret 14 sandfang i kommunen og der peges på 7 nye steder til etablering af nye sandfang i det tekniske notat (bilag).

Stuvningsproblemer vil kunne påvirke vandstanden i de nederste dele af vandløbene ud til fjordene. Da vandstanden i fjordene er styret af slusedriften i Hvide Sande, er det ikke umiddelbart muligt for kommunen at påvirke den faktor.

Administrationens anbefalinger

Administrationen kan på baggrund af ovenstående med uddybninger i vedlagte tekniske notat anbefale:

  • at der løbende arbejdes på at udlægge vådområder, hvor der er mest pres på vandløbenes vandføringsevne, og at der arbejdes på udtagning af lavbundsjorder til tilbageholdelse af vand herunder multifunktionel jordfordeling, samt at der udarbejdes et kort med forslag til områder, der kan benyttes til tilbageholdelse af vand

  • at der arbejdes videre med etablering af sandfang de steder, hvor der erfaringsmæssigt oftest opgraves sand

  • at vandløbsregulativerne ikke ændres til hyppigere grødeskæring, da det ikke løser problemet, når det er størst nemlig om vinteren, og da det fremmer forholdene for hurtigvoksende planter og forringer leveforholdene for fisk og vandløbsinsekter

  • at der i relevante vandløb, hvor der skæres grøde flere gange om året, kan ændres praksis, så der én af gangene skæres ud til kanten, så der i stedet efterlades grødeøer midt i vandløbet under forudsætning af, at der kan opnås målsætningsopfyldelse for både smådyr, planter og fisk.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Vandløbsloven og Miljømålsloven

Økonomi

Kommunen udfører og betaler vedligeholdelsen af kommunevandløbene. Det koster 4 - 5 mio. kr. om året.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at

  1. der løbende arbejdes på at udlægge vådområder, hvor der er mest pres på vandløbenes vandføringsevne, og at der arbejdes på udtagning af lavbundsjorder til tilbageholdelse af vand, herunder multifunktionel jordfordeling
  2. der arbejdes videre med etablering af sandfang de steder, hvor der erfaringsmæssigt oftest opgraves sand
  3. Ringkøbing-Skjern Kommune generelt ikke ændrer vandløbsregulativerne til hyppigere grødeskæring eller grødeskæring i fuld bredde
  4. udvalget drøfter, om der forsøgsvist skal skæres grøde i fuld regulativmæssig bundbredde på de nederste strækninger i nogle af de store vandløb i kommunen

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling og besluttede at arbejde videre med muligheden for forsøgsvis at skære grøde i fuld regulativmæssig bundbredde som indstillet i punkt 4. Der foretages evaluering efter senest 2 år. 

Fraværende
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

8 Placering af radarmast

Sagsnr: 19-029212

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling.

Kopier link til punktet  -   Print

9: Udvælgelse af 2 landsbyer til projekt "Omdannelseslandsbyer - et udviklingsprojekt i landdistrikterne"

Sagsnr: 18-009535

Sagsfremstilling

Teknik- og Miljøudvalget får nærværende sag til orientering.

Økonomiudvalget skal på deres møde den 29. september og efter indstilling fra Landdistriktsrådet tage stilling til, hvilke landsbyer der skal gives tilsagn til at deltage i projekt "Omdannelseslandsbyer - et udviklingsprojekt i landdistrikterne". Der er i alt indkommet 4 ansøgninger fra henholdsvis Hover, Kloster, Troldhede og Fjelstervang, og der er afsat midler til at arbejde med 2 landsbyer i projektet. 

Økonomiudvalgets afgørelse vil blive forelagt på Teknik- og Miljøs møde, som foregår samme dag.

Historik og baggrund

Hvert fjerde år kan byrådet udpege og afgrænse op til to omdannelseslandsbyer (juridisk definition) i kommuneplanen. Dette er er en ny mulighed, som er kommet ind i forbindelse med planlovsændringerne i 2017.

Kommunen har ved udpegning af omdannelseslandsbyer mulighed for at foretage en anden og mere udvidet afgrænsning af landsbyen, end hvad der gælder for øvrige landsbyer. Dette giver mulighed for at bygge inden for en ny landsbyafgrænsning. Ved at udvide en landsbys afgrænsning bliver det muligt at bygge tæt på f.eks. et attraktivt skovområde.

Da omdannelseslandsbyer er et blandt flere planværktøjer, som kan anvendes, når man arbejder med planlægning i landsbyer, så har administrationen valgt at arbejde med en udvidet definition af "Omdannelseslandsbyer".

Økonomiudvalget har på deres møde den 11. juni 2019 besluttet at afsætte 300.000 kr. til konsulentbistand til at arbejde med omdannelseslandsbyer. Landdistriktsrådet, administrationen og landinspektør fra firmaet LE34 har siden da arbejdet videre med projektet og de 4 indkomne ansøgninger, der er indkommet på baggrund af invitationen om deltagelse i projektet (Se bilag 1).

Projektets procesplan er blevet ændret undervejs bl.a. pga. Covid-19 og på grund af, at Landdistriktsrådet ønskede en uddybning fra Planafdelingen (Se Plans uddybede notat i bilag 3). Procesplanen er nu som følger:

  1. August: Landdistriktsrådet indstiller beslutning om valg af de to byer.
  2. September: Økonomiudvalget træffer beslutning om valg af de to byer. Herefter indstilling til Teknik og Miljøudvalget.
  3. Planarbejdet pågår i samarbejde med landinspektør fra LE34 og Planafdelingen.
  4. Yderligere proces drøftes senere.

Landdistriktsrådet har på deres møde den 31. august besluttet at indstille til Økonomiudvalget, at Hover og Kloster udvælges til at deltage i projektet. Hover vil i den forbindelse blive udpeget som juridisk omdannelseslandsby. Kloster by kan ikke udpeges som juridisk omdannelseslandsby, men rådet indstiller, at Kloster deltager i det videre projekt med fokus på omdannelse i bred forstand. Derudover lægger Landdistriktsrådet vægt på vigtigheden af, at administrationen tilbyder Troldhede og Fjelstervang et opfølgende møde med henblik på at vejlede dem i, hvordan de bedst kommer videre med deres planer.

 

Vurderingskriterier for deltagelse i projektet

I første del af bilag 2 ses projektets 3 vurderingskriterier (som handler om lokalsamfundets engagement, stedbundne potentialer og organisering) samt en beskrivelse af, hvad Landdistriktsrådet, administrationen og det anvendte eksterne landinspektørfirma har lagt vægt på i de tre vurderingskriterier.

De 4 ansøgninger

I anden del af bilag 2 samt bilag 3 ses vurderingen af de indkomne ansøgninger med fokus på de 3 kriterier og herunder også de rent planlægningsmæssige aspekter af de enkelte projektforslag. Mulige miljøkonflikter, privatretlige bindinger og andre forhold med betydning for arealernes udnyttelse skal afdækkes i forbindelse med den konkrete planlægning eller sagsbehandling. Alle ansøgninger samt bilag hertil ses i bilag 4 til 26.

Planafdelingens samlede vurdering og anbefaling

Plan anbefaler, at Hover og Kloster udpeges til projektet, da byerne vurderes at få størst effekt af projektet på lang sigt, samt at de to byer vurderes, at have det største behov for planlægning ift. at få deres projektønsker realiseret.

 

Sammenhæng til landdistriktspolitikken

Landdistriktspolitikkens tredje målsætning: "Vi vil understøtte vækst og udvikling i landsbyer og landdistrikter". Denne målsætning bliver understøttet af indsatsen omkring "Omdannelseslandsbyer", hvor "Kommunen og landdistriktsrådet vil udarbejde planer sammen med lokale borgere for op til 2 landsbyer, hvor der arbejdes med en større omdannelse af byerne med henblik på bl.a. at skabe mulighed for attraktive private boliggrunde og mulighed for at forskønne landsbyerne".

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Projektet har et samlet budget på 300.000 kr. Disse midler kommer fra kommunens midler til landdistriktsudvikling, hvor der årligt er afsat 687.000 kr.

I budgettet indgår:

  • Sparring vedr. fastsættelse af kriterier for valg af landsbyer
  • Sparring vedr. valg af planværktøj
  • Udarbejdelse af planer for 2 landsbyer

Der resterer 232.000 kr. til ekstern bistand.

Effektvurdering

Administrationen vurderer, at arbejdet med omdannelseslandsbyer vil understøtte vækst og udvikling i landdistrikterne ved at skabe attraktive landsbyer til bosætning samt forbedre mulighed for småerhverv i landsbyerne.

Indstilling

Administrationen indstiller til Teknik- og Miljøudvalget, at sagen tages til efterretning.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Fraværende
  • Svend Boye Thomsen ()
  • Hans Pedersen ()

Kopier link til punktet  -   Print

10: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

Ingen bemærkninger.

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Status på Nyhavn-sagen
  • Følgegruppemøde om Lem Kær
  • Besigtigelsestur den 9. eller 26. oktober 2020

Fraværende
  • Hans Pedersen ()
  • Svend Boye Thomsen ()

Kopier link til punktet  -   Print

11: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing