Referat: 9. marts 2021 kl. 13:00

Mødet afholdes virtuelt
Teknik- og Miljøudvalget

Deltagere

  • Hans Pedersen
  • Svend Boye Thomsen
  • John G. Christensen
  • Ole Nyholm Knudsen
  • Irene Lund Pedersen
  • Niels Rasmussen
  • Jørgen Byskov

Kopier link til punktet  -   Print

1: Godkendelse af dagsorden

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget godkendte dagsordenen.

Kopier link til punktet  -   Print

2: Igangsætning af Helhedsplan Kloster

Sagsnr: 21-004621

Sagsfremstilling

Formålet med dagsorden er en igangsætning af Helhedsplan Kloster med baggrund i vedlagte projektbeskrivelse.

Status på prioriterede helhedsplaner

Der henvises til Økonomiudvalgets dagsorden af den 2. februar 2021, hvor der blev truffet beslutning om følgende prioritering af helhedsplaner: Kloster, Fjelstervang, Spjald, fælles helhedsplan for Stauning-Bork-Hemmet & Skaven Hus samt revision af helhedsplan Ringkøbing for udvalgte temaer.

Eftersom Velling Lokalråd og Velling Erhverv & Invest har udtrykt et ønske om at få udsat udviklingen af en helhedsplan for Velling, byttes rundt på helhedsplanerne for Velling og Kloster, da de er sammenlignelige i omfang og varighed. Helt uændret fastholdes Helhedsplan Skjern-Tarm med en opstart sommeren 2021.

Ved at bytte rundt på Velling og Kloster giver det en fordel i forhold til det udviklingsarbejde, som er påbegyndt i Kloster på baggrund af ansøgningen om at blive omdannelseslandsby. Det vil nu være muligt at skabe en endnu større sammenhæng i udviklingsarbejdet, og ligeledes vil det være lettere at mobilisere lokalt engagement og opbakning med en sammenhængende proces i stedet for to forskudte processer.

Helhedsplanen for Velling forventes at kunne igangsættes omkring primo november 2021, hvilket er i overensstemmelse med Velling Lokalråd og Velling Erhverv & Invest’s ønske.

Succeskriterier

Opgaven er, at udarbejde en bæredygtig helhedsplan for Kloster, der kan styrke såvel igangværende som kommende udviklingsprojekter for området samt at sætte udviklingsprojekterne ind i en sammenhængende ramme, så de trækker i samme retning. 

Helhedsplanen er en fysisk plan, der skal understøtte Naturens Rige og tage udgangspunkt i områdets identitet, stoltheder og udviklingsmuligheder. Den skal motivere områdets forskellige aktører til at trække i samme retning, så nye lokale partnerskaber kan udvikles.

Der er opstillet fire succeskriterier for projektet:

  • At det bliver en nærværende proces med stort lokalt ejerskab.
    Dét gør vi ved en samskabende og involverende proces.

  • At helhedsplanen kan være med til at åbne op for muligheder, der kan skabe nye samarbejder og synergier i Kloster.
    Dét gør vi ved fra starten af at inddrage alle aktører i Kloster, og de fælleskaber som Kloster er en del af og ved at kortlægge både nye og eksisterende samarbejdsmuligheder og synergier.

  • At helhedsplanen kan skabe et styrket fundament for igangværende udviklingsprojekter.
    Dét gør vi ved at tage afsæt i eksisterende initiativer og drømme samt at kvalificere de enkelte delprojekter ved en tæt dialog med såvel fagpersoner som lokale nøgleaktører.
  • At helhedsplanen er retningsgivende på lang sigt og kan skabe en sammenhæng på tværs af nye udviklingsprojekter i fremtiden.
    Dét gør vi ved at etablere arbejdsgrupper, der kan arbejde videre med realisering af delprojekter, som understøtter den samlede vision for Kloster.

Der er nedsat en styregruppe for projektet bestående af formanden for Økonomiudvalget, formanden for Teknik- og Miljøudvalget, et medlem af direktionen samt planchefen.

Endvidere vil der blive nedsat en ambassadørgruppe, der går forrest som positive ambassadører for projektet samt foretager en løbende prioritering i processen. 

For at sikre en stærk lokal forankring udvælges lokale aktører til en nøgleaktørgruppe sammen med udvalgte fagpersoner fra forskellige afdelinger i Ringkøbing Skjern Kommune.

Se vedlagte projektbeskrivelse for en nærmere beskrivelse af involvering og organisering m.m. samt et oplæg til tids- & procesplan for udviklingen af helhedsplanen.

Projektbeskrivelsen vil løbende blive tilrettet i tilfælde af, at det er nødvendigt.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Udvikling og realisering af en helhedsplan for Kloster vil være med til at sætte fokus på områdets samlede udviklingsmuligheder og potentialer, hvor konkrete projekter kan koordineres og blive sat i spil.

Helhedsplanen udstikker en retning for, hvordan Kloster kan udvikle sig med både en overordnet strategisk vision og mere konkrete tiltag, som kan sættes i værk umiddelbar efter helhedsplanens godkendelse. Her vil en lokalplanproces være et af disse tiltag, som starter i direkte forlængelse af helhedsplanen.

Helhedsplanen vil ligeledes danne grundlaget for, at der kan opstå nye samarbejder og synergier blandt Klosters forskellige aktører og samarbejdspartnere.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget anbefaler Økonomiudvalget, at udarbejdelse af Helhedsplan Kloster igangsættes

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

3: Endelig vedtagelse af plangrundlag for et område til erhvervsformål ved Beddingsvej, Hvide Sande

Sagsnr: 21-002991

Sagsfremstilling

Forslag til Tillæg 32 og Lokalplan 449 blev vedtaget af Byrådet den 8. december 2020, og har været fremlagt i offentlig høring i perioden fra den 21. december 2020 til og med 15. februar 2021.

Baggrund
Området ligger i umiddelbar tilknytning til Hvide Sande Shipyard, Steel & Service. Ansøger
ønsker, at området til rekreativt formål (ramme 23rf050) fremadrettet skal anvendes til
erhverv. Hvide Sande Havn har derfor anmodet om, at der udarbejdes et nyt og rummeligt
plangrundlag, der kan imødekomme værftets udviklingsmuligheder.

Formål
Formålet med lokalplanen er at muliggøre udvidelsen af erhvervsområdet og
dermed understøtte de erhvervsaktiviteter, der knytter sig til værftet. Lokalplanen giver mulighed
for, at området kan anvendes til produktionsvirksomhed i form af havneerhverv med dertil
hørende kontor-, administration-, lager-, service-, transport-, industri- og værkstedsvirksomhed
med tilknytning til det eksisterende havneerhverv. Lokalplanområdet ønskes anvendt til
servicefunktioner til skibsværftet, der er beliggende umiddelbart syd for lokalplanområdet.

Resultat fra offentlighedsfasen
Der er i offentlighedsfasen modtaget i alt 5 bemærkninger fra:

  • 3 myndigheder
  • 1 ejerforening
  • 1 borger

De indkomne bemærkninger/indsigelser og notat med administrationens forslag til svar er vedlagt som bilag. Ingen af myndighederne gør indsigelse mod planforslagene.

Bemærkningerne omhandler blandt andet:

  • Bilag 4-arter
  • Risiko for oversvømmelse og klimatilpasning
  • Påvirkning af kystområdet eller -landskabet ved Beddingsvej

På baggrund af de indkomne bemærkninger anbefaler administrationen, at der foretages rettelser i forhold til de offentliggjorte planforslag. For uddybning se vedlagte notat.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Lov om planlægning
Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM)

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

En ændring af området fra rekreativt formål til erhverv vil være med til at sikre udviklingsmulighederne for værftet.

Indstilling

Administrationen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget samt Økonomiudvalget anbefaler Byrådet, at:

  • Tillæg 32 til Kommuneplan 2017-2029 og Lokalplan 449 for et område til erhvervsformål vedtages endeligt med de ændringer, der fremgår af notatet med behandling af bemærkninger/indsigelser
  • Notat med behandling af bemærkninger/indsigelser godkendes og anvendes til besvarelse af indsigelserne

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget anbefaler administrationens indstilling godkendt.

Kopier link til punktet  -   Print

4: Ansøgning om ændret status til sommerhus

Sagsnr: 21-004582

Sagsfremstilling

Der er ansøgt om at ændre status fra helårsbeboelse til sommerhus ved Sønder Klitvej 30 syd for Hvide Sande. Der er tale om en oprindelig gammel præstegård, hvor der i 2005 blev givet tilladelse til en udvidelse på 240 m2. Herefter er der et samlet boligareal på 530 m2 inkl. 157 m2 i tagetagen. Ejendommen ligger i sommerhusområde.

Det fremgår af sagen, at bygningen, der jf. BBR er opført i 1869, bliver nedlagt som præstegård omkring 1967.
Fra 1967 til 1985 har der været forskellige ejere af ejendommen, og den er kun kortvarigt blevet anvendt som helårsbolig i den periode. Fra 1985 og frem til 2004 er der 6 ejere af ejendommen, og i den periode er ejendommen ombygget, og den anvendes her som en form for lejrskole.

I forbindelse med udvidelsen i 2005 blev tilladelsen hertil givet med det vilkår, at bebyggelsen kun måtte benyttes af ejerkredsen og/eller personer med tilknytning hertil. Ejeren var på det tidspunkt et boligselskab, der også ejede ejendomme til helårsudlejning. Dette vilkår blev indføjet i en deklaration, der er tinglyst på ejendommen. Det vil sige bebyggelsen principielt ikke vil kunne anvendes som traditionelt sommerhus til udlejning.

Bebyggelsen ligger i ikke lokalplanlagt sommerhusområde, og grunden har et areal på 3811 m2. Da mindste grundstørrelse i området er 1200 m2 vil der ved nedrivning af bygningerne kunne udstykkes 3 grunde til selvstændig sommerhusbebyggelse. I 2005 var der i Holmsland Kommune kun mulighed for at opføre sommerhuse med en størrelse på 120 m2. Denne begrænsning kan have været baggrunden for, at tilbygningen i 2005 kun kunne godkendes, såfremt der blev stillet vilkår til anvendelsen.

I dag er der mulighed for at opføre sommerhuse med en størrelse på 180 m2 og derfor vil der ved evt. nedrivning og udstykning af grunden være mulighed for at opføre op til 540 m2 boligareal til sommerhusformål i området.

Det fremgår af den nye ansøgning om tilladelse til at ændre status til sommerhus, at anvendelsen i de første år efter 2005 var i overensstemmelse med ansøgningen, men det fremgår også, at huset siden 2009 har været anvendt til udlejning som traditionel sommerhus.

Efter en henvendelse fra en nabo er kommunen blevet gjort opmærksom på, at loftsrummet over en bestående carport er undervejs med en indretning til boligformål, og der var uden tilladelse opført kviste. Der er i den forbindelse udstedt et standsningspåbud. Endvidere er det konstateret, at der på en eksisterende tagflade er indrettet en ikke godkendt tagterrasse.

Begge disse forhold skal der følges op på, og det bør være et vilkår, at begge bygningsmæssige ikke godkendte forhold tilbageføres til det, der er godkendt, inden der foretages en ændring af ejendommens status til sommerhus.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Ingen bemærkninger.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Vurderes ikke at være relevant, da der er tale om et enkeltstående tilfælde.

Indstilling

Administrationen indstiller, at der meddeles, at Ringkøbing-Skjern Kommune er indstillet på at ændre status til sommerhus, når de bygningsmæssige forhold, der er beskrevet i sagsfremstillingen, er bragt i orden.

Bilag Beslutning

Et flertal i Teknik- og Miljøudvalget godkendte administrationens indstilling. Sagen forelægges udvalget igen, når de bygningsmæssige forholdt, der er beskrevet i sagsfremstillingen, er bragt i orden.

Niels Rasmussen kunne ikke tilslutte sig flertallets beslutning.



Kopier link til punktet  -   Print

5: Holmsland Klitvej 80, 6950 Ringkøbing - Landzonetilladelse til etablering af radaranlæg

Sagsnr: 19-029212

Sagsfremstilling

Ansøgning
I forbindelse med etablering af den kystnære vindmøllepark Vesterhav Syd ansøger Vattenfall om opstilling af et radaranlæg på ejendommen Holmsland Klitvej 80, 6950 Ringkøbing.  Det ansøgte radaranlæg ønskes opsat af hensyn til varsling af den offentlige lufttrafik og skal styre vindmøllernes hindringslys i skumringen og i nattetimerne.

Til brug for styring af lyset kræves et anlæg som kan detektere, hvornår der er fly i luftrummet omkring vindmølleparken og dermed sikre, at lyset kun tændes, når der faktisk er fly i det berørte luftrum.

Lysene på møllerne er tændte i løbet af dagen, men i skumningen og i nattetimerne er der et ønske om, at de øverste lys på vindmøllerne er slukket, med henblik på at minimere anlæggets visuelle påvirkning af de nærliggende kystområder. De svagere lys, der er monteret midt på mølletårnene, vil være tændte hele døgnet.

Vattenfall ønsker en dispensation fra Trafik, Bolig og Byggestyrelsen til at slukke for belysning i skumringen og om natten. Opstilling af radarmast er en del af løsningen til at få en sådan dispensation.

Radaranlægget er sensorbaseret og en dækningsanalyse er udført i forhold til, at radarmasten skal havde en totalhøjde på 15 meter. Radaren sidder øverst i masten og kører med 24 omdrejninger i minuttet med en vandret rottering.

Det ansøgte radaranlæg kræver en placering på den nærliggende del af kysten i forhold til vindmøllerne, idet placering af radaren er bestemt af, hvornår flyene kan registreres, og dermed hvor lang reaktionstid piloterne har til at korrigere kursen.

Baggrund for den valgte placering
På baggrund af radarens dækningsområde, topografien på Holmsland og responstider for lysstyringen har ansøger foretaget en beregning af, hvilke områder på Holmsland, der vil kunne bruges til placering af radaranlægget. Der blev efterfølgende identificeret 7 potentielle placeringer, hvor kriterierne for udvælgelsen, har lagt vægt på områder med eksisterende høje strukturer eller områder, hvor mast og antenne i størst muligt omfang kan skjules af terræn eller vegetation.

Forslagene blev fremlagt administrationen, hvorefter valget faldt på ansøgte ejendom med den begrundelse, at der på og ved ejendommen er flere eksisterende tekniske installationer - minkfarm og en telemast, hvorfor placeringen på denne ejendom er vurderet mindre indgribende end alternative placeringer i mere uberørte områder på denne del af Holmsland Klit. Bilag 1: Visualiseringer af radarmasten på ansøgt placering.

Sikring af fremtidig byggeri indenfor varslings/dækningszonen
Idet radarmasten skal havde ”frit udsyn” til vindmøllerne, for at sensorne kan reagere på indkomne fly, må der ikke etableres/bygges noget der hindrer dette ”frie udsyn”. Derfor er der etableret en dækningszone jf. bilag 2, til sikring af det "frie udsyn".

Der er i forbindelse med beregning af højden på radarmasten taget forbehold for fremtidigt byggeri, både i sommerhusområder, byzoner og det åbne land. Herunder er der i forhold til det eksisterende terræn lagt de højder ind, der tillades for byggeri i forhold til plan- og byggelovgivningen.

Forudsætningerne der er lagt til grund for beregningerne må som udgangspunkt ikke ændres, men ved en ændret lovgivning og/eller ændret planlægning kan grundlaget blive ændret. Såfremt der skulle blive en ændret planlægning i et område der medfører højere byggeri end nu forudsat, vil Vattenfall være indstillet på at gennemføre en ny beregning for at undersøge påvirkningen i forbindelse med den nye planlægning.

Da forudsætningerne ikke berører nuværende og fremtidigt byggeri i forhold til den nuværende plan- og byggelovgivning vurderes, at det kun er de ejendomme, der visuelt berøres af radaranlægget, der skal høres.

Det ansøgte radaranlæg kræver, at kommunen meddeler landzonetilladelse og efterfølgende byggetilladelse.

Naboorientering
Sagen har været sendt i nabohøring, og der er i den forbindelse indkommet 4 indsigelser jf. bilag 3.

Indsigelserne går på følgende:

  • Støj fra radaren
  • Refleksioner/ lysgener fra radaren
  • Strålingsfare fra radaren
  • Værditabserstatning

Ansøger har følgende bemærkninger til overstående indsigelser
Støj: Der er foretaget en støjberegning på baggrund af oplysninger fra leverandøren vedrørende oplysninger om kildestøj fra radaren. De vejledende grænseværdier for støj i sommerhusområder er om natten 35 dB. Dette støjniveau vil være at finde i en afstand på ca. 20 meter fra radaren. Støjen fra radaren ligger under 25dB i en afstand på 40 meter, og radaren forventes ikke at være hørbar ved den nærmeste bebyggelse 150 meter borte.

Refleksioner: Med hensyn til refleksion af lys fra radarantennen, så anvendes der normalt en grå farve for radarantennens finish, som kun i mindre grad giver lysrefleksioner.

Strålingsfare: For alle kombinationer af transceiver og antenner er sikkerhedsgrænserne for elektromagnetisk strålingsfelt (effekttæthed) opfyldt i afstande på 5 meter og derover fra radarantennens rotationscenter i vandret retning og på 1 meters afstand og derover henholdsvis over og under antennens centrum i lodrette plan. For den specifikke antenne gælder endvidere at sikkerhedsgrænserne er opfyldt i en vandret afstand 3 meter fra antennen og 30 cm over og under antennen. Befolkning i afstande over 3 meter fra radaren udsættes således ikke for helbredsskadelig elektromagnetisk stråling.

Værditabserstatning: Klagerne har en forventning om at der udbetales værditabserstatning for påstået tabt ejendomsværdi. Ansøger mener ikke, der er grundlag for udbetaling af værditab efter VE lovens §6 stk. 1 til en radarmast til overvågning af luftrummet til begrænsning af lyspåvirkningen fra flymarkeringslysene på havvindmølleparken. Ansøger planlægger ikke at udbetale nogen erstatning til naboerne til radarmasten.

Administrationens bemærkninger til naboindsigelserne og ansøgers bemærkninger hertil
Støj: Ansøger har påvist at grænseværdien for støj er overholdt inden for en afstand af 40 meter fra radaranlægget. Miljøstyrelsens støjgrænser er et udtryk for en støjbelastning som vurderes at være miljømæssigt og sundhedsmæssig acceptable.

Refleksioner: Den grå farve der anvendes til anlægget er til sammenligning lidt mørkere end den grå der bliver brugt på vindmøller. Den grå farve er valgt ud fra at anlægget skal gå i ét med landskabet omkring sig. Der er ingen lys på anlægget.

Strålingsfare: Ansøger har påvist at grænseværdigen for stråling er overholdt indenfor en afstand af 5 meter fra antennen. De grænseværdier som Sundhedsstyrelsen anvender, har baggrund i anbefalinger fra Det Europæiske Råd, der er baseret på værdier fastlagt af den internationale kommission for beskyttelse imod ikke-ioniserende stråling (ICNIRP).

Værditabserstatning: Administrationen har ingen bemærkninger til denne del.

Landskabsvurdering
Ejendommen, hvorpå raderanlægget ønskes placeret, ligger inden for Klitlandskabet i Ringkøbing-Skjern Kommunes landskabskarakteranalyse.
Landskabet her er kendetegnet af dens åbne karakter - det flade landskab med vidtrækkende og særlige udsigter over klitterne, Vesterhavet og landskaberne mod øst, samt Ringkøbing Fjord.
Landskabsområdet rummer i dag kun få tekniske anlæg og analysen anbefaler, at området bør friholdes for tekniske anlæg.

Administrationens vurdering 
Der i denne sag tale om en helhedsvurdering i forhold til afvejningen af flere forskellige hensyn.

Det er administrationens vurdering, at den valgte placering er den mest hensigtsmæssige set ud fra en samlet vurdering.

Lovgrundlag og juridisk vurdering

Planlovens §35 stk. 1.

Økonomi

Ingen bemærkninger.

Effektvurdering

Ingen bemærkninger.

Indstilling

Administrationen indstiller, at der gives landzonetilladelse til det ansøgte med følgende vilkår:

  1. At der tinglyses en deklaration, der sikrer, at radaranlægget med tilhørende installationer fjernes, når det ikke længere anvendes til det tilladte formål.
  2. At landzonetilladelsen gives med det vilkår, at øvrige myndigheder også meddeler tilladelse til det samlede projekt.

Bilag Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget udsatte sagen med henblik på yderligere udredning.

 

Kopier link til punktet  -   Print

6: Gensidig orientering

Sagsnr:

Sagsfremstilling

  • Orientering om status på solcellesager
  • Alternative placeringer af regnvandsbassin ved Nyhavn
  • Forsyningen planlægger kloakrenovering af Kongshøjvej i Ringkøbing i 2021, og Kommunen deltager i projektet, hvor vejopbygning, kantsten og fortov vil blive udskiftet.

    Der er stor fokus på vejtræer på gaden, og vi fornemmer, at gaden er meget splittet om vejtræer skal blive eller fjernes.

    Teknik- og Miljøudvalget har tidligere tilkendegivet, at vejtræer ikke må fjernes, medmindre der er enighed blandt gadens beboere.

    Tilgængelighedsudvalget har via avisartikel og brev den 25. februar 2021 til Teknik- go Miljøudvalget tilkendegivet, at de ønsker træerne fjernet, hvilket har medført reaktioner fra nogle af gadens beboer.

    I forsøget på at finde et kompromis, har Vej og Park besluttet, at lave et forsøg med forhøjning a la det Vej Direktoratet har lavet på Nørredige i Ringkøbing. Vi tilpasser modellen, så den bliver mere tilgængeligt, ved at lægge fortovsfliser i stedet for chaussesten, og vi forlænger ramperne, så de ikke er stejle. Tilgængelighedsudvalget er orienteret, og de vil teste ramperne, når de er etableret.

    Ramperne vil også blive testet af nogle af gadens beboer, heriblandt en kørestolsbruger.

    Vi vil sammen med Forsyningen afholde et infomøde, for gadens beboer, inden opstart af kloakrenoveringen. Såfremt der ikke kan opnås enighed om, at træerne skal bibeholdes, vil teknik- og Miljøudvalget blive inddraget

  • Lille Holland - forskønnelse af indfaldsveje

  • Regionale ruter

Bilag

Ingen bilag.

Beslutning

Teknik- og Miljøudvalget tog orienteringen til efterretning.

Der blev herudover orienteret om følgende:

  • Ophævelse af lokalplan i Grønbjerg 
  • Status vedrørende Enghavevej-Fredensgade i Skjern



Kopier link til punktet  -   Print

7: Underskriftsside

Sagsnr:

Bilag

Ingen bilag.

Kontaktoplysninger
Land, By og Kultur
Land, By og Kultur
Smed Sørensens Vej 1
6950 Ringkøbing