Temperaturmåling 2023

I august 2023 blev den årlige ”Temperaturmåling” og ”Opfølgning på kommunens politikker” blandt kommunens virksomheder gennemført. Formålet med undersøgelsen er:

Temperaturmåling

Formålet med temperaturmålingen er

  • at sikre, at kommunen kender til virksomhedernes generelle forventninger og nuværende situation, og
  • at følge op på, om kommunens politikker og indsatser er med til at fremme erhvervslivet i kommunen.

Opfølgning på kommunens politikker

  • Den årlige opfølgning på politikker relaterer sig til kommunale indsatser, som har til formål at fremme kommunale ydelser og services til gavn for kommunens virksomheder.
  • Følgende politikområder følger vi op på med hjælp fra virksomhedspanelet:
  1. Bosætning
  2. Erhverv
  3. Viden

Data er indsamlet som et elektronisk spørgeskema til Ringkøbing-Skjern Kommunes virksomhedspanel. 146 ud af 805 virksomhedsrepræsentanterne har udfyldt spørgeskemaet, hvilket giver en svarprocent på 18.

Nedenfor følger et resumé fra undersøgelsen. Du finder linket til den fulde version af undersøgelsen i bunden af siden.

Udvikling i virksomhedens antal ansatte

  • 30 procent af virksomhederne har det seneste halve år ansat flere medarbejdere.
  • 22 procent af virksomhederne forventer, at de det kommende halve år vil ansætte flere medarbejdere.

Omsætning

  • 43 procent af virksomhederne har det seneste halve år set en positiv vækst i omsætningen.
  • Knap halvdelen af virksomhederne forventer positiv vækst i omsætningen det kommende halvår.

Indtjening

  • Knap halvdelen af virksomhederne har oplevet en positiv vækst i indtjeningen det seneste halve år.
  • Flere virksomheder forventer en positiv vækst i indtjeningen det kommende halve år sammenlignet med 2022.

Rekruttering af medarbejdere

  • Flest virksomheder mener, at det er sværest at rekruttere faglært arbejdskraft og ansatte med mellemlange uddannelser. Det gør sig gældende for hver tredje virksomhed. Det skyldes en kombination af, at det er blevet lettere at rekruttere faglærte og sværere at rekruttere ansatte med mellemlange uddannelser.
  • 36 procent af virksomhederne har på nuværende tidspunkt ansat international arbejdskraft. 

Barrierer for vækst

  • Knap hver tredje virksomhed har ambitioner om at opnå en vækst, der er højere end konkurrenterne i branchen.
  • Mangel på kvalificeret arbejdskraft opleves som den største vækstbarriere i 2023.
  • Derudover oplever 22 procent af virksomhederne, at samfundsøkonomien er en vækstbarriere, hvilket er 33 procentpoint færre siden 2022.

Bosætning

  • 36 procent af virksomhederne har anbefalet andre virksomheder at etablere sig i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Erhverv

  • Hver fjerde virksomhed kender i høj eller meget høj grad til kommunens arbejde med grøn omstilling.
  • Nye processer eller ændring af eksisterende processer er virksomhedernes hyppigste udviklingsaktivitet. 44 procent af virksomhederne angiver, at de har arbejdet med nye eller eksisterende processer.

Viden

  • 1 ud af 9 virksomheder har et udækket behov for efter-/videreuddannelse.

Resultatet af virksomhedspanelundersøgelsen

Benytter du et hjælpemiddel for eksempel en skærmlæser eller lignende, når du skal læse en hjemmeside, så er dette eksemplar opmærket og gjort webtilgængeligt.

 

Kontaktoplysninger
Analyse & Effekt
Analyse & Effekt
Viden & Strategi
Ved Fjorden 6, 6950 Ringkøbing