Valg til Europa-Parlamentet

Danmark er medlem af EU og har 14 repræsentanter (medlemmer) i Europa-Parlamentet. Disse 14 danske medlemmer af Europa-Parlamentet (MEP) bliver valgt af den danske befolkning ved valg til Europa-Parlamentet, der afholdes hvert 5. år.

Det næste Europa-Parlamentsvalg skal afholdes i 2024.

Valget til Europa-Parlamentet er et direkte valg. Det betyder, at det alene er den danske befolkning og ikke fx Folketinget, der beslutter, hvem der skal sidde som danske repræsentanter. Valget til Europa-Parlamentet er det eneste direkte valg i den Europæiske Union.

Du har valgret (stemmeret) til Europa-Parlamentsvalg, hvis du:

• har valgret til Folketinget (dvs. er dansk statsborger, er fyldt 18 år, har fast bopæl i Danmark og ikke er umyndig),
• er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i en af de øvrige EU-medlemsstater,
• er statsborger i en af de øvrige EU-medlemsstater, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark, eller
• er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Pr. 1. juli 2016 har personer, der er umyndige, fået ret til at stemme ved Europa-Parlamentsvalg.

Følgende personer har ikke valgret til Europa-Parlamentsvalg:

• udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
• udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).

Du må kun afgive din stemme til Europa-Parlamentsvalg i én medlemsstat. Hvis du ikke er dansk statsborger og bor i Danmark, og du vil stemme i valget i Danmark, må du derfor ikke samtidig stemme til valget i dit hjemland (eller nogen anden medlemsstat).

Er du dansk statsborger og bor du i et andet EU-land, kan du stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark.

For at stemme til Europa-Parlamentsvalget i Danmark skal du søge om at komme på valglisten. Ansøgningen skal indgives til Københavns Kommunes Folkeregister. Fristen for ansøgning bliver meldt ud i forbindelse med valget. Ansøgning kan tidligst indgives mandag 6 måneder før valgdagen. Det anbefales at indsende ansøgningen så tidligt som muligt.

Du kan læse mere om valgret for danskere bosat i et andet EU-land på Indenrigs- og Transportministeriets valghjemmeside.

• Valgret, når du bor i udlandet

Hvis du er statsborger i et andet EU-land (EU-borger) med fast bopæl i Danmark, har du valgret til Europa-Parlamentsvalget i Danmark. Du har også ret til at stille op til valget i Danmark.

Du skal optages på valglisten

For at kunne stemme til valget skal du først optages på valglisten. Det skal du søge om i den kommune, hvor du bor.

Hvis du var optaget på valglisten i Danmark ved det seneste valg til Europa-Parlamentet i Danmark, er du automatisk optaget på valglisten til de efterfølgende Europa-Parlamentsvalg (medmindre du har anmodet om at blive slettet fra valglisten), og du behøver derfor ikke foretage dig noget, hvis du stadig gerne vil stemme i Danmark.

Hvis du vil slettes fra valglisten

Du kan anmode om at blive slettet af valglisten i Danmark, hvis du hellere vil stemme til valget i dit hjemland. Du kan anmode om at blive slettet fra valglisten på borger.dk, se nedenfor.

Vær opmærksom på, at hvis du er optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, kan du ikke samtidig stemme til valget i dit hjemland.

Du kan læse mere om Europa-Parlamentsvalg på Indenrigs- og Sundhedsministeriets valghjemmeside.

• Valg til Europa-Parlamentet (nyt vindue)

Enhver vælger kan klage over et afholdt valg til Europa-Parlamentet, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Klagen skal sendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, men bliver afgjort af Folketinget.

Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest ugedagen efter valgdagen.

• Kontakt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om valg

Hvis du ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, skal du være valgbar. At være valgbar betyder, at man kan stille op og blive valgt til Europa-Parlamentet. Du er automatisk valgbar, når du har valgret (stemmeret).

Valgret til Europa-Parlamentsvalg i Danmark har enhver, der enten:

• har valgret til Folketinget (dvs. er dansk statsborger, er fyldt 18 år, har fast bopæl i Danmark og ikke er umyndig),
• er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i en af de øvrige EU-medlemsstater,
• er statsborger i en af de øvrige EU-medlemsstater, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark, eller
• er dansk statsborger, er fyldt 18 år og har fast bopæl i Danmark.

Følgende personer har ikke valgret til Europa-Parlamentsvalg:

• udlændinge, der er udvist ved endelig dom (efter udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c), og
• udlændinge, der er udvist ved endelig afgørelse (efter udlændingelovens §§ 25-25 b).

Selvom du opfylder betingelserne for at være valgbar (valgretsbetingelserne), kan du miste din valgbarhed, hvis du er straffet eller bliver straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør dig uværdig til at være medlem af Europa-Parlamentet.

Du kan dog altid stille op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, uanset om du måtte være straffet for en handling, der kan medføre, at du mister din valgbarhed. Det er først, når/hvis du bliver valgt til Europa-Parlamentet, at der bliver taget stilling til, om du er valgbar. Spørgsmålet om valgbarhed afgøres af Folketinget.

Hvis du ønsker at stille op til Europa-Parlamentsvalg, skal du stille op for et parti, der er opstillingsberettiget. Du kan ikke stille op som kandidat uden for partierne (løsgænger) til Europa-Parlamentsvalg.

Kandidatlister

De kandidater, der opstiller til valget, skal anføres på kandidatlister. Kandidatlister skal anføres på en formular, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Hvert parti må kun aflevere én kandidatliste, og alle kandidater, der stiller op for partiet, skal tiltræde og underskrive denne. Kandidatlisten skal derudover indeholde en række oplysninger om de enkelte kandidater, herunder kandidatens fulde navn, kandidatens navn på stemmesedlen, personnummer, statsborgerskab, stilling og bopæl.  

• Liste over opstillingsberettigede partier til Europa-Parlamentsvalg

Er du statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, og har du fast bopæl i Danmark, har du ret til at stille op til Europa-Parlamentsvalg i Danmark.

Ønsker du at stille op til Europa-Parlamentsvalget i Danmark, skal du indlevere en formel erklæring, der er afgivet på en formular, der er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, hvori du skal angive:

• dit statsborgerskab, fødselsdato, fødested, din seneste adresse i dit hjemland samt bopæl (adresse) i Danmark
• at du ikke samtidig opstiller som kandidat til valget i en af de øvrige medlemsstater i EU
• i hvilken valgkreds eller kommune du eventuelt senest var optaget på valglisten til Europa-Parlamentsvalg i dit hjemland
• at du ikke har fortabt retten til at opstille til Europa-Parlamentsvalg i dit hjemland (valgbarhedsattest fra relevant myndighed i dit hjemland).

På grundlag af denne formelle erklæring vil Indenrigs- og Sundhedsministeriet spørge den relevante myndighed i dit hjemland, om du kan stille op.

Læs mere om at stille op på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

• Hvem kan stemme og stille op til valg i Danmark?
• Opstilling som kandidat til valg til Europa-Parlamentet

Partiet skal indlevere kandidatlisten med alle kandidaternes navne og oplysninger til Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest kl. 12 fire uger før valgdagen. Kandidatlisten kan tidligst indleveres seks uger før valgdagen.

Hurtigst muligt efter at fristen for indlevering af kandidatlister er udløbet, offentliggør Indenrigs- og Sundhedsministeriet alle godkendte kandidatlister til Europa-Parlamentsvalget i Statstidende samt på ministeriets valghjemmeside.

• Valg og folkeafstemninger

Her kan du få gratis og personlig rådgivning om dine rettigheder i EU – på dit eget sprog og inden for en uge efter henvendelsen.

Hvis du ønsker at stemme, skal du på valgdagen tage dit valgkort, som du har fået med posten, og gå ned til det afstemningssted, der er angivet på valgkortet og afgive din stemme.

Mistet valgkort

Hvis du har mistet dit valgkort eller ikke har modtaget det, skal du huske anden legitimation, fx dit pas, kørekort eller gule sundhedskort (det gule sygesikringsbevis). Det gælder også, hvis du har glemt at få valgkortet med.

Åbningstider

Valgstederne (afstemningsstederne) har på valgdagen åbent mellem kl. 9 og kl. 20.

I stemmelokalet vil der være valgstyrere og tilforordnede vælgere til stede, som er valgt af kommunalbestyrelsen til at bistå ved afviklingen af valget og holde øje med, at stemmeafgivningen går rigtigt for sig.

I hver kommune vælger kommunalbestyrelsen en valgbestyrelse, som har en række opgaver i forhold til valget. For eksempel er det valgbestyrelsen, der skal sørge for at få fremstillet de stemmesedler og opslag, der skal bruges på afstemningsstedet. Valgbestyrelsen er også ansvarlig for stemmeoptællingen efter valget, og den står for indberetningen af valgresultaterne på valgaftenen og den efterfølgende fintælling.

Ved hvert afstemningssted vil der være mellem fem og ni valgstyrere, valgt af kommunalbestyrelsen, som er ansvarlige for afviklingen af valget og skal lede og fordele arbejdet på det enkelte valgsted. Valgstyrerne er også med til at tælle stemmerne op.

Der vil desuden være en række tilforordnede vælgere, også valgt af kommunalbestyrelsen, som har forskellige opgaver i forbindelse med valget, fx at udlevere stemmesedler ved valgbordene, at vise dig, hvor stemmerummet er og passe på stemmekasserne, når vælgerne har lagt stemmesedlerne i. De tilforordnede vælgere er også med til at tælle stemmerne op efter valget. De hjælper også sammen med valgstyrerne de vælgere, der har brug for hjælp til at stemme.

Har du mistet eller glemt dit valgkort, eller har du ikke modtaget et valgkort, kan du få udskrevet et nyt på afstemningsstedet, hvis du har medbragt legitimation, fx dit pas, kørekort eller dit gule sundhedskort (det gule sygesikringsbevis). Det er således ikke en betingelse for at få lov til at stemme på valgdagen, at du medbringer dit valgkort, så længe du medbringer legitimation.

Når du har modtaget din stemmeseddel, bliver du vist hen til et stemmerum med et gardin, hvor du kan afgive din stemme, uden at andre kan se, hvad du stemmer.

På stemmesedlen kan du enten sætte kryds ved et partinavn eller ved en kandidat. Du bestemmer selv, om du vil stemme på et parti eller stemme personligt på en kandidat. Du må dog kun sætte ét kryds på stemmesedlen, ellers kan din stemmeseddel være ugyldig.

Hvis du kommer til at sætte dit kryds forkert, kan du få udleveret en ny stemmeseddel ved at henvende dig til en valgstyrer eller tilforordnet vælger på afstemningsstedet.

Du kan også lade være med at afkrydse stemmesedlen. Det kaldes en blank stemme. En blank stemme er ugyldig og tæller ikke med, når man skal finde ud af, hvem der er valgt, men den tæller med som en afgivet stemme og dermed i den samlede valgdeltagelse.

Hvis du har stemt personligt på en kandidat, der ikke får nok stemmer til at komme ind i Europa-Parlamentet, vil din stemme stadig tælle som en stemme på det parti, som kandidaten er opstillet for.

Har du brug for hjælp til at sætte dit kryds eller få forklaret stemmesedlen m.v., eksempelvis fordi du er svagtseende eller har et handicap m.v., kan du få hjælp af to tilforordnede vælgere eller valgstyrere på afstemningsstedet.

Du kan også vælge at få hjælp af en person, du selv har valgt, i stedet for den ene tilforordnede vælger eller valgstyrer.

Du kan også få hjælp til at stemme alene af en person, du selv har valgt, dvs. uden medvirken af en myndighedsperson (en valgstyrer eller tilforordnet vælger). Dog er det en betingelse, at du udtrykkeligt og utvetydigt over for en valgstyrer eller tilforordnet vælger tilkendegiver, at du alene ønsker hjælp af den person, du selv har udpeget. Endvidere er det en betingelse, at dit ønske om alene at få hjælp af den person, du selv har udpeget, er begrundet i en umiddelbart konstaterbar eller dokumenterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.

Hvis du ikke kan komme ind i stemmelokalet på valgdagen, eksempelvis på grund af handicap eller nedsat førlighed, kan du bede om at stemme umiddelbart uden for stemmelokalet. Også dette vil de tilforordnede vælgere eller valgstyrerne hjælpe med.

Når du stemmer, kan du benytte de hjælpemidler, der stilles til rådighed.

Kommunerne skal stille en række hjælpemidler til rådighed på afstemningsstederne. Det drejer sig bl.a. om en sort pen med en tykkere stregtykkelse til brug for afkrydsning af stemmesedlen, en ikke- håndholdt lup samt en ikke- håndholdt LED-lampe.   

Endvidere skal der på mindst ét afstemningssted i hver kommune være et bord, der kan reguleres i højden samt et forstørrelsesapparat med en skærm af typen CCTV.

Du kan læse mere om hjælp til stemmeafgivningen på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside.

• Kan jeg få hjælp til at stemme?

Du skal som udgangspunkt stemme på det valgsted, du hører til. Men hvis du har nedsat førlighed eller har et handicap, der gør, at du ikke er i stand til at stemme på det valgsted, du er tilknyttet, kan du søge om at stemme på et andet valgsted i kommunen.

Du skal søge din kommune om dette senest otte dage før valgdagen - hvis otte dage før valgdagen er en lørdag, søndag eller helligdag fremrykkes fristen til den sidste hverdag før fristens udløb). Du kan tidligst søge om at skifte valgsted fire uger før valgdagen.

Enhver vælger kan klage over et afholdt valg til Europa-Parlamentet, hvis man fx har mistanke om, at optællingen af stemmerne ikke er foregået korrekt. Klagen skal sendes til indenrigs- og sundhedsministeren, men bliver afgjort af Folketinget. Klagen skal være modtaget i Indenrigs- og Sundhedsministeriet senest ugedagen efter valgdagen.

• Kontakt Indenrigs- og Sundhedsministeriet om valg