Specialteam rykker ud, når plejepersonalet kalder

Opgaverne på plejehjemmene er med årene blevet anderledes, end de var tidligere. Beboernes problemstillinger er blevet mere komplekse, beboersammensætningen er anderledes – og det giver personalet en række nye udfordringer.

I 2024 bevilgede politikerne derfor ekstra penge til at afhjælpe de nye opgaver. Men i stedet for at fordele pengene i ”små portioner” ud til hvert plejehjem, fik de i Sundhed og Omsorg den ide at oprette Specialteamet, som kan kaldes ud til de plejehjem, hvor der opstår udfordringer af forskellig art.

- Formålet med specialteamet er at give støtte til plejeboligområdet. Støtten har været faglig analyse, sparring og praksisnære indsatser, der styrker både borgernes livskvalitet men også personalets kompetencer, siger Mariann Gaardbo Smith, områdeleder på plejeboligområdet i Ringkøbing-Skjern Kommune, og tilføjer:

- Målet er, at beboerne får større trivsel, tryghed for pårørende og en højere faglighed i personalegrupperne.

Hurtig udrykning

Specialteamet består af tre social- og sundheds-assistenter, en pædagog og en sygeplejerske, der kan rykke ud, når der opstår et behov for nye øjne på en opgave.

Arbejdet foregår ude på plejehjemmene. Det handler ikke om at 'løse problemer' for personalet, men om at støtte dem i at forstå borgerne og handle fagligt. Der har det seneste år været brug for Specialteamet i i alt er 33 sager på 14 plejecentre; cirka halvdelen af sagerne er foregået på demens-afsnit.

Der er stor efterspørgsel på specialteamet og de har på kort tid skabt mærkbare forbedringer i trivsel, faglighed og samarbejde.

Specialteamet bliver kaldt ud til mange typer opgaver. Det kan være en sag, hvor personalet på et plejehjem er kørt fast i løsningerne omkring en beboer. Det kan skyldes, at personalet har prøvet alt i deres værktøjskasse, men beboeren med demens er stadig urolig og vil ”hjem til mor”. Det kan være en medarbejder, som efter en hård periode har brug for at få hjælp til opgaverne eller noget helt fjerde, hvor nye øjne, ekstra hænder og en anden faglighed kan gøre en forskel.

Det har vi lært

Specialteamet har nu været i gang i godt et år, og indsatsen er evalueret. Her har man fundet frem til fem pointer:

• Der er stor kompleksitet i beboersager og høj følelsesmæssig belastning hos personalet.
• Personalet oplever udbredt omsorgstræthed, lav psykologisk tryghed og underrapportering af vold.
• Antipsykotisk medicin bør være sidste udvej – fokus skal være på relation, sansestimulering og miljø.
• Fysiske rammer med støj og uro forværrer utryghed og adfærd hos beboerne.
• Synlighed og socialt nærvær i fællesrum forebygger konflikter og øger trivsel.
  
  

Derudover viser evalueringen, at Specialteamet har bidraget til øget faglig refleksion og bedre samarbejde. Der er skabt struktur i opgaveløsningen og forbedret samarbejde gennem samtaler og ”kollegaventil”.

- Medarbejdertrivsel er en forudsætning for faglig udvikling; uden ro, tid og tryghed kan medarbejderne ikke lære nyt, og der er derfor behov for systematisk forankring af trivsel, supervision og refleksion i driften. Når vi kan skabe små faglige gennembrud og kontinuerlig støtte til personalet, ser vi den største effekt hos borgerne, fortæller Mariann Gaardbo Smith.

Evalueringen viser, at der også i fremtiden er et klart behov for at fastholde og videreudvikle Specialteamets arbejde. Dertil kommer behovet for fortsat at kompetenceudvikle i plejeboligområdet for at understøtte en fælles faglig retning. Der arbejdes desuden med at skabe refleksions- og læringsrum for at forebygge forråelse.

- Specialteamet har vist sig at have potentiale til at være brobygger og en katalysator for læring ude på plejehjemmene. Erfaringerne viser, at det kan være givtigt fremover også at koble specialteamet tættere til ergoterapien, fysioterapien og den demensfaglig sparring, siger Mariann Gaardbo Smith.